3. At realisere forståelsesrammen

Dette kapitel handler om, HVORDAN vi kan se og forstå vores forståelsesramme i forhold til daglig praksis. Der tages afsæt i de temaer, som blev præsenteret ved kompetencemodellen. Vi præsenterer en række billeder og scenarier, der giver læseren mulighed for at sammenligne egen praksis med forståelsesrammen og gøre sig overvejelser over, hvordan temaet ville kunne give mening og implementeres i egen praksis. Interviewsvarene vil blive brugt til at synliggøre de dilemmaer og udfordringer, som anvendelse af forståelsesrammen kan give anledning til. Dilemmaer og udfordringer vil blive fulgt op af refleksive spørgsmål, som vi kan stille os for at udfordre den videre udviklingsproces.

Kapitlet består af tre afsnit: Først overordnet om det at sætte elevens læring i fokus, dernæst om praktikstedets læringsressourcer og sidst om elevens aktualisering af muligheder.

Bearbejdelse af kompetencemodellens temaer

Kompetencemodellens temaer vil blive bearbejdet ud fra nedenstående tredeling:

1. Beskrivelse af, hvordan vi ser og forstår temaet ind i en praksis. Beskrivelsen er ledetråd for, hvordan scenarierne kan forstås og håndteres i forhold til forståelsesrammen.
2. Et eller to scenarier: Scenarierne er eksempler på, hvordan temaet kan tage sig ud i en daglig praksis. Læseren kan bearbejde scenarierne ved at overveje og reflektere over, hvordan forståelsesrammen kan anvendes. Til scenarierne er der refleksionsspørgsmål, der knytter sig til:
   • Praksis- og superlæreplanet: Det vil sige elevens deltagelse/læring/engagement i arbejdet med opgaverne. Her er elevens læring i fokus, men det kan både være elev og/eller vejleder, som er en del af scenariet.
   • Metalæreplanet: Elevens arbejde med medansvar for egen læring. Her tager overvejelserne afsæt i, hvordanelevens refleksioner over læringsforløbet kan understøttes, og hvordan eleven kan udfordres i fortsat at tage medansvar for egen læring.
3. Interviewcitater, som synliggør dilemmaer og udfordringer i relation til det valgte tema. Citaterne følges op af refleksive spørgsmål, der har til hensigt at udfordre læseren på videre refleksioner over egen praksis i forhold til citatet og temaet.

Opsummering af de centrale elementer ved forståelsesrammen

Kompetence

Kompetence er et relationelt forhold, der skal forstås som mødet mellem muligheder for handlinger (læringsressourcer) og personens aktualisering af disse muligheder. Kompetence er noget, der udfoldes i en praksis. Til at vurdere kompetencer kan man undersøge mulighedsbetingelser for handlinger, såvel i omgivelserne som i den enkelte person.

Læring

Læring: Kompetenceudvikling kræver et udvidet læringsbegreb. Det vil sige et læringsbegreb, der inddrager hele personen i læreprocessen. Vi forstår læring ud fra en konstruktivistisk tilgang. Læring i praksis sker i særlig grad ved det at deltage forstået som at høre til og blive optaget i et fællesskab. Herved kan man lære om, hvordan arbejdsopgaver udføres, hvad det vil sige at samarbejde om opgaven, og hvordan processen bearbejdes og evalueres. Læring ses bl.a. ved ændring i måder at deltage på. Eleven arbejder med individuelle læringsmål for sit læringsforløb. Her bruger eleven praktikken som middel til at nå sine mål. For eleven handler læreprocessen derfor om at deltage for at nå uddannelsens mål.

Samspil mellem teori og praksis

Samspil mellem teori og praksis handler om at håndtere et refleksivt forhold mellem teori og praksis. Det kræver et fokus på refleksion og metalæring (et helikopterperspektiv).

De deltagendes roller og indbyrdes relationer

De deltagendes roller og indbyrdes relationer. Elev, praktikvejleder, praksisfællesskab, uddannelsesansvarlig, ledelse og skole har hver en særlig rolle og funktion. Dette er beskrevet i det forrige kapitel.

Elevens læring i fokus

Elevens læring i fokus. Elevens deltagelse er i fokus for læringsforløb i praktikuddannelsen. Det didaktiske afsæt er elevdidaktik. Med elevdidaktik forstår vi, at eleven kommer i rolle som egen didaktiker. Det vil sige som en person, der har myndighed og kompetence til at overveje og agere didaktisk. Eleven skal være en aktiv designer af sit forløb og af læringen. Det kræver, at praktikken/læringsforløbene må organiseres og tilrettelægges, så elevens udvikling af kompetence som didaktiker bliver en del af det, der skal læres.

Redskaber – og tilgangen til brug af disse

Redskaber – og tilgangen til brug af disse: Den personlige uddannelsesbog samt vejledning (anvendt som læringsressource) med fokus på niveauerne: faglæreplan, superlæreplan og metalæreplan.

Kompetencemodellen

Elevudsagn:

Det vægter mere, når vejlederen skriver, hvad vi kan ...

- Hvilke antagelser om læring i praktikken styrer elevens udsagn?

- Hvilke nye muligheder giver det, hvis det er eleven, der skriver, hvad hun kan?

Vejlederudsagn:

Vejlederen er mere inspirator end instruktør.

Hvad vil kendetegne rollen som vejleder, når man er inspirator?

Elevens læring i fokus

TEMA: Elevdidaktik

Udover at eleven skal arbejde med praktikuddannelsesmålene, er et mål også, at eleven lærer at agere didaktisk – at hun kan designe sin egen uddannelsesrute. Eleven skal arbejde med, hvordan hun kan lære at tage medansvar for at organisere og tilrettelægge sit eget læringsforløb. Det kan eleven gøre ved at være medbestemmende i, hvilke arbejdsopgaver hun skal udføre, arbejde med fokusområder og elevprojekter.

Et elevprojekt kan handle om, at eleven formulerer et projekt, der danner ramme for nogle af elevens aktiviteter og handlinger under praktikken. Et elevprojekt kan være af større eller mindre omfang og involvere få eller flere mennesker, ligesom projektet ikke nødvendigvis er afgrænset til praktikstedets fysiske placering. Man kan forestille sig, at eleven i sit projekt følger en patient, som imidlertid udskrives, hvorfor eleven må følge patienten et andet sted (for eksempel i hjemmet). Praktikvejlederne er konsulenter på at skabe et læringsmiljø, hvor det er muligt for eleven at deltage i praksisfællesskabet, samtidig med at hun arbejder med sit elevprojekt.

