»Det vigtigste for mig er at inddrage virkeligheden«

Jesper Larsens 9.-klasse-elever på Frederiksborg Byskole i Hillerød laver det store projekt lidt anderledes end de fleste andre. Deres opgave er at tage ud i lokalsamfundet og gøre en forskel.

Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne

Hvert år omkring det store projektarbejde i 9. klasse er der ved at være tradition for, at der sker ting og sager i Hillerød. Der bliver arrangeret koncerter, afholdt store kommunale idrætsdage, kørt utraditionelle sikker sex-kampagner osv., osv. Epicenteret for alle disse tiltag er Frederiksborg Byskole, nærmere bestemt folkeskolelæreren Jesper Larsen, der i år for sjette gang sendte sine elever i 9. klasse »ud i virkeligheden«. Det arbejde vandt han 27. maj Pionerprisen 08 for i kategorien Kulturelt arrangement.

Det virkelighedsstræbende projektarbejde er faktisk både resultatet af en nytænkning og en nyfortolkning af undervisningsparagrafferne. Hvor de fleste folkeskolelærere læser bekendtgørelsen om, at det store projekt i 9. klasse skal munde ud i et »produkt«, sådan at eleverne skal skrive en rapport, har Jesper Larsen en lidt bredere tolkning. Han mener, at »produktet« også kan være et arrangement, en kampagne eller noget andet, der efterlader et rigtigt aftryk uden for skolens mure:

»Det er vigtigt for mig, at eleverne laver noget »virkeligt«, som jeg plejer at sige - at de ikke bare skriver en rapport om indianere.«

Det er derfor, at hans elever hvert år strømmer ud i lokalområdet for at stable alle mulige - og umulige - projekter på benene. At det er en succes, kan først og fremmest måles på, at eleverne er vilde med arbejdet, og at Jesper Larsen får ros fra både ledelse og kolleger, men vil man have et mere håndfast bevis, kan man prøve at tælle de mange gange, elevernes projekter er kommet på forsiden af de lokale aviser. Det kom for eksempel pigerne, der havde skrevet et forslag til en ny antimobbelov til skolen. Da det projekt, som projektbekendtgørelsen foreskriver, blev fremlagt for klassen, var skolens inspektør og viceinspektør naturligvis inviteret med.

»Målet skal hele tiden være rent faktisk at ændre noget på den virkelighed, man befinder sig i,« erklærer den ikke overraskende meget populære lærer.

De ekstra centimeter

Jesper Larsen havde kun været lærer i et år, da han prøvede den anderledes projektform af. Han afviser, at han er specielt nytænkende, og fortæller, at det i første omgang bare handlede om, at han havde en idé om, at det var den rigtige måde at gøre det på. Senere er der kommet en anden og ret væsentlig motivationsfaktor.

»Der er ikke noget federe end at se sådan nogle unge mennesker være helt høje, fordi de har udrettet noget. De vokser lige et par centimeter,« konstaterer han på en måde, så man tydeligt kan mærke, at han mener det.

Forhindringer har han ikke oplevet nogen af. For ham var det mest et spørgsmål om at være sikker på, at konceptet, som han også kalder det, lå inden for bekendtgørelsen - og så ellers bare gøre det. Der har ikke været behov for ekstra midler af ledelsen eller inddragelse af kollegernes timer, som ellers er de normale problemer, når man går nye veje.

Jesper Larsens fem gode råd om innovation i undervisningen Vær parat til at arbejde i kaos - til at slippe de normale rammer for en stund. Kom ud i og inddrag virkeligheden. Det gør eleverne meget mere engagerede, og de får gode oplevelser. Inddrag især lokalmiljøet. Her er der gode muligheder for opbakning. Tro på, at utraditionelle ideer faktisk godt kan realiseres. Glem janteloven - og dem, der håndhæver den.

Han kan til gengæld takke sin skoleleder for, at han overhovedet fik tilmeldt sit koncept til Pionerprisen 08.

