Eksempelkatalog

Grundskolen

Folkeskoler og frie grundskoler har en nøgleposition, når børn skal udvikle sig til demokratiske samfundsborgere. I undervisningen skal der foregå en systematisk indlæring af demokratiets formelle rammer og spilleregler, og i skolens daglige liv skal eleverne opbygge erfaringer med demokratiske samværsformer.

I folkeskolelovens § 1 fremgår det om folkeskolens formål:
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

I Lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 1, fremgår det, at skolerne efter deres formål og i hele deres virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende frihedsog menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Skolens hverdag skal være præget af en grundlæggende demokratisk tankegang. Det fremgår af formålsbestemmelserne for både folkeskolen og de frie grundskoler.

Det er et særkende ved dansk skolevæsen, at eleverne både lærer om demokrati og lærer at deltage i demokratiske samværsformer.

Lærere i historie og samfundsfag har en særlig forpligtelse til at undervise eleverne i, hvordan demokratiet er opbygget og fungerer. Det fremgår af slut- og trinmål i de to fag. Eleverne skal kende faresignalerne, hvis der rokkes ved demokratiske grundregler som ytringsfrihed, religionsfrihed osv.

Skolens hverdag skal være præget af en grundlæggende demokratisk tankegang. Det fremgår af formålsbestemmelserne for både folkeskolen og de frie grundskoler. Det betyder, at danske børn i løbet af deres skolegang bliver præsenteret for, at de både har rettigheder og pligter, når de er sammen med andre, og at de bliver klar over, at de har et medansvar for, at fællesskabet fungerer. De vil i løbet af deres skoletid opdage, at de har en høj grad af frihed, men at deres egen frihed i et vist omfang er begrænset af hensynet til andre mennesker. Demokratisk adfærd bygger på ligeværd og respekt for andre.

Det hører med til opdragelsen til demokrati, at eleverne oplever en skolehverdag, der giver plads til blandt andet social og kulturel forskellighed. Men også, at skolen håndhæver regler om disciplin og reagerer på ytringer og handlinger, der strider mod en demokratisk samværsform.

De følgende eksempler omhandler skoler, der har igangsat særlige projekter om demokrati og demokratiske værdier – ud over hvad der allerede forventes i de almene fag.

Eksemplerne omtaler blandt andet temauger, hvor der arbejdes med demokrati, menneskerettigheder, tolerance, ytringsfrihed og medborgerskab. Eksemplerne peger på, at medborgerskab og demokrati kan styrkes ved viden om demokratiets formelle rammer og gennem træning i at drøfte grundlæggende værdier i et mangfoldigt samfund.

Der er eksempler på skoler, som vægter elevernes medindflydelse på undervisningen, og som ønsker at styrke elevernes lyst til at ytre sig i forhold til både undervisning og skolens liv i øvrigt. Blandt andet er arbejdet med elevdemokrati gennem klassemøder og elevråd en oplagt øvelsesbane. Her er det vigtigt, at elevrådet fremstår som et reelt demokratisk organ, som hænger sammen med skolens daglige liv.

Det er en forudsætning for demokratisk debat, at der er nogle klare retningslinjer for dialogen, både i forhold til undervisningen og ikke mindst imellem eleverne indbyrdes. Nogle eksempler handler om at styrke det sociale liv i den enkelte klasse ved at udarbejde spilleregler for samværet. Begrebet respekt går igen – særligt i forbindelse med skolers konflikthåndtering og håndtering af ekstremistiske holdninger.

Kapitlet afrundes med et indlæg af skoleleder Palle Kristensen fra Søholtskolen i Brøndby Strand og skoleleder Henning Grønborg fra Bakkeskolen i Esbjerg. De to skoler lægger vægt på at lære eleverne om demokratiske omgangsformer. Værdigrundlag, rettigheder og pligter skal være tydelige, og integrationsopgaven har høj prioritet. Indlægget giver et eksempel på håndtering af ytringer og handlinger blandt eleverne, der bryder med grundlæggende principper som tolerance, respekt og ligeværd.

Regler og fagbeskrivelser

Folkeskolen
Folkeskolens formål findes i folkeskolelovens § 1.
Ved hver folkeskole (som har 5. eller højere klassetrin) har eleverne ret til at danne et elevråd. Skolens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ til det, jævnfør Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og ungdomsskolen.
Ifølge folkeskolelovens § 44 har skolebestyrelsen pligt til at fastsætte ordensregler for skolen. Formålet er at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel og indlæring, for børnenes undervisningsmiljø og for de ansattes arbejdsmiljø. I bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen er fastsat øvre rammer for indgreb over for elever, der overtræder skolens ordensregler. Det er skolelederens opgave – og ansvar – at gribe ind over for elever, der groft overtræder de vedtagne regler. På www.faellesmaal.uvm.dk findes beskrivelser af folkeskolens fag, herunder samfundsfag og historie.

