3 - Realkompetencevurdering med it

Individuel og fleksibel uddannelse

Realkompetencevurdering er ikke nødvendigvis et andet emne end differentieret undervisning. Realkompetencevurdering kan være et integreret element i og en forudsætning for differentieret undervisning.

Den evaluering, der tænkes på i den citerede tekst, er netop en evaluering, der identificerer elevernes reelle kompetencer og dermed deres udgangspunkt for læring, som derefter tilrettelægges og gennemføres. Det er altså en evaluering, der foregår før læringsforløbet og lægger op til dette.

I lovgivningen om erhvervsuddannelserne fremgår, at den enkelte elevs uddannelse gennemføres ud fra en personlig uddannelsesplan, som udarbejdes i dialog mellem elev og kontaktlærer. Med den aktuelle revision af lov om erhvervsuddannelser, der træder i kraft i 2008, vil det være et krav, at skolerne inden for de første to uger af uddannelsesforløbet gennemfører en realkompetencevurdering. Den kan udformes på forskellige måder og med forskellige værktøjer. Det afgørende er ikke den konkrete udformning, men at den gennemføres på en måde, så den afdækker den enkelte elevs forudsætninger for at vælge og gennemføre sin uddannelse.8

Kompetencebegrebet

Begrebet realkompetence er egentlig dobbeltkonfekt, fordi kompetence allerede i sig selv betyder det, man reelt kan. Implicit i kompetencebegrebet ligger kriteriet, at det handler om viden, kunnen og færdigheder, som man reelt har, uanset hvor man har dem fra.

Man skelner mellem tre typer af kompetencer:

Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder, side 11

Vurdering af menneskers reelle kompetencer er ikke nogen simpel sag. Kompetence er ikke en fysisk genstand, som man bare kan veje og måle. Kompetence er noget relationelt, noget som udspiller sig mellem en person og en situation.

I forbindelse med realkompetencevurdering gør man denne relation til genstand for bedømmelse, selv om bedømmelsen som regel foregår i en helt anden situation, end kompetencen relaterer til, nemlig i forbindelse med en samtale- eller testsituation på uddannelsesinstitutionen.

Det er en af flere komplikationer ved at bedømme kompetencer. Kompetence har desuden i høj grad en subjektiv dimension, som handler om, hvordan den enkelte opfatter sig selv: Hvad tror eleven, at han/hun kan, hvad er han/hun bevidst om, at han/hun kan, hvad er han/hun villig til at yde i en given arbejdssituation?

Netop fordi kompetence og vurdering af kompetencer er komplekse størrelser, vil man typisk gøre brug af flere, samtidige metoder i en realkompetencevurdering.

Tilgange til realkompetencevurdering

I EUD-sammenhæng vil realkompetencevurderingen typisk handle om at vurdere elevens kompetencer i et fremadrettet perspektiv, hvor man sammenholder kompetencer med målpindene for den uddannelse, som eleven ønsker at tilmelde sig.

Hvor eleven har lav grad af afklaring om sit uddannelsesvalg kan kompetenceafklaringen imidlertid i højere grad få karakter af en vejledning, hvor det er vigtigt gennem samtale og information at støtte elevens analyse af sine personlige ønsker i forhold til uddannelsesvalget. I hvilken retning peger de personlige præferencer og forudsætninger? Hvilke muligheder giver de?

Kompetenceprofil

Faser i realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering skal forstås som en proces, man gennemfører i samarbejde med eleven, og ikke som et punktnedslag i form af en enkeltstående test.

Processen kan illustreres med figuren herunder.

Faser i realkompetencevurdering

1. Adgang (mødet med skolen)

I denne fase informeres eleven om uddannelsen og skolens tilbud. Fasen er vigtig, fordi den forbereder eleven på kompetencevurderingen. Det skal her gøres tydeligt, hvilke krav realkompetencevurderingen stiller til eleven, og hvilke muligheder den giver.

