Kapitel 2. Udvalgets præmisser for forslag til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

Indledning.

Teksten i kapitel 2 er en uændret gengivelse af samme kapitel i udvalgets 1. delrapport, som udvalget afgav ved udgangen af januar 2006. Der er i tiden siden afgivelsen af 1. delrapport blevet offentliggjort et antal nye analyser inden for udvalgets arbejdsområde.

Udvalget vurderer, at de nye analyser har tilført ny, nyttig viden om uddannelsesområdet, samt at analyserne er med til at understøtte udvalgets præmisser, som fremgår af kapitel 2, og som er lagt til grund for udarbejdelsen af forslag til hovedprincipper i den 1. delrapport. Udvalget har inddraget den nye viden i det videre arbejde med at konkretisere udvalgets forslag til hovedprincipper, som fremgår af appendikstekster til kapitel 3.

Velfærd og sammenhængskraft bygger på et velfungerende arbejdsmarked.

Velfærden og sammenhængskraften i det danske samfund bygger blandt andet på et velfungerende arbejdsmarked med et fleksibelt og tilstrækkeligt udbud af kvalificeret arbejdskraft.

Stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med brede erhvervsfaglige kvalifikationer.

Globaliseringen og den teknologiske udvikling vil stille ændrede krav til arbejdskraftens kvalifikationer. Der må således forventes en stadig stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med brede erhvervsfaglige kvalifikationer eller kvalifikationer på et højt niveau inden for det pågældende fagområde. Samtidig må der forventes stadig færre manuelle og rutineprægede arbejdsfunktioner i virksomhederne med deraf følgende vigende efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft.

Disse overordnede udviklingstendenser placerer erhvervsuddannelserne i en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence.

Det danske erhvervsuddannelsessystem er i sin helhed en velfungerende ramme.

Det danske erhvervsuddannelsessystem, som bygger på det klassiske lærlingesystem med en vekslen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, er løbende under udvikling og i sin helhed en velfungerende ramme for langt de fleste erhvervsuddannelser. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at langt de fleste elever, som gennemfører deres erhvervsuddannelse, gør det med uddannelsesaftaler i virksomheder.

Det brede ungdomsuddannelsessigte skal bevares.

Der er i udvalget enighed om, at fremtidssikringen af erhvervsuddannelserne ikke må ske på bekostning af kvaliteten for de mange unge, som i dag er i stand til at gennemføre de eksisterende erhvervsuddannelser med succes. Fornyelsen må derfor ikke føre til et fald i det høje faglige niveau.

De erhvervsrettede uddannelser skal også i fremtiden kunne bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer og kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Det samlede udbud af erhvervsrettede uddannelser skal give alle elever mulighed for at realisere deres potentiale fuldt ud, så de herved kan udvikle sig til aktive samfundsborgere, der til gavn for sig selv og andre kan tage del i en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund.

De danske erhvervsuddannelser skal have et højt, internationalt kvalitetsniveau og være attraktive for en bred gruppe af elever med stærke og mindre stærke forudsætninger, ligesom erhvervsuddannelserne skal give adgang til videregående uddannelse. Samtidig skal det være attraktivt for virksomhederne at deltage i uddannelsen af de unge.

Fremtidssikring forudsætter kvalitet i uddannelserne.

De erhvervsrettede uddannelser fremtidssikres først og fremmest ved at sikre kvaliteten i uddannelserne – både i skoledelen og i praktikdelen. Kvaliteten i skoledelen skal sikres gennem systematiske kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer. Kvaliteten skal løbende overvåges og vurderes fra centralt hold gennem faste indikatorer.

Kvaliteten er af afgørende betydning for, at uddannelserne er attraktive både for elever og virksomheder. Det forudsætter passende ledelsesmæssige rammer og resursemæssige prioriteringer.

