Introduktion

Baggrund og formål

Uddannelse er i stadig stigende grad en nødvendig forudsætning for deltagelse i arbejdslivet. Den teknologiske udvikling, graden af specialisering og kravet om parathed i forbindelse med arbejdsmæssig omstilling bevirker, at uddannelse i dag er vigtigere end nogensinde før. Ikke bare set fra et samfundsmæssigt perspektiv er uddannelse vigtig. Hvor unge tidligere kunne gå fra grundskolen og ud i arbejdslivet, forudsætter denne overgang i dag uddannelse. De unge, som ikke formår at få en uddannelse, risikerer at stå svagt eller helt uden for arbejdsmarkedet. Denne samfundsmæssige udvikling gør, at der bliver mere fokus på den restgruppe, som endnu ikke har valgt en ungdomsuddannelse, eller som er frafaldet den uddannelse, de er påbegyndt. Det er denne restgruppe, der er produktionsskolens målgruppe (Lausch & Størner, 2002).

Denne betoning af øget uddannelse har medført en stigende akademisering af de praktiske og håndværksmæssige uddannelsesområder. Akademiseringen er først sket inden for de teoretiske og akademiske fagområder, men i dag findes den skolebaserede oplæringskultur inden for næsten alle erhvervsområder, hvilket også bevirker en stigende akademisering af de praktiske og håndværksmæssige uddannelser (Nielsen & Kvale, 1999, 2003). Akademiseringen af det danske uddannelsessystem har gjort gruppen af elever med anden etnisk baggrund end dansk, med sociale problemer eller fra bogligt svage miljøer (restgruppen i det danske samfund) endnu mere sårbar end tidligere. Det er i den kontekst, at vigtigheden af produktionsskolerne kommer ind i billedet i form af institutioner, der søger at fastholde og udvikle disse unges forhold til det danske uddannelsessystem.

Det er kendetegnende for unge, som vælger et uddannelsesforløb på en produktionsskole, at de har en række nederlagsprægede erfaringer fra skolen, boglige vanskeligheder samt personlige problemer. Derudover kommer en stor del af eleverne fra ressourcesvage familier, som har vanskeligt ved at støtte deres børn i at gennemføre en uddannelse i det traditionelle uddannelsessystem (Elmholdt et al., 2006). Det vil sige, at gruppen af unge, der vælger at gå på produktionsskole, risikerer at blive marginaliseret i uddannelsessystemet og en ny underklasse i det danske samfund.

Der er forskellige grunde til, at der eksisterer en stadigt større gruppe elever, der vælger at tage et uddannelsesophold på en produktionsskole. Forskellige forskningsrapporter inden for området peger på en række forskellige problematikker, hvoraf de mest generelle præsenteres her:

• Det vekselbaserede uddannelsesprincip i • nden for erhvervsuddannelserne med forankring af oplæringen i to selvstændige oplæringsmiljøer med selvstændige og oftest indbyrdes modsætningsfyldte normer, kommunikationskulturer, arbejdsmæssig progression mv. medvirker i dets nuværende form til etableringen af nogle læringsmæssige barrierer (Aarkrog, 1997; Nielsen & Kvale, 2003; Wilbrandt, 2002). • Den stigende akademisering af den skolebaserede del af erhvervsuddannelserne udgør et problem for en betydelig del af erhvervsuddannelsernes målgruppe, som kan karakteriseres ved at have ringe boglige evner og/eller interesser (Sjøberg, 1999; Lausch & Størner, 2002). • I dele af ungdomskulturen er der generelt en vis afstandstagen til den skolebaserede undervisning og en stærk identifikation med den arbejdsbaserede oplæring (Wilbrandt, 2002).

Produktionsskolen er præget af en anden organisering og pædagogisk praksis end den, der kendetegner det traditionelle uddannelsessystem. På en produktionsskole foregår undervisningen primært i forskellige værksteder. Det, der laves i værkstederne, skal sælges, og overskuddet af salget går til produktionsskolen. Der er ingen deciderede eksamener, og produktionsskoleforløbet er ikke kompetencegivende. Der er dog også en række træk, som er fælles for produktionsskoleforløb og erhvervsuddannelserne, såsom at begge er baseret på at kombinere en arbejds- og skolebaseret uddannelse. Men hvor erhvervsuddannelserne er organiserede som vekseluddannelser, hvor eleverne veksler mellem arbejdspraksis i en praktikvirksomhed og skoleophold på en erhvervsskole, er et produktionsskoleforløb karakteriseret ved, at undervisning og arbejde er placeret inden for den samme værkstedsmæssige kontekst og dermed tilknyttet samme sociale praksisfællesskab og kommunikationskultur.

