10. Digitale hjælpemidler det hjælper! – 9. klasse

Fra friskole til specialskole

Jesper kom fra en velrenommeret friskole, hvor han havde gået siden børnehaveklassen. Skolegangen havde langt fra været problemfri for Jesper, men først da han kom i 7. klasse blev det besluttet, at Jesper skulle testes af en psykolog. Til gengæld blev han så testet af ikke mindre end to psykologer. Udfaldet af besøgene hos de to psykologer blev så forskellige, at hans forældre mente, der var brug for en tredje instans til at afklare, hvordan man kunne hjælpe Jesper bedst muligt.

Jesper fik derfor tilbud om et 14-dages ophold på en amtskommunal specialskole. Specialskolen har både elever med svære læsevanskeligheder og elever med hørenedsættelse. Formålet med Jespers ophold var at få et mere nuanceret billede af hans læsevanskeligheder. Det hele skulle selvfølgelig munde ud i pædagogiske anvisninger og eventuelt forslag om ny skoleplacering.

Efter 14 dage i projektet skulle Jesper tilbage til friskolen, og der blev udfærdiget en rapport, der udredte Jespers problemer. Diagnosen var klar: Jesper havde et middelsvært hørehandicap, han havde store dysleksiproblemer, og i let pressede situationer stammede han. Tingene tog fart, og efter samtaler med forældre, kommune og amt blev det besluttet, at Jesper skulle starte på specialskolen i den ældste høreklasse umiddelbart efter vinterferien.

Jesper gik nu i slutningen af 7. klasse. Der var med andre ord ikke mange år tilbage i grundskolen for hans vedkommende. De sidste år i grundskolen skulle bruges til at opbygge et fagligt fundament, men det skulle i lige så høj grad bruges til at sikre, at han fik et godt socialt liv i klassen. De sidste år i friskolen havde ikke givet så mange positive oplevelser i den retning. Der skulle med andre ord lægges en plan.

Forudsætninger og hjælpemidler

Jesper besad en utrolig stor almen viden, ikke mindst i fagene historie og geografi. Hans matematiske evner fejlede bestemt heller ikke noget, mens han havde store problemer med at formulere sig skriftligt, ikke mindst stavningen voldte kvaler. På grund af sit hørehandicap havde han særligt svært ved endelser på ord. Han havde også store problemer inden for fremmedsprog; lydene gav simpelthen ingen mening, når de skulle gennem hans mund.

Det var altså hovedsagelig inden for dansk og sprogfagene, vi skulle sætte ind med støttende foranstaltninger, herunder kompenserende hjælpemidler. Der skulle på grund af hans nedsatte hørelse tages særligt hensyn til Jespers fysiske placering i klassen i forhold til lys og lyd. Han skulle kunne høre alles stemmer og se de talendes ansigter. Tale-hørepædagogen skulle bistå med støtte til artikulation, afhjælpning af stammeproblemer samt anvendelse af de forskellige høretekniske hjælpemidler, der kunne afhjælpe Jespers høreproblem.

I danskundervisningen blev der især satset på to it-baserede programmer. Jesper fik tildelt en bærbar computer, hvor Iris ordbank⁴² og CD-ord Nanna⁴³ blev installeret. Sammen med disse programmer blev diverse ordbøger ligeledes installeret. Lydkvaliteten i CD-ord Nanna viste sig desværre ikke at være så god, at Jesper med sit hørehandicap kunne bruge det, så det blev hurtigt Iris ordbank, der blev mest brugt. På grund af Jespers dysleksi var han afhængig af Iris ordbank, når han skulle formulere sig skriftligt. Også i engelskundervisningen gjorde han brug af programmet.

Jesper fik endvidere en scannerpen og en scanner til computeren. Det var en helt nødvendig hjælp, når Jesper skulle læse længere tekststykker. I undervisningen blev overheadprojektoren brugt flittigt, lige som der blev hentet mange billeder ned fra internettet. Den visuelle understøttelse var vigtig i al undervisning.

Til understøttelse af engelskundervisningen anvendtes Photostory. Eleverne skulle tage billeder med digitalkamera, hvorefter de blev lagt ind i selve programmet. Jesper kunne så tilskære billederne og skrive tekst til hvert billede.

Et andet program, der var med til bringe jubel i undervisningen, og som Jesper blev bidt af, var PowerPoint. I forbindelse med projektopgaven eller andre mindre opgaver var det et perfekt lille fremvisningsprogram, der så meget professionelt ud. Det gjorde, at Jesper fik en rigtig god struktur på sin viden, og samtidig blev det fulgt af billeder, der var med til at understøtte det, han fortalte.

De it-baserede hjælpemidler supplerer hinanden og bruges i alle fagene og til stort set alle opgaver.

Det tog et stykke tid, før Jesper begyndte at blive fortrolig med og lære de forskellige programmer ordentligt at kende. Der var meget nyt, der skulle læres på en gang: nye hjælpemidler, tegnsprog, artikulationstræning og ikke mindst nye skolekammerater, nye lærere og en ny skolekultur. I 7. klasse var der jo også kommet nye fag: fysik og tysk, som krævede en indsats.

Jesper havde dog en vilje til, at det skulle lykkes og ikke kun middelmådigt. Han brugte lang tid til at forberede sig, og han havde altid lavet sine lektier. Jesper var også ambitiøs. Hans mål var at komme i gymnasiet, men inden da ville han gerne på efterskole. Jesper og hans forældre valgte efter samråd med lærerne en efterskole, hvor der gik unge både med og uden hørenedsættelse. Jesper havde endvidere en klar idé om, hvad han ville lave i sit fremtidige arbejdsliv: Han ville på gymnasiet, og derefter ville han være fysioterapeut.

