1. Kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering

Elevernes arbejde med kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering er i fokus, fordi vi ser dem som særligt centrale for at imødekomme uddannelsens formål.

Formålet med social- og sundhedsuddannelserne

Formålet med social- og sundhedsuddannelserne er, at de skal sikre, at de færdiguddannede har erhvervsfaglige kompetencer. Endvidere skal uddannelserne give eleverne mulighed for at udvikle kompetence til livslang læring med henblik på at kunne indgå i dagens komplekse samfund, hvor demokrati, forandring og fleksibilitet er nøgletemaer.

"§ 1. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal give de færdiguddannede kompetence til beskæftigelse inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet samt inden for det pædagogiske område. Uddannelserne skal endvidere give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer som grundlag for videreuddannelse samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund." ²

Forandring og fleksibilitet som et vilkår ved dagens komplekse samfund

Forandring og fleksibilitet som et vilkår ved dagens komplekse samfund. Vi ser arbejdet med livslang læring som grundlæggende for at imødekomme social- og sundhedsuddannelsernes formål – ikke kun for at kunne kvalificere sig til videre uddannelse, men i særlig grad også for at udvikle erhvervsfaglige kompetencer.

Deltagelse i dagens arbejdsliv kræver omstillingsevne og fleksibilitet, fordi arbejdets indhold konstant er under forandring. Traditioner, vaner og procedurer skal konstant kunne forhandles, genovervejes og begrundes i forhold til den gældende praksis. Procedurer skal for eksempel kunne give mening i forhold til en gældende og fremtidig praksis og ikke i forhold til, hvad der har været gængs praksis.

Det kræver, at den enkelte deltager – såvel som borger i samfundet og som medarbejder på en arbejdsplads – bidrager med selvstændige vurderinger af den daglige gøren og selvstændigt bidrager med stillingtagen til, hvad der er godt eller mindre godt at gøre. De konkrete vurderinger skal tage afsæt i en demokratiforståelse. Det kræver, at den enkelte deltager aktivt og kvalificeret i forhandlinger om den gode praksis.

Disse vilkår kræver for os at se, at eleverne arbejder med selvevaluering og egen selvbestemmelse på et kvalificeret grundlag.

Det er derfor vores hensigt med projektet at udfolde en uddannelsesforståelse, hvor eleven arbejder med at vælge, handle og vurdere med afsæt i selvevaluering og en kvalificeret selvbestemmelse.

Kvalificeret selvbestemmelse

Kvalificeret selvbestemmelse. "Kvalificeret selvbestemmelse handler om selvbestemmelse af egne livsperspektiver på en kvalificeret og vidende måde." ³ Kvalificeret selvbestemmelse handler om at vide, at være og at gøre på en kvalificeret og vidende måde. I den kvalificerede selvbestemmelse er viden, selvopfattelse og handlingskompetence således de centrale elementer⁴. Kvalificeret selvbestemmelse sætter personen i stand til at begrunde handlinger med argumenter, som tager afsæt i demokratiske og etiske overvejelser – og at handle på disse kvalificerede overvejelser. Kvalificeret selvbestemmelse handler om udvikling af en integreret identitet⁵.

Selvevaluering

Selvevaluering ser vi som et afgørende element for at udfolde og fortsat berige den kvalificerede selvbestemmelse. Selvevaluering dokumenterer det, der er sket, og den samler erfaring.

Evaluering forstår vi som en værdisættelse af en proces, et produkt eller en hændelse ⁶. Selvevaluering forstår vi som intern evaluering. I denne sammenhæng ser vi selvevaluering som elevens egen og selvstændige evaluering af de læringsforløb, hun deltager i. Selvevalueringen kan omhandle mulighedsbetingelser for læring bredt set. Det vil sige, at evalueringens genstand kan være både elevens egen indsats og læring samt læringsmulighederne i omgivelserne. Elevens vurdering af resultatet og resultatets værdi sker i forhold til hendes læring og udvikling, som altid i en uddannelsesmæssig sammenhæng forstås inden for rammerne af uddannelsens mål.

Evalueringsspørgsmålene kan for eksempel være: Hvad har jeg lært? Hvad har min egen indsats været for at lære det, jeg har sat som mål? Hvad var mulighederne i omgivelserne for at lære det, jeg ville? Hvilken værdi har resultatet – er det godt nok? Hvilken betydning får resultatet?

Med selvevaluering har vi et redskab til, at eleven kan arbejde med at tage medansvar for egen læring. Selvevaluering giver mulighed for, at eleven kan udfolde medansvar for at sikre dokumentation, vurdering og opfølgning i forhold til de læringsaktiviteter, hun deltager i.

Gennem selvevaluering etableres mulighed for, at eleven skaber en sammenhæng mellem ansvaret for at handle, ansvaret for at undersøge handlingen og ansvaret for opfølgning⁷.

Vore begrundelser for valg af teorier og tilgange til forståelsesrammen, samt arbejdet med kompetenceudvikling i praktikuddannelsen tager afsæt i, om tilgangen muliggør og understøtter udvikling af kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering. I kapitel 4, som omhandler begrundelser for valg af tilgange til forståelsesrammen, udfolder vi, hvorledes forandringer i samfundet til et komplekst samfund efterspørger en løbende udvikling af praksis og derfor nødvendiggør, at den enkelte elev arbejder med kvalificeret selvbestemmelse og selvevaluering.

Fodnoter

2) LBK Nr. 823 af 15/07/2004

3) Sven Mørch, m.fl.: 1998:48

4) Ibid.

5) Jan Tønnes Hansen: 2000

6) Susanne Gottlieb & Alfred Christiansen: 2000

7) Peter Dahler-Larsen: 2003:10 Ifølge Vibeke Normann Andersen: 2005:17

Denne side indgår i publikationen "Praktikuddannelse med elevens læring i fokus - kompetenceudvikling i SOSU-uddannelserne" som kapitel 1 af 4
© Undervisningsministeriet 2006