Endvidere viser et målgruppemæssigt sammenfald, at 65 % af produktionsskoleeleverne har påbegyndt og afbrudt en erhvervsuddannelse (Clemmensen et al., 2000). Både produktionsskolerne og erhvervsuddannelserne har altså en central opgave i forhold til at forholde sig til denne “risikogruppe” og de dertil relaterede problematikker vedrørende ringe boglig orientering mv.

På trods af at der er en stor pædagogisk diversitet inden for produktionsskoleområdet, kan man alligevel pege på en række centrale konstituerede træk, såvel med hensyn til lovgivningsmæssige rammer og målsætning som pædagogisk organisering, fælles historisk grundlag, personalemæssig sammensætning, primære pædagogiske aktiviteter – og relateringsform mellem personale og unge, målgruppe og skolekultur (jævnfør Larsen & Larsen, 1997; Hoppe & Gremaud, 1999; Larsen, 2001; Clemmensen et al., 2000). De mest centrale af disse konstituerende faktorer beskrives kort, som følger:

• Det praktiske arbejde og produktionen e • r bærende elementer og centrale omdrejningspunkter i produktionsskolernes praksis, som produktionsskolernes øvrige vejlednings- og undervisningsaktiviteter centrerer sig om. Det praktiske, arbejdsmæssige og fælles virke står som et centralt omdrejningspunkt. I den forbindelse ligger fokus på arbejdet som socialiserende og identitetsopbyggende menneskelig virksomhedsform snarere end på arbejdets produktive nytteværdi. • Vejledningskulturen på produktionsskolerne er karakteriseret ved i høj grad at være båret af en uformel kommunikationskultur med kontinuert vejledning integreret med de øvrige uddannelsesmæssige aktiviteter. • Oplæringspersonerne på produktionsskolerne er fagligt forankrede i en arbejdspladskultur med vægt på en faglig orientering rettet mod en håndværksidentitet, snarere end at lærerne har rødder i en traditionel formel pædagogisk tænkning. • Relationsmåderne mellem oplæringspersoner og elever er karakteriseret ved at være bygget op med tættere og mere personlige relationer, end det ses i andre dele af det formelle uddannelsessystem. • Produktionsskolerne kan karakteriseres som en deltagerorienteret uddannelseskultur, hvor det personlige udviklingsperspektiv for den enkelte elev er centralt (Clemmensen et al., 2000).

Der er international anerkendelse af potentialerne ved den pædagogiske praksis inden for produktionsskoleområdet, hvilket fremgår af en OECD-rapport om overgangen fra initial uddannelse til arbejde, hvor der skrives om de pædagogiske metoder på produktionsskolerne i Danmark: “Der er gode grunde til, at uddannelsesfolk og politikere fra OECD-lande bør interessere sig for disse ideer. Hvis de bliver rigtigt implementeret, har de – som vi netop har set i tilfælde med produktionsskolerne – potentialet til at få mange mennesker, som aldrig troede, at de ville have noget at gøre med uddannelse, højt motiverede til at få så meget ud af det, som det er dem muligt. Det kan hjælpe mange mennesker, som simpelthen ikke ville kunne lære ved hjælp af mere konventionelle metoder, til at lære en hel del hurtigere.” (OECD, 1999).

Produktionsskolernes mange formål

Gennem de interview med lærere og elever samt observationer af elever, som vi har lavet i forbindelse med denne undersøgelse – se metodeafsnit i appendiks, kapitel 8 – tegner der sig et billede af produktionsskolen som en institution, der har flere forskellige formål. Når vi taler om formål, sigter vi i denne sammenhæng på uofficielle formål, altså formål, som fremkommer på baggrund af vore interview med lærere og elever. Disse interview og observationer viser, at produktionsskolen har mindst tre forskellige formål, som den navigerer imellem:

1. Produktionsskolen skal f 1. orberede til uddannelse.
2. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed.
3. Produktionsskolen som socialpædagogisk opholdssted.

Ad. 1. Produktionsskolen som forberedelse til uddannelse ses blandt andet ved megen fokus på vejledning, med henblik på at eleverne skal bruge opholdet på produktionsskolen til at orientere sig mod andre uddannelser. De forskellige værksteder er organiserede, så de svarer delvist til eksempelvis den erhvervsorganisering, der er gældende på erhvervsskolerne.