Frie grundskoler
Formålet findes i Lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 1.
Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 1, skal frie grundskoler give undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Eksempler

Demokrati og kulturforståelse

DIA Privatskole i København

DIA Privatskole er en arabisk-islamisk friskole på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro i København. Af skolens formålsparagraf fremgår det, at skolen ønsker at skabe et venligt, men bestemt skolemiljø, der giver børn fra forskellige grene af samfundet og forskellige nationer mulighed for at vokse op og udvikle sig i fællesskab og få et positivt forhold til hinanden og det danske samfund.

For at styrke elevernes demokratiske opfattelse af at tilhøre det samfund, de lever i, og at få en forståelse for deres egen rolle og muligheder for at fungere i samfundet har skolen i 2006 besluttet at integrere denne målsætning i både den faglige og sociale undervisning på skolen.

På DIA Privatskole arbejdes ligeledes med debatfunktionen; hvordan man formelt fungerer i en forsamling eller gruppe af mennesker. For at fremme ansvarsforståelsen er der etableret et elevråd, der holder månedlige møder. De større børn fra elevrådet har blandt andet til opgave at assistere gårdvagterne i frikvartererne.

I februar 2006 afholdt DIA Privatskole en emneuge om demokrati med følgende temaer:

I indskolingen blev der arbejdet med teater/rollespil, hvor eleverne skulle agere små “familier”. Hvor børnene skulle have medbestemmelse i forskellige beslutninger, for eksempel hvor familien skulle holde sommerferie, eller hvordan det nye hus skulle indrettes. Om fredagen spillede børnene disse “teaterstykker” for forældrene. Generelt var indskolingens forældre meget tilfredse med emneugen.

På mellemtrinnet blev der for eksempel arbejdet med interview af elever og lærere for at lave en skoleavis, hvor elever og lærere gav deres meninger til kende med hensyn til forbedringer af skolens miljø. Eleverne var også til rundvisning på Christiansborg og udviste dybt engagement.

I udskolingen blev der dannet “politiske partier”. Eleverne skulle i grupper skabe et parti og markedsføre sig selv for de andre elever i udskolingen. Dernæst blev der afholdt “valg” i klasserne. Skolen havde også inviteret lokalpolitikeren Peter Schlüter til debat med eleverne. Stemningen i salen var god, og eleverne var meget spørgelystne.

Skolen oplever, at emneugen har givet skolens elever bevidsthed om, at man som enkeltperson kan opnå indflydelse og ansvar i samfundet, hvis man lever op til nogle demokratiske spilleregler.

Venskabsklasser:
DIA Privatskole anser det for at være meget vigtigt, at eleverne oplever en interaktion med lokalsamfundet og resten af landet. Den har derfor skabt kontakter til andre skoler og fået venskabsklasser på for eksempel Ollerup Friskole, Carolineskolen og Bordings Friskole (skolen har uden held forsøgt at få kontakt til venskabsklasser på folkeskoler).

Da to 4. klasser fra DIA Privatskole og Ollerup Friskole mødtes, blev tiden blandt andet brugt til at snakke om forskelle og ligheder i dagligdagen i børnenes forskellige familier. Da to 7. klasser fra samme skoler mødtes, var ytringsfrihed på programmet.

Både målsætning og værktøj vil løbende blive evalueret af skolens ansatte og af eleverne i samarbejde med deres lærere. Skolens formålsparagraf om demokrati integreres i konkrete mål for alle klassetrin inden udgangen af 2006.

Ungdomsparlamentet

Fuglsanggårdsskolen i Virum

Erfaringer med, at skolebørn kan finde det kedeligt at beskæftige sig med demokrati og politik, førte til, at en gruppe lærere på Fuglsanggårdsskolen i Virum besluttede sig for at lade en klasse medvirke i en konkurrence om at deltage i Ungdomsparlamentet i Folketinget i april 2005.

