spacer
spacer spacer

spacer

Ltteratur og materiale til inspiration

Denne publikation er et inspirationsmateriale udviklet på baggrund af erfaringerne fra et udviklingsarbejde “Flerkulturel Rummelighed i Skolen”. Udviklingsarbejdet fandt sted i årene 2005-2006. Fire folkeskoler deltog: Dagmarskolen i Ringsted, Nøddeskovskolen i Næstved, Engskolen i Herlev og Holsbjergskolen i Albertslund. Fælles for disse skoler var en oplevelse af mange konflikter, som følge af forskellige ­sociale og kulturelle baggrunde, manglende anerkendelse og negativ sprogbrug.

Udviklingsarbejdet havde til formål at give skolerne nye redskaber og metoder til at skabe et undervisningsmiljø, som kan rumme mangfoldighed og skabe tryghed for alle. Et element af udviklingsarbejdet var et efteruddannelsesforløb om flerkulturel rummelighed og konflikthåndtering. Efteruddannelsesforløbet blev varetaget af Center for Konfliktløsning, Dansk Flygtningehjælp samt Statens Pædagogiske Forsøgscenter og er støttet af Foreningen Østifterne, Nykredit med flere.

Udviklingsarbejdet og efteruddannelsesforløbet blev afsluttet med en konference i oktober 2006, hvor cirka 100 skoleledere, lærere og ­undervisere deltog. På konferencen blev projektets anbefalinger og ­resultater præsenteret og diskuteret.

Nærværende publikation er forfattet af Alice Jacobsen fra Statens ­Pædagogiske Forsøgscenter og Camilla Vibe-Hastrup, Mette Møhl og Jesper Bastholm Munk fra Center for Konfliktløsning. Det er håbet, at erfaringerne og anbefalingerne fra dette arbejde kan fungere som inspiration for andre skoler, som står over for lignende udfordringer.

Undervisningsministeriet har støttet det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde samt udarbejdelse og udgivelse af denne publikation. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i ­publika­tionen står for forfatternes egen regning.

Peter Grønnegård

Afdelingschef
Februar 2008

spacer spacer spacer