»Det meste jeg gør, stjæler jeg andre steder fra«

Lektor Lisbeth Randers fra Kalundborg Gymnasium & HF vandt juryens særpris for hendes nytænkende arbejde med moderne lyrik.

Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne

Hun er glad nok for den, Pionerprisen 08, men i virkeligheden synes Lisbeth Randers, der er lektor på Kalundborg Gymnasium & HF, ikke, at hun har gjort noget voldsomt specielt.

»Det er jo skønt at få opmærksomhed og anerkendelse - det burde alle lærere få en gang om året - men det, jeg får det for, er noget, vi alle gør. Jeg har bare skrevet det ned,« forklarer hun beskedent.

Hvis man spørger hendes danskelever i 2. B, vil de dog nok sige noget andet. Deres undervisningsforløb i moderne lyrik blev til en medrivende oplevelse med »digtpuslespil«, »musikbutikker « og konkurrencementalitet. Forløbet var så anderledes og givende, at det i forbindelse med Pionerdagen 08 indbragte Lisbeth Randers juryens særpris for nytænkning i undervisningen.

Det hele begyndte imidlertid med en fiasko. Lektoren havde læst en artikel i Berlingske Tidende, hvor raptekster blev beskrevet som noget af det bedste moderne lyrik. Det var så spændende, at hun besluttede sig for at tage emnet op i undervisningen.

»Så jeg tog artiklen med ind i klassen og bad dem forholde sig til teksten - og det ramte helt forkert. Eleverne forstod simpelthen ikke, hvad det gik ud på, og hvad jeg ville have dem til. Og hvad gør man så? Jeg mente jo stadig, at ideen var god.«

Udgangspunkt i hverdagen

Svaret var at tænke ud af boksen. Lisbeth Randers har ofte haft held med at trække elevernes hverdagserfaringer ind i undervisningen, og det gjorde hun nu igen.

Efter en kort teoretisk bearbejdning af avisartiklen blev eleverne i grupper bedt om at diskursanalysere et moderne digt - det var her, puslespillet kom ind i billedet. Når brikkerne til de forskellige verdener, som blev præsenteret i digtet, var lagt på plads, skulle eleverne tegne dem for på den måde at forstå den overførte betydning. Bagefter lavede klassen musikbutikker; efter at have fundet en god raptekst hjemme skulle de »sælge« teksten til de andre. Eleven med den mest »solgte« tekst vandt, og præmien var at se den tilhørende musikvideo på YouTube.

»Mine elever er skidegode forbrugere. Skal de forholde sig til en tekst, skal de forbruge. Og så er mange af dem, især drengene, også meget konkurrenceprægede,« lyder gymnasielærerens ræsonnement.

Med til historien - og Lisbeth Randers' førnævnte beskedenhed - hører, at hun helt åbent erkender, at hun ikke har fundet på de forskellige nytænkninger selv. Det at tegne som et erkendelsesværktøj har hun eksempelvis fra en folkeskolelærer.

»Det meste, jeg gør, stjæler jeg andre steder fra,« konstaterer hun og uddyber:

»For vi taler jo om vores undervisning på lærerværelset. Derfor tror jeg også, at den kollegiale snak er meget vigtig.«

Lisbeth Randers' fem gode råd om innovation i undervisningen Vær kaosparat - man kan ikke lave innovation uden en vis mængde kaos. Vær risikovillig - når man prøver noget nyt, skal man vide, at det ikke altid lykkes. Brug fiaskoerne aktivt - lær af dem. Inddrag altid elevernes hverdag. Brug ressourcerne i det samfund, man er en del af. Skolen er meget lukket - det er anderledes udenfor.

ET NYT PIONERÅR VENTER!

Gå allerede nu i tænkeboks og tilmeld dit pionerprojekt!

Et mere end vellykket pionerår er omme, og et nyt tager sin begyndelse. Det nye år byder på en masse nye og spændende aktiviteter, der vil pirre kreativiteten hos dig og dine kolleger. I det kommende år skal vi endnu en gang kåre landets mest innovative og iværksætterlystne lærere og undervisere. Noget tyder på, at vi kan forvente os en masse af de kommende projekter, sidste års projekter taget i betragtning.