Man deltager i konkurrencen om at deltage i Folketingets Ungdomsparlament, som gennemføres hvert andet år, ved at udarbejde et lovforslag. Det vil sige, at der er en optaktsfase på skolen, hvor elever i grupper af tre vælger et parti og en mærkesag. På Fuglsanggårdsskolen forberedte eleverne en valgtale, udarbejdede valgplakater og indspillede videospot. Man anvender et undervisningsmateriale fra Folketingets Informationsafdeling, og på baggrund af de indsendte lovforslag vælger Folketinget 60 af de indsendte forslag. Tre elever fra hver af de klasser, hvis forslag bliver udvalgt, bliver inviteret til at deltage. I alt 178 elever kan på den måde blive medlemmer af Ungdomsparlamentet. Medlem nummer 179 er Folketingets formand, som leder mødet. Mødet foregår i Folketingssalen.

Elevernes lovforslag gik ud på, at alle elever skulle have computer. I forberedelsen af lovforslaget indgik eksempelvis beregning af, hvor mange skolebørn og dermed computere det drejede sig om, kontakt til computerproducenter som DELL og IBM mv.

Projektarbejdet blev understøttet af, at Fuglsanggårdsskolen er en fleksibel skole, hvilket gør det muligt at inddrage flere lærere – og dermed flere faglige kompetencer – og at organisere undervisningen på en måde, så man kan koncentrere sig om projektet i en periode.

Lærerne vurderer efterfølgende, at undervisningen har givet eleverne en helt anderledes og adrenalinpræget oplevelse, hvilket gør, at eleverne har langt bedre forståelse for politiske emner. Debatlysten er også øget, og lærerne finder, at det er blevet meget lettere at lægge politiske synsvinkler ned over stoffet. Eksempelvis har eleverne i senere projektarbejde ikke holdt sig tilbage i forhold til at kontakte lokalpolitikere. Det tyder på en helt anderledes åbenhed over for det politiske system.

Ud over Ungdomsparlamentet tilbyder Folketinget også “Politiker for en dag”, som er et tilbud om et besøg i Besøgscentret i kælderen under Christiansborg. Det er et avanceret rollespil, som foregår i en miniversion af det rigtige Folketing, komplet med Folketingssal, Vandrehal, udvalgsværelser og medlemskontorer.

Yderligere information: Man kan læse mere om Folketingets tilbud til folkeskolens ældste klasser på Folketingets Børne- og Ungdomsportal, www.ungtinget.dk.

Demokratisk dannelse

Marie Jørgensens Skole i Odense

Marie Jørgensens Skole, en fri grundskole i Odense, har oprettet faget Dannelse til Demokrati, efter at skolen og skolens bestyrelse gennem flere år har arbejdet med værdier. Det blev diskuteret, at normdannelse hos børn og unge i dag ikke er et samlet sæt af værdier, der overføres fra generation til generation. I stedet konstrueres tilværelsen ud fra valg i situationen og dermed ofte løsrevet fra et overordnet værdisæt.

Blandt andet for at ruste eleverne til de mange valg besluttede skolen at opbygge et dannelsesfag, som kom til at hedde Dannelse til Demokrati. I det fag skal børnene lære at danne deres egen opfattelse, samtidig med at de skal have respekt for, at andre gør det anderledes. Indholdet er holdningsbearbejdende i alderssvarende sammenhæng med en lektion om ugen fra børnehaveklasse til 10. årgang.

Faget er et samtalefag, hvor værdier bearbejdes, og holdninger dannes og afprøves med læreren som den styrende. Og læreren er forpligtet til at melde egne holdninger ud!

Et eksempel

4. klasse arbejder med overordnede emner som: Klassens trivsel, fællesskab, begrebet demokrati, moral- og værdibegreber, konfliktmægling og drenge- og pigeroller i hjem, skole og samfund.

Eleverne diskuterer i nogle timer klasseregler. Der udpeges en ordstyrer og en referent blandt eleverne. Fælles ønsker og problemer diskuteres i gruppearbejde og i klassen, blandt andet oprydning og lektiecafé. Indimellem sætter ordstyreren spørgsmål til afstemning i klassen ved håndsoprækning. Referenten nedfælder alle beslutninger, som der på forskellig vis følges op på.

Der er udarbejdet en læseplan for faget, som evalueres og revideres hvert år. Faget evalueres i øjeblikket blandt lærere og elever. Forældrene, der også har modtaget faget med stor interesse og fundet det nyskabende, vil ligeledes blive inddraget.

Eleverne er engagerede i faget og vil gerne bidrage. De får bearbejdet holdninger og vendt forståelser. De bringer disse samtaler med hjem. Og eleverne bliver bedre i stand til at håndtere en kompleks verden.

Yderligere information:
Læseplanen for faget Dannelse til Demokrati ligger på skolens websted. Vi bestemmer også. Artikel i bladet Frie Grundskoler, juni 2005.

