Demokratikanon

28	Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden

Identifikation

Ved fredsslutningen i Versailles i 1919-1920 blev det liberale princip om "folkenes selvbestemmelsesret" fastlagt som gældende internationalt princip. Folkeretligt blev princippet sat i system med oprettelsen af Folkeforbundet i 1919. Det viste sig dog snart, at reorganiseringen af Europa efter første verdenskrig ikke kun var en sejr for demokratiet, men også for nationalistiske ideer og totalitære politiske systemer.

Lenin (1870-1924), grundlægger af bolsjevismen og leder af Sovjetstaten fra 1917 til 1922, sammen med Stalin (1879-1953), leder af Sovjetunionen og den verdenskommunistiske bevægelse fra midten af 1920'erne og frem til sin død.

I Danmark var Hartvig Frisch (1893-1950) en af de første, der med sin bog Pest over Europa fra 1933 markerede en klar front mod kommunismen, fascismen og nazismen. Frisch ligestillede de tre ismer som antidemokratiske og som en trussel mod det demokratiske system. I særlig grad var Hartvig Frisch optaget af arbejderbevægelsens stilling i den ideologiske kamp. Bevægelsen var i Frischs optik klemt mellem kommunistisk agitation på den ene side og fascistisk og nazistisk propaganda på den anden. "Derfor må enhver demokrat, der vil tage stilling til problemet, være klar over, at det ikke kan gøres på akademisk vis som et teoretisk valg mellem demokrati og diktatur, men at problemet rent aktuelt drejer sig om arbejderklassens stilling i samfundet og forhold til andre befolkningsklasser".

Arbejderklassen rundt om i Europa blev ifølge Frisch lokket af den kommunistiske teori om proletariatets diktatur som en nødvendig vej frem mod et mere retfærdigt samfund og af den radikale nationalismes kritik af det parlamentariske demokrati. For arbejderklassen i Danmark gjaldt det om at holde fast i det nordiske demokrati, hvis kerne ifølge Hartvig Frisch var, at nationen ses som udgangspunkt for et samarbejde mellem arbejdere, bønder og andre befolkningsgrupper: "Det var bønderne i Norden, der førte parlamentarismen til sejr og skabte det politiske demokrati - den ære er deres. Det er arbejderbevægelsen, der har bygget videre på dette grundlag og støbt fundamentet til det sociale demokrati." Hartvig Frisch mente ikke, at diktatur var vejen til målet, men at man skulle overskride det liberale demokrati for at skabe det sociale demokrati. Pest over Europa tilegnedes Thorvald Stauning på hans 60-års fødselsdag.

Italiens leder fra 1922-1943, Benito Mussolini (1883-1945), der var grundlægger af fascismen, mødes med Adolf Hitler, 1889-1945, tysk fører og rigskansler samt leder af Det Tyske Nationalsocialistiske Arbejderparti, NSDAP.

"I skæret af rigsdagsbranden (i Berlin 1933), tiljublet af partitilhængernes og medløbernes bifald og akkompagneret af de halvkvalte skrig fra koncentrationslejrene, fejrer det nye system nu sig selv, og der er svaghovedede folk nok uden for Tyskland, der er parat til at strække armen i vejret og råbe "Heil"(...) Men reaktionen nøjes ikke med at glæde sig over åndsformørkelsen. Støttet til Mussolinis og Hitlers tirader føler den luft under vingerne og proklamerer diktaturets indførelse som en sejr for selve fremskridtet".

HARTVIG FRISCH: PEST OVER EUROPA: BOLSCHEVISME - FASCISME - NAZISME, 1933.

Begrundelse

Med Lenin (1870-1924) i spidsen blev Rusland udviklet efter socialistiske principper fra 1917, med Mussolini (1883-1945) som frontfigur blev Italien omformet efter fascistiske principper fra 1922, og med Hitler (1889-1945) som fører blev Tyskland omstruktureret efter nationalsocialistiske principper fra 1933. Ifølge Lenin var forudsætningen for det kommunistiske samfunds første fase en ophævelse af borgerbegrebet. I Staten og Revolutionen fra 1917 proklamerede han: "Alle borgere bliver funktionærer og arbejdere i et statssyndikat, der omfatter hele folket". I Min Kamp fra 1925 understregede Hitler, at nationalitet ikke beror "på sproget, men ligger i blodet", samt at den nationale stats primære opgave er at sikre et racerent folk. Med denne fortolkning af begrebet folk blev jøderne udelukket fra at være en del af det tyske folk og senere søgt udryddet.

Til sidens top