4 - It-strategier i teori og praksis

Teori og praksis

"Skolens liv er de forandringer, der sker og ikke sker, mens ledelsen har travlt med at lægge helt andre planer."

Sådan kan man med et tilpasset John Lennon-citat beskrive forholdet mellem teori og praksis, når det kommer til strategisk planlægning. Det gælder ikke mindst i organisationer, som er kendetegnet ved høj grad af beslutningskompetence i det operative niveau, sådan som tilfældet er i uddannelsesinstitutioner. I indledningen kaldte vi dem "fagbureaukratier", på engelsk betegnes de med det anderledes klingende "the professional organisations". I forlængelse af betragtningerne over værdibaseret ledelse i publikationens indledning gælder, at man næppe kan overbetone vigtigheden af ledelsens engagement i omstillingsprojektet:

• Der er ikke tvivl om, at det er vigtigt, at ledelsen formulerer mål og visioner.
• Der er heller ikke tvivl om, at det er vigtigt, at mål og visioner er klare, og at de rummer et projekt med værdighed.
• Det er indlysende, at det er vigtigt, at medarbejderne mærker, at ledelsen faktisk mener, hvad den siger.
• Det er også indlysende vigtigt, at medarbejderne i den praktiske hverdag har - og føler, at de har - de nødvendige betingelser og værktøjer for at kunne realisere målsætningerne.

Forandring er det der sker og ikke sker, mens ledelsen har travlt med at lægge helt andre planer

Det siges ofte om omstillingsprocesser i relation til it, at de er tidkrævende og vanskelige. Spørgsmålet er, om denne ledelsesopgave i virkeligheden er anderledes end alle mulige andre ledelsesopgaver. Altså om strategisk udvikling af it-anvendelsen på skolen er anderledes end al mulig anden strategisk udvikling. Spørgsmålet er også, om ikke nøglen til succes ligger i et eneste forhold, nemlig spørgsmålet om engagement og opmærksomhed. Hvis ledelsen har engagement i området og giver det fuld opmærksomhed, så vil resultaterne også vise sig. Det tyder evaluering af udviklings- og implementeringsprocesser på, jævnfør blandt andet erfaringerne fra implementering af Medarbejderplan.

Når kæden springer af

Udsagn om betydningen af ledelsesengagement vil langt de fleste ledere opfatte som selvfølgeligheder. Alligevel går det ofte galt forstået sådan, at kæden springer af et eller andet sted på vejen fra de flotte ord på plancher og i ringbind og til medarbejderens udførelse af sit job. Målene er ikke klare. Beslutninger er ikke entydige. Der følger ikke ressourcer med. I praksis kan det alligevel ikke lade sig gøre.

Hvad er det udtryk for? Hvordan skal vi forstå det? Er det fordi, ledelsen ikke kan sin ledelsesteori? Er det fordi, medarbejderne bevidst obstruerer enhver forandringsproces?

En kamp mellem de gode og de onde?

Generelt skal træghed eller friktion i omstillingsprocessen ikke forstås moralsk som en kamp mellem de gode og de onde. Den skal derimod forstås ved at sætte proces og resultater i relation til de betingelser for at fungere, som hvert enkelt niveau i organisationen har.

Friktionen er udtryk for de hver for sig forståelige og nødvendige fortolknings- og optimeringsprocesser, der finder sted i alle led, fra en strategi formuleres, til den føres ud i livet. Når det handler om uddannelsesinstitutioner, starter processen i Folketinget, hvor man sætter mål og lovbestemmelser op for landets uddannelser. Den fortsætter i Undervisningsministeriet, som gennem sin forvaltning skal udmønte de mere generelle formuleringer i konkrete anvisninger til institutionernes ledelse.

Fortolkningsprocessen gentages på nye præmisser hos skolernes bestyrelser og direktioner og føres videre på chefniveau og på afdelingslederniveau. Til slut skal den føres ud i livet af lærerne i deres direkte samspil med eleverne.

På hvert eneste niveau tager man på ny og på sine egne betingelser stilling til, hvad en given beslutning betyder. Hvad er det, jeg skal gøre anderledes i dag sammenholdt med i går? Hvad kræver det af mig? Hvad har jeg og mine samarbejdspartnere eller elever/kurister ud af det?

