Salman Rushdie er født i Bombay som søn af en velhavende, muslimsk forretningsmand. Han er opvokset og uddannet i England med skolegang på den elitære Rugby School og med en kandidatgrad i historie fra Cambridge University. Hans forfatterskab udspringer af hans egen oplevelse af at befinde sig mellem to kulturer: Den kollektivistisk prægede muslimsk-indiske og den individorienterede moderne vestlige. Det handler om forholdet mellem pligten til at tro og retten til at tvivle. Dette dilemma fandt tydeligst udtryk i romanen De sataniske vers, hvor forfatteren på en skeptisk-fabulerende facon søger at skabe mening og klarhed i en verden af fremmedgjorthed og multikulturel bevidsthed ved blandt andet at udøve religionskritik i forhold til Koranen og satirisere over profeten Muhammed. Det var især det sidste, der vakte fundamentalistiske muslimers vrede og udløste fatwa'en. Men disse kredses vrede hang også sammen med det kultursammenstød, der lå i, at Rushdie brugte den vestlige romanform som ramme om sin kritik og derved tiltog sig retten til at skabe sit eget fiktive univers, hvor intet var helligt. Det provokerede de fundamentalistiske muslimske kredse, for hvem en sådan tankegang og fremgangsmåde ikke blot var fremmed, men direkte blasfemisk i forhold til den profet, hvis bud ifølge disse ikke kan anfægtes.

Den islamiske fundamentalismes voldsomme reaktion på Rushdies respektløse religions- og civilisationskritik har paralleller på dansk grund - senest i form af den heftige reaktion på Jyllands-Postens karikaturtegninger i 2005 af profeten Muhammed. Rushdie-debattens bidrag til forsvar for tros- og ytringsfriheden er et velegnet udgangspunkt for velinformeret overvejelse af disse anliggender.

Salman Rushdie (f. 1947).

"Hvad der er mest satanisk ved Rushdies forehavende er, at han har skrevet denne roman for at satirisere over profeten og hans fæller, at latterliggøre folks religiøse bevidsthed og fjerne fra folks hjerter enhver sans for ærbødighed for engle, profeter, hellige bøger og desuden enhver tro på Gud og det hinsidige. Han har bevidst og med vilje fordrejet historien om den velsignede profet og hans fæller, selv om han har tilsløret fællernes navne og har valgt det navn, som ondskabsfulde missionærer i middelalderen plejede at give profeten blot for at fortælle folk, at han ikke skriver historie.

Her står vi over for et grundlæggende problem. Hvis en eller anden forfatter bruger mit navn og navnene på nogle af mine venner og også udvælger nogle situationer og episoder af mit liv og forvrider og forvansker dem, har jeg så ikke ret til at anklage denne person for bagvaskelse og ærekrænkelse? Skulle det muslimske samfund ikke have ret til at fordømme denne mand for blasfemi, fordi han benytter et tyndt slør af fiktion for at bagvaske profeten og alt, hvad muslimer har kært? Eftersom han som forfatter ikke er interesseret i at fremlægge sin egen fremstilling af nogen sandhed, og eftersom han prædiker en antiislamisk teori under dække af en roman, så ophører hans frihed som forfatter og så skal han behandles som enhver anden, der fremstiller blasfemiske skrifter".

GENERALDIREKTØREN VED ISLAMIC ACADEMY I CAMBRIDGE, PROFESSOR SYED ALI ASRAF, I EN ANMELDELSE AF RUSHDIES BOG I TIDSSKRIFTET IMPACT INTERNATIONAL, OKTOBER-NOVEMBER 1988.

Pakistanske kvinder råber anti-britiske slogans ved et protestmøde i Lahore i juni 2007 - efter den britiske dronnings beslutning om at adle Salman Rushdie.

Denne side indgår i publikationen "Demokratikanon"
© Undervisningsministeriet 2008