2 - Undervisningsdifferentiering med it

Den fraværende automatik

I den brede uddannelsespolitiske debat og nogle gange også i forskellige hjørner af den pædagogiske debat kan man undertiden få det indtryk, at it-anvendelsen per definition går hånd i hånd med en bedre skole. En udbredt forståelsesramme vil hævde, at it-anvendelsen giver en skole, der er kendetegnet ved fleksibilitet, en skole, hvor den differentierede undervisning trives, og en skole, hvor den katederundervisende lærer er erstattet af læreren som vejleder og konsulent. Så enkelt er det imidlertid ikke.

Man kunne med lige så stor ret hævde det synspunkt, at itanvendelsen ikke ændrer noget som helst, bortset fra at den teknisk set er et lidt anderledes undervisningsmiddel end bogen. Det er faktisk et synspunkt, som finder stor tilslutning, når læreres holdning til it-anvendelse undersøges. I praksis integreres it da også meget ofte i den klassebaserede undervisning som et nyttigt middel til at indhente informationer, som et nyttigt middel til at træne visse færdigheder og som et praktisk skrive- og regneredskab ved forskellige former for hjemmearbejde eller gruppearbejde. Det flytter måske nogle processer fra papir til computer, men det ændrer ikke noget principielt, og da slet ikke på rollefordelingen mellem lærere og elever.2

Man kunne med tilsvarende ret hævde, at it-anvendelsen skaber en maskinbaseret skole, hvor lærerens undervisning erstattes af elevernes individuelle arbejde med elektroniske undervisningsprogrammer. I den maskinbaserede skole kommer lærerens rolle mere og mere til at ligne kursuslederens. Læreren bliver således en person, der løser praktiske problemer, når de opstår, og måske - hvis det går højt - indsamler og retter de test undervejs, der skal afgøre om deltagerne gennem kurset/ uddannelsen har kvalificeret sig til at gå til den afsluttende eksamen.3

Omstillingsproces

Disse tre eksempler kan alle iagttages i virkelighedens danske skoleverdener. De findes som eksempler på forskellige måder at forvalte mødet mellem uddannelse og teknologi, og deres samtidige eksistens fortæller, at det ikke er teknologien, der er afgørende, men måden teknologien anvendes på. Det handler i sidste ende om de værdier og principper, man lægger til grund for sin undervisning.

Organisation og tilrettelæggelse er afgørende

Generelt er differentieret undervisning ikke et spørgsmål om bestemte materialer og redskaber, men om organisering. Differentieret undervisning er undervisning, der er organiseret med henblik på at understøtte elevers forskellige behov og muligheder i henseende til læring. Om it-anvendelse understøtter undervisningsdifferentiering afhænger af, hvilket spillerum undervisningen giver for den enkelte elev til i dialog med sine lærere - inden for rammerne af uddannelsernes lovmæssigt fastsatte mål - at fastlægge sine egne delmål og sine egne læringsprocesser.

Det er derfor afgørende

• hvordan målene for undervisningen er formuleret,
• hvordan de formidles til eleverne,
• hvilket spillerum og hvilken støtte eleven får til at formulere sine egne mål,
• hvordan undervisningen er organiseret og tilrettelagt, herunder hvad det er for typer af aktiviteter, læringsprocessen giver mulighed for,
• hvilke roller elever og lærere hver især tildeles,
• hvordan samspillet mellem lærer og elev foregår, herunder hvordan eleven får tilbagemelding på sine præstationer,
• hvilke undervisningsmaterialer, der stilles til rådighed,
• hvordan de er udformet,
• hvordan de i praksis anvendes.

Skal it-anvendelsen skabe bedre erhvervsuddannelser, så skal it anvendes

til at:

• lette elevernes adgang til læringsressourcer
• udveksle kommentarer og elevprodukter
• samarbejde

for at:

• skabe passende udfordringer for alle elever
• fremme elevernes alsidige udvikling af kompetencer
• styrke elevers lærelyst, ansvarlighed og engagement.4

Nøgleordet til karakteristik af differentieret undervisning er ordet fleksibilitet. Det er her vigtigt at holde fast i, at fleksibilitet kan vedrøre alle aspekter af undervisningen.