Husk, at der er højt til loftet hos pionerer. Det, der kendetegner pionerer, er, at de tør, vil og kan udfordre sig selv - og ikke mindst deres elever. Det handler om at turde sætte foden i ukendt land.

Det er ikke for tidligt at tænke i innovative projektforløb. Allerede nu kan du tilmelde dig konkurrencen om at blive årets pioner - også selv om du ikke kender dit projekts konkrete indhold. Beskrivelsen af dit projekt lægger du ind, efterhånden som du bliver klar til det. Som deltager i konkurrencen får du adgang til sparring og debat hele vejen i processen indtil deadline for aflevering af dit endelige projekt og kåring af vinderne.

Det vigtige er, at du har lyst til og mod på at være med! Vi glæder os meget til at modtage din tilmelding til Pionerprisen 09 og opdatere dig om Pionerkampagnens videre forløb.

Social intelligens i uddannelser

Kan undervisning og træning i social intelligens medføre bedre pionerer, øgede kompetencer og konstruktive relationer i uddannelserne? Og kan relationelle kompetencer overhovedet læres? Denne artikels forfattere opfordrer læserne til at udforme en pionerundervisning, der med viden fra nyeste hjerneforskning optimerer fokus og indlæring.

Af Niko Grünfeld og Peder Venge

Mens de vindende undervisningsforløb blev fejret ved Pionerdagen 08 i Kolding, foregik en livlig debat gennem en række interessante aktiviteter. Worlddances Pernille Overø fik sat deltagerne op til læring gennem udfoldelse af helt nye bevægelsesmønstre og danse. Og coachingfirmaet What is Pink? rejste flere spørgsmål af aktuel interesse: Kan elever i pionerfagene lære at omgås bedre? Hvordan opbygger vi deres og lærernes relationskompetencer? Hvordan øger vi samspillet mellem det kreative, det innovative og det entreprenante?

Spørgsmålene er mange, men svarene om relationskompetencer peger for tiden i én retning: Den nyeste forskning inden for social intelligens (forstået som social opmærksomhed og sociale færdigheder) viser resultater.

Gennem anerkendende samtaler og justering af grundlæggende spilleregler i retning af coaching viser det sig muligt at ændre og forbedre niveauet for samspillet i skolen, blandt andet gennem træning af de relationelle kompetencer, øget selvværd og en fælles forståelse af empatisk samvær.

Store ord i maj. Og deltagerne i Pionerdagen 08 kunne i debatten reflektere over spørgsmålet: Hvad kan jeg som underviser gøre for at mindske de skæve relationer og øge de konstruktive?

Kan vi undervise en klasse i at frisætte pionerkraft?

For at nå det ekstraordinære med pionerkraft inden for det kreative, det innovative og det entreprenante område gælder det om at få tilrettelagt undervisningsforløb, der udvikler vågenhed og kompetencer på en række felter, som har fokus på relationer: De relationelle kompetencer. Her nogle få eksempler:

• Hvordan reparerer vi på følelsen af mindreværd?
• Hvad gør vi, når vi føler os koblet af samtalen?
• Hvordan sikrer vi at fastholde alle i samtalen?
• Hvad kræver det at forblive i dialog med en brandirriterende elev?

Hvordan kan de relationelle kompetencer bedst beskrives, indøves og benyttes til at forbedre præstationer på området?

Her er tale om træning af social intelligens, der kræver et dobbelt udviklingsperspektiv:

Dels for eleverne (= pædagogiske strategier), dels for lærerne (= didaktiske strategier). Ingen dybere/reelt forandrende læringsprocesser uden integration mellem de mentale, de sociale og de følelsesmæssige kompetencer.

Hvad siger ny forskning om relationers skjulte indvirkning?

Vi vil her kort beskrive nogle faktorer, der er centrale for indlæring af social intelligens.

Gennem forskningen i social intelligens ved vi nu, at handlingskompetencer kan indlæres, og at den sociale kontekst er altafgørende for elevens/personens tilegnelse og følelse af »at kunne«. De elementære trin kan sættes i system og metodisk opbygges som fællesviden gennem for eksempel de første 12 skoleår. En sådan metode er aktuelt gennemprøvet i Illinois, USA, med flere positive effekter: Færre konflikter i klasserne og bedre indlæringsresultater.

