Forord

Eleverne i erhvervsuddannelserne bliver i løbet af deres uddannelse – ikke mindst i mødet med deres praktikvirksomhed – generelt mere motiverede for at lære teori, fordi de oplever den som meningsfuld i forhold til deres praksis. Det har flere undersøgelser vist. Derfor er uddannelserne justeret, så en del af undervisningen i almene grundfag nu ligger i hovedforløbene og skal være mere relateret til praksis i det erhverv, eleverne uddanner sig til.

Vi ved, at den praksisrelaterede undervisning motiverer eleverne for teori, men vi har hidtil manglet viden om, hvad eleverne faktisk lærer i den praksisrelaterede undervisning, og hvordan forskellige former for praksisrelateret undervisning indvirker på elevernes udbytte af undervisningen.

I denne publikation sammenfattes resultaterne af en undersøgelse, der er del af et forskningsprojekt om praksisrelateret undervisning i de merkantile og tekniske erhvervsuddannelser. Forskningsprojektet er finansieret af Undervisningsministeriet, gennemført af Vibe Aarkrog, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og afsluttet i januar 2007 med rapporten: “Kan man lære teori i praksis? En teoretisk og empirisk analyse af praksisrelateret undervisning i erhvervsuddannelserne” (Aarkrog, 2007).

Praksisrelateret undervisning drejer sig her om, hvordan lærere relaterer den teoretiske almene grundfagsundervisning til de erhverv, som eleverne er i gang med at uddanne sig til. Det centrale spørgsmål i undersøgelsen har været, hvordan forskellige former for praksisrelateret undervisning indvirker på forskellige elevers udbytte af undervisningen.

I alt 12 erhvervsskoler har deltaget i projektet, og dataindsamlingen omfatter interview med elever og lærere samt enkelte observationer af undervisningen. Forskeren og forfatteren til denne sammenfattende publikation, Vibe Aarkrog, og Undervisningsministeriet vil gerne takke de interviewede lærere og elever for at have ydet væsentlige bidrag til undersøgelsen.

Ministeriet håber, at rapporten kan give inspiration til videreudvikling af den praksisrelaterede undervisning i de almene grundfag, idet målet er, at eleverne ikke blot opfatter disse fag som meningsfulde, men også bliver i stand til at anvende dem i praksis.

Undervisningsministeriet har finansieret sammenfatningen samt udarbejdelsen og udgivelsen af denne publikation. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatterens egen regning.

Roland Svarrer Østerlund
Uddannelsesdirektør
August 2007

Resume

Publikationen præsenterer resultaterne af en undersøgelse, hvor formålet har været at besvare følgende spørgsmål: Hvordan indvirker forskellige former for praksisrelateret undervisning i de almene grundfag på forskellige elevtypers udbytte af undervisningen?

Undersøgelsen er en del af et forskningsprojekt, som er afsluttet med rapporten: “Kan man lære teori i praksis? En teoretisk og empirisk analyse af praksisrelateret undervisning i erhvervsuddannelserne” (Aarkrog, 2007).

Undersøgelsens indhold og design

Først er de tre elementer i undersøgelsen defineret:

1. Former for praksisrelateret undervisning
2. Udbytte af undervisningen
3. Elevtyper

På baggrund af en interviewundersøgelse med lærere i de almene grundfag, om hvordan de relaterer deres undervisning til praksis, er formerne for praksisrelateret undervisning karakteriseret ved hjælp af følgende to variabler:

Den ene variabel drejer sig om relationen mellem teori og praksis, hvor der skelnes mellem teoribaseret og praksisbaseret undervisning. I den teoribaserede undervisning arbejder eleverne oftest i klasseværelset eller forsøgslokaler med at lære teori, og praksis inddrages enten som eksempler på teorien eller i naturfag også gennem forsøg. I den praksisbaserede undervisning løser eleverne opgaver eller problemstillinger i en eller anden form for praksis, for eksempel i skolens værksted eller uden for skolen, og teorien inddrages som værktøj i løsningen af opgaverne, eller teorien indlæres gennem løsningen af opgaverne. I undersøgelsen fokuseres der på den praksisbaserede undervisning, hvor hensigten er, at eleverne lærer teori ved at løse opgaver i praksis.

Den anden variabel beskriver spændet mellem yderpunkterne: Lærerstyret undervisning og elevernes selvstændige arbejde. Lærerstyret undervisning betyder, at læreren formulerer de opgaver eller forsøg, som eleverne skal udføre, og/eller foretager en intensiv instruktion af eleverne i for eksempel opgaveløsninger. Elevernes selvstændige arbejde betyder, at eleverne selv arbejder med løsning af opgaver eller problemstillinger, og at læreren fungerer som vejleder eller konsulent.

En krydsning af de to variabler giver mulighed for at formulere fire former for praksisrelateret undervisning:

1. Forløb, der er teoribaserede og vægter lærerstyret undervisning.
2. Forløb, der er teoribaserede og vægter elevernes selvstændige arbejde.
3. Forløb, der er praksisbaserede og vægter lærerstyret undervisning.
4. Forløb, der er praksisbaserede og vægter elevernes selvstændige arbejde.