Tid og sted, indhold og metoder

Undervisningen kan organiseres, så den understøtter fleksibilitet med hensyn til tid og/eller sted. Fleksibiliteten har her til formål at skabe øget tilgængelighed til uddannelse, og den vil ofte gå hånd i hånd med en høj grad af strukturering af selve det forløb, deltagerne skal gennemløbe.5

Fleksibilitet med hensyn til tid og sted vil ofte være et mål for efter- og videreuddannelse af voksne, der sideløbende med uddannelsesaktiviteten passer deres arbejde. Men det kan også være tilfældet i erhvervsuddannelserne, hvilket fremgår af et af de eksempler, som beskrives senere, nemlig virtuel undervisning i faget e-business på CPH WEST.

Undervisningen kan også organiseres, så den understøtter fleksibilitet med hensyn til læringens indhold og metoder. Her giver fleksibiliteten netop eleven mulighed for ved valg af forskellige læringsaktiviteter at komme til målet ad forskellige veje. Det forudsætter typisk en god og løbende dialog mellem elev og lærer, altså præcis som tanken er i erhvervsuddannelserne efter reformen i 2000, hvor eleven tilrettelægger sin vej gennem uddannelsen i dialog med kontaktlæreren, og hvor det konkrete arbejde med de valgte læringsaktiviteter sker i løbende dialog med de involverede faglærere.

Fleksibilitet i læringens indhold og metoder ser vi i eksemplet senere i publikationen fra Aalborg tekniske skoles uddannelser inden for indgangen bygge og anlæg. Uddannelserne her er tilrettelagt som projektorganiseret undervisning med brug af it.

Erfaringer med Elevplan

Som tidligere nævnt lever forskellige former for og holdninger til undervisning side om side i det danske uddannelsessystem.

I forbindelse med en opsamling af erfaringer med brugen af Elevplan formulerede nogle faglærere blandt interviewpersonerne det synspunkt, at deres grundforløbselever var meget afklarede om deres uddannelsesvalg og derfor udelukkende var interesseret i at få anvist den kortest mulige vej til målet. Den vej kendte lærerne, og derfor fik alle elever det samme oplæg om valg af læringsaktiviteter i en bestemt, fælles rækkefølge. De af grundforløbseleverne, som var usikre på deres uddannelsesmål, fik det råd at vælge en anden uddannelse.6

Det er fuldt forståeligt, at lærere og elever finder sammen i et ønske om at identificere den korteste vej til målet. Men det er overraskende, at eleverne i et grundforløb kan være så ens, at der findes en fælles "korteste vej" for dem alle sammen.

Andre lærere beskrev erfaringer med at bruge Elevplan til at skabe overblik over forskellige valgmuligheder, som eleverne i udpræget grad gjorde brug af. Det gav meget forskellige grundforløb, som varierede både i tid, fra 10 til 40 uger, og læringsindhold.7 I en sådan sammenhæng bliver Elevplan et vigtigt værktøj for elever og kontaktlærere i forbindelse med planlægning og dokumentation af elevernes individuelle læringsforløb. En sådan anvendelse af Elevplan understøtter for eksempel den projektorganiserede undervisning, der finder sted på Aalborg tekniske skole, jævnfør nedenfor.

Eksempler på undervisningsdifferentiering med it

I forbindelse med seminaret "It som læringsredskab for undervisningsdifferentiering" blev videregivet erfaringer om itanvendelse med henblik på at understøtte individualitet og fleksibilitet i undervisningen. Eksemplerne spænder vidt.