Endvidere undervises der i mere traditionelle fag som dansk og matematik. Det vil sige, at selve produktionsskolens struktur er tilrettelagt således, at der er indbygget en rettethed mod andre institutioner (for eksempel erhvervsskolerne). I de senere år er der også kommet øget fokus på dokumentation af elevernes læring i form af afklaringssamtaler med henblik på at afdække elevernes realkompetencer, afklaring af meritoverførelse til blandt andet erhvervsskolerne, forsøg på at etablere deciderede formelle uddannelsesforløb på produktionsskolerne samt udformning af afgangsbevis m.m.

Ad. 2. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed er kendetegnet ved, at hvert værksted på produktionsskolen er organiseret som en virksomhed, der modtager opgaver udefra. Det kan være bestillinger fra det lokale sygehus på forhæng, der skal syes, biler, der skal ordnes osv. Oplæring og den dertilhørende undervisning bliver således tilrettelagt ud fra opgaver defineret udefra og ikke ud fra et bestemt pædagogisk mål.

Ad. 3. Produktionsskolen som socialpædagogisk opholdssted kan ses ved den store socialpædagogiske indsats, der ydes over for især de elever, der har haft svært ved at klare sig i det traditionelle skolesystem. Lærerne ser det som en meget central opgave at øge disse elevers selvtillid og selvværd, at lære eleverne at tage ansvar og give dem struktur på tilværelsen. Her fungerer lærerne som personer, eleverne skal lære at have tillid til, og som har tid til at lytte til dem og tydeliggøre de konsekvenser, som elevernes handlinger kan have. Som det betones af flere lærere i interviewene, arbejdes der meget med at give eleverne grundlæggende færdigheder i forhold til fremmøde, opførsel, motivation og interesser.

Udviklingstendenser i produktionsskolernes formål de senere år

Produktionsskolens oprindelige formål var, på baggrund af den store arbejdsløshed i 1970’erne, at skabe et alternativ til den traditionelle skoleform i form af arbejdsbaseret oplæring baseret på produktion som et ledighedstilbud til unge. Det vil sige, at produktionsskolens forberedelse til uddannelse ikke på samme måde som i dag var i fokus, da institutionerne blev etableret. Den øgede akademisering af uddannelserne og en samfundsmæssig udvikling i retning af at betone formel uddannelse som en nødvendig forudsætning for deltagelse i arbejdspraksis synes at medføre, at også produktionsskolerne har øget deres fokus på forberedelse til uddannelse på produktionsskolerne. Det betyder, at vejledningsdelen og dokumentationen, af at eleverne har lært noget ved at deltage på produktionsskolen, spiller en stadig større rolle.

Udviklingen i retning af at betragte produktionsskolen som en del af uddannelsessystemet begyndte i 1981 med produktionsskoleloven, hvor produktionsskolerne blev en integreret del af uddannelsessystemet. Efterfølgende er der med nye uddannelsesbekendtgørelser blevet lagt vægt på øget dokumentation af produktionsskoleelevernes læring, og der kommet større fokus på elevernes faglige kompetencer. Ligeledes er der blevet lagt et kim til et større og mere formelt samarbejde mellem erhvervsskoler og produktionsskoler. Denne udvikling skaber således nogle strukturelle ændringer på produktionsskolerne og nogle ændrede betingelser for, hvordan produktionsskolerne skal organiseres. Ifølge lærerne bliver der i disse år brugt mange ressourcer på at dokumentere det, som man rent pædagogisk gør i forhold til eleverne. Nogle lærere finder, at denne dokumentationspraksis er imod den grundlæggende tanke med produktionsskolen, hvor den bærende idé netop var, at der rent pædagogisk skulle være tale en arbejdsbaseret oplæringspraksis. Andre lærere anerkender, at tiderne har ændret sig, og det betyder, at hvis produktionsskolerne skal vise deres værd, så er det nødvendigt, at de dokumenterer, at de kan udvikle eleverne fagligt og menneskeligt ligeså godt som andre uddannelsesinstitutioner. Hvis ikke produktionsskolerne er i stand til det, så finder en del af lærerne, at det kan være vanskeligt for produktionsskolen at have en eksistensberettigelse. Manglende dokumentation synes således at føre til manglende legitimitetsgrundlag.

