Hvordan er undersøgelsen gennemført?

Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan nogle forhold indvirker på andre forhold. I dette tilfælde ønsker vi viden om, hvordan forskellige former for praksisrelateret undervisning indvirker på forskellige elevtypers udbytte af undervisningen.

Først afklarer jeg, hvad der menes med:

1. Former for praksisrelateret undervisning
2. Udbytte
3. Elevtyper.

Former for praksisrelateret undervisning

Forud for undersøgelsen blev der i en interviewundersøgelse med lærere inden for de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser foretaget en afklaring af, hvilke former for praksisrelateret undervisning, lærerne typisk anvender.

Interviewundersøgelsen omfattede face to face gruppe- og individuelle interview samt individuelle telefoninterview med lærere på i alt 12 erhvervsskoler og fra alle syv indgange. Udvælgelsen af skoler blev foretaget i samarbejde med Undervisningsministeriet.

Interviewene drejede sig om, hvad lærerne forstod ved praksisrelateret undervisning, hvordan de selv relaterede til praksis i undervisningen, og hvilke erfaringer de havde med dette.

Interviewundersøgelsen viste, at der er to hovedformer for praksisrelateret undervisning.

Den ene form har ståsted i læreplansfagets teori. Relateringen til praksis skal motivere eleverne til at lære teori og hjælpe dem til at forstå teori. Køkkenassistenteleverne skal for eksempel lære om forskellen på syre og base i kemi og inddrager i den forbindelse eksempler på madvarer, der er syreholdige, henholdsvis basiske. Eller de udfører mindre eksperimenter, som skal vise, hvordan man kan måle for eksempel syreindholdet i madvarer. Men formålet er, at eleverne forstår begreberne syre og base. Denne form for praksisrelatering kaldes i undersøgelsen teoribaseret undervisning.

Den anden form for praksisrelateret undervisning har ståsted i praksis og drejer sig om, at eleverne skal løse opgaver eller problemer i praksis og i forbindelse hermed anvende teoretisk viden fra et eller flere grundfag. Undervisningen foregår i skolens værkstedslokaler, en simuleret praksis eller i det virkelige liv. Et eksempel på denne form er, at eleverne i detailhandelsuddannelsen skal etablere en butik, sælge varer i butikken og afvikle butikken igen. I et sådant projekt indgår ofte en række grundfag, for eksempel salg og service, dansk og informationsteknologi. Men praksisrelateringen kan også dreje sig om ét teoretisk fag. For eksempel kan tømrerelever i værkstedet lave en tagkonstruktion og i forbindelse hermed inddrage trigonometri. Denne form for praksisrelatering kaldes i undersøgelsen praksisbaseret undervisning.

Interviewene viste, at i nogle former for praksisbaseret undervisning løser eleverne opgaver eller problemer med formålet at lære netop dette. Her indgår typisk forskellige teoretiske fag i opgaveløsningen. I andre praksisbaserede forløb er dette formål mere uklart. Det gælder især i praksisbaseret undervisning, hvor bare ét grundfag indgår. Når eleverne for eksempel i engelsk skal undersøge lærlinges vilkår i England, er det så for at få information om dette, det vil sige løse denne opgave, eller er det for at læse tekster, der udvikler et bestemt ordforråd, og som dermed har et mål, der ligner målet i den teoribaserede undervisning: at lære teori, her engelsk?

Blandt de to former for praksisbaseret undervisning har jeg i undersøgelsen udelukkende fokuseret på praksisbaseret undervisning i ét teoretisk fag. Det vil sige den praksisbaserede undervisning, som drejer sig om at løse praktiske opgaver eller problemer, men hvor dette også gøres, med henblik på at eleverne skal lære og forstå teorien.

Interviewundersøgelsen viste endvidere, at i de to former for praksisrelateret undervisning, den teori- og den praksisbaserede, er der en større eller mindre vægtning af lærerstyret undervisning, henholdsvis elevernes selvstændige arbejde. Ved lærerstyret undervisning forstås, at læreren giver oplæg for hele eller dele af klassen, formulerer de opgaver eller forsøg, som eleverne skal udføre og/eller foretager en intensiv instruktion af eleverne, for eksempel når de udfører forsøg. Ved elevernes selvstændige arbejde forstås, at eleverne selv arbejder med løsning af opgaver eller problemer, og at læreren fungerer som vejleder (selv opsøger eleverne) eller konsulent (eleverne opsøger læreren).

På baggrund af resultaterne af interviewundersøgelsen kunne der formuleres følgende fire typer af forløb, som skulle indgå i undersøgelsen:

1. Forløb, der er teoribaserede og vægter lærerstyret undervisning.
2. Forløb, der er teoribaserede og vægter elevernes selvstændige arbejde.
3. Forløb, der er praksisbaserede og vægter lærerstyret undervisning.
4. Forløb, der er praksisbaserede og vægter elevernes selvstændige arbejde.