Erhvervsuddannelserne skal afspejle den løbende udvikling i produktionen og arbejdsorganiseringen. Tendenserne de senere år har således været, at flere virksomheder benytter sig af udlicitering og kædeproduktion. Udviklingen har også vist, at behovet for faglært arbejdskraft er stigende, og at job, der varetages af ufaglærte, i stigende grad automatiseres eller outsources til andre lande. Derfor skal der ske en kontinuerlig fornyelse af udbud og organisering af de erhvervsrettede uddannelser. Erhvervsuddannelsessystemet skal være bedre i stand til at opfange og indarbejde ændringer i og på tværs af uddannelserne samt til at udvikle nye uddannelser.

Der har i udvalget endvidere været fremsat synspunkter om, at en fremtidssikring af erhvervsuddannelserne også må ses i sammenhæng med spørgsmålet om uddannelsesgaranti.

Uddannelsesgarantien inden for lov om erhvervsuddannelser er i dag knyttet til, at:

alle unge kan optages på et grundforløb,
alle med praktikplads er sikker på en uddannelse,
alle med 1. trin i en trindelt erhvervsuddannelse enten kan vende tilbage med erhvervserfaring og gennemføre næste trin med beskæftigelse i stedet for praktikplads eller fortsætte i næste trin i skolepraktik, hvis uddannelsen ikke er på negativlisten,
alle, der har gennemført grundforløbet, og som opfylder kravet om at være egnet, geografisk og fagligt mobil samt aktivt praktikpladssøgende, kan afslutte en uddannelse med erhvervskompetence og jobperspektiv, eventuelt med skolepraktik.

Udvalget vil i det videre arbejde analysere og vurdere behov og muligheder for at sikre en uddannelsesgaranti for unge, blandt andet set i lyset af udvalgets øvrige forslag.

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

I dag gennemfører godt 80 procent af en ungdomsårgang en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Af disse gennemfører lidt under halvdelen en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er regeringens målsætning, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. En sådan vækst vil især stille store udfordringer til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

95 procent af en ungdomsårgang påbegynder i dag en ungdomsuddannelse efter grundskolen, så udfordringen består primært i, at de unge påbegynder en realistisk uddannelse og er i stand til at fuldføre den.

Eleverne skal møde med de nødvendige grundlæggende forudsætninger fra grundskolen.

Hvis målsætningen skal nås, stiller det krav om, at eleverne fremover forlader grundskolen med de grundlæggende kompetencer og kvali- fikationer, der må forudsættes, for at eleverne er i stand til at klare de krav, der stilles til at fuldføre en erhvervsuddannelse.

Næsten 20 procent af eleverne forlader grundskolen uden at have tilstrækkelige læsefærdigheder til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder og uddannelsesniveau. Jo lavere læsescore, desto større sandsynlighed er der, for at man ikke gennemfører en ungdomsuddannelse.

På den ene side vil det således være en klar forudsætning, for at flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, at kommuner og skoler sikrer, at eleverne forlader grundskolen med tilstrækkelige læsefærdigheder. Det samme gælder færdigheder inden for matematik, naturfag og engelsk.

Vejledningen i grundskolen og i overgangen til ungdomsuddannelse skal fortsat styrkes.

På den anden side vil det stille krav om, at der i de kommende år må sættes yderligere fokus på, hvorledes særligt overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse og her i særlig grad til grundforløbet eller den ny mesterlære, tilrettelægges, så denne gruppe af unge får realistisk mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Herudover skal vejledningen i grundskolen og i overgangen til erhvervsuddannelserne fortsat udvikles med henblik på, at eleverne får den fornødne vejledning i forhold til at foretage et hensigtsmæssigt uddannelsesvalg inden for det vidtfavnende system af erhvervsuddannelser.

Indvandrere og efterkommere udgør en særlig udfordring.

Gruppen af indvandrere/efterkommere udgør en særlig udfordring i relation til, at flere unge skal gennemføre især en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Samtidig med at flere og flere indvandrere/efterkommere søger de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, har denne gruppe relativt set det klart største frafald. Dette – kombineret med at gruppen i fremtiden vil udgøre en voksende andel af den samlede ungdomsårgang – tydeliggør, at der på dette område må tages nogle særlige initiativer for at fastholde denne gruppe i erhvervsuddannelsessystemet.