Scenarier for arbejdet med elevdidaktik Scenarie 1: Praksislæreplan og superlæreplan
"Eleven er i gang med at planlægge en aktivitet med en borger. De skal ud at gå en tur. Eleven overvejer, hvordan turen skal tilrettelægges, og hvordan hun vil motivere borgeren til at deltage."

• Hvordan kan eleven inddrage overvejelser over, hvad hun skal lære ved denne aktivitet (hvad, hvorfor og hvordan)?
• Hvilke mulighedsbetingelser skal være tilstede, for at eleven kan arbejde med aktiviteten og lære det, hun har sat sig for?

Scenarie 2: Metaplan
Aktiviteten gik ikke helt som planlagt. Borgeren ville ikke med, han ville hellere sidde i fællesrummet og se, hvad der sker.

• Hvordan ser du, at du som vejleder kan udfordre elevens refleksioner over egen læring og således bidrage til, at eleven tager medansvar for egen læring?
• Hvordan kan eleven anvende refleksioner over egne handlinger til at komme med forslag til at forstå borgerens reaktion og overveje:
• - hvorvidt hendes måde at handle på influerede på borgerens afvisning af aktiviteten?
• - andre mulighedsbetingelser, som kan have betydning for udfaldet af aktiviteten?
• Hvordan kan eleven anvende skoleviden til at forstå hændelsen?
• Hvordan kan eleven skabe et samspil mellem teori og praksis – mellem skoleviden og praktikviden – mellem "begreb om" og elevens "greb i"?
• Hvordan kan hændelsen bidrage til elevens metalæring?
• Hvordan kan eleven metalære og således, at hendes erfaringer og refleksioner kan overføres til andre situationer?

Vejlederudsagn:

Hvordan kan vejlederne hjælpe eleverne til at arbejde fremadrettet i uddannelsesbogen?

- Hvad vil der ske, når eleven arbejder med sin personlige uddannelsesplan på dit praktiksted?

- Hvis du skulle bruge det billede på ansvar for egen læring, hvordan vil praktikforløbet så se ud?

TEMA: Elevens personlige uddannelsesplan for praktikken og selvevaluering

Elevens personlige uddannelsesplan for praktikken handler om et møde mellem elevens ønsker, uddannelsens mål og praktikstedets muligheder. Eleven udarbejder sammen med praktikstedet/praktikvejlederen en personlig uddannelsesplan for praktikken. Den bliver skrevet ind i elevens personlige uddannelsesbog. Den personlige uddannelsesplan for praktikken er elevens egen plan. Den udarbejdes med afsæt i elevens faglige og personlige læringsmål under hensyn til praktikmålene, hvor i uddannelsesforløbet eleven er og praktikstedets særlige læringsmuligheder (praktikkens praktikuddannelsesplan).

Den personlige uddannelsesplan for praktikken indeholder elevens opgaver og projekt(er) for praktikforløbet, samt hvordan eleven vil arbejde for at nå praktikmålene. Elevens selvevaluering indgår i arbejdet med uddannelsesplanen.

Elevudsagn:

Det er under evalueringen, at man virkelig lærer noget.

Hvilke nye muligheder vil det give, at eleven arbejder mere med selvevaluering?

Udarbejdelse og realisering af en personlige uddannelsesplan, som reelt tager afsæt i elevens læringsbehov og -mål, forudsætter rummelighed på praktikstedet. I næste afsnit gives bud på, hvordan denne rummelighed kan forstås, og hvordan elevens læringsforløb kan tilrettelægges.

Scenarie for arbejdet med elevens uddannelsesplan

"Eleven siger ved første samtale med praktikvejlederen: Jeg har nogle læringsmål med fra skolen. Jeg vil gerne arbejde med praktikmålene ved at følge nogle borgere hele vejen rundt."

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan kan du som vejleder fortsætte vejledningen ved at bevare afsættet i elevens ønsker, samtidig med at også praktikstedets læringsressourcer og praktikmålene indgår i planlægningen?
• Hvordan kan eleven inddrages i overvejelser over, hvilke mulighedsbetingelser der skal være til stede, for at læringsønsket kan indfries?

Metalæreplan

• Hvordan kan du som vejleder fortsætte vejledningen ved at bevare fokus på elevens medansvar for at lave en praktikuddannelsesplan?
• Hvordan kan eleven arbejde med selvevaluering i forhold til uddannelsesplanen?

Elevudsagn:

Der bruges lang tid på at vise, hvad jeg kan fra tidligere praktik i stedet for at arbejde videre fra, hvor jeg er kommet til.

- Hvilke antagelser styrer elevens opfattelse af det at være i praktik?

- Hvilke nye muligheder vil det give eleven, hvis hendes ønsker om at kunne arbejde videre fra, hvor hun er kommet til, gik i opfyldelse?

- Hvilke nye muligheder vil det give praktikstedet, hvis elevens ønsker om at kunne arbejde videre fra, hvor hun er kommet til, gik i opfyldelse?

TEMA: Rummelighed

Med rummelighed tænker vi bredt set på praktikstedets måde at udvise og arbejde med visioner, møde med nyt, engagement, villighed og kreativitet. Rummelighed vedrører praktikstedets evne til at møde den enkelte elev ud fra dennes særlige forudsætninger, ønsker og behov. Praktikkens rummelighed kommer til syne i alle henseender og udgør en central læringsressource for eleven. Praktikkens rummelighed har betydning for kvaliteten i alle læringsrum. Rummelighed omhandler således kravet om det udstrakte hensyn³¹. Rummelighed handler også om, hvordan praktikstedet giver mulighed for at sætte elevens læring i fokus i spændingsfeltet mellem elevens behov for:

• både at deltage for at kunne lære. Det kunne for eksempel handle om at føle sig anerkendt og modtaget som værdifuld deltager i arbejdsopgaverne og praksisfællesskabet,
• og at kunne sætte egen læring i fokus ved at bruge praksisfællesskabet som middel/redskab til at nå egne og uddannelsens mål.

Elevudsagn:

Eleverne føler sig meget ansvarlige for, at arbejdspladsen fungerer, og det er vigtigt for eleverne, at de er en del af personalegruppen.

- Hvilke billeder kan man forestille sig, at eleven har om at blive mødt som en elev med sine særlige forudsætninger og behov?