Et eksempel vedrører koordinerede initiativer på indgangsniveau med henblik på at udvikle helt nye principper for organisation og tilrettelæggelse af undervisningen. It indgår her som et element i en projektorganiseret læring, der har som formål at fremme individualitet, fleksibilitet og faglighed. Eksemplet er fra Aalborg tekniske skoles indgang for bygge og anlæg. Effekterne af omstillingsprocessen mod projektorganiseret undervisning med brug af it er ganske markante: Eleverne er glade, lærerne er glade, skolen bliver rangeret stadigt højere i benchmarking med andre skoler, elevtallet stiger, og frafaldsprocenten falder markant, det vil sige fra cirka 30 % til 16 %. Disse forhold sammenfatter uddannelseschefen i konstateringen: "Det bli'r sjovere og sjovere!" Eksemplet viser, at det samtidig bliver bedre og bedre, og alt i alt er det ganske betydelige gevinster af den 360 graders omstillingsproces, projektet er karakteriseret som.

Det bliver sjovere og sjovere

Et andet eksempel vedrører virtuel undervisning med brug af it. Her er formålet at skabe et elektronisk klasseværelse, hvor eleverne kan gennemføre en relativt struktureret læring uden fælles skema og møder. Eksemplet er fra den merkantile indgang på CPH WEST (Uddannelsescenter København Vest), og drejer sig om undervisning i faget e-business. Eksemplet viser, hvordan ændret organisering af undervisningen i kombination med en målrettet anvendelse af it giver helt nye muligheder for at planlægge og gennemføre undervisning for små og geografisk adskilte elevgrupper.

Et tredje eksempel vedrører materiale til et enkelt fag, nemlig tysk. Her er bestræbelsen at give mulighed for øget variation i undervisningen gennem brug af blandt andet webbaserede undervisningsmaterialer, der er udviklet specielt til undervisningen i det merkantile grundforløb (niveau E-D). Også dette eksempel er fra CPH WEST. Eksemplet viser, hvordan brugen af it i undervisningen kan skabe variation, som virker motiverende og inspirerende for både elever og lærer.

Et fjerde eksempel vedrører samarbejde mellem fortrinsvis merkantile skoler om udvikling af webbaserede læringsmaterialer. Det drejer sig om samarbejdet mellem et større antal merkantile skoler under betegnelsen Erfa. Eksemplet viser, hvordan skoler gennem samarbejde kan mangedoble effekten af midler anvendt til udvikling af undervisningsmaterialer. Samarbejdet indebærer samtidig, at udviklingsprocesserne sættes i system, og kvaliteten af materialerne bliver bedre.

Projektorganiseret arbejde med brug af it

Visionen

I 2004 formulerede bygge og anlæg på Aalborg tekniske skole en vision for sin virksomhed:

• "B&A vil levere en undervisning, der hører til den bedste i branchen, målt på faglighed og på håndtering af den enkeltes undervisningsbehov.
• B&A skal fremstå som en attraktiv arbejdsplads som opleves fagligt og personligt udfordrende, og hvor arbejdsglæde, åbenhed, stolthed, motivation og engagement er kendetegnende for de ansatte."

Det blev startskuddet til en 360 graders omstillingsproces, som fortsat pågår. Tidligere var undervisningen organiseret som traditionel klasseundervisning, hvor eleverne startede og sluttede på samme tid, og hvor undervisningen var styret af lærerens planlægning.

Fleksibel, individualiseret undervisning

I dag gælder principper, som understøtter en fleksibel og individualiseret undervisning:

• afdelingen har løbende indtag,
• undervisningen er projektorganiseret,
• man styrer suverænt efter, at den enkelte elev skal opfylde undervisningens mål, og ikke efter, at eleven skal være færdig på nogen bestemt tid,
• man bruger i høj grad it-værktøjer i undervisningen,
• man har foranstaltninger for og opfølgning på særligt uafklarede elever ("Byggepladsen").

Brugen af it

Der er udviklet en webbaseret platform for digitale læremidler, elc-portalen. Denne platform bruges af undervisere og elever som det fælles udgangspunkt, der samler alle undervisningsmaterialer, herunder

• Elevplan,
• skemafunktion,
• e-post-funktion,
• videoer og stillbilleder med instruktioner i de mest udbredte arbejdsprocesser,
• relevante links,
• opgavebeskrivelser,
• projektoplæg,
• normer for/krav til forskellige elevdokumenter (samarbejdsaftaler, kalkulationsark, projektplaner og lignende).