Vekseluddannelsessystemet medvirker til høj beskæftigelsesgrad for færdiguddannede.

De danske erhvervsuddannelser har en række afgørende styrker, som især viser sig ved, at unge med en gennemført erhvervsuddannelse efterfølgende har en høj beskæftigelsesgrad.

Vekseluddannelsessystemet er både i erhvervsuddannelsesreformen i 2000 og efterfølgende lovrevisioner videreudviklet med fokus på fleksibilitet både i forhold til den enkelte elevs behov og i forhold til virksomhedernes behov for kvalifikationer og kompetencer.

Fleksibiliteten i erhvervsuddannelsessystemet er en grundlæggende præmis.

Udviklingen hen imod stadig mere fleksible erhvervsuddannelser er også en grundlæggende præmis i fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Der er behov for et mere fleksibelt samspil og partnerskab mellem skole og virksomhed, fleksibilitet og dynamik i forholdet mellem tekniske, merkantile, servicerettede og sundhedsfaglige uddannelsesområder og i mulighederne for at sætte nye uddannelsesforløb sammen horisontalt og vertikalt. Fleksibiliteten skal fortsat udvikles og bidrage til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne.

Det er samtidig udvalgets opfattelse, at en målsætning, om at 95 procent fuldfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, i langt højere grad end tidligere sætter vekseluddannelserne ind i et bredere uddannelsesperspektiv. Elever skal i fremtiden have bedre basale færdigheder ved indgangen til erhvervsuddannelserne, hvis den ambitiøse målsætning skal nås. Samtidig skal kvaliteten i vekseluddannelserne øges. Både skoler, ministerium, faglige udvalg og arbejdsmarkedets parter skal medvirke til dette.

Styringen af udviklingen af uddannelserne skal være mere dynamisk og strategisk.

Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne sker ikke alene gennem mere fleksibilitet og øget kvalitet. Det skal også ske, ved at styringen af udviklingen af uddannelserne gøres mere dynamisk og strategisk, så det i højere grad bliver muligt at åbne erhvervsuddannelsessystemet mod de nye jobområder og kompetencebehov.

Der skal være bedre balance mellem virksomhedernes tilbud og elevernes efterspørgsel af praktikpladser.

Vekseluddannelsessystemet skal fastholdes og fornys med henblik på en bedre balance mellem virksomhedernes tilbud og elevernes efterspørgsel af praktikpladser. Målsætningen skal nås gennem en bredspektret indsats, som spænder fra bedre muligheder for at etablere nye erhvervsuddannelser over nye måder at indrette de eksisterende uddannelser på til øget fleksibilitet, mobilitet og gennemsigtighed på praktikpladsområdet.

Når man ser det samlede udbud af erhvervsuddannelser under ét, er der tale om et i det væsentlige velfungerende, differentieret system med meget forskelligartede uddannelser og krav, og som har tilbud til unge med meget forskellige forudsætninger.

Der er behov for en større overskuelighed.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser fungerer i det væsentlige godt med tydelige indgangsveje til brede uddannelsesområder. Der synes dog behov for en større overskuelighed, således at de unge og deres forældre lettere kan orientere sig i – og hen imod – erhvervsuddannelsessystemet. Desuden må indgangene ses som et produkt af udviklingen i kompetencebehovene og arbejdsorganiseringen på arbejdsmarkedet, hvorfor indgangene skal anskues som dynamiske størrelser.

Der bør være én samlet rammelov for erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

For at medvirke til en mere overskuelig struktur bør de forskellige uddannelseslove samles i én lovgivning, sådan som det er tilfældet i en række andre europæiske lande. Det skal ske under hensyn til uddannelsesområdernes særlige forhold, også i forbindelse med styringen, og således at uddannelsernes indholdsmæssige og faglige profiler bevarer deres arbejdsmarkedsrelevans og -anerkendelse.

Ændringer og justeringer af systemet, herunder i antallet og sammensætningen af indgange og uddannelsesfamilier, skal endvidere ske med omhu og med respekt for de dele af systemet, der er velfungerende.