Implementeringsprocesser er altid vigtige og sårbare. Det er klart, at med mange led i den strategiske proces, som vi ovenfor har skitseret, så bliver selve implementeringen af beslutninger helt afgørende.

Derfor er der også mange ledelsesrepræsentanter, som ikke henviser til - og slet ikke udleverer - en skreven strategiplan, når man spørger til deres it-strategi. I stedet fortæller de, hvad de har gjort i de senere år: hvad har vi besluttet, hvad har vi brugt penge på, hvad kom der ud af det?

Dybest set er det implementeringsprocessen, de beskriver, og dybest set er det også det eneste, der er interessant. Alt det andet kan have interesse som gode hensigter, men det virkeligt interessante er dog, hvad man gør i praksis, og hvad der kommer ud af det.

I teorien er strategien en samling dokumenter, som beskriver ledelsens hensigter. I praksis er strategien prioriteringer, adfærd og konsekvenser, der træder frem som mønstre i små og store beslutninger i den samlede organisation set over tid.

Den reflekterende praktiker

Som det vil fremgå af eksemplerne nedenfor, sker det ikke sjældent, at der er afstand mellem ledelsens hensigter og de faktiske adfærdsmønstre i organisationen. Af eksemplerne vil det også fremgå, at det er ledelsen på skolerne udmærket klar over. Konsekvensen, skolerne drager af den konstatering, er den eneste fornuftige, der kan drages. Den lyder kort og godt: Vi justerer i fremgangsmåden, sådan som de indhøstede erfaringer nu måtte tilsige, vi ajourfører målene, og så prøver vi for resten igen

Gode råd baseret på erfaring

I den forbindelse videregiver skolerne i de følgende eksempler nogle gode, erfaringsbaserede råd. De er ikke ens. Om man kan bruge dem, afhænger af lokale forudsætninger og målsætninger. Ikke desto mindre er der inspiration at hente, som så kan udmøntes forskelligt afhængig af den lokale sammenhæng: om skolen er stor eller lille, hvilke udviklingsprocesser man allerede har været igennem, lærerkompetencer, it-infrastruktur osv.

Centralt i skolernes strategier står implementeringen af learning management-systemer eller læringsportaler, som det også benævnes. Målet med disse systemer er at skabe en samlet ramme for skolens læringsressourcer, administration, kommunikation og samarbejde. Mens det mange steder lykkes at tage disse portaler i brug i forhold til administration, kommunikation og samarbejde generelt, så er det tilsyneladende sværere at tage dem i brug, så det får mere gennemgribende virkning for undervisningen. Det kniber tilsyneladende med at bruge portalerne til at understøtte videndeling mellem undervisere, til at udvikle elektroniske læringsmidler til mere selvstændige og differentierede arbejdsformer og til at bruge sådanne ressourcer i undervisningen.

Hvordan sætter man udviklingsprocesser i gang, som skaber en syntese mellem brugen af it og udvikling af mere fleksible og individualiserede læringsformer - sådan at de to størrelser bliver synonyme, og sådan at it-anvendelse ikke er et krav, der lægges til alt det andet, som underviserne plejer at gøre?

Det er et af de spørgsmål, som står tydeligt tilbage efter skolernes beskrivelse af deres erfaringer med at formulere og implementere it-strategier.

• Ved at stille klare krav og lade det have konsekvenser, når kravene ikke bliver indfriet, lyder et råd.
• Ved at understøtte forandringsprocesserne, lyder et andet. Stil bærbare computere til rådighed for lærerne, giv timer til udvikling af it-baserede undervisningsmidler, understøt kompetenceudvikling ved konsulentassistance og efteruddannelse.
• Ved at bringe it-løsninger i spil de steder i skolens liv, hvor vi alligevel skal skabe forandring, lyder et tredje. Ved generelt at holde it-anvendelsen så tæt på vores hverdag og de opgaver, som vi alligevel skal løse.

Måske er de tre sæt af råd ikke så forskellige, som de kan lyde. Måske er det muligt at følge dem alle sammen på en gang. De modsiger ikke nødvendigvis hinanden og i hvert fald: De udspringer af skolers praksis og erfaringer fra de seneste fem til ti års arbejde med at integrere it i uddannelserne.