Vi ser, at eleven i et vist omfang må være med i de daglige arbejdsopgaver og inddrages i fællesskabet som en anerkendt og værdisat deltager. Eleven er en anerkendt og værdisat deltager ved, at hun som de andre forpligtes i fællesskabet. Eleven har imidlertid en særlig funktion set i forhold til de andre medarbejdere. Denne særlige funktion er, at elevens forpligtelse går på at deltage med henblik på, at hun når sine praktikmål. Praktikstedet skal derfor møde eleven som en elev i uddannelse og ikke som mulig kommende medarbejder.

Målet for elevens deltagelse er således ikke, at eleven blot overtager praktikstedets viden og handlinger, men netop bruger deltagelsen i praksisfællesskabet som det rum, hvor hun arbejder for at tilskrives de kompetencer, som kræves for at bestå praktikuddannelsen. Der skal sættes fokus på elevens egne vurderinger og refleksioner over dette arbejde.

Der er flere centrale spørgsmål, det er væsentligt at drøfte, når vi beskæftiger os med rummelighed: Hvad vil det mere konkret sige at være en anerkendt og værdisat deltager? Hvilke opgaver og relationer eleven kan indgå i og hvordan? Betyder det, at eleven skal deltage i alle forefaldende arbejdsopgaver og i samarbejdet om arbejdsopgaverne? Betyder det konkret, at eleven skal deltage i personalemøder?

Vejlederudsagn:

Vejlederen skal være mere fleksibel og vejlede i forhold til, hvilke muligheder der er på praktikstedet.

Hvad kan praktikstedet gøre mere for at udvise rummelighed?

Scenarie for rummelighed

Eleven har som eget læringsmål at skabe kontakt og være nærværende over for borgere, som er kede af det. Eleven sidder hos borgeren. Imidlertid bliver borgeren meget ked af det, angiveligt fordi eleven spørger ind til nogle familiemæssige forhold. En medarbejder overhører samtalen og ...

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvilke forventninger har du som medarbejder til elevens faglige og personlige dømmekraft i denne situation? Hvordan vil det komme til syne?
• Hvilke forventninger har du som medarbejder til, hvordan eleven kan håndtere en sådan situation?
• Hvad betyder det for dig som medarbejder, at seancen ikke lykkes?
• Hvordan kan praktikstedet udvise rummelighed her?
• Kan elevens deltagelsesbane (for eksempel som egne læringsmål) kollidere med dine/praktikstedets værdier og faglige standard for måder at håndtere opgaver i dagligdagen? Hvordan og hvornår?
• Hvilken støtte kan eleven have brug for til at lære af situationen? Hvordan?

Metalæreplan

• Hvordan ser du din rolle som medarbejder og vejleder i forhold til at udfordre elevens metalæring/medansvar for egen læring, og hvordan kunne du i så tilfælde gøre det?
• Hvordan kan eleven bruge situationen og en samtale med dig til at gøre sig overvejelser over, hvad hun har lært. Hvordan hun kan bruge disse erfaringer til næste seance med en borger?

Praktikstedets læringsressourcer

Med praktikstedets læringsressourcer mener vi det daglige udbud af muligheder for læring i forhold til elevens arbejde med at nå uddannelsens mål. Der sættes fokus på rammer og værdier i forhold til, at praktikstedet reelt (og ideelt?) kan tilbyde de læringsressourcer, som forståelsesrammen lægger op til.

Vi skrev tidligere, at man skal betragte en elev som en anerkendt og værdisat deltager i praksisfællesskabet. En deltager, som er der midlertidigt for at tilskrives kompetencer i forhold til praktikuddannelsesmålene. Elevens læring sker ved, at hun deltager i praksisfællesskabet og udvikler sin deltagelse ved efterhånden at deltage på mere kompetent vis i løbet af sin praktikperiode. Elevens deltagelse vurderes/evalueres i forhold til elevens personlige praktikuddannelsesplan.

Hvordan kan praktikstedets læringsressourcer bidrage til, at eleven tilbydes de optimale mulighedsbetingelser for at arbejde med praktikmålene? Hvordan kan temaerne: organisering, viden i fællesskabet, hændelser, fysiske rammer og indbyrdes relationer fungere som optimale læringsressourcer? Det er spørgsmål, som vil være i spil i dette afsnit.

TEMA: Organisering

Organiseringen har at gøre med den måde, arbejdet er organiseret på. Her skelnes mellem organisationsstrukturen, (hvordan organisationen er opbygget), og den måde, arbejdsopgaver fordeles på. Det er vigtigt at synliggøre organiseringen, fordi viden om adfærdsmønstre i kulturen er afgørende for at kende til, hvordan og hvorfor arbejdsopgaver udføres, og hvordan man samarbejder om at løse opgaverne. Der vil givet både være tale om en formel og en uformel organisering. Den uformelle organisering kan være ubevidst for deltagerne i fællesskabet og således svær at formidle og gøre synlig. Her kan elevens deltagelse i fællesskabet – som ny og udefrakommende og med sin særlige funktion – bidrage til en synliggørelse af den uformelle struktur. Det kræver, at fællesskabet værdisætter og viser interesse for elevens iagttagelser og refleksioner.

Organisationsstruktur

Det er vigtigt at synliggøre organisationsstrukturen, så eleven kender til de forskellige funktioner og arbejdsopgaver som de enkelte medarbejdere har ansvar for. Det gør det muligt for eleven at se og forstå, hvilke arbejdsopgaver hun – med uddannelsens mål i sigte – kan have mulighed for at deltage i løsning af, og hvilken rolle hun kan deltage med.

Elevudsagn:

Eleverne vil gerne følges med assistenter eller andet personale, som er engageret.

- Hvilken betydning vil det få for organiseringen i praksis, at elevens mål bliver styrende for opgavetildeling?

At realisere forståelsesrammen

Elevudsagn:

Det er svært at finde elevrollen. Den defineres af, hvem der er på arbejde.

Hvilken betydning har ovenstående udsagn for elevens opfattelse af sine egne læringsmuligheder?

Hvilke antagelser kan styre praktikstedets opfattelse af dets læringsressourcer?

Elevudsagn:

Vi er ikke kun i afdelingen for at være hænder, også for at uddanne os.

- Hvilken antagelse om elevens deltagelse i praksisfællesskabet er gældende i din praksis?

- Hvilken betydning har denne antagelse for elevens kompetenceudvikling?

- Hvilke nye muligheder kan det give kollegaerne at lade eleven være deltager i praksisfællesskabet?