»Hun gjorde mig opmærksom på prisen, og da jeg så læste om det, kunne jeg da godt se, at det var lige mig,« fortæller han.

At han så tilmed vandt, er han naturligvis glad for. Det er, som han siger, et fagligt skulderklap af de helt store, men han var faktisk overrasket over overhovedet at blive nomineret, fordi der var så mange gode, spændende indsendte projekter, konstaterer han beskedent.

Vil vinde mere

Hele tanken med at komme uden for klassens mure er faktisk et gennemgående træk i Jesper Larsens undervisning. Når eleverne læser en roman, kan de for eksempel skrive et brev til forfatteren, og når de har om billedbøger, kan de lave sine egne og læse dem op for yngre klasser. Det er ikke altid, forfatteren svarer, eller at ideerne virker, men det vigtigste er sådan set, at eleverne prøver:

»Noget af det værste, jeg ved, er den der remse med, at »det har vi prøvet«, eller »det kan man ikke«. Jeg synes bare, man skal se at komme i gang!«

Spørgsmålet er så, om der er andre spændende nyfortolkninger af lærergerningen på vej på Hillerød-egnen. Ikke umiddelbart, siger han. Han agter, til de kommende 9.-klassers lettelse, at fortsætte med projektformen, og så vil han bruge mere energi på et andet projekt, som han i forvejen har ret god succes med: Avisugen. Et par af de klasser, han har deltaget med, har vundet den regionale konkurrence i Nordsjælland et par gange.

»Men næste mål må være at vinde den nationale - det må du godt skrive,« erklærer han selvsikkert.

»Jeg tager det da som et stort klap på skulderen«

Michael Frank underviser på smedeuddannelsen på Tech College Aalborg. Han mente, uddannelsen manglede en introduktion til iværksætteri og satte derfor sit eget projekt i søen.

Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne

Oppe i Aalborg var der engang et værft, Aalborg Værft. Værftet var ikke kun en af byens største virksomheder; det var også med til at holde en lang række mindre firmaer i gang. Da værftet lukkede i 1988, medførte det altså også voldsomt hårde tider for underleverandørerne, og det kunne Michael Frank, der havde sine elever på Tech College Aalborgs smedeuddannelse i praktik de fleste af stederne, følge på nærmeste hold. Han er i dag fascineret af, hvor gode de små virksomheder var til at tilpasse og udvikle sig, da deres primære indtægtskilde pludselig forsvandt.

»Det har været fantastisk at følge, og det giver virkelig en tro på, at nytænkning er fremtiden,« konstaterer han.

I dag er Michael Frank avanceret til KIU-konsulent (KIU: Kvalitet i undervisningen) på Tech College Aalborg. I den egenskab kunne han for et par år siden ærgerligt konstatere, at lige netop nytænkning, og ikke mindst iværksætteri, var gledet ud af undervisningen på smedeuddannelsen - og det synes han var mærkeligt. Derfor allierede han sig med lærerne Steen Rytter Nielsen, Eskil Staal Nielsen, Bjarne Mortensen og Frederik Hertel for at udvikle et projektforløb, der skulle introducere eleverne til lige præcis det.

Og det var på grund af det projekt, at han 27. maj modtog Pionerprisen 08 for bedste sociale initiativ.

Egne virksomheder

Arbejdet med innovation og iværksætteri foregår i forbindelse med projektarbejdet på smedeuddannelsens 1., 2. og 3. hovedforløb. I det første forløb er opgaven bundet - sidste gang skulle eleverne for eksempel opfinde en automatisk havelåge og derefter gå fiktivt videre med virksomhedsplaner, patentsikring osv. - men i de to næste arbejder eleverne mere frit. Det foregår fra bunden af og altid med konkrete produkter, som i nogle tilfælde har mundet ud i opstart af egen virksomhed efter endt uddannelse. Det ultimative kvalitetsstempel, hvis man spørger Michael Frank.

