Den personlige uddannelsesplan

Uddannelsesplanen er det vigtigste målstyringsværktøj i oplæringen. Den ligger elektronisk i Elevplan, hvor parterne har adgang til den.

Udgangspunktet for at udforme en god og realistisk uddannelsesplan er kompetencebeskrivelsen af den aktuelle uddannelse samt kendskab til og registrering af elevens individuelle forudsætninger. Ud fra kompetencebeskrivelsen af uddannelsen bliver eleven kompetencevurderet og kan få godskrevet eventuelle mål, der allerede er opnået i andre sammenhænge som for eksempel tidligere arbejdsliv, fritid, anden uddannelse mv.

Dette forarbejde er skolens/kontaktlærens opgave.

Herefter aftaler parterne, om den praktiske oplæring i virksomheden skal suppleres med korte ophold på skolen, for eksempel i forbindelse med nødvendige certifikater, som virksomheden ikke er godkendt til at undervise i og udstede. Eller fordi mester og elev ønsker, at eleven supplerer med relevant undervisning på skolen. Der er forskellige modeller for, hvordan det kan gennemføres, og hvordan det aftales med den konkrete skole. Derfor skal skolen involveres fra starten, når en virksomhed og en elev vil indgå en uddannelsesaftale om ny mesterlære.

Det fremgår af hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser (§ 51), hvilke enkeltoplysninger elevens uddannelsesplan skal indeholde. Dette gælder for både elever i ordinære uddannelsesforløb og elever i ny mesterlære (§ 51, stk. 4, er særligt for elever i ny mesterlære). Elevplan afspejler disse regler og kan derfor benyttes som tjekliste, når uddannelsesplanen skal udformes.

Når uddannelsesplanen udformes, er det væsentligt at få følgende oplysninger og overvejelser registreret:

Navn/navne på virksomhedens oplæringsansvarlige og skolens kontaktlærer.
Begyndelses- og afslutningstidspunkt for mesterlæreforløbet. Kan den grundlæggende, praktiske oplæring gennemføres på et år, eller kræver det kortere/længere tid?
Resultatet af den indledende kompetencevurdering og den deraf følgende godskrivning.
De kompetencemål, eleven skal opnå i løbet af mesterlæreforløbet.
Eventuelle fag, der skal flyttes til hovedforløbet.
Eventuelt behov for specialpædagogisk støtte til eleven.
Opgavefordeling mellem virksomhed og skole.
Tidsplan for de eventuelle fag, der skal gennemføres på skolen som supplement til den praktiske oplæring. Herunder hvornår undervisningen gennemføres, og hvilke fag der er mulige eksamensfag, samt hvornår en mulig eksamen vil blive afholdt.
Tidspunkt for endelig udformning af den praktiske opgave.
Tidspunkt for gennemførelse af den praktiske opgave.
Aftale om kontaktlærerens virksomhedsbesøg - hvor ofte?

Opnåelse af kompetencemål sker undervejs og ikke nødvendigvis i en bestemt rækkefølge eller et bestemt tempo. Og det er ingen gevinst for nogen af parterne, hvis det opdages for sent, at eleven mangler afgørende kompetencer til at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet.

Derfor er det vigtigt at følge uddannelsesplanen op undervejs og foretage eventuelle nødvendige justeringer i planen - for eksempel i forbindelse med kontaktlærerens besøg i virksomheden.

Elevplan

Elevplan er et webbaseret, elektronisk planlægningsværktøj til erhvervsuddannelserne. Værktøjet samler stort set alle informationer om elevens uddannelsesforløb i skole og praktikvirksomhed på ét og samme sted. Skolerne er forpligtet til at bruge Elevplan til uddannelsesplanen for elever i landbrugsuddannelsen og i de tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. For elever i social- og sundhedsuddannelser er det en mulighed fra sommeren 2008.

Kontaktlæreren introducerer virksomhed og elev til Elevplan. Der udleveres brugernavn og adgangskode. Husk at få e-mailadresser fra elev og virksomhed, så de får en besked, når der skrives beskeder i systemet. Det er en god idé at udlevere Undervisningsministeriets brochure "Virksomhedens Elevplan - Quickguide" og introducere til selve værktøjet på www.Elevplan.dk. Vis de mest anvendte to-tre sider. Vis for eksempel uddannelsesplanen, mesterlæreforløbet og kommunikationsmuligheden i elevens uddannelsesbog, hvor elev, virksomhed og skole kan "tale" sammen mellem virksomhedsbesøgene.