Fordeling af opgaver

Det er vigtigt at synliggøre, hvordan arbejdsopgaver på praktikstedet fordeles, og hvordan arbejdsgangen er. Det har særlig betydning for eleven, når hun skal arbejde med sine egne projekter. Derved kan hun være selvstændigt opsøgende i forhold til, hvilke opgaver hun kan deltage i, og hvilke ikke – set i forhold til hendes mål. Hvem hun kan/skal spørge om hvad.

Scenarie for organisering

"Eleven ønsker at være med til dagens stuegang. Under en snak med en patient bliver det aftalt, at patienten skal arbejde med at gå på trapper for at træne benmuskulatur. Eleven melder sig med det samme og siger, at hun gerne – efter frokost – vil træne dette med patienten. Medarbejderne ser lidt forvirrede på eleven ... – Det er ikke normalt, at patienten overhører, hvordan arbejdsopgaver fordeles."

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan ser du, at du som medarbejder – i situationen – kan synliggøre daglig praksis for, hvordan arbejdsopgaver fordeles, således at eleven positivt kan inddrage denne viden efterfølgende?
• Hvordan ser du, at du som medarbejder kan sikre dig, at eleven kan deltage ud fra et kendskab til daglig praksis?
• Hvordan ser du, at du som vejleder kan gennemføre vejledningen med eleven, hvis eleven tager situationen op?

Metalæreplan

• Hvordan kan eleven bruge situationen til at udvikle medansvar for egen læring?

Elevudsagn:

Vi kan spørge alle faggrupper og få svar.

- Hvad vil der ske, hvis man forestiller sig, at eleven og personalet bytter roller med hensyn til at have fællesskabets viden?

Elevudsagn:

Eleverne må gerne deltage i undervisning/kurser.

- Hvilket billede kan du bruge til at beskrive fællesskabets viden på dit praktiksted?

TEMA: Fællesskabets viden

Med fællesskabets viden forstår vi den viden, fællesskabet har om, hvordan man løser de givne opgaver på arbejdsstedet, og hvordan man samarbejder om at løse opgaverne. En opgave kan for eksempel være, hvordan fælles madlavning gøres sammen med borgerne. Kendskab til og synliggørelse af fællesskabets viden er afgørende for elevens læring, fordi det bidrager til, at eleven kan bevidstgøres om sin læring, at eleven kan evaluere sit læringsforløb i forhold til de givne læringsressourcer/mulighedsbetingelser for læring på praktikstedet, og at eleven kan indtage et helikopterperspektiv på læringsforløbet. Det betyder, at man ikke bare skal løse arbejdsopgaver sammen med eleven (eleven deltager i løsning af arbejdsopgaverne). Det er ligeså vigtigt at inddrage elever i spørgsmål, som hvad, hvordan og hvorfor man gør, som man gør. Det giver eleven mulighed for at stille spørgsmål, reflektere og vurdere såvel praktikstedets som egne handlinger.

Scenarie for fællesskabets viden

"Fællesskabets viden er, at borgerne på skift arbejder med at være kok på den daglige madlavning. Det vil sige, borgerne står for planlægning, indkøb og den konkrete madlavning. Eleven deltager i dagens madlavning, og der hersker lidt travlhed. Eleven begynder af sig selv at skrælle kartofler. Borgeren gør indvendinger og ser opfordrende hen på den anden medarbejder ..."

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan kan du som medarbejder formidle rammen om aktiviteten, så både medarbejder og elev støttes i deres respektive roller og opgaver i aktiviteten?

Metalæreplan

• Hvordan kan du som vejleder efterfølgende bidrage til, at hændelsen kan udfordre elevens metalæring – medansvar for egen læring?

TEMA: Hændelser

Hændelser har at gøre med den daglige praksis. Med hændelser forstår vi det, som sker i løbet af dagligdagen. Nogle hændelser er planlagte, andre ikke. De sker uforudset, men det kræves, at der handles på dem. Temaet handler om, hvordan eleven inddrages i såvel de planlagte som de ikke planlagte hændelser. Inddragelse af eleven i begge typer giver eleven mulighed for at opleve, hvordan det på godt og ondt er at deltage på det givne praktiksted. Det er vigtigt for at kunne få erfaringer med det at deltage i et arbejdsfællesskab.

Alle hændelser udgør en læringsressource for eleven. Det vil sige, at læringsmuligheder ikke kun vedrører de arbejdsopgaver, som planlægges og aftales, men også elevens mulighed for deltagelse i de daglige og til tider uforudsete situationer, som kan opstå på en arbejdsplads. Det betyder, at praktikstedet skal gøre sig overvejelser over, hvordan eleven kan deltage i den hele dagligdag. Det handler om, hvilke hændelser eleven kan være med i, hvordan eleven kan deltage med sin særlige funktion, og hvordan hændelserne bearbejdes efterfølgende. Følgende har særlig indflydelse på, hvordan de daglige situationer kan udgøre en læringsressource for eleven: Fællesskabets tilgang til læring samt brug af refleksion, evaluering og evt. supervision i forlængelse af hændelserne.

Scenarie for hændelser

Under en pause, hvor eleven deltager, kaldes på medarbejderne. En borger er voldelig over for en anden medarbejder. De medarbejdere, som holdt pause kigger på hinanden, rejser sig og går straks ud af rummet hen til den medarbejder, der bliver angrebet. Eleven sidder lidt, rejser sig så og følger efter medarbejderne.

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan kan eleven deltage med sin særlige funktion i dette tilfælde?
• Hvordan kan eleven inddrages i det, der sker, så hun får kendskab til, hvorfor medarbejderne går, og så hun ved, hvilken rolle hun kan indtage i episoden?
• Hvordan vil du som medarbejder inddrage eleven i denne situation, så hun får erfaringer med, hvordan sådanne uforudsete hændelser håndteres?
• Hvordan kan situationen efterfølgende bearbejdes med eleven, så forløbet bidrager til, at hun lærer noget?

Elevudsagn:

Der er kamp om at se det, man gerne vil; for eksempel, hvis der er mange elever i en praktik?

- Hvilke nye muligheder kan det give for læring, at der er mange elever på samme praktiksted?

Elevudsagn:

Hvis assistenten ikke giver medicin i en afdeling, må det være et krav, at eleven har med medicin at gøre ved at "gå" med en sygeplejerske.

- Hvilke billeder på læring kunne man få, hvis der ikke er begrænsninger på, hvad eleven må?

Metalæreplan

• Hvordan kan du som medarbejder efterfølgende bearbejde hændelsen med eleven, så eleven kan bruge den til at tage medansvar for egen læring – det vil sige medansvar for at lære om, hvordan hun kan opfylde sin rolle i lignende situationer.