Ret tidligt i udviklingen af forløbet fandt de involverede ud af, at det ville være en god idé at inddrage undervisning i globalisering, som ellers har hjemme i samfundsfagstimerne. Derudover får eleverne i projekterne også brug for både dansk, engelsk og matematik.

»Vi har i mange år forsøgt at inddrage de boglige fag i smedeuddannelsen - nogle gange med mindre held. Det her er en god måde at gøre det på, synes vi,« konstaterer Michael Frank, der fungerer som koordinator på projekterne.

Det synes eleverne også. Det har de i hvert fald givet udtryk for i de efterfølgende evalueringer. Dog skal det være sammenhængende forløb på to uger og ikke med en halv dag hist og pist.

»Sådan gjorde vi det første år, og det fik vi ikke ros for,« som Frank siger tørt.

Det gode ved denne form for undervisning er, at det hele tiden er konkret. Når man skal tale globalisering, tager man udgangspunkt i det produkt, man har fremstillet, og bruger det til gruppearbejde om, hvad det betyder, at samme produkt for eksempel kan fremstilles billigere i Kina. Eleverne må derefter, efter en let anvisning, selv finde argumenter for og imod forskellige forretningsmodeller.

»Den traditionelle undervisning om det her ville have været noget med at sætte eleverne ned på deres bagdel og så fortælle dem om globalisering og om, hvordan man får en god idé. Så tror vi, at det her er bedre.«

Lidt svært at sælge

Da først ledelsen på Tech College Aalborg var med på projektideen, var der ikke mange forhindringer, før det kunne sættes endeligt i søen. Dog skulle der laves lidt fodarbejde på lærerværelset.

»Det er altid svært at sælge sådan noget til kollegerne. De har jo travlt i forvejen, og så skal de pludselig til at lave noget helt nyt... Heldigvis kunne vi med midlerne fra ledelsen lokke med ekstra timer, og så gik det fint.«

Derefter var det faktisk kun et problem, at Dansk Industri og Smedemesterforeningen i første omgang var så begejstrede for ideen, at de ville have den bredt ud på flere skoler. EUC Vest kom godt nok med, men der blev aldrig fundet penge til de andre, og imens måtte de afvente i Aalborg.

Det er imidlertid helt glemt nu, hvor Pionerprisen 08, de 10.000 kroner og rejsen til USA er i hus. At Michael Frank overhovedet deltog i konkurrencen, kan han takke Stine Sind Christensen fra Industriens Uddannelse for, og selv da hun havde opfordret ham til at tilmelde projektet, gik der længe, før han gjorde det.

»Jeg troede da bestemt ikke, at der var noget i det,« som han siger med vanlig nordjysk beskedenhed.

Men det var der, og det er han nu alligevel lidt stolt af:

»Jeg tager det da som et stort klap på skulderen.«

Michael Frank (th.), KI U-konsulent, og lærer Steen Rytter Nielsen (tv.), Tech College Aalborg

» Det er tilladt at tænke skøre tanker«

Palle Heltoft (th.) og lærerkollegaen Tonni Sørensen (tv.), Hørup Centralskole i Sønderjylland

50 2.-klasse-elever på Hørup Centralskole blev sat til at opfinde maskiner, der kunne hjælpe dem i hverdagen, og fik 50 5.-klasse-elever som arbejdsmænd. Det blev en stor succes - og kostede »en forfærdelig masse lim«.

Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne

Hvem der bare havde gået i 2. klasse på Hørup Centralskole i Sønderjylland. Man kan ikke lade være med at tænke tanken, når man lytter til lærer Palle Heltofts begejstrede beretning om det innovationsprojekt, han dér stablede på benene sidste år sammen med kollegaen Tonni Sørensen. En central del af projektet var nemlig, at de små elever i 2. klasse kunne hundse rundt med de ældre i 5. Projektets yngste elever skulle få ideerne, og de ældste skulle derefter hjælpe dem med at føre dem ud i livet samt dokumentere hele processen. To 5.-klasser blev på den måde sat til at hjælpe tre 2.-klasser, således at i alt 100 elever var i gang.