Til platformen er knyttet muligheden for at få teksten læst op. Der er desuden overvejelser om at opsætte webkameraer, så praktikvirksomhederne kan få et indtryk af deres respektive elevers læringsaktiviteter.

Elever om undervisningen

Eleverne oplever, at der i høj grad er adgang til it på skolen, og at it bidrager til at gøre undervisningen mere interessant.

Til planlægning og opfølgning på læringsaktiviteter bruger eleverne Elevplan, som af såvel elever som lærere fremhæves som et vigtigt redskab i et individualiseret og fleksibelt læringsmiljø.

I forbindelse med projektarbejde definerer eleverne selv deres projekt ud fra et oplæg fra lærerne. Oplægget er indholdsmæssigt åbent, men præciserer de mål, som eleverne skal opfylde i og med projektet.

Eleverne laver selv planlægning, kalkulationer og salgsopstillinger i regneark, de udarbejder samarbejdsaftaler i et tekstbehandlingsprogram, laver portfolio med blandt andet digitale fotos, de indkalder ugentligt til byggemøder, som lærerne deltager i, og eleverne udarbejder referater, som afspejler beslutninger og aftaler på møderne (skrives i tekstbehandling og rundsendes med e-post).

Eleverne fremhæver forskellige styrker ved den projektorganiserede undervisning med brug af it:

• "Meget mere selvstændigt arbejde, som også gør, at man bliver mere selvstændig.
• Meget mere engageret i arbejdet, når man selv definerer projektet.
• Vi strukturerer selv uddannelsesforløbet efter introduktionsperioden og ud over praktikperioderne; derudover har vi kursusperioder, hvor vi selv tilrettelægger, hvornår vi tager dem.
• Man behøver ikke sidde og vente på, at andre elever bliver færdige.
• Godt for samarbejdsevnen, vi arbejder jo i sjak, akkurat som man gør ude på arbejdspladsen.
• Hele tiden overblik via Elevplan over det pensum, du skal nå.
• Kreativ udfoldelse, i og med at vi selv skal definere og tilrettelægge projektet.
• Internettet er fantastisk til at hente inspiration til, hvordan tingene skal laves."

På mangelsiden bemærker eleverne:

• "Ved projektstart manglede vi kurser, da vi skulle i gang det gjorde os til gengæld virkelig motiveret for at tage kurserne efterfølgende.
• Ikke alle er lige gode til selvstændigt arbejde og kan måske ikke helt honorere de frie tøjler.
• Vi har så store arbejdsrum/-arealer, at vi undertiden kan have svært ved at finde lærerne.
• Om nogle af kurserne får vi for få informationer, vi skal selv finde alle informationerne.
• Tidspresset: Den vejledende tid er 20 uger, det er svært at nå det hele inden for de 20 uger. Vi giver også os selv et tidspres, fordi vi selv definerer opgaverne og derfor nogle gange måske vælger opgaver, som tager længere tid end først beregnet."

Lærere om undervisningen

Undervisningen har den samme lærer-elev-ratio, som før omstillingsprocessen. Lærerne oplever, at man i dag har større mulighed for at understøtte svage elever, mens de stærke elever har større mulighed for at arbejde selvstændigt med de forskellige hjælpemidler, som stilles til rådighed. Lærerne fremhæver tidspresset som yderligere en motivator for eleverne, der bidrager til, at man bruger tiden målrettet på læringsaktiviteterne.

Lærerne fremhæver desuden, at adgangen til it, intranet og internet er afgørende for, at arbejdsformen kan fungere. Ikke mindst er adgangen til it afgørende for, at eleverne kan hente de nødvendige informationer og efterfølgende samle og dele dokumentation fra læringsaktiviteterne. Blandt andet kan den digitale dokumentation vises for praktiksted, forældre og kammerater, som på den måde kan få et indtryk af, hvad eleven arbejder med under skoleopholdet. I den forbindelse fremhæves desuden Elevplan som et vigtigt redskab for såvel lærere som elever i forbindelse med de løbende samtaler mellem kontaktlærere og elever. I Elevplan er det således muligt at samle alle vigtige dokumenter og informationer vedrørende elevernes uddannelsesforløb.