Der skal være tilbud til elever med såvel gode som mindre gode forudsætninger.

Erhvervsuddannelserne skal således fortsat udvikles som et differentieret uddannelsessystem med mange forskellige uddannelser på flere niveauer, hvor de kompetencer, den enkelte unge opnår, afhænger af det konkrete niveau, vedkommende har gennemført sin uddannelse på. Der skal således være differentierede og realistiske uddannelsestilbud til såvel elever med svage forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse på højt niveau i forhold til potentialet som til elever med stærke forudsætninger, der skal have en reel mulighed for at opnå et højere kompetenceniveau end i dag.

Inden for det samlede erhvervsuddannelsessystem skal det i fremtiden være lettere at sammensætte individuelle erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder. Individuelle uddannelser kan også, når nye behov opstår, i en overgangsperiode medvirke til at imødekomme krav fra arbejdsmarkedet om nye uddannelsesforløb inden for vækstområder.

Trindeling.

Det er afgørende, at erhvervsuddannelserne fremtidssikres på en sådan måde, at alle elevers potentialer udnyttes fuldt ud, at arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft dækkes, og at uddannelserne for den enkelte elev – ikke mindst elever med indvandrerbaggrund – bliver et forløb, der fører til beskæftigelse. For at kunne give tilbud til alle elever uanset deres individuelle forudsætninger, er erhvervsuddannelserne opdelt i trin, der hver for sig giver erhvervskompetence og har et modsvar på arbejdsmarkedet.

Der bør etableres en national kvalifikationsnøgle.

For at sikre at sådanne trin har et modsvar på arbejdsmarkedet, er det udvalgets opfattelse, at der bør igangsættes et arbejde, der etablerer en national kvalifikationsnøgle omfattende som minimum erhvervsrettede uddannelser til og med professionsbachelorområdet. Et sådant arbejde pågår for øjeblikket på de videregående uddannelsers område.

En national kvalifikationsnøgle skal korrespondere med den europæiske.

En national kvalifikationsnøgle bør udvikles, således at den korresponderer med den europæiske, som er under udvikling med henblik på at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked.

Det er tanken, at kommende og eksisterende erhvervsrettede uddannelser – herunder trin i uddannelserne – skal kunne indplaceres i forhold til den nationale kvalifikationsnøgle. Kvalifikationsnøglen bør derfor opbygges med et antal kompetencetrin, der afspejler kompetencebehovene på arbejdsmarkedet.

Kvalifikationsnøglen skal opbygges, så der fra hvert trin opnås kompetencer, der giver adgang til uddannelse på det næste trin.

Kvalifikationsnøglen bør opbygges, så der på hvert trin opnås kompetencer, der giver adgang til uddannelse på det næste trin. Derved opnås, at erhvervsuddannelserne bliver en tydelig adgangsvej til de videregående uddannelser, herunder at der er sammenhæng mellem de kompetencer, som opnås i erhvervsuddannelserne, og de krav, der stilles ved indgangen til de relevante videregående uddannelser.

Endvidere vil en sådan kvalifikationsnøgle bidrage til en mere enkel og overskuelig struktur i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Elevgruppen er meget forskellig sammensat.

Gruppen af unge, som forventes at skulle gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, er meget forskelligt sammensat, og elevgruppen spænder vidt. Nogle unge kommer for eksempel med god faglig basis og en uddannelsesaftale med en virksomhed, andre unge vil starte direkte ad den nye mesterlærevej, mens andre unge møder op uden de nødvendige faglige og sociale færdigheder fra grundskolen og kan have behov for grundlæggende afklaring om uddannelsesvalg. Derfor er brede, standardiserede grundforløb, der er ens for alle, ikke den rette løsning.

Skolerne skal i højere grad kunne tilrettelægge og udbyde særlige grundforløb.

