Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







Kontaktlæreren

Som i de ordinære uddannelsesforløb får eleven og virksomheden også i ny mesterlære tilknyttet en kontaktlærer fra skolen. Men kontaktlæreren har andre udfordringer i ny mesterlære, hvor der er større afstand mellem elev og skole, og det derfor kan være sværere for skolen at følge med i elevens udvikling. Derfor kræver ny mesterlære et tættere samarbejde med virksomheden om uddannelsesplan og den løbende evaluering af eleven, og det giver andre og - har det vist sig - bedre muligheder for en god kontakt mellem skole og virksomhed.

Formålet med kontaktlærerens virksomhedsbesøg er, at parterne i fællesskab kan følge op på uddannelsesplanen og på de opgaver, eleven skal udføre.

Kontaktlærerens besøg aftales med virksomheden og eleven og skrives ind i uddannelsesplanen. Besøgsplanen kan for eksempel se sådan ud:

Eksempel 1: Første besøg

  • Introduktion om ny mesterlære generelt.
  • Forslag til den praktiske opgave skrives ind i Elevplan som en læringsaktivitet.
  • Uddannelsesplan udarbejdes på baggrund af, hvilke kompetencemål det aftales, eleven skal opnå, herunder eventuelle certifikater og fag, der skal bestås.
  • Fag, det aftales, eleven skal opnå i virksomheden eller på skolen, tilknyttes aktiviteten i Elevplan.
  • Realkompetencevurdering fortages.
  • Fordelingen af opgaverne mellem virksomhed og skole afklares og noteres i Elevplan.
  • Introduktion til generel brug af Elevplan - for mester og elev. Det aftales, hvilke kompetencemål eleven arbejder hen imod inden næste besøg.
  • Det aftales, hvor, hvordan og hvornår skolen deltager i den første vurdering af elevens opnåelse af kompetencemålene.
  • Uddannelsesaftalen underskrives og indsendes.

Andet besøg

  • Eleven udfører eller har udført en opgave, hvori de aftalte kompetencemål indgår. Kontaktlærer og mester vurderer og stiller spørgsmål til opgaven via en observation under udførelsen af arbejdet. Eller eleven forklarer, med udgangspunkt i det udførte arbejde, hvordan resultatet er fremkommet. Kontaktlærer og mester stiller opklarende spørgsmål til opgaven.
  • På baggrund af vurderingen tilpasses uddannelsesplanen - herunder tages der stilling til, om der er behov for supplerende skoleundervisning ud over det aftalte. Mester og kontaktlærer vurderer, om der er behov for at flytte undervisning til hovedforløbet.
  • Den praktiske opgave revideres til endelig udgave.
  • Tid og sted for udførelse af den praktiske opgave aftales.

Tredje besøg

  • Eleven udfører eller har udført den praktiske opgave, hvori de aftalte kompetencemål indgår. Kontaktlærer og mester vurderer og stiller spørgsmål til opgaven via observation under udførelsen af arbejdet. Eller eleven forklarer med udgangspunkt i det udførte arbejde, hvordan resultatet er fremkommet. Kontaktlærer og mester stiller opklarende spørgsmål til opgaven og vurderer resultatet. Evaluering/ dokumentation kan indskrives på læringsaktiviteten.
  • Kontaktlærer og mester vurderer med afsæt i det sete og hørte og på baggrund af hele forløbet i øvrigt, om eleven kan godkendes til at påbegynde hovedforløbet. Det er skolen, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt eleven kan gå videre til skoleundervisningen i hovedforløbet.
  • Hvis ja, udstedes der bevis for gennemført praktisk oplæring.
  • Hvis nej, vurderer mester og kontaktlærer, om der er behov for yderligere oplæring i virksomheden inden påbegyndelsen af hovedforløbet, eller om der skal suppleres med undervisning i hovedforløbet. Husk, at certifikater/fag med beståkrav ikke kan flyttes til hovedforløbet.
  • Hvis der er behov for yderligere oplæring, aftales næste besøg.
  • Hvis der flyttes fag til hovedforløbet, indskrives dette i uddannelsesplanen samt i note 2 på beviset.

Eksempel 1 er mest egnet til:

  • Virksomheder, der tidligere har haft ny mesterlæreelever.
  • Elever, der kommer direkte fra grundskolen uden erhvervserfaring eller andet frivilligt arbejde.
  • Elever, der har været i trainee- eller forpraktikforløb eller har haft job på den pågældende virksomhed forud for indgåelsen af uddannelsesaftalen.