TEMA: Fysiske rammer

Med fysiske rammer forstår vi de lokaler og fysiske rum, som praktikstedet har til rådighed. De fysiske rammer udgør en læringsressource for eleven, fordi læringen afhænger af, om:

• der er rum til sammen med eleven at lave ad hocvejledning;
• det er muligt at gå væk fra borgeren for at vejlede i ro og fred;
• der er rum for, at eleven/andre medarbejdere kan gå fra for at reflektere;
• det er muligt at trække sig tilbage for at skrive logbog, forberede sig og andet.

Scenarie for fysiske rammer

"Personalerummet bruges normalt til vejledning. Personalerummet er også det sted, hvor personalet holder pauser. Det betyder, at der i personalerummet ofte ligger personlige ting som tasker, tøj, papirer og andet. Rummet fremtræder ikke altid ryddeligt – der hersker en hjemlig stemning. Elev og praktikvejleder har vejledning, det banker på døren, og en medarbejder træder ind. Hun har glemt sin taske. Hun har fri og har derfor brug for tasken lige nu ..."

Vejlederudsagn:

Der skal være lokaler til rådighed.

- Hvis du får dine ønsker opfyldt, hvordan vil dine muligheder som vejleder så se ud?

Vejleder

Eleverne har tid til at skrive i deres logbog, når de har behov for det.

Hvilken antagelse om læring ligger til grund for ovenstående udsagn?

At realisere forståelsesrammen

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvilken betydning har det for vejledningen at bruge personalerum til vejledning?
• Hvilke signaler sender praktikstedet ved, at det fysiske rum for vejledning er et personalerum?
• Hvordan er det muligt at skabe egnede rammer for vejledningen, så den gennemføres bedst muligt?

Metalæreplan

• Hvordan kan eleven indtage et helikopterperspektiv og reflektere over, hvilken betydning de fysiske rammer har for at gennemføre vejledningen bedst muligt?
• Hvordan kan overvejelser over forudsætninger og præmisser for vejledning indgå i helikopterperspektivet?

TEMA: Relationer

Relationerne mellem de involverede parter i praktikuddannelsesforløbet indgår som et vigtigt tema i praktikkens læringsressourcer. Kvaliteten af relationerne mellem de involverede parter i elevens uddannelsesforløb har stor betydning for elevens læring, fordi vi ser læring som en social proces. De værdier, spil og styrkeforhold, som indgår i relationerne, har en væsentlig indflydelse på og betydning for kvaliteten af elevens læring.

Vi vil her prøve at beskrive, hvordan disse relationer kan virke. Vi skelner mellem relationer på lokalt og konkret niveau.

Med relationer på lokalt niveau forstår vi de relationer, som eleven ikke direkte indgår i – men som har indflydelse på de læringsressourcer, der udbydes. Relationer på lokalt niveau vedrører relationen mellem eleven og de personer, som er ansvarlige for organiseringen af praktikuddannelsen, det vil sige kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige og ledelse. Relationer på lokalt niveau vedrører også samspil mellem skole og praktiksted.

Med relationer på det konkret udførende niveau forstår vi de

Elevudsagn:

Det er ledelsen, der afgør, hvordan det er at være elev i en afdeling. Det er ledelsens ansvar, at eleven ikke er vikar ved sygdom.

- Hvilke nye muligheder kan det give på dit praktiksted, når I ikke bruger eleven som afløser ved sygdom?

Vejlederudsagn:

Vejlederne skal have mere uddannelse og flere redskaber.

- Hvis vejledernes ønske om mere uddannelse gik i opfyldelse, hvad vil det så betyde?

relationer, som eleven konkret og dagligt indgår aktivt i. Relationer på konkret udførende niveau vedrører relationer mellem elev og praktikvejleder, elev og praksisfællesskabet/andre arbejdsfællesskaber og relationen mellem praktikvejleder og kolleger i praksisfællesskabet. Eleven indgår i eller berøres også af andre relationer, som kan få indflydelse på elevens praktikforløb. Det kan for eksempel være relationer mellem eleven og andre elever/studerende for eksempel studiegrupper.

I det følgende skitseres de forskellige relationer, som eleven direkte indgår i, eller som influerer på elevens læringsmuligheder.

Relationer/lokalt niveau: Elev og praktiksted
Ledelse
Vi ser, at ledelsens betydning for praktikstedet handler om, at:

• ledelsen værdisætter vejlederrollen og ansvaret for vejlederens forudsætninger for at udføre funktionen;
• ledelsen er synlig i at påtage sig ansvaret for læringsmiljøet på praktikstedet;
• ledelsen har og signalerer en holdning til elever som personale i en lærende rolle, og at det kræver rum og plads;
• der fra ledelsen udstykkes tydelige organisatoriske rammer;
• ledelsen er ansvarlig for et fagligt niveau i gruppen, der modsvarer elevernes krav og forventninger.

Uddannelsesansvarlig

Vi ser, at den uddannelsesansvarliges rolle er at sørge for, at praktikuddannelsen forløber, som det er vedtaget. Den uddannelsesansvarlige har den daglige kontakt med praktikvejlederne og er typisk ansvarlig for uddannelse og supervision af praktikvejlederne.

Den uddannelsesansvarliges rolle i praktikuddannelse er at:

• udvikle vejlederen i rollen som praktikvejleder/understøtte nye vejledere i deres rolle og funktion;
• informere og understøtte implementering af uddannelsesreformer;
• analysere evalueringer fra elever;
• give supervision/vejledning til praktikvejlederne;
• udvikle læringsmiljø/se nye muligheder;
• understøtte/vejlede komplicerede elevforløb;
• samarbejde med social- og sundhedsskolen;
• arbejde med at udvikle skolepraktiksamarbejde;
• understøtte beskrivelse af læringsmiljøerne på praktikstederne til godkendelsesprocedure;
• understøtte vejledernes dokumentation af praktikforløb;
• samarbejde på ledelsesniveau vedrørende udvikling af læringsmiljø.

Den uddannelsesansvarlige skal varetage både praktikvejlederens og elevens interesser. Der er forskelligt, hvilken kontakt den uddannelsesansvarlige har med eleven. Typisk deltager den uddannelsesansvarlige ved helhedsevaluering eller andre særlige forhold ved praktikuddannelsesforløbet.