Forskning i social intelligens bygger blandt andet på traditionen om »bløde kompetencer«, de intra- og interpersonelle intelligenser samt på et teknologispring inden for hjerneforskning med de nye MR-scannere. Disse »magneter« gør det muligt for forskerne at se ind i to fungerende hjerner på én og samme tid. Herved kan de kortlægge, hvilke relationer der gør sig gældende ved samtidige oplevelser.

Blandt de meget interessante resultater er flere kerneopdagelser givtige for lærere:

Spejlneuroner og empati

Hvert menneske har direkte mulighed for at føle det, en anden føler! Forskningen har de seneste fem år fået dybere kendskab til spejlneuroner, der spejler alle menneskelige følelser. De konstruktive spejlinger kommer til udtryk i og kan beherskes som empati, og her ligger nøglen til at træne de relationelle kompetencer.

Når du ved, at den anden person føler, ligesom du selv føler, bliver du opmærksom i en grad, som øger din tilskyndelse til at handle konstruktivt i forhold til den anden.

En kraftfuld impuls til at handle er begyndelsen til en færdighed!

De udfoldede handlekompetencer på området for

• SELVTILLID gør mig i stand til at handle for mig selv.
• TILLID gør mig i stand til at handle for min gruppe.
• LOYALITET gør mig i stand til at handle for institutionen som helhed.

Hvor kan social intelligens og pionerkraft trænes?

Der findes allerede en mængde undervisningsmateriale i enhver skoleklasse eller elevgruppering i landet; et utal af dagligdagssituationer, hvor individer og grupper geråder i følelsesmæssige relationer med konstruktiv og destruktiv forholden sig til sig selv og til andre.

Træning i social intelligens forholder sig til at opbygge opmærksomhed, medviden og årvågenhed hos lærere og elever på følgende niveauer:

• Selvbevidsthed: at kende egne følelser, mens de er i spil.
• Selvårvågenhed/selvledelse: at kunne styre de følelser, der er i spil i personen selv, og gøre dem konstruktive. Håndtere følelser i forbindelse med stress og impulser samt overvinde forhindringer.
• Social opmærksomhed: gennem empati og italesættelse at registrere og skelne de emotioner og spil, der forgår i ens nære grupperinger. Tage bestik af og bevare empatien til andre.
• Socialt talent: at omsætte trin 1, 2 og 3 til socialt konstruktive udtalelser og handlemønstre gennem præcision i nærvær. Danne og vedligeholde sunde relationer til andre samt træffe beslutninger ud fra etiske og fornuftige overvejelser.

Nye metoder udsprunget af coaching

Til at øge det fælles bevidstheds- og erfaringsniveau om disse individuelle processer og kollektive udtryk for interesser og spil i en gruppering - jævnfør Gardners intelligenser af intra- og intersubjektiv karakter - har vi i What is Pink? primært gjort brug af metoder udsprunget af coaching.

Coaching indført i de danske læringsmiljøer vil ændre den relationelle struktur mellem lærer og elev, idet coaching foregår i et fælles rum, hvor lærer og elev via coachende spørgsmål sammen går på opdagelse i - samt udfoldelse af - elevens ressourcestyrke for at finde den fælles pionerkraft.

Det er vores erfaring i What is Pink? - gennem mange kurser efter de her nævnte retningslinjer - at elever/kursister, der føler sig set, hørt, forstået og anerkendt, blomstrer personligt med individuelle og fællesskabende færdigheder til overraskende (positive) resultater.

Der findes mange metoder til at skabe denne lydhørhed i læringssituationer, og hver lærer benytter sine metoder som sin særlige kunst. Det er vores erfaring, at social intelligens kombineret med coaching bidrager væsentligt og fornyende til at skabe gode læringsrum for pionerkraft ved at tilgodese kreativitet, innovation og entreprenørskab i individet og i fællesskabet.

Det falder uden for denne artikels rammer i dybden at beskrive social intelligens i uddannelserne. På Pionerdagen 08 i Kolding fremlagde vi en række områder, der kan træne elevernes relationelle kompetencer og pionerkraft, øge kreativitet og gøre innovation og entreprenørskab til mere integrerede elementer i undervisningen. Til at skabe de relevante rammer for en tilpasset undervisning i social intelligens i danske uddannelser er der behov for flere undersøgelser samt et udviklingsarbejde af den art, der foregår i netværket omkring Pionerdagen.