Eksempler på it-strategier i praksis

På seminaret "It-strategier der virker" fortalte henholdsvis en teknisk og en merkantil erhvervsskole om deres erfaringer med at formulere og implementere it-strategier.

EUC MIDT beskrev de seneste års indsats for at etablere en fælles læringsplatform med brug af det danskproducerede ABC Academy. Indsatsen ligger i forlængelse af arbejdet med erhvervsuddannelsesreformen fra 2000 og er forløbet i flere faser. I løbet af 2005-06 har ledelsen truffet beslutning om at udstyre hver lærer med en bærbar pc og tildele et mindre antal timer til den enkelte lærers udvikling af it-baserede læringsmidler. Eksemplet fra EUC MIDT viser, at formulering og implementering af it-strategier også er en læringsproces for ledelse og medarbejdere. Blandt læringspunkterne fremhæver ledelsen blandt andet, at det er vigtigt at tænke alle led med, herunder det pædagogiske, undervisernes kompetencer og parathed, udstyr til underviserne og deres adgang til it-ressourcerne hjemmefra, udstyr til eleverne, samt at formulere klare mål og milepæle for omstillingsprocessen.

Hillerød Handelsskole - Lyngby Uddannelsescenter sammenfatter sine strategier i fire udsagn, som giver principperne for itintegration. Centralt er ønsket om at have én platform, som samler alle værktøjer, al kommunikation, alle ressourcer. Man har en stigende erkendelse af, at it-integration er forandringsledelse, der har videnarbejderen som sit mål. Det er ikke nogen nem proces, blandt andet fordi det er svært at bryde vaner.

Ud over seminaroplæggene er der ved interview med ledelsesrepræsentanter fra Dalum Landbrugsskole og fra Social & SundhedsSkolen, Herning indhentet erfaringer fra skoletyper, som fra 2008 sammen med merkantile og tekniske skoler er omfattet af en og samme lov om erhvervsuddannelser.

Dalum Landbrugsskole beskriver sig selv som en mere traditionelt arbejdende uddannelsesinstitution, der står med en række udfordringer i forhold til it-integrationen. Man har tradition for at gøre brug af it-værktøjer i undervisningen. Det er imidlertid mere som landmandens værktøj til produktionsstyring, end det er som redskaber, der har konsekvenser for pædagogik og organisering.

Social & SundhedsSkolen, Herning gennemfører en it-integration, som har afsæt i en målsætning om, at eleverne skal udvikle it-kompetencer gennem deres uddannelse. Det forudsætter, at it bruges i undervisningen, som igen forudsætter faciliteter og lærerkompetencer. Filosofien er, at hvor der alligevel sker udvikling på skolen, skal den involvere brugen af it-værktøjer. Aktuelt har man gennemført en større om- og tilbygning på skolen, som betyder, at man i dag har adgang til it i alle lokaler, blandt andet i form af elektroniske tavler, projektorer, trådløst netværk og moderne lydudstyr.

E-learning med brug af ABC Academy

EUC MIDT er en teknisk skole med cirka 1700 årselever. I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne i 2000 gennemførte man her, ligesom på mange andre erhvervsskoler, en ændring af skolen, både hvad angår den fysiske indretning og den pædagogiske organisering. I dag arbejder man med åbne læringsmiljøer med henblik på at understøtte den enkeltes læringsprocesser. Nøgleordet er variation og en skelnen mellem tre læringsrum, nemlig formidlingsrum, studierum og praksisrum.

Overskriften for it-integrationen på EUC MIDT er e-learning. Andre steder bruges e-learning ofte synonymt med fjernundervisning. På EUC MIDT dækker begrebet bestræbelsen på at etablere en platform for undervisning, som gør brug af it med henblik på at understøtte individualiseret og fleksibel læring. Denne indsats daterer sig tilbage til reformimplementeringen ved årtusindskiftet og er gennemført i flere faser.