Interviewundersøgelsen viste dog, at mens teoribaseret undervisning kombineres med forskellige vægtninger af lærerstyret undervisning henholdsvis elevernes selvstændige arbejde, så var der ingen eksempler på forløb, der kombinerer praksisbasering med lærerstyret undervisning (forløbstype 3).

Udbytte

Undersøgelsen omfatter to former for udbytte. Den ene form er elevernes motivation for at lære, den anden er elevernes læringsudbytte; det vil sige, hvad eleverne lærer i forløbene, herunder om eleverne er motiverede for at anvende det, de lærer, i praksis.

Elevernes motivation for at lære

For at være motiveret for at lære skal eleven kunne se, at det, hun/han lærer, er meningsfuldt. Man kan vurdere det meningsfulde i forhold til arbejde, fritidsinteresser osv. Afhængig af hvor varieret elevernes praktik er, eller hvor forskelligartede interesser de har, er der større eller mindre bredde i det, de opfatter som meningsfuldt.

Der skelnes mellem indre motivation, der betyder, at man opfatter et emne som interessant i sig selv, og ydre motivation, der betyder, at man beskæftiger sig med et emne, fordi man vil opnå noget bestemt. I den ydre eller instrumentelle motivation er det at beskæftige sig med et emne således et middel til at opnå noget andet (Jacobsen, 1991, s. 111). Når eleverne i erhvervsuddannelserne ikke engagerer sig i for eksempel faget dansk, så forklares det ofte med, at de ikke kan se meningen med at skulle lære dansk i forhold til det, de gerne vil, for eksempel at arbejde som tømrer. Argumentet for praksisrelateret undervisning er, at lærerne gennem relateringen til praksis hjælper eleverne til at se, at det, de lærer, er meningsfuldt, fordi de kan anvende det i et senere erhverv.²

Sammenfattende må man med formålet med den praksisrelaterede undervisning for øje forvente, at eleverne vil være motiverede for den teoretiske viden, som de opfatter er relevant i forhold til deres erfaringer fra eller forestillinger om praksis. Med henblik på at undersøge, hvordan det praksisrelaterede forløb indvirker på motivationen til at lære, er eleverne derfor blevet spurgt, om de opfatter indholdet af undervisningen som meningsfuld i forhold til deres erfaringer fra arbejds-, privat- og fritidsliv og i forhold til deres forestillinger om et fremtidigt erhverv. Elevernes indre motivation er dog også blevet undersøgt, idet eleverne i interviewene er blevet spurgt om deres interesse for at lære teori.

Hvad lærer eleverne?

Man kan skelne imellem, at eleverne lærer faget eller teorien som mål i sig selv, det vil sige, at vægten lægges på at opnå teoretisk viden og faget som middel, hvor fokus er elevernes anvendelse af teoretisk viden til at løse praktiske problemer. I den praksisrelaterede undervisning i erhvervsuddannelserne gøres det ofte ikke klart, om det ene eller andet er målet, måske fordi man regner med, at eleverne opnår begge former for udbytte?

I undersøgelsen anvendes en taksonomi, som beskriver udbyttet på tre niveauer:

1. At gengive teorien
2. At forstå teorien
3. At anvende teorien.

Eleverne er på gengive-niveauet, når de kan fortælle eller vise: Hvad drejede undervisningen sig om? Hvad lavede læreren? Hvad lavede eleverne? Hvad har eleverne lært? Hvilken regel, hvilket princip eller hvilken anden viden har de brugt til at løse en bestemt opgave? Osv. Eleverne kan således redegøre verbalt for teorien, men man kan også tænke sig, at eleverne kan vise, hvad undervisningen drejede sig om.

Eleverne er på forstå-niveauet, når de kan forklare, hvad den gennemgåede teori drejer sig om på en sådan måde, at de væsentligste aspekter fremdrages. Eleverne skal kunne redegøre for pointet. De kan give eksempler på den pågældende teori, og de kan redegøre for, hvorfor et eksempel er et eksempel på teorien. Forståelse kan komme til udtryk, ved at eleverne med udgangspunkt i teorien kan begrunde, hvorfor de handler på en bestemt måde i udførelsen af en praktisk opgave.

Anvende-niveauet eller transfer. Det ville have været optimalt at undersøge, om eleverne anvender det, de har lært, i praksis. Imidlertid ligger det ikke inden for projektets rammer at følge eleverne ud i praksis. I stedet har jeg undersøgt, om eleverne er motiverede for at anvende det, de har lært, i deres praksis. Desuden har eleverne løst opgaver, der skal vise, om de kan anvende deres viden.

Det fremgår, at denne taksonomi både indbefatter, at man betragter faget eller teorien som målet for læring (gengive og forstå) og som middel (anvende), endvidere at målet går forud for midlet i taksonomien.