2. Realkompetencevurderingsproces

Hvad kan og vil eleven set i forhold til kravene på den/de uddannelse/r, som eleven påtænker at begynde? Det er de centrale spørgsmål i den efterfølgende vurdering. Processen indebærer identifikation og afklaring af kompetencer, og den indebærer dokumentation af allerede opnåede kompetencer og uddannelsesplaner.

3. Prøvning/vurdering

Endelig indeholder forløbet prøvning og vurdering af kompetencer i forhold til de relevante uddannelsesmål. Prøveformerne afhænger af de kompetencetyper, det drejer sig om (jævnfør nedenfor).

It i vurderingsprocessen

Hvilke testtyper egner sig til hvilke kompetenceformer - og hvor kan it med fordel bruges i forhold til de forskellige faser i processen? It kan bruges i alle faser af processen for realkompetencevurderinger, jævnfør figuren side 58.

I fase 1, der består af elevens møde med skolen forud for uddannelsesvalget, kan eleven med fordel informeres via internettet om uddannelsesmuligheder og krav, samt om de forskellige faser af processen.

I fase 2 kan Elevplan bruges som redskab for dokumentation af forudsætninger for og beslutninger om uddannelsen, mens digital portfolio kan dokumentere elevens aktiviteter i forbindelse med realkompetencevurderingen.

I fase 3 kan anvendes forskellige typer af test, afhængig af hvilke kundskabs- og kompetencetyper, der skal prøves (jævnfør nedenfor).

It i forskellige faser kompetencer af realkompetencevurdering

Hvilke testtyper til hvilke kompetencer?

Kompetence har altid en anvendelsesdimension og relaterer til bestemte sammenhænge. Disse aspekter kan man sjældent genskabe i forbindelse med test af kompetencer, der i sagens natur foregår i en kunstig sammenhæng, nemlig i testsituationen på skolen. Ofte vil det være sådan, at man tester bestemte og afgrænsede former for færdighed eller kundskab, som knytter sig til kompetencen. Ud fra udfaldet af disse test drager man så slutninger om, i hvilken udstrækning personen har pågældende kompetence.

Hvilke testtyper til hvilke kundskabsformer?

I figuren ovenfor kobles forskellige kundskabsformer med forskellige typer af test. I den efterfølgende figur er tilføjet oplysninger om it-anvendelsen i forbindelse med disse testtyper.

Faktuel viden kan testes i spørgeskemaer med standardiserede svarmuligheder. Det gælder et fags teori, herunder definitioner af begreber og betydningen af terminologi. Et eksempel er maleruddannelsens farvelære.

Kompetencer har som nævnt flere gange i det foregående et anvendelsesperspektiv, der knytter sig til bestemte sammenhænge. Dem vil man ikke kunne teste i et spørgeskema med standardiserede svarmuligheder, men snarere i forbindelse med løsning af forskellige typer af opgaver. Afhængig af kompetenceområdet kan opgaverne være bogligt eller praktisk orienteret.

Kreativitet er refleksion over viden og evnen til at opsøge viden, man ikke har. Det kræver evnen til at gå i dybden inden for et vidensfelt og analysere og kombinere forskellige typer af viden og udøve begrundede skøn i mere komplekse opgaveløsninger. Her er caseanalyse og problemorienterede, projektorganiserede prøveformer velegnede.

Hvor kan it bruges i vurderingsprocessen?

Hvilken it til hvilke testtyper?

Ved test af faktuel viden egner computeren sig rigtig godt som medie, fordi den giver en hurtig feedback. Den hurtige feedback giver mulighed for afklaring og læring i et, og det er nemt at skaffe sig et hurtigt overblik over opnåede resultater, samt at sammenligne mellem resultater opnået på forskellige tidspunkter. Der vil senere blive givet eksempler fra erhvervsskoler på digitale testtyper i forhold til test af faktuel viden.

Hvor det handler om at teste kompetencer, kan computeren bruges i en vis udstrækning, nemlig i forskellige former for simulation gennem brug af interaktiv video og/eller computeranimationer. Man skaber her kunstige situationer, hvor det drejer sig om at anvende viden til at diagnosticere eller løse problemer. For eksempel kan forskellige situationer spilles for eleverne, som så skal foretage nogle valg, der igen giver præmisserne for nye situationer. Derved skaber eleven sin egen fortælling, og karakteren af denne fortælling demonstrerer så elevens kompetence. Også denne testtype vil der blive givet eksempel på nedenfor.