Centralt i strategien står et ønske om, at lærerne ved brug af læringsportalen ABC Academy skaber elektroniske læringsmidler. ABC Academy er et dansk udviklet Learning Management- system, som understøtter opbygning og gennemførelse af kursus- og undervisningsforløb via internettet. Det er målet for brugen af ABC Academy, at læringsmidlerne integrerer tekst, lyd, billeder og animation, at de understøtter interaktivitet i form af øvelser og opgaver, og at undervisningen organiseres, så den omfatter en fleksibel, elektronisk kommunikation mellem elever og undervisere.

Barrierer for vellykket it-integration

Målet for integrationsprocessen har været nogenlunde konstant i hele perioden, nemlig at underviserne som helhed skulle engagere sig i at udvikle og gøre brug af undervisningsmidler med ABC Academy som platform. Fra ledelsens side har man i flere omgange forsøgt at tilnærme sig dette mål, men har tilbagevendende måtte konstatere, at det var vanskeligt at realisere. Blandt barriererne har været

• komplikationer i softwaren, som var nyudviklet, da EUC MIDT indkøbte den i 2001,
• at lærere og elever i begyndelsen af processen havde begrænset adgang til computere på skolerne,
• at lærerne havde svært ved både at skulle forholde sig til at anvende it-værktøjet (ABC Academy) og samtidig at skulle arbejde med den pædagogiske anvendelse af e-learning,
• at der manglede tid og rum for underviserne til at kunne engagere sig i processen,
• at der generelt blev stillet mange krav til underviserne om omstilling i forlængelse af reformen i 2000, og derfor var det svært at tilgodese alle krav/ønsker fra ledelsens side,
• at der var varierende engagement i processen fra afdelingslederniveauet, hvilket smittede af på lærergruppen.

Strategien for 2005-06

Den seneste planlægningsperiode for it-integrationen vedrører 2005-06. I forbindelse med denne periode er formuleringerne vedrørende it-integrationen blevet samlet i tre papirer, henholdsvis en

• pædagogisk it-ramme
• pædagogisk it-strategi
• pædagogisk tids- og handlingsplan (konkrete handlinger på EUC MIDT).

I forbindelse med denne reformulering af strategierne har man fra ledelsens side taget beslutning om at lægge ressourcer i itintegrationen øremærket til den enkelte lærer. Foruden at tilbyde kurser og support, som man også gjorde tidligere, har man besluttet at udstyre hver lærer med en bærbar pc samt tildele hver lærer ti timer til udvikling af undervisningsmidler i ABC Academy. Dette vurderes at have medvirket til, at lærernes holdning til projektet i løbet af det seneste år er blevet gradvis mere positiv. Status ultimo 2006 er, at

• langt de fleste lærere har adgang til en pc. Primo 2007 gælder det alle,
• langt den overvejende del af underviserne har lagt opgaver og læringsmaterialer ind på ABC Academy,
• nogle undervisere anvender systemet løbende, og andre er stille og roligt gået i gang,
• der generelt er en positiv holdning i forhold til projektet.

Læringspunkter på EUC MIDT

EUC MIDT opsummerer sine erfaringer i en række læringspunkter.

Det er vigtigt at tænke alle led med, når man tænker it-strategier:

• det pædagogiske
• undervisernes kompetencer
• undervisernes parathed
• udstyr til underviserne
• undervisernes adgang hjemmefra
• udstyr til eleverne
• hvor vil vi hen, og i hvilken takt? (Klare mål og milepæle).

Er det gået galt én gang, er det meget svært at komme i gang igen (holdninger, undskyldninger for at slippe mv.).

Det er nødvendigt, at skolen afsætter ressourcer til underviserne, og at der er allokeret en eller flere personer til at holde processen i gang.

Det er vigtigt med ejerskab hos afdelingslederne. ("Svigter deres engagement, er det døden for processen").

Fokus i 2007

I den aktuelle version (2007) af den pædagogiske it-strategi fortsætter e-learning-processen på de betingelser, som blev etableret i juni 2006. Der er blandt andet fokus på

• øget anvendelse af ABC Academy i forhold til eleverne,
• mere avancerede muligheder i ABC Academy,
• didaktisk planlægning i forhold til it,
• værktøjer til udarbejdelse af læringsmaterialer.