Relationer/lokalt niveau: Skole-praktik Samspil mellem skole og praktik Vi ser, at relationen mellem skole og praktik er essentiel for, at uddannelsesforløbet kan udgøre en helhed for eleven. Samspillet mellem skole og praktik vil altid involvere eleven, hvis hendes læring skal være i fokus. På et overordnet plan har skole og praktik en række samarbejdsrelationer såvel på det lokale som det konkrete niveau. På det konkrete niveau er samarbejdsredskabet mellem elev, skole og praktiksted elevens personlige uddannelsesbog.

Relationerne bør her have fokus på at skabe en fælles værdisætning i forhold til uddannelsesforståelse, læringsressourcer og tilgang til læring. Indholdsmæssigt bør samspillet handle om at skabe sammenhæng mellem elevens "begreb om" (skoledelen) og elevens "greb i" (praktikdelen), hvor der sættes fokus på et refleksivt forhold mellem teori og praksis – mellem skole og praktik³².

Elevudsagn:

Kommunikation mellem skole og praktik mangler meget.

- Hvis eleven skal give et billede af, hvad skole og praktik kan samarbejde om for at bedre læring for eleven, hvordan vil det billede mon se ud?

Elevudsagn:

Portfolioopgaver sættes i uddannelsesbogen. Dem kan man arbejde med i praktikken.

- Hvilke nye muligheder vil det give dit praktiksted, at eleverne arbejder videre med portfolio og projekter i praksis?

Vejlederudsagn:

Hvordan kan eleverne reflektere, når de modtager mesterlære?

- Hvilke nye muligheder giver det personalet, når eleverne arbejder ud fra mål i stedet for med fokus på konkrete arbejdsopgaver?

Uddannelsesorganisering – skolen

Den måde, uddannelsen er organiseret på i skoleuddannelsesforløbet, har, som det fremgår af ovenstående, indflydelse på kvaliteten af praktikuddannelsen. I skoledelen skal eleven have mulighed for at agere i rollen som egen didaktiker, og der skal sættes fokus på elevens læring og samspillet mellem teori og praksis via refleksion og metalæring. Det fordrer, at eleven har mulighed for i skolen at arbejde med selvvalgte projekter/ temaer, som bl.a. tager afsæt i elevens erfaringer, refleksioner og spørgsmål fra praktikken. Det betyder, at praktikforberedelse og -bearbejdning bør have en særlig værdi og plads i skoleuddannelsen ved en fortløbende og kontinuerlig inddragelse i læringsaktiviteterne på skolen.

Relationer/konkret udførende niveau

Relationer på det konkret udførende niveau vedrører de relationer, som eleven dagligt indgår i under sit praktikuddannelsesforløb. Elevens læringsmuligheder påvirkes af kvaliteten i disse relationer. Det centrale spørgsmål er, hvordan eleven får mulighed for at arbejde med egne læringsmål og arbejde med målene for praktikuddannelsen i det givne praksisfællesskab. Elevens mulighed for at aktualisere uddannelsens mål er afhængig af, at der i samtlige af elevens praksisrelationer tænkes uddannelse ud fra samme forståelse som beskrevet i bekendtgørelse og uddannelsesordning. Dette indebærer ikke, at alle skal arbejde med uddannelse på samme måde, men der skal være en fælles forståelse af, hvad uddannelse er.

Forholdet mellem elev og praksisfællesskabet

Elevens rolle i praksisfællesskabet og værdisætningen af denne er afgørende for elevens praktiklæring. Relationen mellem elev og praksisfællesskabet er flerdimensionel. Det vil sige, at eleven har relationer til et pædagogisk niveau: daglig vejleder, klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig; et kollegialt niveau: medvejledere, øvrigt personale; ledelsesniveau: afdelingsleder/gruppeleder. Elevens værdisættelse sker i et samspil mellem disse relationer.

Eleven skal ikke kun deltage for at få erfaring med praktikstedets konkrete arbejdsopgaver, og hvordan man samarbejder om disse. Eleven skal også kunne deltage med sine egne projekter/opgaver – og værdisættes for dette. Det betyder, at elevens iagttagelser, undren og refleksioner bør få en særlig betydning og plads i praksisfællesskabet. Eleven skal tildeles ansvar i forhold til sine projekter, således at eleven oplever sig som en værdifuld, anerkendt og værdisat deltager i praksisfællesskabet.

Vejlederudsagn:

Det kan være nyt for afdelingens personale at tænke uddannelse ud fra bekendtgørelsen.

- Hvis praktikstedets personale tænker uddannelse ud fra bekendtgørelsen, hvordan vil det så være at være elev i praktik?

Elevudsagn:

Det kan godt lade sig gøre både at være elev og medlem af personalegruppen. Jeg måtte kæmpe for at være en del af personalet.

- Hvilke nye muligheder vil det give personalet, når eleverne deltager som ligeværdige medarbejdere?

Elev og praksisfællesskabet handler også om, at eleven får et tilhørsforhold til praksisfællesskabet. Det er af væsentlig betydning at definere tilhørsforholdet til praksisfællesskabet. Det handler ikke nødvendigvis om, at eleven skal være en del af den intimsnak, som normalt foregår i en afdeling under for eksempel pauser. Det handler om, at eleven oplever, at der er plads og rum til hende i afdelingen, så hun kan føle sig som et anerkendt og værdisat medlem af fællesskabet. Heri ligger, at eleven vil kunne give udtryk for oplevelser og vurderinger, at praktikstedet hører på eleven, og at der er mulighed for at afprøve ting, som eleven finder relevant for sin uddannelse.

Det betyder, at eleven skal have mulighed for at fortælle om sine projekter – udveksle og modtage feedback på disse – ikke kun i samarbejde med praktikvejlederen, men særligt også i det daglige samarbejde med det øvrige personale. Herved arbejder eleven med at udvikle evne til samarbejde og evne til at modtage kritik. Det er ikke kun læring for praktikstedet (i forhold til at synliggøre egne værdier og holdninger), men også for eleven i forhold til at få værdisat sine projekter som reelle og værdifulde arbejdsopgaver. Der skal afsættes tid og rum til denne udveksling og feedback.

Elev og praktikvejleder

Relationen mellem praktikvejleder og elev er særlig og kan rumme en række dilemmaer, fordi praktikvejlederen er en del af praksisfællesskabet samtidig med, at hun i vejledningssituationen bør kunne træde ud af fællesskabet for sammen med eleven at kunne indtage et helikopterperspektiv på de handlinger og hændelser, som er vejledningens indhold. Se i øvrigt afsnittet tidligere i kapitel 2, hvor vejlederrollen beskrives nærmere.