I forbindelse med caseanalyser og problemorienteret, projektorganiseret arbejde kan computeren naturligvis i høj grad bruges, nemlig som redskab til at hente og formidle informationer. Her er til gengæld ikke tale om, at computeren kan bruges som feedback-medie, så selve vurderingen af elevernes præstationer forudsætter en evalueringsproces, som gennemføres af læreren.

Faldgruber og begrænsninger

Realkompetencevurdering er ikke et punktnedslag, men en proces. Det er ikke en enkeltstående test, men et samarbejde og en dialog, hvorigennem eleven afklarer, demonstrerer og dokumenterer sine kompetencer i forhold til mere eller mindre eksplicitte uddannelsesønsker.

I overensstemmelse hermed kan man normalt ikke lade en computerbaseret test alene afgøre en elevs kompetencer inden for et bestemt kompetencefelt. Normalt vil man skabe en sammenhængende proces, hvor tilegnelse af viden om uddannelsen, afgrænsede læringsaktiviteter, interview/samtale og forskellige typer af test er vigtige stationer på vejen. It skal bruges i forløb, som har karakter af undervisning, og hvor eleven i og med undervisningsforløbet også selv får viden om, hvad han/hun kan eller ikke kan og derfor har brug for og mulighed for at lære gennem sit ophold på skolen.

Effekter af realkompetencevurdering

Hvad kommer der ud af det i praksis?

Kompetenceafklaring blev lanceret i uddannelsessektoren som noget, der skal give voksne mulighed for at afkorte deres uddannelse på grund af kompetencer, de har udviklet i andre sammenhænge.

I erhvervsuddannelserne har diskursen om dette forhold ændret sig. I praksis viser det sig, at gruppen af elever, som har brug for ekstrahjælp og støtte, er større end gruppen af elever, som har brug for godskrivning. Og ofte vil det endda være sådan, at de elever, som på grundlag af tidligere skolegang har mulighed for godskrivning, alligevel gerne vil have "hele pakken", fordi de gerne vil lære noget fra bunden af og i det særlige perspektiv, som den pågældende uddannelse giver. Måske synes de ikke helt, de kan huske, hvad de lærte i matematik eller engelsk i folkeskolen, og måske er det anderledes at deltage i disse fag, når det sker med henblik på uddannelsen som elektriker.

Statistikken siger, at mindre end 10 % får godskrevet ikke-formelle og uformelle kompetencer. Flere lærere giver da også udtryk for, at de interesserer sig for dette område, fordi de fornemmer, at elevernes forudsætninger i stigende grad ikke rækker, og derfor er det vigtigt med afklaring af hvilke supplerende foranstaltninger, der skal iværksættes for at bakke op om den enkelte elev.

Eksempler på realkompetencevurdering med it

I forbindelse med seminaret "It og realkompetencevurdering" blev der videregivet erfaringer om brugen af it i forbindelse med realkompetencevurderinger forskellige steder i erhvervsuddannelserne.

Maleruddannelsen på Randers Tekniske Skole har udviklet en digital malerskole. Det vil sige en portal, der rummer en lang række informationer om uddannelse og beskæftigelse, om fagets teori og teknikker, samt rummer øvelser og opgaver, som elever og/eller kommende elever kan teste deres viden ved hjælp af. Efter skolens vurdering har man med materialet og det pædagogisk-didaktiske koncept, som man arbejder efter, fundet en form, som i høj grad understøtter differentieret undervisning. Lærerne oplever, at de stærke elever i højere grad end tidligere har mulighed for at finde udfordringer og løse dem i eget tempo og med hjælp, hvor det behøves. Lærerne vurderer samtidig, at de har fået mere tid til at understøtte de svage elever.