Desuden tilbydes fortsat løbende support til deltagerne fra skolens pædagogiske it-konsulent og fra den pædagogiske ledelse. Der udbydes fire årlige kurser i form af arbejdende værksteder i ABC Academy og fire i it-værktøjer. Der foregår fortsat en central udvikling af mere avancerede læringsmaterialer, som afdelingerne kan trække på i de situationer, hvor ambitionerne for læringsmaterialets udformning overstiger den enkelte lærers kompetencer og ressourcer.

Der er også i 2007 afsat ti timer per medarbejder til it-integrationen.

Fire strategier for it-integration

Hillerød Handelsskole-Lyngby Uddannelsescenter er, som navnet fortæller, en fusioneret skole, hvor en af de store opgaver er at integrere forskellige kulturer i én fælles kultur. Skolen har fire adresser fordelt henholdsvis i Frederikssund, Hillerød og Lyngby.

It-strategierne kan sammenfattes i fire principielle udsagn:

1. Findes det - findes det her.
2. Den kolde tyrker.
3. Pisk og gulerod.
4. Vis underet.

Findes det, findes det her

Det første udsagn afspejler, at man praktiserer en ét-platformsstrategi. Det vil sige, at

• information
• kommunikation
• videndeling
• læring
• administration/workflow

alt sammen er tilgængelig via skolens portal. Elevplan.dk og Studieplan.dk driller i forhold til denne strategi, da de til dels overlapper nogle af de funktioner, som er andre steder i skolens portal. For eksempel kan eleverne se deres skema og karakterer i Elevplan, men de kan også se det på skolens portal, og det overlap forvirrer. Skolen håber, at de to programmer efterhånden bliver fuldt integrerbare webservicer, så man på et tidspunkt kan leve op til målsætningen om, at eleverne med en enkelt login kan få en entydig adgang til alle faciliteter.

Skolen kører udelukkende en Microsoft-platform. Skolen gør brug af en bred vifte af software fra Microsoft. Det gælder Microsoft Office, SharePoint integreret med SharePoint Learning Kit, Outlook Web Access og Messenger. Man har integration til EASY og UNI.C webservicer.

Hvor ledelsen tidligere i it-integrations-processen ret ensidigt havde fokus på, at it skulle anvendes i undervisningen, er man nu blevet opmærksom på, at processen i høj grad handler om forandringsledelse. Det er centralt at befordre en organisation, som kan rumme og understøtte videnarbejderen. Skolens medarbejdere skal være videnarbejdere, og skolen skal uddanne videnarbejdere. Det betyder, at man i dag har fokus på it-kompetencer og på samarbejdsevne, der er helt centrale kompetencer i et vidensamfund. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at it skal anvendes i undervisningen, men undervisningen skal forandres, så den i højere grad har karakter af videnarbejde. Itintegrationen skal håndteres som en katalysator for denne forandring.

En anden værdi bag integrationsprocessen er, at pædagogikken styrer teknikken og ikke omvendt. Det er det principielle synspunkt. Den praktiske erfaring er imidlertid, at hvor teknikken svigter, kommer den alligevel til at stjæle al opmærksomhed. Som pilotskole i forhold til SharePoint-platformen, er det oplevelsen, at man har haft en del bøvl, blandt andet i forhold til EASY-integrationen, og det har virket negativt ind på lærernes holdning til it.

Motivationsstrategi

Den kolde tyrker

Da man i 2004 tog SharePoint-platformen i brug, skete det i en top-down-proces, hvor it-chefen og kommunikations- og kvalitetschefen lavede research og tog beslutninger. Fra 1. august 2004 var platformen ændret for alle afdelinger på en gang.

Den kolde tyrker er også princippet, når det gælder de administrative processer på skolen, lukning af fildrev og overførsel af data til nye drev og lagringssystemer mv. Det er synspunktet i ledelsen, at en håndfast fremgangsmåde er den eneste sikkerhed for, at man kan opretholde ét-platforms-strategien, når nye funktioner og faciliteter skal erstatte de gamle.