Et centralt resultat i undersøgelsen er, at der ikke er fundet et eksempel på den tredje form for praksisrelateret undervisning, samtidig med at netop denne form viser sig at være attraktiv for eleverne i erhvervsuddannelserne.

Elevernes udbytte af undervisningen omfatter elevernes motivation for at lære teori og deres læringsudbytte. Følgende tre niveauer er anvendt til at beskrive elevernes læringsudbytte:

1. Kan eleverne gengive det, de har lært?
2. Har eleverne forstået det, de har lært?
3. Kan eleverne anvende det, de har lært?

De elevtyper, der indgår i undersøgelsen, repræsenterer de faglige yderpunkter i grundfagsundervisningen; det vil sige fagligt stærke henholdsvis fagligt svage elever.

Følgende fire antagelser danner udgangspunkt for undersøgelsen:

1. Eleverne motiveres bedre til at lære teori i den praksisbaserede end i den teoribaserede undervisning.
2. Elevernes forståelse af teori udvikles bedre i den teoribaserede end i den praksisbaserede undervisning.
3. Lærerstyret undervisning indvirker positivt på elevernes evne til at forstå teori, mens elevernes selvstændige arbejde ikke nødvendigvis har denne indvirkning.
4. Mens de fagligt stærke elever kan opnå et udbytte af den praksisrelaterede undervisning, der vægter elevernes selvstændige arbejde, så har de fagligt svage elever behov for, at undervisningen skal være lærerstyret, for at de kan opnå et udbytte.

Undersøgelsens resultater

1. Undervisning, der tydeligt relaterer til praksis, er meningsfuld for både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. Relateringen til praksis er særlig tydelig, når eleverne arbejder med teori i forbindelse med praktiske opgaver og problemer. Eleverne foretrækker generelt at arbejde med praktiske opgaver i værkstedet frem for med teori i klasseværelset. Eleverne motiveres således til at lære, når de arbejder tæt på praksis, som man gør i praksisbaseret undervisning.
2. Form indvirker på udbytte: Undervisningsformen – hvilket i dette projekt vil sige, om den praksisrelaterede undervisning er teori- eller praksisbaseret – indvirker på elevernes udbytte af undervisningen, idet eleverne lærer noget forskelligt i de to former. Mens eleverne i den teoribaserede undervisning lærer teori, giver den praksisbaserede erfaringer med for eksempel at lave opmålinger i praksis. Det at skulle arbejde i praksis hjælper således ikke nødvendigvis eleverne til en hurtigere forståelse af teori. Tværtimod kan den praksisbaserede undervisning tage tid fra teoriindlæringen frem for at understøtte denne. De undersøgte former for teoribaseret undervisning er sammenlignet med praksisbaseret undervisning bedst egnede, når målet er, at eleverne skal lære teori.
3. Generelt lægger både fagligt stærke og fagligt svage elever ikke så megen vægt på, om undervisningen er teori- eller praksisbaseret, men mere på, om læreren hjælper dem eller ej. I den praksisbaserede undervisning er eleverne mere overladt til sig selv end i den teoribaserede undervisning. Det betyder, at selv om både stærke og svage elever motiveres ved at arbejde i praksis og derfor forventes at foretrække praksisbaseret undervisning, så kritiserer især de fagligt svage elever denne undervisning for at være lagt for meget an på elevernes selvstændige arbejde.
4. Mens de fagligt stærke elever synes at opnå et udbytte af den praksisrelaterede undervisning, uanset om den er teori- eller praksisbaseret, og uanset om den vægter lærerstyring eller elevernes selvstændige arbejde, er dette ikke nødvendigvis kendetegnende for de fagligt svage elever. Det skyldes blandt andet, at disse elever har behov for at træne basale færdigheder i for eksempel at kunne regne.
5. De fagligt svage elever har således brug for, at den praksisrelaterede undervisning er lærerstyret, da denne undervisning indvirker positivt på elevernes indlæring af teori. Eleverne har brug for, at læreren forklarer teorien for dem og hjælper dem til at bevare overblikket over, hvordan teorien hænger sammen med praksis.

I sammenfatning viser undersøgelsen, at: Det giver mening for eleverne, når grundfagsundervisningen relaterer sig til en praksis, som de kan genkende. Eleverne foretrækker at arbejde med løsning af praktiske opgaver, og derfor er den praksisbaserede form for praksisrelatering attraktiv for dem. Imidlertid er denne også karakteriseret ved, at eleverne i stor udstrækning arbejder selvstændigt, og at læreren fungerer som vejleder eller konsulent. Da undersøgelsen viser, at lærerens hjælp, instruktion og evne til at forklare har afgørende betydning for elevernes tilfredshed med og udbytte af undervisningen, er der behov for at videreudvikle den praksisrelaterede undervisning i de almene grundfag, således at praksisbasering og lærerstyring kombineres.

Denne side indgår i publikationen " Hvis det skal gi' mening… "
© Undervisningsministeriet 2007