Kompetencecenter for e-læring på Århus Købmandsskole har stor erfaring med it-baserede test. Kompetencecentret deltager i udvikling af nationale test for folkeskolen og har udviklet forskellige systemer også til test af kompetencer i specifikke fagområder inden for erhvervsuddannelserne. Blandt eksemplerne er en test til brug i forbindelse med indplacering af elever i engelskundervisningen. Underviserne oplever, at den it-baserede testtype er god til realkompetencevurdering i sprogfag, hvor det er muligt at gøre kompetencemålene målbare. Testene har stor genbrugsværdi og kan uden problemer bruges også af andre undervisere.

Kompetencecenter for e-læring har også erfaringer med testsystemer, som understøtter vurdering af kompetencer, der kræves for at kunne udføre egentlige arbejdsopgaver i en virksomhed. Det drejer sig om en webbaseret, dynamisk casevirksomhed til simulering af praktiske problemstillinger inden for kontor og handel, den såkaldte @venterprise. Eksemplet viser, hvordan man kan skabe undervisningsmaterialer, som kan understøtte udvikling og test af kompetencer på trods af den principielle udfordring, vi nævnte tidligere, nemlig at kompetencer altid har et anvendelsesperspektiv.

Det sidste eksempel fra seminaret vedrørende it og realkompetencevurdering er fra erhvervsuddannelserne på Vitus Bering og vedrører et system til screening af elevers læringskompetencer. Systemet er udviklet af psykolog Steen Hilling. Ved hjælp af et spørgeskema screenes elevers kognitive kompetencer med henblik på at identificere stærke og svage sider i forhold til læringssituationen. Der er særdeles gode erfaringer med brugen af testene. Afgørende er i den sammenhæng den grundige opfølgning på hver enkelt elev, som gennemføres i et tæt samarbejde mellem uddannelses- og erhvervsvejleder, kontaktlærer og faglærere. I den forbindelse noterer skolen da også, at frafaldet er gået ned fra 30 % i 2005 til 16 % i 2006. Arbejdet med testene og den forøgede fokus på elevernes individuelle læringspotentialer får sin del af æren for denne nedgang.

www.randersmalerskole.dk

På malerskolen på Randers Tekniske Skole har man udviklet et websted, som rummer en lang række informationer om maleruddannelsen. Her kan eleven søge viden om uddannelse og beskæftigelse og om erhvervets teori og teknikker. Websiderne rummer desuden øvelser og opgaver, som eleverne kan teste deres viden ved hjælp af.

Websiderne er åbne for alle, så eleven kan arbejde med siderne også inden uddannelsesstart og i praktikperioderne. Det betyder, at også elever, som starter deres uddannelse hos en mester, kan få gavn af siderne. I den forbindelse gælder, at siderne foruden at give oplysninger om adgangen til Elevplan giver adgang til en række opgaver, som elever kan løse i praktiktiden efter nærmere aftale mellem skole og mester.

Materialet på randersmalerskole.dk benyttes i forbindelse med såvel grundforløb som hovedforløb.

Grundforløbet er opdelt i tre moduler, hvoraf modul 1 er elevens introduktion til uddannelsen. I forbindelse med introduktionen gennemføres realkompetencevurdering i en proces, der er en kombination af læring, test og vejledningssamtale.

Det it-baserede undervisnings- og testmateriale er et af flere elementer i dette forløb, som først og fremmest handler om, at eleverne skal prøve sig selv af i læringsmiljøet, og at elever og lærere gennem samarbejde og samtale skal lære hinanden at kende. Forløbet og undervisningsmaterialet har efter skolens egen opfattelse mere at gøre med læring end med test. Før og efter elevens arbejde med modulets øvelser og opgaver gennemføres samtaler med kontaktlæreren, og den personlige uddannelsesplan afklares. Til grund for samtalen ligger blandt andet, at eleven vurderer sine egne stærke og svage sider i henseende til læring, en vurdering eleven foretager efter løsning af modulets forskellige øvelser.

Eleven tager "spindelvævet" med til samtalen med kontaktlæreren. Sammen afklarer elev og lærer, hvordan eleven kan arbejde med sine stærke og svage sider i forhold til læring.