Projekt Byggeplads

Bygge og anlæg på Aalborg tekniske skole har startet projekt Byggeplads som en særlig foranstaltning for elever, der har svært ved at afklare deres uddannelsesvalg. Byggepladsen fungerer ud fra andre principper end det ordinære grundforløb, idet der her er tale om høj grad af lærerstyring suppleret med socialpædagogisk opfølgning på eleverne. Ud over faglærerne er der tilknyttet såkaldte elevcoaches, som alene har til opgave at samle op om og afhjælpe elevernes sociale og personlige problemer. Elevcoachene har en løbende dialog med eleverne. Coachene sikrer blandt andet, at eleverne møder på Byggepladsen om morgenen, de tager med eleverne til eventuelle møder med Socialforvaltningen, de har måske kontakt til forældrene og giver i det hele taget den personlige og individuelle opmærksomhed, som denne gruppe elever behøver for at mobilisere selvtillid og for at afklare uddannelsesvalget. Byggepladsen fungerer på denne måde som et vigtigt element i en realkompetencevurdering, jævnfør det efterfølgende kapitel herom.

Effekter af omstilling

Aalborg tekniske skole deltager i en løbende benchmarking med 15 andre skoler. Bygge og anlæg har tidligere haft en relativt lav placering i disse benchmarks. Ved den seneste måling fik afdelingen en sammenlagt andenplads. På to punkter fik afdelingen en klar førsteplads, nemlig på målingen af undervisningen og underviserne.

Samtidig er afdelingens elevfrafald mindsket fra godt 30 % i 2005 til 16 % i 2006. Uddannelseschefen opsummerer på den baggrund sin oplevelse af arbejdet med omstillingsprocessen i en formulering, der sætter det hele i relief, nemlig at "det bli'r sjovere og sjovere!"

Som det fremgår tidligere i afsnittet, er det ikke kun ledelsens oplevelse af undervisningen, der her udtrykkes. Også elever og lærere giver udtryk for, at den nye organisering af undervisningen er kilde til stigende arbejdsglæde. Det bliver sjovere og sjovere. Men det bliver også bedre og på nogle punkter lettere, hvis man skal dømme ud fra den samlede beskrivelse af erfaringerne fra skolen.

Virtuel undervisning i e-business

Et andet eksempel vedrører virtuel undervisning med brug af it. Her er formålet at skabe et elektronisk klasseværelse, hvor eleverne med høj grad af selvstændighed kan gennemføre en relativt struktureret læring, som foregår uden normalt skoleskema og uden fælles møder. Eksemplet er fra CPH WEST, den merkantile indgang, og vedrører undervisning i faget ebusiness.

Den praktiske udfordring

Hvad gør man, når man står med to grupper elever, som gerne vil følge faget e-business, men som fordeler sig på to adresser og er bundet af individuelle skemaer, så de ikke kan følge en traditionelt skemalagt undervisning?

Den situation havde man på CPH WEST i 2004 med elever fra skolerne i henholdsvis Ishøj og Taastrup. Løsningen blev iværksættelsen af virtuel undervisning, som ikke krævede tilstedeværelse på nogen bestemt adresse på noget bestemt tidspunkt, men hvor eleverne arbejdede selvstændigt med et gennemstruktureret undervisningsmateriale. Materialet var organiseret i learning management-systemet "Netstudier", som rummer forskellige kommunikations- og lagringsfunktioner med henblik på at understøtte kommunikation i en virtuel undervisning. Materialet bestod af faglige oplæg og links samt instruktioner. Instruktionerne er vigtige i forhold til den høje grad af selvstændighed i læringsaktiviteterne. Instruktionerne var nøje beskrivelser af kommunikations- og arbejdsformer, samt meget præcise beskrivelser af aktiviteter og opgaver, som eleverne skulle udføre inden for nærmere afgrænsede tidsrum.