Demokrati i skolesammenhæng

Carolineskolen, Østerbro i København

På Carolineskolen, som er en jødisk privatskole på Ydre Østerbro i København, har man en målsætning om, at eleverne skal lære at tro på sig selv og give udtryk for egne meninger samt lære medbestemmelse og medansvar gennem arbejdet i klassen og i elevrådet. Derfor besluttede skolen i 2001 sig for at udvikle et skriftligt grundlag for, hvordan man kunne arbejde med målsætningen på de forskellige klassetrin.

Carolineskolen har udarbejdet en samlet målformulering for arbejdet med demokrati på de enkelte klassetrin. Skolens 15 lærere udarbejdede målformuleringen i tre grupper efter et oplæg fra skolens viceinspektør. Udgangspunktet for beskrivelsen er, at man fastslår: 1. At demokrati er en livsform – en måde at være sammen på. 2. At demokrati kræver frihed og ansvar for egne valg. 3. At demokrati forudsætter viden. Det fører til disse overordnede mål:

Hvordan opdrager vi eleverne til demokratiet?

1. Ved at fokusere på en livsform: Samtalen er central.

Der arbejdes i alle klasser med den sociale udvikling. Eleverne skal lære at:

• Tage ansvar for sig selv
• Løse egne konflikter
• Indgå i et konstruktivt og forpligtende fællesskab
• Træffe fælles beslutninger og forstå nødvendigheden af at være loyal over for disse
• Forstå, at der stilles forskellige krav i forhold til den enkeltes sociale modenhed.

2. Gennem en arbejdsmetode: Medbestemmelse.

Der arbejdes med at inddrage elevernes ideer og ønsker i undervisningen. Eleverne skal lære at:

• Opstille egne og fælles mål
• Forholde sig ansvarligt og konstruktivt til de opstillede mål
• Indgå i planlægningen af undervisningen
• Arbejde mål- og projektorienteret
• Evaluere egne og fælles aktiviteter.

3. Ved at arbejde med et emne: Demokrati som styreform i samfundet.

Der arbejdes med, at eleverne skal have kendskab til de muligheder og forpligtelser, man har som borger i et demokratisk samfund. Eleverne skal lære:

• Hvordan demokratiet i Danmark er opbygget og fungerer
• Hvilke rettigheder og pligter demokratiet opstiller
• Hvordan man selv kan øve indflydelse
• Hvordan man arbejder konstruktivt i elevrådet.

Der er formuleret konkrete mål på tre niveauer: A: Børnehaveklasse, 1. og 2. klasse; B: 3., 4., 5. og 6. klasse; C: 7., 8. og 9. klasse.

Målformuleringen har medvirket til, at elevmedindflydelse er blevet en aktiv del af skolens kultur. Skolen aflæser resultatet af indsatsen på elevernes evne til at indgå i diskussioner. Og det er vurderingen, at eleverne er blevet rigtig gode til at diskutere.

Yderligere information:
Mål for undervisningen i demokrati på de tre niveauer er omtalt på skolens websted under “Demokrati”.

Uddannelse til medborgerskab

Stevnsgade Skole og Sjællandsgade Skole, Nørrebro i København

En udbredt langvarig oplevelse af, at en mindre gruppe elever udtrykte en konfliktpræget holdning til skolen og lokalsamfundet, og hvor lærerne oplevede en tendens til udvikling af en modborgerskabskultur, førte til, at lærerne på Stevnsgade og Sjællandsgade skoler besluttede sig for at bryde den negative udvikling. I stedet har skolerne fået mulighed for at igangsætte et forløb (et pilotprojekt), der skal styrke oplevelsen af fællesskab, medejerskab og inklusion og udvikle en medborgerskabskultur.

Ambitionen med projektet er dels at bryde den negative atmosfære, som blandt andet giver sig udtryk i nedsættende sprogbrug, mobning og manglende respekt, dels at modvirke elevflugt fra skolen. Hensigten er at skabe en skole, som både nu og i fremtiden repræsenterer og rummer lokalområdets meget forskellige børn, og som sætter medborgerskabet i centrum med fokus på og udgangspunkt i alle de menneskelige ressourcer, som skolen rummer.

Medborgerskabspædagogikken funderes på konkrete erfaringer med, hvordan man arbejder anerkendende med de emner og praksisser, som medborgerskabet omfatter.

Ved den årlige medborgerskabsuge arbejdes der med aspekter af medborgerskab; emner som mangfoldighed, konfliktløsning, menneske- og børnerettigheder, pligter, kulturforskelle, minoriteters forhold, identitet mv.

