Demokratikanon

12	Den amerikanske forfatning

Identifikation

USA's forfatning var et nybrud og en afgørende inspiration for 1700- og 1800-tallets europæiske forfatninger. Den blev til, da de 13 britiske kolonier i Nordamerika løsrev sig gennem den amerikanske revolution og uafhængighedskrig (1775-1783). Herefter blev Amerikas Forenede Stater skabt med en fælles grundlov (1787) og en rettighedserklæring (Bill of Rights fra 1789).

Benjamin Franklin (tv.), John Adams (i midten) og Thomas Jefferson diskuterer udformningen af Uafhængighedserklæringen.

Op igennem 1700-tallet blev de nordamerikanske kolonister stadigt mere utilfredse med at blive regeret fra Storbritannien. De mente, at Storbritanniens kong Georg III (regerede 1760-1820) opførte sig som en tyran, der vilkårligt indførte nye og højere skatter, og som på flere punkter forgreb sig på de rettigheder, som englænderne var garanteret gennem Magna Carta (1215) og Bill of Rights (1689).

I 1775 begyndte en løsrivelsesproces, og man indkaldte til en "Kontinental Kongres" i Philadelphia, som den 4. juli 1776 erklærede de nordamerikanske kolonier for selvstændige og uafhængige. Erklæringen, som kongressen vedtog, blev skrevet af et lille udvalg, hvis sekretær var den unge politiske tænker Thomas Jefferson (1743-1826). Dens erklæring om, at det er selvind lysende sandheder, at alle mennesker er født med "visse umistelige rettigheder", og at disse først og fremmest er "liv, frihed og stræben efter lykke", blev et næsten poetisk symbol, som store dele af verden tog til sig.

Erklæringen var begyndelsen på en længere uafhængighedskrig. Men ét var at blive uafhængige - noget andet var, hvordan det politiske system skulle indrettes. I 1787 vedtog en grundlovgivende forsamling et forfatningsudkast, som derefter blev sendt til ratifikation blandt delstaterne. I den forbindelse udspandt der sig en omfattende politisk debat i USA, og blandt hovedkræfterne, der argumenterede for forfatningsudkastets kvalitet, var John Jay, Alexander Hamilton (ca. 1755-1804) og den senere præsident James Madison (1751-1836) - tilsammen forfattere bag den serie pamfletter, der kendes som The Federalist Papers.

Madison så forfatningen som et praktisk forsøg på at løse et grundlæggende problem: På den ene side skulle forbundsstaten være stærk nok til at kunne sikre fred imellem delstaterne og i forhold til ydre fjender; på den anden side måtte den ikke på tyrannisk vis kunne misbruges til at krænke borgernes frihed: Et demokratisk flertal, der kunne gøre, hvad det ville (flertalstyranni), ville ikke være mindre slemt end en konges tyranni.

Derfor ønskede Madison at sprede den politiske magt mest muligt: Mellem en lovgivende magt (en kongres med to kamre, som er valgt på forskellig vis, men skal være enige for at kunne vedtage lovgivning), en udøvende magt (en præsident med vide beføjelser og med muligheden for at nedlægge veto) og en dømmende magt (med muligheden for at underkende lovgivning). Samtidig skulle den føderale magt kun have de beføjelser, der udtrykkeligt var tillagt den. Madison skrev i 1789 udkastet til et forfatningstillæg (den Bill of Rights, der trådte i kraft 1791), der opremser alle de ting, som statsmagten må gøre i forhold til borgerne. Tillægget skulle blandt andet sikre religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed (nr. 1), retten til at bære våben (nr. 2), diverse retssikkerhedsgarantier og beskyttelse af privat ejendomsret (nr. 4, 5, 6 og 7), beskyttelse mod "onde og usædvanlige straffe" (nr. 8) osv.

Begrundelse

Den amerikanske revolution og forfatning var banebrydende, fordi det var første gang i den vestlige verdens historie, at mennesker ud fra et klart, fælles menneske- og samfundssyn satte sig som mål at designe en statsforfatning fra bunden; en forfatning, der tog udgangspunkt i den liberaldemokratiske opfattelse, at mennesker har grundlæggende, ukrænkelige rettigheder, at magten skal være delt, og at magthaverne skal være underlagt demokratiske valg. På den måde var USA konstitutionelt et unikt eksperiment, som gennem påvirkning af Frankrig og Storbritannien fik en naturlig status som det demokrati, andre lod sig inspirere af.

Fra fortalen til USA's forfatning (1787).

"Den største sikkerhed imod en gradvis koncentration af de forskellige dele af magten på et sted består i at give dem, der forvalter den enkelte del, de nødvendige forfatningsmæssige midler og personlige motiver til at modstå andres overtagelse af magten (...) Det kan være en afspejling af menneskets natur, at sådanne midler skal være nødvendige for at kontrollere misbruget af statsmagten. Men hvad er staten selv andet end den største afspejling af menneskets natur? Hvis mennesker var engle, vil ingen stat være nødvendig. Hvis det var engle, der regerede mennesker, ville hverken eksterne eller interne begrænsninger være nødvendige. Ved skabelsen af en statsmagt, hvor mennesker skal regere mennesker, er den store udfordring denne: Du må først gøre staten i stand til at kontrollere de regerede og dernæst forpligte den til at kontrollere sig selv. At basere den i folket er uden tvivl den største begrænsning på statsmagten, men erfaringen har lært menneskeheden nødvendigheden af yderligere foranstaltninger".

JAMES MADISON I THE FEDERALIST PAPERS, NR. 51.

Til sidens top