Forord

For at opfylde regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det nødvendigt med en særlig indsats for at fastholde de unge, som begynder i en uddannelse, herunder også de bogligt svage.

I den indsats spiller produktionsskolerne en vigtig rolle med hensyn til at gribe fat i og berede unge til at påbegynde en – eller vende tilbage til en afbrudt – erhvervsuddannelse.

Produktionsskolerne har stor erfaring i at anvende – og anvender med succes – oplæringsprincipper, som kendetegner læring på arbejdspladsen, over for de unge i produktionsskoleforløb.

Erhvervsuddannelserne kan her uden tvivl lære af produktionsskolerne og inddrage deres viden og erfaringer i tilrettelæggelsen af mere praksisorienterede undervisningsforløb for bogligt svage unge.

Erhvervsuddannelserne kan her uden tvivl lære af produktionsskolerne og inddrage deres viden og erfaringer i tilrettelæggelsen af mere praksisorienterede undervisningsforløb for bogligt svage unge.

To forskere fra Aarhus Universitet har for Undervisningsministeriet gennemført og med denne publikation formidlet erfaringer og resultater af en undersøgelse af produktionsskolernes læreprocesser. Herunder er både unge og lærere på tre udvalgte produktionsskoler interviewet.

Undervisningsministeriet har finansieret den bagvedliggende undersøgelse og udgivelsen af denne publikation. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning.

Stig Nielsen
Undervisningsministeriet
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser
Oktober 2008

Resume

Denne undersøgelse søger at afdække, hvad der kendetegner gruppen af unge, der går på produktionsskole, hvordan disse elever lærer, samt hvilken rolle produktionsskolen spiller for eleverne efter endt uddannelse. Grundlæggende kortlægges produktionsskolernes pædagogiske og læringsmæssige kvaliteter, som øvrige uddannelsessystemer kunne tænkes at drage nytte af. Produktionsskolerne kan i uddannelsesmæssig forstand betragtes som enestående, fordi de søger at integrere værkstedsoplæring med en mere traditionel uddannelsesmæssig praksis.

For at lære gruppen af elever på produktionsskolerne nærmere at kende, det vil sige afdække deres sociale og uddannelsesmæssige baggrund og deres mål og ambitioner med at gå på produktionsskole, udvalgte vi i samarbejde med tre århusianske produktionsskoler 110 elever og gennemførte strukturerede interview med dem. Resultaterne viser, at en stor gruppe elever har nederlagsprægede oplevelser fra folkeskolen, hvilket vil sige, at de har haft hyppige problemer med lærerne, jævnligt været udsat for mobning og ofte skiftet skole. Omvendt oplever de fleste elever meget lidt mobning på produktionsskolen og meget få konflikter med lærerne, mens en stor gruppe elever giver udtryk for, at de foretrækker produktionsskolens praktisk tilrettelagte undervisningsformer.

Med henblik på at få en dybere forståelse af de elever, der går på produktionsskole, valgte vi, på baggrund af en række statistiske analyser, at opdele eleverne efter type. Vi fandt, at en stor del af elevgruppen, som deltog i undersøgelsen, kunne opdeles i følgende fem typer: den fagspecifikke, entreprenøren, den eksperimenterende, den kreative samt den uddannelsesorienterede. Der skal naturligvis tages en række forbehold for denne form for typificering, men det gav os en indsigt i den forskellighed, der kendetegner produktionsskoleeleverne. En gruppe elever, eksempelvis de eksperimenterede, bruger produktionsskolen til at finde ud af, hvad de vil med deres uddannelse/arbejdsliv, mens andre elever allerede har klare faglige mål med deres uddannelse (den fagspecifikke), og igen andre elevtyper lægger det meste af deres ildhu uden for produktionsskolens rammer.