Folkeskolens afgangsprøve

Da Jesper kom i 9. klasse, skulle både han og lærerne til at tage stilling til mulighederne for at aflægge folkeskolens afgangsprøve. Hans stærke side var jo den matematiske, og der var der ikke de store problemer. Undervisningen tog udgangspunkt i at styrke hans faglige selvtillid på de færdigheds- og forståelsesmæssige områder inden for matematikken. De sproglige afgangsprøver var jo lidt mere problematiske.

Afgangsprøve i dansk

Jesper fungerede godt med projektarbejdsformen. Han var god til at tilrettelægge sit arbejde selv; han kunne inddrage forskellige fag og søge viden på andre måder end den traditionelle.

Den mundtlige del af afgangsprøven skulle han nok også klare. Han gik op i den nye synopsisprøve, hvor han selv skulle vælge en tekst inden for det lodtrukne fordybelsesområde. Det gav ham mulighed for at bruge god tid til forberedelse, og det var absolut en fordel for lige netop ham. Denne prøveform mindede lidt om projektarbejdsformen, og han lavede et godt og grundigt stykke arbejde. Han trak Romantikken og valgte derefter H.C. Andersens: I Danmark er jeg født samt et maleri fra den samme periode. Den daglige planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen havde sit udgangspunkt i de kvalifikationer, Jesper havde.

Ved planlægning af pensum til afgangsprøven tog lærerne naturligvis udgangspunkt i elevernes forudsætninger og interesser. Et af Jespers store interesseområder var Anden Verdenskrig. Jesper havde arbejdet med emnet i sin projektopgave, og emnet var også blevet behandlet i historieundervisningen. På den måde blev han mere afslappet, og hans stammeproblem kraftigt reduceret. For ham var projektarbejdsformen og synopsisprøveformen de helt rigtige arbejdsformer, og han gjorde det godt.

Den skriftlige del af danskprøven var mere problematisk. Lærerne søgte om tilladelse til at bruge de it-hjælpemidler, som han brugte til hverdag, til afgangsprøven. På det tidspunkt skulle man ansøge Undervisningsministeriet om lov til at bruge disse hjælpemidler, og der blev desværre givet afslag. Jesper fik dog lov til at bruge mere tid til den skriftlige prøve. Det var selvfølgelig ikke særligt opmuntrende for Jesper, at han ikke kunne få lov til at bruge it-programmerne. Men i stedet for at opgive det hele intensiveredes arbejdet med det skriftlige uden hjælpemidler. Reglerne er heldigvis ændret nu, og Jesper ville måske kunne have brugt sin forberedelsestid inden prøverne bedre, hvis han havde aflagt prøve efter de nugældende regler.

Resultatet viser derfor ikke, hvad Jesper fagligt kan præstere, når han får lov at anvende de nødvendige hjælpemidler. Men han klarede det, han var stolt, og det er det vigtigste. Han fik 6 i retstavning, 7 i skriftlig fremstilling og 9 i mundtlig fremstilling.

Det er en fornøjelse at tale med Jesper i dag. Han er blevet en ung mand fyldt med selvtillid, og han har genvundet troen på, at han kan nå sit fremtidige mål. De tre år på specialskolen gjorde det muligt at gennemføre en individuelt tilpasset undervisning, der tog hensyn til hans handikap: dysleksi, hørenedsættelse og stammen. En kombination af anvendelse af ny teknologi, flittig brug af visuel understøttelse af undervisningen, en god portion kreativitet og et godt og konstruktivt samarbejde med Jesper og hans forældre var nok de faktorer, der var afgørende for, at forløbet endte så godt.

I arbejde med børn og unge med særlige behov gælder det hele tiden om at finde de bedst egnede materialer og undervisningsmetoder til den enkelte. Det er ofte nødvendigt selv at udvikle materialer eller bearbejde de eksisterende under hensyntagen til elevens særlige forudsætninger for at lære.

Fremtidens undervisning

Den tilpasning af hjælpemidler og materialer til elever, der ofte ikke har ét, men flere handikap, den søgen efter at få det optimale ud af hver enkelt elev med hver deres handikap, kan vanskeligt foregå andre steder end i en specialklasse.

I dag er der selvfølgelig kommet endnu flere computerprogrammer på markedet. Flere af dem er virkelig velegnede til elever med dysleksi, og der kommer hele tiden nye og forbedrede udgaver på markedet. I forbindelse med et udviklingsprojekt har skolen nu fået installeret et interaktivt Whiteboard (Smartboard) i alle klasser. Denne tavle/ skærm åbner for, at man i en helt anden grad end hidtil kendt kan anvende visuel understøttelse af undervisning, og at man i langt højere grad kan give alle elever på en gang direkte adgang til at benytte internettet i undervisningen.

Undervisningsministeriets håndbogsserie

I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med baggrundsorientering om lovgivningen, uddannelser og enkelte fag samt vejledninger om god praksis mv. Håndbøgerne er rettede mod uddannelsernes drift.

2006:

2007:

Visse af de trykte publikationer – som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer – kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre publikationer kan købes samme sted. For priser se: www.uvm.dk/katindek.htm.
Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra www.uvm.dk.

Denne side indgår i publikationen "Vi kan jo prøve "
© Undervisningsministeriet 2007