Grundforløbet skal allerede i dag tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Dette skal fortsat være en afgørende præmis for erhvervsuddannelsernes grundforløb, men det er udvalgets opfattelse, at skolerne – i højere grad end det er tilfældet i dag – skal have mulighed for at kunne tilrettelægge og udbyde grundforløb, der imødekommer behovet for eksempelvis fast strukturerede forløb til grupper af unge, som har brug for stabile, sociale rammer om undervisningen eller eksempelvis særlige grundforløb for elever med en uddannelsesaftale, som efter et mål- og fagrettet grundforløb kan påbegynde hovedforløbet hurtigst muligt.

Skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre uddannelsestilbud skal samarbejde.

Især for gruppen af unge, der i dag ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at skolerne allerede i grundforløbet har øje for, hvorledes man tilrettelægger forløb, der imødekommer deres behov for særlige undervisningstilbud og tilrettelæggelsesformer, ligesom det er vigtigt, at skolerne indgår i samarbejde med andre skoleformer og Ungdommens Uddannelsesvejledning om at kvalificere overgangen til erhvervsuddannelse gennem for eksempel brobygningsforløb.

Muligheden for at udbyde og tilrettelægge særlige grundforløb vil således komplementere og udvide de øvrige forskellige indgangsmuligheder, der er til en erhvervsfaglig uddannelse.

Grundig kompetencevurdering i starten af grundforløbet.

Tilrettelæggelsen af grundforløb for den enkelte skal i fremtiden i højere grad ske på basis af en grundig kompetencevurdering ved starten af forløbet, så den enkelte dels kan få godskrevet allerede erhvervede formelle og uformelle kvalifikationer og kompetencer, dels kan få merit for tidligere gennemført uddannelse og endelig i højere grad om nødvendigt kan få mulighed for at afklare sig i forhold til et hensigtsmæssigt valg af uddannelse.

Eleverne skal fra starten mødes af et skole- og undervisningsmiljø, som giver dem oplevelsen af et socialt og fagligt tilhørsforhold, og herved opnå et tilhørsforhold til uddannelsen og faget.

Vekseluddannelsesprincippet indebærer praktikpladser.

Vekseluddannelsesprincippet bør som nævnt fastholdes som det helt dominerende inden for erhvervsuddannelserne. Princippet forudsætter, at den unge gennemfører en del af uddannelsen i en praktikplads i en virksomhed.

Arbejdsmarkedets parter har et stort ansvar.

Det følger heraf, at virksomhederne og arbejdsmarkedets parter har et meget betydeligt medansvar for uddannelserne – herunder for at der stilles tilstrækkeligt med praktikpladser til rådighed med henblik på at dække den forventede efterspørgsel på uddannet arbejdskraft og stille tilstrækkeligt med uddannelsesmuligheder til rådighed for de unge.

De unge skal være mobile.

De unge har på deres side ansvaret for at udvise tilstrækkelig faglig og geografisk mobilitet og søge over mod områder med forventede bedre praktikplads- og beskæftigelsesmuligheder, hvis praktikpladssøgningen inden for den først ønskede uddannelse viser sig forgæves.

Et tilstrækkeligt og mere gennemsigtigt udbud af praktikpladser på et mere fleksibelt praktikpladsmarked skal således udgøre krumtappen i en uddannelsesgaranti.

Ungdomsårgangenes størrelse vil øges mærkbart i de kommende ti år. Erfaringen er dog, at en demografisk betinget stigning i antallet af unge mindst bliver modsvaret af en tilsvarende stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Derfor bør den demografiske udvikling i sig selv ikke give anledning til yderligere indsatser.

Flere brancher og virksomheder skal oprette praktikpladser.

Derimod giver målsætningen, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, behov for en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten, blandt andet ved at frafaldet i praktiktiden begrænses, ved at flere brancheområder uddannelsesdækkes, samt ved at flere virksomheder – private som offentlige – i almindelighed deltager i løsning af uddannelsesopgaven. I dag er cirka 20 procent af virksomhederne under ét godkendt til at uddanne elever under erhvervsuddannelsesloven, og kun cirka halvdelen af disse har aktuelt elever. 90 procent af virksomhederne deltager således ikke i uddannelsen af eleverne. Udvalget finder behov for at se nærmere på baggrunden herfor.