I den kvalitative del af undersøgelsen, hvor vi observerede en lille gruppe udvalgte elever og gennemførte flere interview, fokuserede vi i første omgang på selve produktionsskolen i bred forstand, som eleverne oplevede den. Nogle af de ting, som eleverne fremhævede som produktionsskolernes styrke, var støttende og klargørende samtaler mellem lærere og elev og det generelt accepterende miljø på produktionsskolen. Eleverne beskriver også, at opdelingen i mange forskellige værksteder betyder, at der er en tendens til en form for “klassemæssig” opdeling af værkstederne. Endvidere var flere elever inde på, at der også eksisterede en opdeling mellem etniske danskere og nydanskere.

Endvidere blev der i den kvalitative del af undersøgelsen sat fokus på lærer-elev-forholdet. Organiseringen af produktionsskolen i små værksteder samt lærernes håndværksmæssige og brede erfaringsmæssige baggrund gjorde, at nogle lærere formåede at udvikle en dybere forståelse for de elever, som de havde med at gøre. Disse forståelser betød blandt andet, at lærerne blev bedre til at takle eleverne og undgå konfrontationer med eleverne. Det tætte personlige forhold, der udviklede sig mellem lærere og elever, havde en tendens til at gå begge veje, så eleverne også udviklede et personligt kendskab til lærerne. I den forbindelse blev det fremhævet, at anerkendelse spillede en væsentlig rolle for elevernes læreprocesser.

I forbindelse med den kvalitative undersøgelse af en mindre gruppe elever fandt vi, at eleverne havde meget forskellige personlige mål med at komme på produktionsskolen. I publikationen beskrives forskellige typer af personlige læringsbaner. I en af læringsbanerne ønsker en af eleverne at afprøve sine færdigheder i forhold til et kommende arbejdsforhold; andre elevers personlige læringsbaner er rettet mod at etablere eksistentiel stabilitet i livet, mens andre ønsker anerkendelse og mod til at kunne tage en eksamen. Det er bemærkelsesværdigt, at eleverne ofte ikke har direkte som mål at tilegne sig bestemte faglige elementer, men derimod ønsker at kombinere personlige formål med deres deltagelse på produktionsskolen.

I kapitel 5 afdækkes produktionsskolernes forskellige centrale læringsformer. Analytisk skelnes mellem horisontale og vertikale læringsformer. De horisontale beskriver dels, hvordan eleverne lærer af hinanden gennem sidemandsoplæring og kollaborative læreprocesser, og dels, hvordan eleverne lærer gennem at bruge det, de har lært i praksisnære situationer. I den vertikale læringsdel beskriver eleverne, at det er vigtigt for dem at lære af erfarne håndværkere, og at deres faglige tilbagemeldinger, anerkendelse, har betydning for læringen. Endvidere påpeger eleverne, at det har en inspirationseffekt på deres læringsudbytte, når de arbejder sammen med lærere, der er eksperter inden for deres fagområde. I forbindelse med den vertikale læringsdimension understreges også vigtigheden af, at elevernes egne faglige erfaringer inddrages, og at der i nogle situationer åbnes for en bredere faglig refleksion.

I undersøgelsens sidste del geninterviewede vi per telefon 35 af de oprindeligt 110 interviewede produktionsskoleelever et år efter, at de var blevet interviewet første gang. De 35 elever var de elever, vi havde mulighed for at komme i kontakt med. Generelt vurderede flertallet af de interviewede elever, at de havde fået et ganske positivt udbytte af at gå på produktionsskole. Også på den sociale front synes produktionsskoleopholdet at have været en succes.

I det følgende fremhæver vi de aspekter af undersøgelsen, som kan have relevans for andre dele af uddannelsessystemet:

• At elever, der har faglige og sociale problemer, arbejder sammen med andre elever i mindre enheder med en høj grad af overskuelighed, tryghed og sammenhæng.
• At elever, der har faglige og sociale problemer, arbejder med praksisnære problemstillinger, hvor det er muligt at opnå hurtig, bred social og faglig anerkendelse for det, som de laver.
• At disse elever arbejder sammen med lærere, der har brede faglige, sociale og personlige kompetencer.
• At der jævnligt afholdes samtaler med eleverne, hvor det bliver tydeligt, hvilke fremskridt de har gjort, samt hvad de endnu mangler at lære.

Denne side indgår i publikationen "Kreativitet, produktion og identitet"
© Undervisningsministeriet 2008