Og det var ikke overraskende noget, de små kunne li': »De var jo styrende i processen, og det var meget spændende for dem. De bestemte jo!« konstaterer Palle Heltoft, der sammen med kollegaen vandt prisen for bedste merkantile projekt, da pionerpriserne blev uddelt 27. maj.

Rammen for de små elevers innovation skulle være hverdagen. De skulle udtænke mere eller mindre realistiske opfindelser, der kunne gøre deres hverdag lettere. Til det formål havde otte lærere, som på skift var tilkoblet projektet, fremskaffet en ordentlig bunke husholdningsudstyr - fra foodprocessorer over støvsugere til nogle enkelte computere - som eleverne så fik lov at lege med. Tingene blev skilt ad og samlet igen, og imens kunne lærerne så måske en gang imellem bruges som »ekspertkonsulenter «.

»Men vi blev allermest brugt til at hente materiale. Vi gik frem og tilbage efter pap, ståltråd, plancher og alt muligt. Eleverne rodede og kæmpede indædt med deres projekter - og brugte en forfærdelig masse lim.«

Madpakkesmører og lektielaver

Elevernes opfindelser, hvoraf nogle var mere realistiske end andre, handlede mest om at hjælpe dem til at slippe for at lave noget, de ellers var nødt til, derhjemme. Der blev således blandt andet arbejdet med en madpakkesmører, en lektielaver og sko, der selv kunne gå. Et par piger havde succes med at omdanne en gammel skanner til en hamsterfodermaskine. Langt fra alle af de cirka 30 projekter blev til noget, men det gør ikke noget, forsikrer Palle Heltoft:

»Det var processen, der var vigtigst. De fandt ud af, at det er tilladt at tænke skøre tanker, og det er de ikke vant til i 2. klasse.«

Efter at ledelsen på Hørup Centralskole havde sagt ja til projektet, var den største forhindring, før det kunne realiseres, at få overbevist kollegerne om, at det gav mening at bruge 14 dage af deres stramme årsplan på det. Det var vigtigt for de to bagmænd, at kollegerne ikke kun skulle sige ja, men også være lige så overbeviste om projektets værdi som dem.

Da projektet var slut, kom alle de involverede og sagde, at det havde været skægt.

Hvornår skal vi igen?

Den bedste respons kom dog fra 2.-klasserne. De har flere gange bagefter spurgt, »hvornår skal vi det her igen?«, og det er lidt af en ros på det alderstrin.

5.-klasserne var også glade for projektet, om end der har været lidt kritik af, at det er lærerne, som har vundet Pionerprisen 08 og turen til USA.

»De synes, det burde være dem, der skulle af sted, nu hvor de har lavet alt arbejdet,« lyder det lunt fra Palle Heltoft.

De to ansvarlige lærere er dog ikke flove over at tage turen alene. Prisen er den ultimative anerkendelse af, at de har fat i noget rigtigt, når de ganske modigt satser på innovationsudvikling blandt de allermindste elever.

»Det er jo fantastisk lækkert, at vi vinder! Det kan ikke blive bedre. Når det lykkes, tænker man, »hvad skal det næste projekt være?« Man siger ikke, »måske skal vi gøre det igen«, men »hvornår skal vi gøre det igen?««

I første omgang foreslog de to, at projektet skulle udvides, så det involverede alle klassetrin, men det var skolebestyrelsen ikke »moden til«, som Heltoft udtrykker det. Næste projekt kommer derfor, uden at det overhovedet er planlagt endnu, »kun« til at omfatte hele indskolingsdelen på skolen.

Denne side indgår i publikationen "PIONERMAGASINET 03"
© Undervisningsministeriet 2008