Klik ind på Elevplan ved alle besøg - gerne begrænset til de samme sider. Det vigtige er, at både virksomhed og elev lærer værktøjet at kende allerede nu, da eleven - og gerne virksomheden - skal bruge systemet gennem hele uddannelsen.

Foreslå et kort introduktionskursus til Elevplan for eleven. Kurset kan gennemføres på skolen sammen med andre elever eller måske endnu bedre i virksomheden, så elev og oplæringsansvarlig/ mester kan være sammen om aktiviteten.

Elevplan giver både eleven og virksomheden overblik over de mål, eleven skal opnå i mesterlæreforløbet og senere i hovedforløbet. Virksomheden kan vinke mål af, som er aftalt skal opnås i virksomheden, mens skolen kan vinke eventuelle mål af, som det er aftalt skal opnås på skolen. I Elevplan kan eleven og virksomheden også se de muligheder for valgfri specialefag, eleven kan vælge i hovedforløbet.

Til administrativt personale på skolerne

Forud for kontaktlærerens første besøg i virksomheden oprettes eleven i EASY-A med adgangsvejen ME, og kontaktlæreren tilknyttes. Herved sikres, at kontaktlæreren kan udforme grundlaget for uddannelsesplanen i Elevplan forud for og under mødet i virksomheden. Efterfølgende oprettes uddannelsesaftalen i EASY-P for de elever, hvor mødet fører til aftale, og for de elever, der ikke ender med at få en aftale, skal der ske en afgangsmelding med årsag 1 "Ikke mødt" i EASY-A.

Kompetencemål, fag og bedømmelse i mesterlæreforløbet

Fra juli 2008 vil det fremgå af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser, hvilke kompetencemål eleverne skal opfylde ved overgangen til skoleundervisningen i det valgte hovedforløb. Indtil denne kompetencebeskrivelse fastsættes, er det virksomhed og skole, der aftaler kompetencemålene.

Det er de aftalte kompetencemål, eleven og elevens arbejde vurderes ud fra undervejs i oplæringen og afsluttende, når mester og kontaktlærer skal afgøre, om eleven er klar til hovedforløbet.

Kompetencemålene er ligeledes grundlaget for den indledende realkompetencevurdering og dermed for udformningen af elevens uddannelsesplan. Den grundlæggende praktiske oplæring skal tilrettelægges, så eleven kan opnå sine kompetencemål. For eksempel ved at eleven løbende får passende opgaver af forskellig sværhedsgrad, der både træner rutinen, fagligheden og behovet for nye udfordringer.

Den løbende udvikling i oplæringen kan også styrkes, ved at mester observerer og taler med eleven om udførelsen af opgaverne, og ved at eleven forklarer og begrunder sine valg og handlinger i givne arbejdssituationer.

Elevplan gør det muligt hurtigt at få overblik over, hvad der skal nås, og hvad der allerede er nået.

Et eksempel på kompetencemål, eleven skal have opnået for at påbegynde skole undervisningen i frisøruddannelsens hovedforløb, kunne være noget i retning af:

Eleven kan farve bryn og vipper.
Eleven kan vaske hår.
Eleven har kendskab til de fire klippeformer.
Eleven kan foretage permanentoprulning under vejledning.
Eleven kan påføre hårfarve under vejledning.
Eleven udviser ansvarlighed i forhold til personlig hygiejne og arbejdshygiejne, herunder anvender sin almene viden om smitte og smitterisici.
Eleven kan løse almindelige, faglige problemstillinger i forbindelse med kundebetjening, førstehjælp, produktvejledning, service og miljø.

Fag og bedømmelse

1. Et fag, hvor det er aftalt, at målene opnås på skolen, skal bedømmes på skolen og indgår som eksamensfag efter gældende regler.

2. Et fag, hvor det er aftalt, at målene opnås delvis på skolen og delvis i virksomheden, skal bedømmes på skolen.

3. Fag, der udløser certificering (eksempelvis førstehjælp, hygiejne, svejsecertifikat mv.), skal gennemføres hos en godkendt udbyder - typisk på erhvervsskolen.

4. Et fag, som ifølge uddannelsesbekendtgørelsen kræves bestået, for at eleven kan begynde i hovedforløbet, kan gennemføres og afprøves på skolen, men det er ikke et krav. Hvis fagets mål opnås i virksomheden, vurderes de i forbindelse med den praktiske opgave.

Til sidens top