En vigtig udfordring i forløbet var at skabe samarbejde mellem eleverne på trods af, at de ikke mødtes i klasseundervisning undervejs, og på trods af, at de gennemførte forløbet uden fælles skema. Denne udfordring blev tacklet ved at udforme opgaverne, så de krævede udveksling af løsninger og synspunkter mellem deltagerne. Udvekslingen forudsatte nogle tidsmæssige rammer at arbejde indenfor, selvom forløbet var organiseret uden et krav om egentlig synkron kommunikation mellem deltagerne.

Eksempel på beskrivelse af læringsaktivitet i e-business

Erfaringen fra dette og lignende forløb er, at en sådan situation kræver et modulopdelt, selvinstruerende materiale med angivelse af tidsfrister for løsning af de forskellige opgaver. Modulopdelingen er nødvendig for at sikre en samlet læringsmæssig progression, som giver eleverne forudsætninger for at udveksle synspunkter og erfaringer undervejs i deres arbejde med de forskellige opgavetyper.

Krav til elever og lærere

Evalueringen af dette og efterfølgende forløb viser, at eleverne går til den traditionelle projekteksamen og klarer sig pænt, faktisk med resultater over gennemsnittet. Vurderingen fra CPH WEST er, at formen især er anvendelig til stærke og velmotiverede elever.

Den virtuelle undervisning kræver et undervisningsmateriale, som er gennemarbejdet med henblik på at understøtte elevernes selvstændige arbejde med læringsaktiviteterne. Forløbet skal være nøje planlagt, og planlægningen skal fremgå klart af materialerne, som samtidig skal eksplicitere sine krav til eleverne.

Lærerrollen ændres, i og med at kommunikationen foregår i et virtuelt og skriftbaseret rum. Eleverne skal opfordres til at komme på banen med indlæg; de skal tildeles roller i forhold til hinanden, for eksempel præstere oplæg eller være opponenter til andres oplæg. Læreren skal være spørgende i sine indlæg, da alt for præcise lærersvar typisk lukker diskussionen blandt eleverne. Der skal træffes aftaler om responstider, da læreren ellers i praksis kan være lærer døgnet rundt. Endelig skal man aftale kommunikationsformerne, så elevers og lærers aktivitet bliver synlig i det virtuelle klasseværelse, for eksempel ved at vise historik på indlæg og bruge fælles konferencer frem for epost.

Læs mere om tilrettelæggelse af virtuel undervisning generelt

Tyskundervisning med brug af it

Et tredje eksempel vedrører brugen af webbaserede materialer og præsentationsprogrammer i tyskundervisningen i det merkantile grundforløb. Her er det bestræbelsen at give mulighed for øget variation i undervisningen gennem brug af webbaserede undervisningsmaterialer, der er udviklet specielt til det merkantile grundforløb (niveau E-D). Også dette eksempel er fra CPH WEST.

Det elektroniske klasseværelse

Behovet for variation

Hvor der er stor spredning på elevernes forudsætninger, skærpes behovet for at kunne differentiere og variere undervisningen.

Sådan oplevede en lærer på CPH WEST situationen i forhold til undervisning af sine elever i tysk. Hun karakteriserer elevgruppen med følgende udsagn:

• Stor niveauspredning.
• Motivation og koncentrationsevne er ikke altid lige stor.
• Behov for megen variation i undervisningen.
• Ønsker virkelighedsnærhed i teksterne.
• Behov for megen voksenkontakt.

I tyskundervisningen skal eleverne udvikle kompetence i at læse, lytte, tale og skrive; eleverne skal tilegne sig viden om Tyskland, tysk kultur og erhvervsliv, og de skal frem for alt arbejde med sprog.

Læreren oplevede et behov for at have materialer, som eleverne selv kunne arbejde med, så ikke al undervisning var betinget af dialog mellem lærer og elev. En sådan ændring af undervisningen forudsætter undervisningsmaterialer, som passer præcis til målgruppen og samtidig lægger op til mere selvstændige læringsaktiviteter.