Elevtyper

Hvis eleverne skal have udbytte af den praksisrelaterede undervisning, skal den tilrettelægges på en måde, så eleverne opnår den forståelse af teorien, der gør, at de kan anvende den i praksis. Fagligt stærke elever vil i dette projekt sige elever, som har relativt let ved at forstå teori og dermed klarer sig fagligt godt i de teoretiske og boglige fag. Fagligt svag anvendes om elever, som har vanskeligt ved at forstå teori, som ofte har haft problemer i de boglige fag i grundskolen, og som derfor ofte ikke er motiverede for også i erhvervsuddannelserne at skulle beskæftige sig med disse fag.

De fagligt stærke elever, som har forholdsvist let ved at forstå teori, har også forholdsvist let ved at løsrive deres forståelse af teorien fra konkrete indlæringssituationer og formår generelt at opfatte sammenhænge mellem teori og praksis. De kan tænke i helheder. Derfor er de fagligt stærke elever i stand til at få et fagligt udbytte af den praksisrelaterede undervisning.

De fagligt svage elever har vanskeligt ved at forstå teori og ved at opfatte sammenhænge mellem teori og praksis. Disse elever har derfor vanskeligt ved at få et udbytte af den praksisrelaterede undervisning, fordi den baserer sig på evnen til at kunne opfatte helheder. Der skal således en særlig hjælp til, for at de fagligt svage elever opnår et fagligt udbytte af undervisningen, og her spiller læreren den afgørende rolle.

Antagelser

Med udgangspunkt i teori om, hvordan man styrker elevernes forståelse og anvendelse af teori, for eksempel Chi & Bassok, 1989, og med udgangspunkt i karakteristikken af dels de fire typer af praksisrelateret undervisning, dels de to elevtyper, søger jeg i undersøgelsen af få svar på følgende fire antagelser:

1. Eleverne motiveres bedre til at lære teori i den praksisbaserede end i den teoribaserede undervisning.
2. Elevernes forståelse af teori udvikles bedre i den teoribaserede end i den praksisbaserede undervisning.
3. Lærerstyret undervisning indvirker positivt på elevernes evne til at forstå teori³, mens elevernes selvstændige arbejde ikke nødvendigvis har denne indvirkning.
4. Mens de fagligt stærke elever kan opnå et udbytte af den praksisrelaterede undervisning, der vægter elevernes selvstændige arbejde, så har de fagligt svage elever behov for, at undervisningen skal være lærerstyret, for at de kan opnå et udbytte.

Fremgangsmåde

Undersøgelsen omfatter syv cases, og det enkelte casestudium indeholder følgende trin:

1. Der fastlægges to undervisningsforløb, A og B, som har samme læringsmål, men som indeholder to forskellige former for relatering af den teoretiske undervisning til praksis. Fastlæggelsen af indholdet af forløb A og B tager udgangspunkt i antagelserne og skal således give mulighed for at undersøge betydningen af de to variabler teoribaseret over for praksisbaseret undervisning og lærerstyret undervisning over for elevernes selvstændige arbejde. For eksempel kan forløb A og B begge være teoribaserede, men A er overvejende lærerstyret, mens B overvejende lægger vægt på elevernes selvstændige arbejde. Dermed undersøges antagelse 3.
2. Læreren/lærerne i forløbene formulerer læringsmålene for de to forløb. Læringsmålene drejer sig om, hvad eleverne skal have lært, når de har afsluttet undervisningsforløbene.
3. Læreren/lærerne udarbejder endvidere en opgave, som skal teste elevernes udbytte af undervisningen. Opgaven skal indeholde spørgsmål, som omfatter de niveauer, der er beskrevet ovenfor:
   
   • Gengive
   • Forstå
   • Anvende.
4. Læreren/lærerne udvælger til interview fra hvert forløb to til tre elever (jævnfør punkt 7), som repræsenterer den faglige bredde blandt eleverne.
5. Undervisningsforløbene gennemføres for to grupper af elever, som – så vidt det er muligt – ligner hinanden, hvad angår faglig spredning. Desuden skal de to grupper elever være nået lige langt i uddannelsen.
6. Efter afslutningen af undervisningen eller som led i undervisningsforløbet løser samtlige elever den stillede opgave eller test, der efterfølgende vurderes af læreren.
7. Efter afslutningen af undervisningsforløbene gennemføres desuden interview med to til tre elever fra hvert af forløbene A og B. Disse to til tre elever repræsenterer elevernes faglige forudsætninger. Interviewene drejer sig om elevernes motivation for at lære, deres udbytte af undervisningen og deres motivation for at anvende det lærte i deres praksis. Der gennemføres ligeledes interview med læreren/lærerne om deres erfaringer med gennemførelse af undervisningsforløbet.

Fodnote

2) Den praksisrelaterede undervisning kan således kritiseres for at fastlåse eleverne i en ydre motivation, der har den bagside, at eleverne ikke er motiverede for anden undervisning end den, de opfatter som relevant for deres praksis. Det kan fratage eleverne glæden ved at opleve, at det kan være interessant at beskæftige sig med et emne, blot fordi det er interessant.

3) Og dermed på elevernes evne til at anvende teori i praksis.

Denne side indgår i publikationen " Hvis det skal gi' mening… "
© Undervisningsministeriet 2007