Antallet af uddannelsesaftaler kan øges.

Udvalget mener, at der fortsat er et potentiale for at øge antallet af uddannelsesaftaler, så erhvervsuddannelserne kan yde et afgørende bidrag til at nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette forudsætter blandt andet øget ansvarliggørelse af og en klarere arbejdsdeling mellem virksomheder, brancheorganisationer og skoler.

Stadig behov for supplement til praktikpladser.

Det vil dog erfaringsmæssigt være nødvendigt at supplere praktikpladserne med andre tilbud. Dette kan som i dag være enkelte uddannelser, som gennemføres uden praktik i en virksomhed, samt skolepraktik i uddannelser med forventede gode beskæftigelsesmuligheder. Udviklingen på skolepraktikområdet fra slutningen af 1990’erne frem til 2003 har vist, at disse supplerende tilbud kan være med til at mod virke oprettelsen af praktikpladser. Derfor bør anvendelsen af disse supplerende tilbud løbende overvåges tæt med henblik på at modvirke utilsigtet brug fra virksomhedernes, elevernes og skolernes side, jævnfør flerårsaftalen om “Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik”, hvor det er aftalt, at målet for optagelse af elever i skolepraktik er 1.200 på grundlag af gennemført grundforløb. Udvalget finder i øvrigt, at der er behov for at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre skolepraktikordningen.

Samarbejdet mellem skole og virksomhed skal styrkes.

Flere unge skal i fremtiden som ovenfor begrundet påbegynde og afslutte en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at erhvervsuddannelserne er attraktive for både virksomheder og elever. Dette stiller ikke kun krav til skolernes tilrettelæggelse og organisering af undervisning, skolemiljøet i bred forstand, ledernes og lærernes kompetencer, antallet af praktikpladser med mere, men også til oplæringsmiljøet i de enkelte virksomheder.

Der skal indgås partnerskabsaftaler mellem den enkelte skole og virksomheder i lokalområdet.

Udvalget finder, at et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder indgår som et vigtigt element i indsatsen for at skabe attraktive erhvervsuddannelser. Der skal derfor gennem forskellige initiativer udvikles et mere dynamisk samspil mellem skoler og virksomheder. Udvalget finder, at en sådan indsats primært må tage sit udspring i det lokale samarbejde mellem den enkelte skole og virksomhed, men finder tillige, at et sådant samarbejde kan suppleres med brancheorienterede indsatser.

Et styrket samarbejde kan blandt andet ske ved, at der etableres såkaldte partnerskaber mellem skoler og virksomheder, hvor man gennem målrettede aftaler kan tiltrække og fastholde en større del af de unge.

Kompetenceudviklingen for ledere og lærere skal styrkes.

Et erhvervsuddannelsessystem, som skal leve op til de krav, der stilles for at følge med i den globale udvikling, og de udfordringer der følger heraf, kræver ledere og lærere med tilstrækkeligt høje faglige og pædagogiske undervisnings-, planlægnings- og vejledningskompetencer til at kunne formidle viden af høj faglighed og samtidig sikre formidlingen til elever med meget forskellige forudsætninger og motivation. Unge med indvandrerbaggrund udgør i denne forbindelse en særlig udfordring. -

Lærerne skal have solidt kendskab til den branche- og fagteknologiske udvikling.

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse skal være tidssvarende og medvirke til, at lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger ajourføres i forhold til nuværende krav og fremtidens udfordringer, ligesom lærerne skal have et solidt kendskab til den branche- og fagteknologiske udvikling. Kompetenceudviklingsindsatsen for ledere og lærere skal styrkes, og det forudsættes, at der tilrettelægges et forløb med de berørte parter, hvor en sådan indsats vil blive nærmere beskrevet og udviklet.

Særudtalelser.

Endvidere henvises til særudtalelser bagerst i rapporten.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen " Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne"
© Undervisningsministeriet 2006

Til sidens top