Paradoksalt nok har den øgede akademisering af uddannelsessystemet medført, at en del nye elevgrupper er begyndt på produktionsskolerne. Akademiseringen af uddannelsessystemet har betydet et større frafald af elever på specielt erhvervsskolerne (Koudahl, 2005), og at en stor del af de elever, der falder fra på erhvervsskolerne, efterfølgende er begyndt på produktionsskolerne. Produktionsskolen har med andre ord fået en central rolle i forhold til at skulle samle de unge op, som er frafaldet blandt andet på erhvervsskolerne, og fungerer dermed som en sidste bastion for den restgruppe af unge, der nemt kan falde helt ud af uddannelsessystemet og slet ikke få en ungdomsuddannelse. Dermed står produktionsskolerne i den paradoksale position, at de er del af et akademiseret uddannelsessystem, hvor hovedparten af undervisningen er tilrettelagt efter det praktiske arbejde i værkstederne.

Formål og fokuspunkter for undersøgelsen

Formålet med denne undersøgelse er at undersøge og analysere læreprocesser hos produktionsskoleelever. Projektet har tematisk, metodisk og teoretisk forankring i forskningsprojektet Læring i moderne dansk vekseluddannelse, som søger at afdække læreprocesser i erhvervsskoleelevers praktikperiode med særligt fokus på, hvordan erhvervsskoleelever lærer i en arbejdspraksis. Dette aktuelle projekt undersøger, hvordan disse arbejdspladsbaserede læreprocesser integreres i en uddannelsesmæssig institution som produktionsskolen, og det giver en pejling af, hvordan man i mere almen forstand kan organisere en konkret og arbejdsrelateret uddannelsespraksis. Produktionsskolerne udgør således en slags naturligt laboratorium til undersøgelse af en integration af arbejdsoplæring i en institutionel praksis med dets særlige form for organisering.

For at undersøge læreprocesser hos produktionsskoleelever er det vigtigt både at fokusere på elevernes forudsætninger samt de ressourcer og barrierer, et produktionsskoletilbud giver eleverne. Som tidligere nævnt har mange af eleverne haft negative skoleerfaringer, og de kommer på den måde med negative forudsætninger for at lære i en institutionel sammenhæng. Et af delmålene for denne undersøgelse er at differentiere negative skoleerfaringer og undersøge, hvordan disse har indflydelse på elevernes læringsstile og orienteringsmåder i forhold til produktionsskoletilbuddet.

Et andet delmål for denne undersøgelse er at undersøge, hvilke ressourcer og barrierer der kan være ved produktionsskolernes tilrettelæggelse af læringsmiljøer, samt hvilke læringsressourcer der findes hos eleverne. Herunder vil fokus ligeledes være på, hvordan produktionsskolerne håndterer elevernes forskellige forudsætninger for læring.

Dette udmønter sig i følgende fokuspunkter:

Identificering af elevernes tidligere skoleerfaringer
Publikationen søger at identificere og begrebsliggøre bestemte typer af problematikker hos eleverne, som har betydning for, hvad de finder relevant at lære og hvordan. Herudfra vil publikationen forsøge at udarbejde sociale profiler af eleverne, der baserer sig på tidligere skoleerfaringer og social baggrund.

Elevernes læringsressourcer
Publikationen vil søge at afdække, hvilke ressourcer eleverne har for at lære, når de kommer ind i en sammenhæng, der er anderledes, i forhold til hvad de tidligere har mødt i det traditionelle uddannelsessystem. Med andre ord, hvad betyder det for elevernes muligheder for at lære, at hovedparten af undervisningen er tilrettelagt således, at der er lagt vægt på praktisk værkstedsundervisning? I denne del af undersøgelsen bliver der lagt vægt på at undersøge, hvordan læringsaktiviteter tilrettelægges, hvilke læringsaktiviteter der er dominerende, samt hvordan teoretiske og praktiske aspekter af den faglige formidling integreres og i den forbindelse, hvilke barrierer eleverne oplever i forhold til at realisere deres potentialer.

Potentialer for erhvervsrettet uddannelse
Afslutningsvist vil publikationen drøfte almene slutninger, som kan drages fra et studie af produktionsskolen for erhvervs rettede uddannelser generelt. I den forbindelse vil fokus også ligge på kort at beskrive, hvilket udbytte eleverne har af at gå på produktionsskole, samt hvilke almene konklusioner der kan drages for andre dele af uddannelsessystemet, eksempelvis erhvervsuddannelserne.

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008