Eksempel 2: Første besøg

  • Introduktion om ny mesterlære generelt.
  • Forslag til den praktiske opgave skrives ind i Elevplan som en læringsaktivitet.
  • Uddannelsesplan udarbejdes på baggrund af, hvilke kompetencemål det aftales. eleven skal opnå, herunder eventuelle certifikater og fag, der skal bestås.
  • Fag, det aftales, eleven skal opnå i virksomheden eller på skolen, tilknyttes aktiviteten i Elevplan.
  • Tid og sted for realkompetencevurdering aftales.
  • Uddannelsesaftalen underskrives og indsendes.

Andet besøg (kan erstattes af et møde på skolen uden mesters deltagelse)

  • Realkompetencevurdering foretages og indskrives i uddannelsesplanen.

Tredje besøg (inden prøvetiden er gået)

  • Uddannelsesplanen gennemgås i forhold til realkompetencevurderingens resultat.
  • Uddannelsesaftalen revideres med afsæt i realkompetencevurderingen. (Husk, hvis der afkortes med mere end fire uger, skal fagligt udvalg tage stilling til aftalen.)
  • Fordelingen af opgaverne mellem virksomhed og skole afklares.
  • Introduktion til generel brug af Elevplan for mester og elev.
  • Der aftales, hvilke kompetencemål eleven arbejder hen imod inden næste besøg.
  • Der aftales, hvor, hvordan og hvornår skolen deltager i den første vurdering af elevens opnåelse af kompetencemålene.

Fjerde besøg

  • Eleven udfører eller har udført en opgave, hvori de aftalte kompetencemål indgår. Kontaktlærer og mester vurderer og stiller spørgsmål til opgaven via en observation under udførelsen af arbejdet. Eller eleven forklarer med udgangspunkt i det udførte arbejde, hvordan resultatet er fremkommet. Kontaktlærer og mester stiller opklarende spørgsmål til opgaven.
  • På baggrund af vurderingen tilpasses uddannelsesplanen - herunder tages der stilling til, om der er behov for supplerende skoleundervisning ud over det aftalte.
  • Den praktiske opgave revideres til endelig udgave.
  • Der aftales, hvor, hvordan og hvornår skolen deltager i den næste vurdering af elevens opnåelse af kompetencemålene.

Femte besøg

  • Eleven udfører eller har udført en opgave, hvori de aftalte kompetencemål indgår. Kontaktlærer og mester vurderer og stiller spørgsmål til opgaven via en observation under udførelsen af arbejdet. Eller eleven forklarer med udgangspunkt i det udførte arbejde, hvordan resultatet er fremkommet. Kontaktlærer og mester stiller opklarende spørgsmål til opgaven.
  • På baggrund af vurderingen tilpasses uddannelsesplanen - herunder tages der stilling til, om der er behov for supplerende skoleundervisning ud over det aftalte. Mester og kontaktlærer vurderer, om der er behov for at flytte undervisning til hovedforløbet.
  • Tid og sted for udførelse af den praktiske opgave aftales.

Sjette besøg

  • Eleven udfører eller har udført den praktiske opgave, hvori de aftalte kompetencemål indgår. Kontaktlærer og mester vurderer og stiller spørgsmål til opgaven via en observation under udførelsen af arbejdet. Eller eleven forklarer med udgangspunkt i det udførte arbejde, hvordan resultatet er fremkommet. Kontaktlærer og mester stiller opklarende spørgsmål til opgaven.
  • Kontaktlærer og mester vurderer med afsæt i det sete og hørte og på baggrund af hele forløbet i øvrigt, om eleven kan godkendes til at påbegynde hovedforløbet. Det er skolen, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt eleven kan gå videre til skoleundervisningen i hovedforløbet.
  • Hvis ja, udstedes der bevis for gennemført praktisk oplæring.
  • Hvis nej, vurderer mester og kontaktlærer, om der er behov for yderligere oplæring i virksomheden inden påbegyndelsen af hovedforløbet, eller om der skal suppleres med undervisning i hovedforløbet. Husk, at certifikater/fag med beståkrav ikke kan flyttes til hovedforløbet.
  • Hvis der er behov for yderligere oplæring, aftales næste besøg.
  • Hvis der flyttes fag til hovedforløbet, indskrives dette i uddannelsesplanen samt i note 2 på beviset.

Eksempel 2 er mest egnet til:

  • Virksomheder, der ikke tidligere har haft ny mesterlæreelever.
  • Aftaler, hvor eleven har en fortid med afbrudt uddannelse.
  • Elever med manglende forudsætninger fra grundskolen.
  • Elever med gode studiekompetencer.
  • Elever med tidligere beskæftigelse inden for anden branche (her kan femte besøg eventuelt undlades).