Pisk og gulerod

"Lad de gode eksempler smitte" og "lad ildsjælene trække læsset". Det har traditionelt været principperne i forhold til udbredelsen af it-anvendelsen blandt lærerne. Aktuelt er det imidlertid opfattelsen, at man skal satse mere på at "minimere de gode viljers usikkerhed". Det sker gennem brug af såkaldte it-drivere, det vil sige superbrugere, som hjælper kolleger med at udvikle deres it-anvendelse. Der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse for it-driverne, og deres indsats aflønnes ad hoc. Den enkelte it-driver skal altså rapportere hver enkelt kollegaassistance for at få sine timer.

I arbejdstidsaftalen ligger et krav om, at it anvendes i forbindelse med lærernes arbejde. Det er oplevelsen fra ledelsens side, at platformens forskellige, gode it-værktøjer anvendes i for ringe udstrækning. Man overvejer aktuelt, om der skal iværksættes efteruddannelse af lærerne for at øge brugen af værktøjerne. Komplikationen er at etablere en uddannelse, som er relevant for de meget forskellige kompetenceprofiler blandt lærerne. Måske vil man i stedet satse mere på it-driveres indsats i form af kollegahjælp, som også har den fordel, at den finder sted, når den enkelte lærer er motiveret for at tilegne sig nye kompetencer.

Vis underet - undervis med vid

Strategien med at bruge platformen til kommunikation er lykkedes. Men platformen er endnu ikke en base af læringsmidler, sådan som ledelsen ønsker. Platformen giver mulighed for, at lærerne lægger deres undervisningsmaterialer ind i portalens afsnit for videndeling. Det sker kun i begrænset omfang, og skolen har p.t. ikke en strategi for, hvordan man kommer videre i forhold til målsætninger om videndeling. Det er ledelsens holdning, at man skal bort fra at tale om elæring og i stedet gøre brug af begreber, som afspejler mangfoldighed og fleksibilitet i den pædagogiske strategi. Den fleksible skole og den virtuelle skole vil derfor være begreber, som skolen vil arbejde med i de kommende år. Undervisningspaletten skal omfatte en bred variation af undervisningsformer. Her er det vigtigt, at it bliver integreret i nye undervisningsformer, så it-kommunikation og it-læringsmidler ikke opfattes som "noget andet", lærerne skal lave oven i det, de plejer at gøre. Undervisning, pædagogik og organiseringsformer skal forandres til en fleksibel og i højere grad virtuel form, og det er her, udfordringen ligger i de kommende år. Det handler om at vise underet, som det siges med et citat af filosof og foredragsholder John Engelbrecht: "Kunsten at undervise er at vise et under - et under med vid - et vidunder".

Fra produktionsstyring til pædagogik

Dalum Landbrugsskole er én af landets ældste og største landbrugsskoler med cirka 350 årselever og godt 30 lærere.

Skolen tilbyder landbrugsuddannelsens modul 1, modul 2 (faglært landmand), modul 3 (grønt bevis) og 4 (grønt diplom), samt de videregående uddannelser til agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Herudover har skolen en række internationale aktiviteter og en efteruddannelsesafdeling.

I foråret 2006 udarbejdede skolen en femårs strategiplan, som tog afsæt i nogle billeder af, hvordan det er at være gæst og elev på skolen i år 2011. Centralt i disse billeder står brugen af it til kommunikation og informationssøgning.

It har været anvendt på skolen og i undervisningen i mange år, og såvel lærere som elever er udstyret med bærbare pc'er. De fleste elever køber deres egen computer, og ellers er der mulighed for at leje en bærbar computer af skolen. Lærerne får stillet en bærbar computer til rådighed af skolen, og der etableres adgang til internettet samt VPN-adgang til skolens netværk, hvis lærerne ønsker det.

Landmandens værktøjer

It indgår i undervisningen først og fremmest som landmandens værktøj. Det vil sige, at der undervises i produktionsstyring med brug af relevante værktøjer som for eksempel Bedriftsløsningen. It har imidlertid ikke fået de store konsekvenser for måden, undervisningen er organiseret på. Dels har man en relativt traditionel tilgang til undervisning, som noget der foregår i et klasseværelse med en lærer og et afgrænset antal elever, der arbejder nogenlunde ensartet med de samme emner. Dels har man ikke værktøjerne til at understøtte mere fleksible og individuelle undervisningsformer.