I løbet af grundforløbets normalt ti uger bliver læringsaktiviteterne stadig mere praktisk orienterede. I grundforløbets modul 3 skal eleven udføre en egentlig, praktisk maleropgave. Opgaven skal baseres på elevens eget idéoplæg, og eleven skal selv planlægge og udføre opgaven. Eleven skal desuden skrive en rapport om projektet efter nærmere retningslinjer, samt udføre en arbejdspladsvurdering (APV).

Effekter af arbejdsformen

Efter skolens vurdering har man med materialet og det pædagogisk- didaktiske koncept, som man arbejder efter, fundet en form, som i høj grad understøtter differentieret undervisning. Lærerne oplever, at de stærke elever i højere grad end tidligere har mulighed for at finde udfordringer og løse dem i eget tempo og med hjælp, hvor det behøves. Lærerne vurderer samtidig, at de har fået mere tid til at understøtte de svage elever. Læsesvage elever har desuden stor gavn af undervisningsmaterialet, idet de kan få stort set alle tekster læst op ved hjælp af syntetisk tale. Materialet indeholder samtidig en lang række beskrivelser af erhvervets teknikker og materialer i form af video- og PowerPoint-præsentationer. De kan bruges dels som supplement og repetition i forhold til de instruktioner, som lærerne giver. Dels kan de af den dygtige elev bruges til at understøtte selvstændig tilegnelse af ny viden.

Bygge og anlæg på Randers Tekniske Skole er desuden undervejs med et samarbejde med en lokal produktionsskole med henblik på at etablere et afklaringsforløb for elever, som har forskellige typer af sociale problemer. Det er et forløb, som har træk til fælles med det tidligere beskrevne projekt "Byggepladsen" fra Aalborg tekniske skole.

Man påtænker i den forbindelse at opbygge et undervisningsmateriale efter principperne i www.randersmalerskole.dk, som skal henvende sig specifikt til denne gruppe af elever, som er uafklarede i forhold til bygge og anlægsindgangens forskellige uddannelser.

Visitering til engelsk niveau C

Kompetencecenter for e-læring på Århus Købmandsskole har stor erfaring med it-baserede test. Blandt eksemplerne på centrets udviklingsarbejder er test til brug i forbindelse med indplacering af elever på de rette faglige niveauer i undervisningen.

Igangsættelsen af udviklingsarbejdet baserede sig på en oplevelse af, at eleverne mødte op til undervisningen med stadig mere forskellige forudsætninger. Derfor besluttede man i 2002 at udvikle screeningstest, som kunne skabe en bedre dokumentation for indplaceringen af eleverne på forskellige niveauer i engelskundervisningen. I første omgang udviklede man en test, som skulle visitere til henholdsvis E-, D- og C-niveau.

Erfaringerne med at bruge disse test var, at der var behov for at udvikle en visiteringstest, som var tættere knyttet til og viste flere nuancer i forhold til uddannelsesmålene, end den oprindelige test gav mulighed for. Testene skulle kunne identificere elevernes stærke og svage sider i forhold til undervisningsplanerne, kunne indplacere dem i forhold til begynder-, mellem og sluttrin, samt kunne dokumentere elevernes læringsresultater i løbet af undervisningen.

Udviklingen af denne type test kræver et grundigt analysearbejde. I første omgang skal undervisningens kompetencemål nedbrydes i testbare færdigheder. Analysen tager stilling til spørgsmål som

• Hvad skal eleverne kunne af grammatik?
• Hvilket ordforråd skal eleverne have?
• Hvilke sætningskonstruktioner skal eleverne kunne arbejde med?

Analysen er gennemført på kompetencemålene fra niveau F til C, selv om den udviklede test alene vedrører visitering til niveau C. Analysen er imidlertid nødt til at forholde sig til alle niveauer, for at man kan sikre sig den nødvendige progression i kompetencekravene. Det er meningen, at der på sigt skal laves tilsvarende test til de andre niveauer.