Tjekpunkter for virksomhedsbesøg - til inspiration

  • En snak med eleven. Et besøg kan for eksempel indledes med, at eleven viser kontaktlæreren rundt og fortæller om sit arbejde. Giv eleven plads til at fortælle om sine forskellige arbejdsopgaver, hvad de går ud på, hvad de kræver af eleven selv (fagligt og personligt), hvad der er særligt spændende, hvordan det går med at falde til på arbejdspladsen. Fornem forståelsen af arbejdet og arbejdsgangene generelt. På den måde træner eleven evnen til at reflektere over egne rutiner og kompetencer og kan selv være med til at tale om, hvad næste skridt er. Skal der gås hurtigere eller langsommere frem, skal der varieres mere eller gås mere i dybden med noget arbejde etc.?
  • Et opsamlingsmøde mellem elev, mester og kontaktlærer er omdrejningspunktet ved alle besøg.
  • Vedligeholdelse af uddannelsesplanen diskuteres hver gang med afsæt i elevens, mesters og kontaktlærers vurdering af status. Planen justeres efter behov. Helst direkte i Elevplan, da skolen alligevel er forpligtet på denne opgave - om ikke andet så efter endt besøg.
  • Elevplan er et godt værktøj både til generel information mellem mester, elev og kontaktlærer. Brug det til at "tale sammen" mellem virksomhedsbesøgene, og anbefal det som tjekliste for mester og elev, i forhold til hvor langt eleven er nået med de aftalte arbejdsopgaver - og dermed kompetencemål.

Gode råd til kontaktlæren

  • Sørg for, at du kan kontaktes, læg både mobilnummer og e-mail-adresse. Det giver tryghed - ikke mindst for eleven.
  • Når der i forbindelse med skoleophold bliver givet opgaver, som skal løses i virksomheden, så tilpas niveauet og tal desuden med virksomheden om opgaveformuleringen.
  • Husk, at eleverne generelt gerne vil tale med kontaktlæreren i virksomheden, der jo er deres hjemmebane.

Bedømmelse af mesterlæreforløbet

Den indledende del af ny mesterlæreelevers uddannelse (kaldet mesterlæreforløbet) bedømmes løbende og afsluttes med bedømmelse af en praktisk opgave. Bedømmelsen af den praktiske opgave indgår med stor vægt i den kompetencevurdering, skolen - sammen med virksomheden - skal foretage forud for elevens påbegyndelse af skoleundervisningen i hovedforløbet.

Den praktiske opgave

Når mesterlæreforløbet nærmer sig sin afslutning, udfører eleven en praktisk opgave, som mester og kontaktlærer i fællesskab udarbejder. Opgaven kan eventuelt bestå af delelementer, som udføres undervejs i mesterlæreforløbet - det beslutter kontaktlærer og mester i fællesskab.

Den praktiske opgave indgår i den afsluttende vurdering af de samlede kompetencer, som eleven har opnået i mesterlæreforløbet.

Det anbefales, at der allerede ved de indledende samtaler mellem kontaktlærer, mester og elev tages hul på drøftelserne af mulige emner/temaer, der skal indgå i den praktiske opgave. Og efterhånden som skolerne - og virksomhederne - får mere erfaring med udformning af disse praktiske opgaver, kan selve udformningen af opgaven foregå på et meget tidligt tidspunkt i mesterlæreforløbet, sådan at det bliver meget synligt for eleven, hvad der skal arbejdes frem imod. Muligheden for tidlig udformning af opgaven vil være lidt afhængig af uddannelse og virksomhedstype.

Fakta om den praktiske opgave

  • Formålet med den praktiske opgave: At vise, i hvor høj grad eleven har opnået de kompetencemål og tilhørende niveauer, der er aftalt for elevens oplæring i virksomheden forud for skoleundervisningen i hovedforløbet.
  • Udgangspunkt for opgaven: De kompetencemål, der er aftalt mellem skole og virksomhed, og som er beskrevet i elevens uddannelsesplan.
  • Form: Det er en praktisk opgave, der typisk udføres i virksomheden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan parterne aftale, at opgaven udføres på skolen i stedet.
  • Beskrivelse: Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den praktiske oplæring, eleven gennemfører i virksomheden samt eventuelle delelementer, som eleven lærer på skolen. Hvis der i uddannelsen er krav om beståelse af et fag forud for skoleundervisningen i hovedforløbet, og det er aftalt, at målene for dette fag skal opnås i virksomheden, skal disse mål indgå i den praktiske opgave og bedømmes i forbindelse hermed. Hvis et fag (for eksempel certifikat) med beståkrav opnås på skolen, skal det bedømmes på skolen på linje med bedømmelse af faget for de elever, der går i ordinært forløb.
  • Bedømmelse: Den praktiske opgave bedømmes af mester og kontaktlærer i fællesskab. Bedømmelsen foregår i samtale med eleven, hvor mester og kontaktlærer stiller uddybende spørgsmål, og hvor eleven typisk fremviser resultatet af arbejdsopgaven og fortæller om de grundlæggende principper, materialer m.m. bag løsningen af opgaven. I nogle uddannelser vil det være naturligt, at resultatet af opgaven fremkommer løbende, i og med at eleven løser opgaven, og mester og kontaktlærer kigger på. For eksempel frisøruddannelsen, hvor en stor del af opgaven typisk vil gå ud på at klippe/føntørre/ frisere/permanente eller farve en kundes hår. I bedømmelsen af den praktiske opgave kan for eksempel indgå uddybende spørgsmål som: begrund dit valg af..., hvad kan der eventuelt ske, hvis..., forklar sammenhængen ..., hvad vil du gøre, hvis...?
  • Tid: Tidsrammen for forløbet og selve bedømmelsen fastsættes individuelt på baggrund af opgaveformuleringen - og meldes ud i god tid, før opgaven stilles. I praksis sker det ved at skrive disse oplysninger ind i den læringsaktivitet i Elevplan, der beskriver den praktiske opgave. Tag hensyn til, at tidspunktet for opgaven og den efterfølgende kompetencevurdering skal hænge sammen med, hvornår eleven kan begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet.