Praktikvejleder – kolleger i praksisfællesskabet

Relationen mellem praktikvejleder og kolleger i praksisfællesskabet kan være forbundet med en række dilemmaer, netop fordi praktikvejlederen på samme tid er en del af praksisfællesskabet, men også sammen med eleven skal kunne indtage et helikopterperspektiv. Det vil sige, at hun sammen med eleven skal kunne reflektere over forudsætninger og præmisser for den givne praksis og indtage en kritisk position til dette. Praktikvejlederens position som konsulent for at bidrage til at skabe læringsmuligheder for eleven i fællesskabet kan kollidere med værdier om også at være en god kollega.

Scenarie for relationer

"Eleven fortæller sin praktikvejleder om hændelsen med den voldelige borger (se tidligere scenarie). Eleven fortæller, at hun bagefter gerne ville tale med medarbejderne om hændelsen. Eleven fortæller, at "medarbejderne siger, at det må hun tale med sin praktikvejleder om" ..."

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan kan vejledningen fortsætte?
• Hvordan ser du din rolle som praktikvejleder her i forhold til medarbejderen?
• Hvordan kan du som praktikvejleder indgå som konsulent over for de andre medarbejdere, således at elevens læring og refleksioner over hændelsen kan finde sted, og at eleven inddrages som en værdifuld deltager i hændelsen? Og ifald hvordan?

Metalæreplan

• Hvordan kan du som praktikvejleder udfordre elevens metalæring/udvikling af medansvar for egen læring i forhold til hændelsen?
• Hvordan kan du agere, så det fælles tredje i vejledningen fastholdes på elevens mulighedsbetingelser for læring. Det vil sige elevens måder at forholde sig til hændelsen og elevens måder at agere opsøgende på i situationen?

Elevudsagn:

Vejlederen er mere loyal over for sin arbejdsplads end over for sin elev.

- Hvis jeg var en flue på væggen på dit praktiksted, hvad ville jeg mon så få øje på i forholdet mellem vejleder og kollegaer?

Elevens aktualisering af muligheder

Dette afsnit omhandler betydningen af det, eleven bringer med ind i mødet med praktikstedets læringsressourcer. Afsnittet sætter også fokus på, hvordan eleven kan udfordres på den måde, hun aktualiserer de givne muligheder – den måde eleven handler på for at arbejde med uddannelsens mål.

Det er vigtigt at værdisætte det, eleven bringer med ind i mødet, og at betragte mødet mellem praktik og elev som ligeværdigt. Spørgsmålene er:

• Hvad kan praktikstedet gøre for at værdisætte og udfordre elevens muligheder for at aktualisere mulighederne?
• Hvad kan praktikstedet gøre for at værdisætte elevens bidrag til mødet?
• Hvordan kan eleven forberede sig på mødet med praktikken?
• Hvordan kan den personlige uddannelsesbog bruges her?
• Hvad er skolens rolle?
• Hvordan kan skolen bedst muligt støtte eleven til et kvalificeret og lærerigt møde med praktikken?
• Hvilken rolle spiller temaer som kreativitet, rummelighed, engagement, personlighed og andre personlige sider i denne henseende?
• Hvordan kan eleven inddrage skolelæring?
• Hvad, hvis eleven vil/kan noget andet, end praksisfællesskabets viden, værdier og rammer kan tilbyde?

Vejlederudsagn:

Det er svært at vejlede på de personlige kompetencer. Det bliver let en dannelsesrolle.

- Hvis vi mødes om seks måneder, og I har arbejdet med, at eleven selv planlægger sin rute, hvad vil så kendetegne uddannelsestænkningen på jeres praktiksted?

TEMA: Personligt engagement

Med personligt engagement forstår vi overordnet den energi, eleven lægger for dagen i det daglige arbejde med uddannelsens mål. At være engageret forstår vi som det, at eleven er deltagende, interesseret, og viser en villighed til at bringe sig selv i spil. At være engageret er også, at eleven tænker kreativt og inspirerer praktikken til nye og anderledes måder at løse opgaver på og samarbejde om disse. Med temaet tænker vi altså på de personlige erfaringer, som naturligt vil danne klangbund for elevens handlinger og engagement i praktikken. Det handler om, hvordan elevens selvforståelse (selvværd og selvtillid) influerer på den måde, eleven aktualiserer de givne læringsmuligheder. Vi ser, at elevens forståelse af sig selv har stor betydning for, hvordan det personlige engagement udvises og realiseres. Ud fra devisen om, at man selv skal brænde for at tænde andre, ser vi, at elevens engagement har en væsentlig indflydelse på, hvordan eleven aktualiserer de givne muligheder for læring, som praktikstedet kan tilbyde. For at udfordre og værdisætte det personlige engagement ser vi, at vejledningen og det daglige samvær med eleven skal give rum for, at både elev og medarbejdere gør sig overvejelser over, hvordan eleven kan synliggøre sit engagement, og hvordan hun bedst støttes og udfordres heri – på en måde, så eleven selv kan være medansvarlig for at få sit engagement i spil og værdisat. I temaet personligt engagement indgår også, hvordan eleven arbejder med personlig viden og holdningssystemer. Elevens personlige viden og holdningssystemer skabes og præges i et samspil mellem livserfaringer og deltagelse i uddannelsen som sådan. Social- og sundhedsuddannelserne ser vi som holdningsuddannelser, hvor bestemte holdninger værdisættes i sammenhæng med, at eleven udvikler faglig viden og færdigheder.

Elevudsagn:

Når man møder en praktik, der er åben over for eleven, og man bliver respekteret for den rolle, man har.

- Hvilke nye muligheder kan det give dit praktiksted, når det værdisættes, at eleven er kreativ og inspirerende både i forhold til elevens egen udvikling og praktikstedets udvikling?

Scenarie for personligt engagement

Patienterne skal spise, og holdningen er, at de patienter, som er oppegående, spiser i fællesstuen med de andre patienter. En patient, som er oppegående, fastholder imidlertid, at hun ønsker at spise maden på sin stue. Patienten er ofte modvillig over for fælles arrangementer, hun synes ensom og har sjældent besøg. Medarbejderen prøver derfor at overtale patienten til at spise sammen med de andre, hvilket ikke lykkes. Eleven tager ordet og siger til patienten: "Ved du hvad, jeg synes, det er rigtig rart at spise sammen med andre; så kan man tit få sig en god snak – det er også hyggeligt. Jeg vil gerne spise sammen med dig – må jeg sætte mig ved din seng?" Medarbejderen trækker eleven til side og siger, at "sådan plejer vi nu ikke at gøre her!" Eleven går dog sammen med patienten tilbage til sengen, hvor de sætter sig og spiser. Eleven og patienten spiser sammen en del gange derefter. Patienten liver op – er mere glad i dagligdagen og viser interesse for at være sammen med andre. Et stykke tid efter spiser hun sammen med de andre.