På baggrund af denne analyse udarbejdes selve testen. Der er udviklet fire forskellige sæt, som hver især består af 35 opgaver med 69 items (idet nogle opgaver har flere delopgaver). Det er nødvendigt med flere sæt, hvis man i forbindelse med test af elevernes læringsforløb vil sikre, at eleverne får stillet præcis de samme opgaver, uden at de genkender dem som "løst før". Sættene består af identiske opgavetyper, men er baseret på forskellige teksteksempler.

Efter gennemført test kan administratoren med et simpelt login i testprogrammet udtrække en rapport på den enkelte elevs test. Administratoren kan desuden udtrække en detaljeret rapport, som viser præcis, hvad det er for områder af kompetencemålene, eleven har problemer med. Testen gemmes, og det er muligt at sammenligne resultaterne med senere test og derved vurdere progressionen i elevens læring.

Testmaterialet er blevet afprøvet på forskellige klasser med forskellige undervisere med henblik på at kontrollere validiteten i materialet. Valideringsprocessen har betydet en revidering af nogle opgaver med henblik på at sikre, at sættene som helhed rummer det nødvendige felt af sværhedsgrader.

Testniveauerne er efter valideringen fastsat til, at man med

• cirka 60 % rigtige indplaceres på begyndelsestrin,
• cirka 75 % rigtige indplaceres på mellemtrin,
• cirka 90 % rigtige indplaceres på slutmål (begyndelsestrin på næste niveau).

Konklusionen fra Århus Købmandsskole er, at det kræver et stort og grundigt forarbejde at lave et redskab til realkompetencevurdering i forhold til sprogundervisningen.

De involverede undervisere konkluderer samtidig, at den it-baserede testtype er god til realkompetencevurdering i sprogfag, hvor det er muligt at gøre kompetencemålene målbare. Testene har stor genbrugsværdi og kan uden problemer bruges også af andre undervisere.

Simulering af autentiske, merkantile problemstillinger

Kompetencecenter for e-læring på Århus Købmandsskole har også erfaringer med testsystemer, som understøtter vurdering af kompetencer inden for handel og kontor. Det drejer sig om en webbaseret, dynamisk casevirksomhed til simulering af praktiske problemstillinger, den såkaldte @venterprise.

@venterprise er en handelsvirksomhed inden for møbelbranchen. Programmet er lavet sådan, at eleven kan bevæge sig rundt i 3D-animerede afdelinger og kontorer i virksomheden. Man kan "tale" med medarbejdere og hente informationer i mapper, bøger og andre interaktive virksomhedsinformationer.

Eleven får tildelt sit eget kontor i den simulerede virksomhed, og på kontorets pc indgår forskellige aktiviteter, som eleven skal udføre. Det drejer sig for eksempel om

• arbejdsopgaver
• mødedeltagelse
• besvarelse af e-post
• telefonpasning.

Eleven skal prioritere rækkefølgen, og opgaverne er dynamiske i den forstand, at visse aktiviteter først opstår, når andre aktiviteter er udført.

For at udføre aktiviteterne skal eleven anvende informationer, procedurer, skabeloner og værktøjer, der findes relevante steder i virksomheden. Eleven skal demonstrere forståelse for virksomhedens opbygning og hente informationer hos forskellige af virksomhedens informationssystemer eller hos relevante medarbejdere i virksomheden. Tips og uddybende hjælp til at udføre aktiviteterne findes som e-læringsmaterialer.

Læreren kan oprette casesimuleringer i aktivitetsopretteren. Læreren bestemmer selv de enkelte aktiviteters form og gensidige afhængigheder herunder forbindelsen til informationer og møder. Simulatoren rummer sit eget administrationssystem, hvor eleverne tildeles adgang til casesimuleringerne. Elevoprettelse kan ske via import fra EASY. Der laves automatisk log på elevernes aktiviteter, så læreren kan følge progressionen i resultaterne.

Programmet sælges som skolelicenser med mulighed for at lægge egne casesimuleringer ind.

Screening af elevers læringskompetence

Det sidste eksempel fra seminaret vedrørende it og realkompetencevurdering er et system til screening af elevers læringskompetencer. Systemet er udviklet af neuropsykolog Steen Hilling og bruges af erhvervsuddannelserne på Vitus Bering, CEU.