En god og tidlig planlægning af den praktiske opgave giver mester og kontaktlærer et fælles udgangspunkt for at bedømme elevens præstation.

Gode spørgsmål ved fastlæggelse af indholdet i den praktiske opgave:

  • Hvilke kompetencemål skal indgå i opgaven, herunder eventuelle fag med beståkrav, og hvad skal der konkret spørges til?
  • Hvordan skal den praktiske opgave tilrettelægges?
  • Hvilken tidsramme skal der sættes?
  • Hvor længe før skal eleven kende opgaven (eventuelt helt fra begyndelsen af mesterlæreforløbet...)?
  • Hvor lang tid må eleven bruge på opgaven?
  • Hvor lang tid skal der sættes af til den mundtlige bedømmelse?
  • Hvilke forventninger er der til den praktiske udførelse?
  • Hvad skal der observeres på i forhold til:
  • Kvalitet i arbejdets udførelse?
  • Ergonomi og sikkerhed?
  • Hurtighed og rutine?

Den afsluttende kompetencevurdering

Ny mesterlæreforløbet afsluttes med en vurdering af de samlede erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, eleven har tilegnet sig i oplæringen. Skolen foretager vurderingen sammen med virksomheden.

Resultatet af den praktiske opgave vægtes højt, men det er helhedsbilledet i kompetencevurdering, der afgør, om eleven kan fortsætte i hovedforløbet. Hvis der er beståkrav i et fag, skal dette dog være gennemført tilfredsstillende, for at eleven kan fortsætte i skoleundervisningen i hovedforløbet.

Formålet: At vise, i hvor høj grad eleven har tilegnet sig de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, der giver adgang til hovedforløbet, og som er aftalt og noteret i elevens personlige uddannelsesplan.

Udgangspunkt:

  • Uddannelsesplanens beskrivelser af kompetencemål, der er aftalt for elevens oplæring.
  • Den løbende vurdering af elevens udvikling gennem mesterlæreforløbet.

Vurdering:Eleven vurderes enten godkendt eller ikke godkendt. Inspiration til vurderingskriterier (ikke udtømmende):

  • Elevens evne til at gøre brug af sin teoretiske viden i det daglige arbejde.
  • Elevens praksis i forhold til og omgang med det for uddannelsen relevante værktøj, teknik, teknologi, materialer, metodikker, miljø m.m.
  • Elevens overblik, samarbejdsevne, motivation og ansvarlighed på arbejdspladsen.

Husk, det er ikke en svendeprøve, men en vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre en uddannelse (et hovedforløb) inden for det valgte jobområde. Og niveauet vil typisk være "begynder", hvor eleven under vejledning eller i samarbejde med andre kan udføre forskellige aktiviteter.

Bevis:

Når eleven er vurderet "godkendt" til at påbegynde det valgte hovedforløb (speciale), udsteder skolen bevis for gennemført praktisk oplæring. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis (jævnfør hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 5).

På beviset er der to notefelter. I note 1 beskrives, hvilke kompetencer der er vurderet ved den praktiske prøve. I note 2 beskrives, hvilke fag der eventuelt er aftalt flyttet til hovedforløbet. Fag, som er gennemført og bedømt på skolen, vil fremgå af beviset med den opnåede karakter.

Har eleven forud for indgåelsen af ny mesterlæreaftalen opnået dele af et grundforløb, vil disse fag ligeledes fremgå af beviset.

I tilfælde hvor eleven vurderes "ikke godkendt", udstedes skolevejledning med oplysninger om, hvilke kompetencer eleven har opnået (jævnfør hovedbekendtgørelsens § 62, stk. 6).

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Ny mesterlære – sådan gør man "
© Undervisningsministeriet 2007

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top