Med det som udgangspunkt startede læreren udviklingen af et stadig mere omfattende webbaseret undervisningsmateriale i tysk. Det har i dag karakter af en portal med titlen "E-tysk: lær tysk på nettet". Det hører med til historien, at læreren karakteriserer sig selv som helt almindelig it-bruger, og at hun derfor har valgt et publiceringsværktøj, som er uhyre nemt at bruge se tekstboksen side 48.

Materialet indeholder blandt andet tekster til undervisning på niveau E D med øvelser og links til originaltekster, hjælp til selvhjælp i form af minigrammatik, tjeklister til afklaring af elevens egen læringsstil og instruktioner i brugen af ordbøger.

Portalens menu omfatter punkter som

• tyske virksomheder
• tysk kultur
• tysk historie
• tyske breve
• tysk grammatik
• test
• lær at lære,
• links til andre læringsressourcer.

Tysk stil ved hjælp af præsentationsprogrammer

Behovet for variation vedrører også elevernes tysksprogede formidlingsaktiviteter. Normalt er en tysk stil noget, der skrives i et tekstbehandlingsprogram og alene består af skrift.

På CPH WEST har man imidlertid gode erfaringer med også at lade eleverne bruge præsentationsprogrammer, som giver mulighed for at integrere billeder, lyd og tekst. Konkret drejer det sig om et freewareprogram fra Microsoft med navnet Photo Story. Med brug af Photo Story kan eleven udarbejde en tysk stil, som har udgangspunkt i et eller flere billeder, der beskrives i skrift og tale.

Erfaringen er, at eleverne oplever det som en god og motiverende variation, netop fordi formen giver mulighed for andre udtryksformer end de rent skriftlige.

Erfa

Et fjerde eksempel vedrører samarbejde mellem skoler om udvikling af it-baserede læringsmaterialer. Det drejer sig om samarbejdet mellem et større antal merkantile skoler under betegnelsen Erfa.

Erfaringen beskrevet ovenfor fra CPH West vedrørende tyskundervisningen er, at det er et stort arbejde at udvikle et sådant webbaseret undervisningsmateriale. Det beskrevne projekt er kun realiseret, fordi den pågældende underviser investerer fritid i udviklingsarbejdet. Hendes drivkraft er, at hun derved får et materiale, som passer nøjagtig til den undervisning, hun gerne vil praktisere.

Erfa repræsenterer en anden tilgang til at løse behovet for digitale undervisningsmaterialer. I Erfa samarbejder et stort antal handelsskoler om udvikling af blandt andet undervisningsmaterialer. Tekniske skoler kan blive medlem af samarbejdet. Medlemskab kræver betaling af et årligt kontingent. Sekretariatsfunktionen er placeret på Holstebro Handelsskole.

Medlemskab giver adgang til

• Selvinstruerende materiale til AMU og pc-bruger-uddannelsen.
• Materialer udviklet efter ønske.
• Eksamensopgaver.
• E-materialer og program.
• Visitationsværktøj.
• Materialeserver.

Samarbejdet i Erfa havde sit udspring i skolernes kursusafdelinger og havde ved sin start i 1986 fokus på udvikling af materialer til ledige. Siden er fokus drejet over mod undervisningen i grundforløb.

I Erfa er udviklet materialer til grundforløbsundervisning i fag som dansk, engelsk, tysk, erhvervsøkonomi, salg og service, informationsteknologi, samfundsfag og matematik.

De fleste af fagene er dækket på niveau E og D, enkelte også på niveau C og F. Desuden er der udviklet materialer til VOF og AMU i følgende fag: VOF e-business, VOF iværksætter, AMU skriftlig kommunikation, AMU virksomhedens breve og AMU referat og notatteknik.

Materialerne udvikles af undervisere på handelsskolerne, typisk i samarbejder på tværs af skolerne. En sekretariatsmedarbejder fra Erfa fungerer som pædagogisk tovholder og sikrer, at materialerne opbygges efter ensartede retningslinjer.

