14. Samarbejdet mellem skole og hjem

I Danmark er der gennem en meget lang periode udviklet et samarbejde mellem skolen og forældrene, som bygger på gensidig tillid og respekt. Blandt andet på grund af de sproglige vanskeligheder må det forventes, at det vil tage tid, inden dette samarbejde kan forløbe lige så indforstået i forhold til forældre til tosprogede børn som til øvrige forældre.

Formålet med samarbejdet mellem skole og hjem er blandt andet at få de fælles resurser til at virke til gavn for elevens udvikling. Forældrene har på deres side brug for information om skolen og om deres børns forhold her, mens lærerne er interesseret i at få del i forældrenes viden om barnet.

14.1. Orientering om folkeskolen

Undervisningsministeriet har som beskrevet i kapitel 1 udsendt pjecen Rettigheder og pligter i folkeskolen, som er udkommet på 11 sprog. Pjecen er et værktøj i samarbejdet mellem forældre og skole og oplyser om de rettigheder og pligter, de enkelte parter har.

Ligeledes kan Undervisningsministeriets publikation Inspiration til bedre integration i folkeskolen med eksempler og gode råd til håndtering af de generelle og specifikke forhold, der gør sig gældende i tosprogede elever og forældres møde med skolen, give inspiration til samarbejdet.

Mange kommuner har desuden udarbejdet flersprogede materialer, herunder videoer, om folkeskoleundervisningen i kommunen. Disse materialer kan anvendes som en introduktion til skolen i forbindelse med børnenes skolestart.

Undervisningsministeriet har tillige bidraget til udgivelsen af en række materialer til brug for samarbejdet mellem skole og hjem. Der henvises til litteraturlisten.

Det kan anbefales at etablere samarbejde med de obligatoriske sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn om overgangen til skolen. Der henvises til Undervisningsministeriet internetpublikation: Tosprogede børns overgang fra dagtilbud til skole – fokus på den sproglige udvikling.

14.2. Hjemmebesøg

Ved optagelse af en tosproget elev i folkeskolen kan det være nyttigt at gennemføre hjemmebesøg for at skabe tillid som grundlag for et samarbejde. Inden besøget bør læreren indhente viden om forskelle i “gæsteregler”. En tosproget lærer eller en tolk kan også deltage i hjemmebesøget og være til stor hjælp med henblik på at give forældrene en orientering om skolen på deres eget sprog.

14.3. Møder for tosprogede forældre

Skolen bør efter behov holde særlige møder for forældre til tosprogede børn på de forskellige klassetrin. Da mange informationer om tosprogede elevers skolegang er fælles, kan møderne eventuelt holdes for alle sproggrupper på en gang, men af hensyn til kommunikationen vil det ofte være bedst at holde møder for de enkelte sproggrupper.

Møderne kan eksempelvis dreje sig om følgende forhold:

Yngste trin:
Forældrenes rolle i skole/hjemsamarbejdet, klasselærerens rolle, skoleordningen i Danmark – særlig indskolingen, hvordan forældre bedst støtter deres børn i dansktilegnelsen og tosprogethed. Videoen Et æble til Abdallah og dvd’en Dansk som andetsprog også i fritiden, som er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet, kan anvendes om grundlag herfor.

Mellemtrin:
Obligatoriske og frivillige test, elevplaner, lektier, lejrskole, klassens sociale liv og fritiden.

Ældste trin:
Erhvervspraktik, projektopgave, afgangsprøver, uddannelsesplaner, ungdomsuddannelser og ungdomsvejledning.

14.4. Forældrenes mulighed for at støtte eleverne

Selv om forældrene måske ikke har de sproglige muligheder for at støtte deres børns indlæring i og på dansk, har det stor betydning, at de viser interesse for skolearbejdet og sørger for, at børnene får tid og ro til hjemmearbejde og til at læse.

Disse forhold vil også kunne drøftes ved ovennævnte forældremøder.

14.5. Brug af tolk

Selv om der lægges stor vægt på, at voksne indvandrere og flygtninge lærer dansk, kan der være behov for at anvende tolke. Til løsning af kommunikationsproblemer i skolens hverdag kan en eventuelt tosproget lærer medvirke blandt andet med henblik på at oversætte.

For at en tosproget lærer kan medvirke i kommunikationsopgaver, forudsættes det, at den pågældende har godt kendskab til folkeskolen, herunder også til aktiviteter, som ikke findes i oprindelseslandets skole, som for eksempel lejrskoler, ekskursioner, virksomhedsbesøg og erhvervspraktik.

Disse aktiviteter kan ikke oversættes med et enkelt ord, men må forklares nærmere for at få et godt samarbejde. Hvis skolen ønsker en drøftelse med forældrene af særlige problemer hos en elev, bør der om nødvendigt medvirke en uddannet tolk, helst med kendskab til det danske skolesystem. Læreren bør sætte tolken ind i mødets indhold inden mødet.

Der kan endvidere være behov for at oversætte og bearbejde meddelelser til hjemmet, i det omfang der findes forældre med utilstrækkelige danskkundskaber. Børn bør aldrig anvendes som tolke.

14.6. Klassefester m.m.

Når der afholdes fælles aktiviteter for klassens forældre og elever, er det vigtigt, at de tosprogede forældre får forståelse for, at deres deltagelse blandt andet har betydning for børnenes sociale relationer i klassen.

14.7. Skolebestyrelser

Man bør opfordre de tosprogede forældre til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet og i eventuelle klasseforældreråd mv., så de får mulighed for at fremføre deres synspunkter og ønsker og tage del i drøftelserne om skolens forhold.

Flere skoler har oprettet såkaldte etniske råd, hvor tosprogede forældre har særlig mulighed for at komme til orde.

På skoler med mange tosprogede elever bør man gøre en særlig indsats for at få tosprogede forældre til at stille op ved skolebestyrelsesvalgene. Man bør i den forbindelse gøre opmærksom på, at det vil være mest hensigtsmæssigt at opstille forældre med godt kendskab til dansk, idet det vil være yderst vanskeligt at gennemføre tolkning ved møder i skolebestyrelsen.

Denne side indgår i publikationen " Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever"
© Undervisningsministeriet 2006