Indledning

Siden erhvervsuddannelsesreformen i 1991 har der med formulering og implementering af pædagogiske principper, såsom helhedsorientering, projektarbejdsformen og praksisrelateret undervisning, været interesse for, hvordan der pædagogisk kan skabes sammenhæng mellem teori og praksis i erhvervsuddannelserne.

På skolerne har man blandt andet i en række udviklingsprojekter ihærdigt arbejdet med implementering af helhedsorientering, herunder hvordan man kan relatere den teoretiske undervisning til praksis. Projekt- og casearbejde er blevet en naturlig del af undervisningen og ligeledes toningen af de teoretiske fag til de forskellige erhverv under betegnelser som for eksempel køkkenkemi eller murermatematik.

Parallelt med implementeringen af helhedsorienteret pædagogik og den praksisrelaterede undervisning er der gradvist sket en forskydning i det pædagogiske perspektiv fra lærerens undervisning og didaktiske overvejelser til elevernes læring og selvstændige arbejde. Helhedsorienteret og praksisrelateret undervisning indeholder ofte projekt- og casearbejde og forbindes derfor med, at eleverne arbejder selvstændigt med at løse en opgave eller et problem, og at læreren fungerer som konsulent eller vejleder.

Interessen for at videreudvikle praksisrelateret undervisning er aktuel, hvilket fremgår af de seneste grundfagsbekendtgørelser. For eksempel hedder det i grundfagsbekendtgørelsen for faget dansk: Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen (Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag maj 2006, Dansk). Dette skal dog ske i samspil med undervisning, der sikrer, at eleven får en relativt bred indsigt i fagets discipliner: Herudover omfatter tekstarbejdet brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster (ibid.). Balancen mellem faget som mål og middel genfindes i bekendtgørelsen for faget matematik: Undervisningen omfatter erhvervsfaglige problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. (Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag maj 2006, matematik). Matematikken skal både anvendes som middel til løsning af praktiske problemstillinger og er i sig selv et mål, hvor det på niveau F fremgår, at eleverne skal arbejde med mindst et af emnerne geometri, funktioner og statistik (ibid.). Mål-middelperspektivet fremgår ligeledes i grundfagsbekendtgørelserne for fremmedsprog og naturfag.

Forskellige lærebøger og kompendier fra undervisningen i de almene grundfag viser, at der på skolerne arbejdes med udvikling af undervisning, der kobler almen teori og erhvervspraksis, for eksempel i “Naturfag Jord til bord”, hvor eleverne skal løse naturfagsopgaver, der relaterer sig til erhverv inden for Fra jord til bord-indgangen, en lærebog i matematik for struktører og brolæggere (Pedersen, 2001) eller bogen: “Engelsk for bagere” (Lausten & Lausten, 1999). Endvidere har fagkonsulenter i Undervisningsministeriet i samarbejde med lærere på erhvervsskolerne på det seneste udarbejdet publikationer med råd og vink blandt andet om, hvordan man kan undervise erhvervsrettet i de almene grundfag (fremmedsprog, matematik, naturfag og samfundsfag), se for eksempel http://static.uvm.dk/publikationer/2006/fremmedsprog.

Når praksisrelatering stadig er en central målsætning i erhvervsuddannelsernes teoretiske undervisning, skyldes det i hvert fald to kendsgerninger. Den ene er, at eleverne i erhvervsuddannelserne ofte er vanskelige at motivere for de teoretiske fag, der for mange elevers vedkommende minder mere om en grundskoleundervisning, de ønsker at lægge bag sig, end om det, de forbinder med en erhvervsuddannelse (Juul, 2005; Koudahl, 2006). Den anden kendsgerning er, at det er en generel opfattelse, at praksisrelateret undervisning motiverer eleverne til den teoretiske undervisning, fordi de gennem praksisrelateringen opfatter undervisningen som meningsfuld i forhold til deres erfaringer fra – eller forestillinger om – praksis (Mjelde, 2001; Aarkrog, 2005).¹Det bør dog nævnes, at det i undervisningen kræver en særlig indsats at få eleverne til at forstå meningen med det, de lærer, således som dette citat fra en undersøgelse af læring i det merkantile grundforløb viser: Eleverne i hg tilpasser sig den undervisning, de får tilbudt. De påtager sig opgaver og løser dem på en resultatorienteret måde. Men de spørger ikke til meningen med opgaverne, og de virker heller ikke bevidste om, hvad de skal lære af at løse deres opgaver (Svejgaard et al., 2005, s. 13). Man kan tolke citatet således, at eleverne skal hjælpes til at kunne se meningen med opgaverne, idet eleverne i højere grad er orienterede mod at klare skolens krav end mod at kunne anvende det, de lærer.

Skolernes udviklingsprojekter om helhedsorientering og praksisrelatering har i stor udstrækning drejet sig om at motivere eleverne til den teoretiske undervisning, og projekterne dokumenterer også, at praksisrelateret undervisning indvirker positivt på elevernes motivation. Imidlertid mangler vi viden om, hvad eleverne lærer i den praksisrelaterede undervisning, herunder om de lærer noget forskelligt i forskellige udformninger af praksisrelatering. Derfor søger jeg i denne undersøgelse at besvare følgende spørgsmål:

Hvordan indvirker forskellige former for praksisrelateret undervisning på forskellige elevtypers udbytte af undervisningen?

Fodnote:

1) Eleverne bliver i løbet af uddannelsen – og ikke mindst i mødet med virksomhedspraktikken – generelt mere motiverede for at lære teori, fordi denne opleves som meningsfuld i forhold til deres praksis (Aarkrog, 2004). Derfor er uddannelsesbekendtgørelserne nyligt ændret, således at en del af undervisningen i de almene grundfag er rykket op i hovedforløbet og dermed gennemføres, efter at eleverne har opnået erfaringer fra praksis, dog således at der stadig også er undervisning i de almene grundfag i grundforløbene (Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne, 2005).

Til sidens top