Behovet for fleksible undervisningsformer

Udviklingen går imidlertid i retning af mindre og specialiserede holdstørrelser, blandt andet i forbindelse med skolens korte, videregående uddannelser. Af praktiske og økonomiske grunde er man derfor aktuelt inde i diskussioner på skolen om organisering af denne undervisning. Det kan komme på tale at gøre mere udbredt brug af variation i undervisningsformer og holdstørrelser, så man veksler mellem forelæsninger for større grupper af elever, klasseundervisning og selvstændigt arbejde i mindre grupper. Undervisning i specialefagene kan da foregå i en slags åbent værksted, hvor det er elevernes selvstændige arbejde med stoffet, der er bærende. Man er opmærksom på, at det forudsætter, at der udvikles undervisningsmidler, som kan understøtte mere differentierede undervisningsformer, og dette udviklingsarbejde forestår.

Skolen har ikke i dag en strategi, som indebærer, at lærerne i stor målestok skal lave elektroniske undervisningsmaterialer. Det sker i en vis udstrækning, men drejer sig da om lærere, som er særligt interesserede. For eksempel bliver der aktuelt udviklet et elektronisk materiale til brug for undervisning, der fører frem til Sprøjtecertifikatet.

Learning management-system

Skolen står over for at skulle vælge platform for et fælles learning management-system. I dag har man et fælles drev med en fælles mappestruktur med specificerede rettigheder for elever, lærere og administrative medarbejdere til de forskellige mapper. Systemet er ikke ligefrem selvforklarende, men når man kender det, kan man selvfølgelig finde de ting, man plejer at bruge. Efter sommerferien 2007 tager skolen Outlook i brug som fælles kalender og e-post-system, og senere vil man lægge sig fast på, om det er Fronter, First Class eller noget helt tredje, der skal være skolens læringsplatform.

Elevplan

Inden for landbrugsuddannelserne har man traditionelt gjort brug af en uddannelsesmappe, som fulgte eleven gennem skole- og praktikophold. I uddannelsesmappen er noteret de aftaler, som er truffet om elevens uddannelse, og man kan indføje beskrivelser af læringsforløb og resultater. Foruden at have en vis kontakt til skolen i forbindelse med praktikopholdet, har eleven også kontakt til en uafhængig uddannelseskonsulent, som den lokale landboforening stiller til rådighed. Skolen er i gang med at indarbejde Elevplan som værktøj for elevens uddannelsesplan. Målet er at skabe elektronisk adgang til informationerne og at sikre, at indsamlingen af informationer bliver lidt mere systematisk, end tilfældet er i dag.

Realkompetencevurdering

Der foregår allerede nu en form for visitering af eleverne forud for uddannelsen. Modul 1 kan formelt variere fra fire til seksten uger afhængig af elevens kompetencer. Langt de fleste gennemfører modul 1 på de normale otte uger. Det sker yderst sjældent, at elever møder med kompetencer, der er så gode, at de kan gennemføre det på kortere tid. Lidt oftere sker der en forlængelse af uddannelsen. Som regel er det begrundet i, at eleven ikke er så stærk i de boglige sider af uddannelsen.

Så tæt på hverdagen som muligt

Social & SundhedsSkolen, Herning har arbejdet kontinuerligt med integration af it i uddannelserne siden 2001-02, hvor det blev fastlagt i uddannelsesordningen, at eleverne efter endt uddannelse skulle have grundlæggende it-kompetencer. Det blev startskuddet til formulering og implementering af en itstrategi, som man siden har fulgt og løbende udviklet. Hvis eleverne skal udvikle grundlæggende it-kompetencer i løbet af deres uddannelse, så forudsætter det, at it anvendes på skolen. Det forudsætter igen, at lærerne har kompetencerne, et praktisk incitament og faciliteterne til at gøre brug af it.

It som nødvendigt og praktisk redskab

Lærerkompetencen udvikles ved, at alle lærere tager det pædagogiske it-kørekort. Lærerne får desuden stillet en bærbar computer til rådighed af skolen. Dertil kommer, at man har en række funktioner og opgaver, som kun lader sig løse ved brug af it. Det gælder for eksempel de uddannelsesplaner, som skal udarbejdes for alle elever. De ligger som et webbaseret værktøj, skolen selv har udviklet. For lærere og elever, som skal arbejde med disse uddannelsesplaner, er det uomgængeligt at gøre brug af it. Man skal hente forskellige informationer på internettet, man skal downloade skemaer, man skal kommunikere elektronisk mv. Det gælder også alle dagsordener og referater, som udarbejdes i forbindelse med møder på skolen, at de alene findes elektronisk. Man kan med andre ord ikke undgå at bruge it i forbindelse med sin hverdag som underviser på Social & SundhedsSkolen, Herning.