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan vil du som medarbejder forholde dig til elevens selvstændige initiativ?
• Hvordan ønsker du, at praktikstedet forholder sig, når eleven gør noget andet end gængs praksis?
• Hvordan vil du som medarbejder spørge ind til elevens refleksioner over hændelserne?
• Kan medarbejderen lære noget af eleven? Hvordan ville det kunne vises?

Metalæreplan

• Hvordan kan eleven bruge hændelsen til at indtage et helikopterperspektiv i forhold til at afklare præmisser og forudsætninger for praktikstedets måde at møde patienters særlige ønsker på?
• Hvordan kan du som medarbejder bidrage til at udfolde præmisser og forudsætninger?

TEMA: At være opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende

Med temaet eleven som opsøgende, undersøgende, analyserende og reflekterende tænker vi særligt på indholdet i den måde, eleven viser sit personlige engagement på. Vi ser det som vigtigt, at eleven får mulighed for at gøre sine egne iagttagelser og konstruere sin egen viden ud fra sine iagttagelser og analyserne af disse. Det skaber mulighed for, at eleven kan begrunde sine handlinger selvstændigt og kvalificeret.

At være opsøgende og undersøgende handler for eksempel om, hvordan eleven gør sig iagttagelser og efterfølgende undersøger sine iagttagelser.

At være analyserende og reflekterende handler for eksempel om, hvordan eleven analyserer sine iagttagelser ved at arbejde med hv-spørgsmål med henblik på at forstå og forklare hændelser og handlinger.

Vejlederudsagn:

Vejlederen kan udfordre eleven til at se flere muligheder for læring.

- Hvad vil der ske på dit praktiksted, når eleverne arbejder ud fra at begrunde sine handlinger selvstændigt og kvalificeret?

Elevudsagn:

Det er vigtigt at have et rum, hvor man kan reflektere over tingene og have tid til det.

- Hvilket billede giver det på dit praktiksted, når eleven får mulighed for at reflektere og danne sin egen viden?

Elevudsagn:

Der er grænser for, hvad du må og ikke må arbejde med.

- Hvilken antagelse styrer på dit praktiksted elevens mulighed for at arbejde med faglig viden og faglige færdigheder?

- Hvilken antagelse styrer værdisætning af eleven på dit praktiksted?

Scenarie for at være opsøgende, undersøgende

Eleven deltager sammen med en medarbejder i medicingivning. De observerer begge, at patienten græder, og medarbejderen spørger til, hvad der er galt. Patienten begynder at snakke – han savner sin kone, som for nylig er død ... Han fortæller, at han ofte er træt, men alligevel ikke kan sove om natten – "der kommer så mange dumme tanker". Eleven siger til medarbejderen, at hun gerne vil snakke videre med patienten, og spørger, om hun må blive ved patienten, og om medarbejderen vil gøre medicingivningen med de øvrige patienter færdig alene.

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvad vil du som medarbejder svare her?
• Hvordan vil du efterfølgende tale med eleven om situationen, så elevens opsøgende og undersøgende initiativer følges op af mulighed for at være analyserende og reflekterende? Hvordan ser du din rolle her?

Metalæreplan

• Hvordan kan eleven bruge denne situation til at metalære om, hvordan hun kan overføre sin måde at være opsøgende og undersøgende på til andre situationer?
• Hvordan ser du din rolle her?

TEMA: Faglig viden og færdigheder

Med faglig viden og færdigheder tænker vi primært på den skoleviden, eleven bringer med ind i mødet med praktikstedets læringsressourcer. Faglig viden og færdigheder er elevens "begreb om" praksis. Vi ser, at faglig viden og færdigheder kan bidrage til elevens analyse og forståelse af sine iagttagelser og handlinger. Derved arbejder eleven med at udvikle faglig og personlig dømmekraft. På den måde kvalificerer eleven sit "greb i" praksis. Vi ser ikke, at eleven skal have en bestemt viden, men taler for, at fokus skal være på, hvordan eleven bruger sin faglige viden og færdigheder.

Hvordan inddrages elevens faglige viden og færdigheder? Hvilken status gives eleven her?

Vejlederudsagn:

En beskrivelse af niveauet for elevens egen læring vil være godt.

- Hvis I beskriver de tre niveauer: begynder, rutineret og avanceret, hvordan vil det så se ud på dit praktiksted?

Temaet handler altså ikke om, hvad eleven bringer ind i mødet af faglig viden og færdigheder, men om, hvordan eleven inddrager sin skoleviden i praktikken. Det vil sige, hvordan eleven

• reflekterer over sammenhængen mellem skoleviden og de erfaringer, hun får i praktikken – hendes praktikviden;
• inddrager skoleviden til at forstå og vurdere oplevelser og handlinger;
• bruger sin faglige viden og færdigheder til at indtage helikopterperspektiv;
• i det hele taget skaber samspil mellem "begreb om" praksis og "greb i" praksis.

Scenarie for faglig viden og færdigheder

Under vejledningen fortæller eleven om patienten, som var ked af det (se forrige scenarie). Eleven har taget en artikel med, som hun er blevet inspireret af i skolen, og som hun har brugt i et projektarbejde om sorgbearbejdning. Artiklen sætter fokus på sammenhæng mellem højt forbrug af sovemedicin og ubearbejdet sorg. Eleven vil gerne fortsætte arbejdet med patienten og se, om kontakt og samtaler kan nedsætte forbruget af sovemedicin ...

Praksislæreplan og superlæreplan

• Hvordan vil du som vejleder gøre vejledningen her?
• Kan eleven fortsætte arbejdet med patienten og lave et lille selvstændigt projekt herom?
• Kan eleverne fremlægge sine erfaringer over for fællesskabet?

Metalæreplan

• Hvordan kan ovenstående fremlæggelse på optimal vis bidrage til elevens og fællesskabet læring?

Fodnoter

31) BEK nr. 849: 2004 & Uddannelsesordning, Århus Amt: 2004

32) Se i øvrigt her publikationen om "Samspil mellem skole og praktik": 2005 for mere viden.

Denne side indgår i publikationen "Praktikuddannelse med elevens læring i fokus - kompetenceudvikling i SOSU-uddannelserne" som kapitel 3 af 4
© Undervisningsministeriet 2006