I forbindelse med indtag af nye elever gennemføres foruden forskellige introduktionsaktiviteter og samtaler også en test, hvor eleven i et elektronisk spørgeskema stilles en lang række spørgsmål om egne erfaringer med læringssituationer og samspillet med andre mennesker.

Målet er at screene elevernes vurdering af egne kognitive og sociale kompetencer med henblik på at identificere stærke og svage sider i forhold til læringssituationen. Formålet er at tilvejebringe grundlag for at kunne iværksætte nødvendige foranstaltninger for den enkelte elev med henblik på at undgå personlige nederlag og frafald fra uddannelsen.

Udviklingen af systemet startede i 2004 i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. I dag gennemfører man på Vitus Bering, CEU test for alle elever, som bliver optaget ved de fire årlige optag til skolens erhvervsuddannelser. Testen indgår i skolens realkompetencevurdering og suppleres af almene og faglige test.

Fokus på differentieret undervisning

Systemet understøtter skolens generelle fokus på differentieret undervisning. Testen dokumenterer, at de unge lærer på meget forskellige måder, og derfor forsøger man at arbejde bevidst med differentiering i forhold til

• undervisningsform
• tid
• lærerstøtte.

Resultatet af testen bruges i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle læringsplan, både hvad angår sammensætningen af uddannelsen og i forhold til den enkelte elevs læringsformer.

Uddannelses- og erhvervsvejleder og kontaktlærer følger op på resultaterne for den enkelte elev. Der gennemføres en samtale med eleven om testresultaterne og elevens egne strategier i forhold til de problemer, som testen afdækker. Hvor det er påkrævet, udarbejdes en individuel handleplan med anbefalinger til lærer og elev om elevens læringssituation. Anbefalingerne er meget konkrete og understøtter ikke mindst lærernes fokus på, hvad den enkelte elev behøver for at få et godt skoleforløb.

Hvis testen for eksempel viser, at eleven har svært ved at holde struktur og handle på grundlag af erfaringer, så lyder anbefalingen til læreren, at det er god praksis i forhold til pågældende elev eller gruppe af elever, at

• udarbejde præcise beskrivelser af, hvad eleven skal lave for at opfylde krav i undervisningen (manualer og tjeklister),
• trindele opgaverne,
• skabe tydelig sammenhæng fra dag til dag,
• præsentere det konkrete niveau før det teoretiske,
• holde god tavleorden og blandt andet skrive de vigtigste kodeord for dagens arbejde.

Effekter af screeningen

Det er erfaringen fra skolens arbejde med systemet, at det skaber øget bevidsthed og synlighed hos underviserne om den unges læringspotentiale og sociale trivsel.

Bevidstheden skærpes om skolens og den enkelte undervisers handlemuligheder i forhold til unge med kognitive eller sociale problemer. I dag er underviserne opmærksomme på, at de meget konkrete forholdsregler, der bliver anbefalet som følge af screeningen, er afgørende for, at denne gruppe af elever fungerer socialt og har udbytte af læringsaktiviteterne.

Der er særdeles gode erfaringer med brugen af testene. Afgørende i den sammenhæng er den grundige opfølgning på hver enkelt elev, som gennemføres i et tæt samarbejde mellem vejleder, kontaktlærer og faglærere.

I den forbindelse noterer skolen da også, at frafaldet er gået ned fra 30 % i 2005 til 16 % i 2006. Arbejdet med testene og den større bevidsthed om elevernes individuelle læringspotentiale får sin del af æren for denne nedgang.

8) De efterfølgende generelle betragtninger om realkompetencevurdering baserer sig på publikationen Realkompetencevurdering i EUD - praktiske muligheder, samt på ekspertoplæg ved Verner Larsen, DEL på seminaret "Realkompetencevurdering ved hjælp af it" (jævnfør tekstboksen senere i afsnittet for henvisning til oplægget på EMU.dk).

Denne side indgår i publikationen " Det bli'r sjovere og sjovere! "
© Undervisningsministeriet 2007