Skolen har cirka 200 bærbare computere, som stilles til rådighed for eleverne. Disse computere bruges i høj grad i undervisningen. Reservationssystemet melder ofte om "udsolgt".

It i samarbejde og beslutningsprocesser

Som digital læringsplatform har skolen valgt SkoleIntra, der stilles til rådighed og supporteres af UNI.C. SkoleIntra har en række faciliteter, som man fra SOSU-skolens side finder yderst hensigtsmæssige. Der er blandt andet et fælles, åbent kalendersystem, som man har valgt, at det er obligatorisk for skolens lærere og ledelse at gøre brug af. Der er et beskedsystem, som man bruger sammen med Outlook som e-post-system.

Selve administrationen af konferencer og informationer er yderst decentral. Når først eleverne er oprettet, kan læreren organisere og strukturere sine informationer fuldstændig efter eget ønske, også når det sker i forbindelse med forberedelsen af undervisningen aftenen før, materialet skal bruges. Endelig er det uhyre enkelt at integrere andre funktioner i SkoleIntra, sådan at skolens egne værktøjer, som for eksempel værktøjerne til udarbejdelse af uddannelsesplaner, fremstår for brugeren som fuldt integreret i platformen, selv om det teknisk ligger på lokale servere.

Nye lokaler med it

SOSU-skolen er inden for de seneste år blevet renoveret, og der er bygget helt nye lokaler til skolen. I forbindelse med byggeriet har man integreret it i alle lokaler. Foruden at man i dag har et antal fuldt moderne auditorier, som er velegnede til forelæsning for større hold, betyder det, at der i alle lokaler er

• elektronisk tavle
• projektorer
• integreret lydsystem med blandt andet dvd-afspiller
• adgang til trådløst netværk.

Lærerne kan derfor medbringe deres bærbare computer med eventuelle præsentationer eller undervisningsmaterialer og umiddelbart slutte den til installationen i ethvert af skolens undervisningslokaler. Skolens elever kan på de udlånte, bærbare computere fra ethvert sted på skolen få adgang til intra- og internet.

Den elektroniske tavle - en udfordring

SOSU-skolen arbejder aktuelt med at udvikle brugen af den elektroniske tavle, så de tavlenoter, der bliver resultatet af undervisningen, umiddelbart kan publiceres i den elevkonference, der hører til den pågældende undervisning. Denne udvikling er så småt i gang. Flere lærere bruger allerede tavlen på denne måde, men man er fra ledelsens side opmærksom på, at her forestår et implementeringsarbejde, førend alle lærere har erfaringer med og ser fordelene ved at bruge den elektroniske tavle.

Skolen har ikke en særlig strategi for udvikling af elektroniske undervisningsmaterialer. Frem for at lærerne udvikler elektroniske undervisningsmaterialer, har skolen som mål, at lærerne underviser med it fuldt integreret. Her rummer den elektroniske tavle nogle gode muligheder for at skabe koblingen mellem klasseundervisning og en dynamisk, elektronisk dokumentation af undervisningen, som lærere og elever i fællesskab bidrager til.

Principperne bag it-strategien

Skolen opsummerer sin it-strategi i fire principper:

1. Vi skal til enhver tid have passende udstyr og programmer.
2. Udstyr og programmer skal integreres i forhold til nødvendige, daglige funktioner, som lærere og elever ser fordele i at udføre ved hjælp af it.
3. Udvikling og styring af vore værktøjer skal ligge så tæt på os selv som muligt, så brugerne oplever it-faciliteterne som dynamiske værktøjer.
4. Der, hvor vi af andre grunde skaber udvikling, skal vi også integrere it.

Denne side indgår i publikationen " Det bli'r sjovere og sjovere! "
© Undervisningsministeriet 2007