Alle Erfas undervisningsmaterialer er bygget op efter et fælles koncept. Det pågældende fag opdeles i overskuelige temaer. Under hvert tema er et antal læringsobjekter, en eller flere test og en eller flere opgaver. Også layoutmæssigt er materialerne struktureret efter ensartede principper, så de forholdsvis nemt kan kombineres på tværs af emner.

Materialerne udarbejdes i Word og eksporteres herfra til det anvendte webformat. Den enkelte lærer kan hente materialerne fra Erfas materialeserver og kan herefter tilrette dem til eget brug. Tekster, opgaver, billeder, links med videre kan tilpasses efter den enkelte undervisers behov og præferencer. Dermed kan den enkelte lærer hurtigt bygge et materiale op, som hun selv kan stå inde for. Tilretningen sker ligeledes i Word. Der er med andre ord ikke noget krav om kompetencer i forhold til specielle programmer for at kunne arbejde med materialerne.

Erfas materialer i praksis

Erfas materialer beskrives af lærere som "blot et element i den almindelige undervisning". Det drejer sig her ikke om nogen 360 graders omstillingsproces, men snarere om, at lærere bruger materialerne for at kunne supplere den traditionelle undervisning med henblik på at skabe afveksling. Baggrunden for at bruge materialerne beskrives blandt andet ved udsagn om

• Afveksling.
• Let tilgængeligt undervisningsmateriale, som er tilpasset elever og undervisningsplan.
• Elever lærer på forskellig måde.
• Eleverne har forskellige forudsætninger.
• Mange elever er glade for at sidde ved en computer.

Materialerne bruges på forskellige måder. De kan bruges som supplement til den traditionelle undervisning. Når eleverne er færdige med et givet emne i klasseundervisningen, kan de arbejde selvstændigt med e-lærings-materialet som en slags repetition og supplering.

De kan også bruges i forbindelse med undervisningsforløb, der er baseret på, at eleverne arbejder selvstændigt med givne emner. Det kan for eksempel dreje sig om kursusforløb, der er integreret i projektarbejde. Der er i den forbindelse erfaringer med at bruge Erfa-materialet om e-business som et integreret kursusforløb i et større projektarbejde med overskriften: "Lav din egen forretning på nettet".

2) Teknologistøttet undervisning i voksenuddannelser. CTU, 1997. Side 43 ff. Se også E-learning Nordic 2006 for undersøgelse af læreres holdning til henholdsvis erfaringer med it i relation til pædagogisk udvikling og styrket faglighed: "Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at lærerne er mere fokuserede på at anvende it, når det understøtter det faglige indhold i deres undervisning, end de er på at anvende it til at understøtte deres pædagogiske metoder." Rambøll management: E-learning Nordic 2006. Effekten af it i uddannelsessektoren, side 48.

3) Gunnar Eggert Jørgensen og Poul-Erik Banff: Tilløb til omstilling. Ledelse, it og omstilling. Undervisningsministeriet, 2000. Side 32 ff.

4) Bent B. Andresen: "E-pædagogik og undervisningsdifferentiering." Artikel fremlagt i forbindelse med seminaret "It som læringsredskab for undervisningsdifferentiering". Link til artiklen: http://www.emu.dk/erhverv/doc/grundfag/it/bent_b_andresen. doc

5) Anne Marie Støkken m.fl. Mange bekker små .... SOFF-rapport 3/2002. Se side 77 ff for en diskussion om fleksibilitet, styring og åbenhed i efter- og videreuddannelse af voksne.

6) Elevplan i praksis erfaringer og perspektiver. Undervisningsministeriet, 2004. Kapitel 8. Link til publikationen: http://static.uvm.dk/publikationer/2004/elevplanipraksis/kap08.html

7) Som ovenfor, kapitel 5. Link til publikationen: http://static.uvm.dk/publikationer/2004/elevplanipraksis/ kap05.html

Denne side indgår i publikationen " Det bli'r sjovere og sjovere! "
© Undervisningsministeriet 2007