Indtil videre er nedenstående faste temaer aftalt for de enkelte årgange. Derudover indarbejdes medborgerskabstematikken i alle elementer af lærernes årsplaner. Ideen er, at eleverne gennem skoleforløbet kommer igennem samtlige temaer, og at de ved afslutningen modtager et medborgercertifikat.

Indskolingen (Børnehaveklasse-3. klasse)

Regler og pligter i skolen og familien
Mobning og empati
Tolerance – over for “det anderledes”
Respekt – omgangstone og sprogbrug

Mellemtrin (4.-7. klasse)

Fællesskab (“enshed og forskellighed”)
Konfliktløsning
Kulturforståelse
Deltagelse i demokratiet
Førstehjælp

Udskolingen (8.-10. klasse)

Grundloven
Demokratiske principper
Værdier, normer og kultur
Racisme og totalitarisme
Ligestilling, ligebehandling og ikke-diskriminering
Børns rettigheder
Børns levevilkår
Menneskerettigheder

Yderligere information:
Projektet løber fra 2005-2007. Materiale vil blive lagt på skolernes websteder.

Sokratiske dialoggrupper

Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO), Nørrebro i København

På Heimdalsgades Overbygningsskole (HGO) på Nørrebro i København igangsatte man i 2002 et treårigt forsøgsprojekt med Sokratiske dialoggrupper. Baggrunden var, at skolen netop var startet som forsøgsskole med projektorganisering og elevmedindflydelse som de bærende elementer. På den baggrund bliver undervisningen i stort omfang organiseret tematisk med vægt på opøvelse i personlig stillingtagen og argumentation. Det betyder, at værdier og værdiforskelle i stort omfang kommer i spil. Der var derfor et stort behov for at skabe et rum for drøftelse af værdier og holdninger.

Den sokratiske dialoggruppe er en etisk samtalekultur, hvor man umiddelbart tager udgangspunkt i egne erfaringer og konstateringen af forskellige kultursyn, men hvor målet er at nå frem til “et undersøgende fællesskab”, der når ud over, hvad den enkelte person eller kultur måtte mene. Der afsættes 21/2 dag, spredt ud over en uge, til et dialogforløb. Der tages udgangspunkt i nogle grundlæggende regler.

Regler eller filosofiske dyder:

• Tænk selv!
• Tænk åbent og eksistentielt
• Tænk sammen og i forlængelse af hinanden
• Lyt, vis tillid, og vær tålmodig
• Sæt dig selv på spil – spørg til egne antagelser
• Stræb efter enighed, eller begrund uenighed
• Hjælp hinanden med at holde den røde tråd.

Det er ikke tilladt at inddrage ydre autoriteter i argumentationen. Eleverne foreslår spørgsmål til undersøgelse, eksempelvis “Hvad er tro?”, “Hvad er godt venskab?”, “Hvad er kærlighed?”, “Hvad er god opdragelse?”. Man vælger det spørgsmål, som har mest tyngde for de fleste. Hvis der ikke umiddelbart kan opnås enighed, foretages der afstemning.

Metoden i den Sokratiske dialoggruppe kan kort opsummeres i fem trin:

1. Spørgsmål. Først stilles et spørgsmål, som danner udgangspunkt og fokus for den videre dialog og argumentation i gruppen.
2. Hovedeksemplet. Hver enkelt deltager præsenterer et eksempel fra sit liv, der illustrerer, hvad han eller hun forbinder med spørgsmålet. Ud fra disse eksempler skal gruppen blive enig om et hovedeksempel som det, der bedst illustrerer det spørgsmål, man ønsker at undersøge.
3. Hovedudsagnet. Gruppen drøfter, hvilket udsagn den på baggrund af det valgte eksempel kan give med hensyn til den behandlede problematik.
4. Regler. Med udgangspunkt i dette udsagn undersøger gruppen de grundantagelser, værdier og implicitte kriterier, som har bestemt, at den har valgt netop dette eksempel. Undervejs vil hovedudsagnet blive reformuleret.
5. Principper. Udsagnets gyldighed afprøves ikke bare over for det oprindelige hovedeksempel, men også over for de øvrige eksempler, som deltagerne oprindeligt stillede. Det drøftes, om udsagnet kan formuleres endnu mere alment og principielt.

Ud over eleverne deltager en facilitator og en observatør, som skal hjælpe med til at bringe processen fremad.

På en skole med mange nationaliteter har metoden været medvirkende til, at eleverne har lært noget om hinanden på tværs af kulturer og har fået adgang til en forståelse af andre menneskers opfattelser, og dermed har de fået indsigt i noget, de ellers ikke ville få indsigt i. Samtidig bliver metoden også opfattet som et tilbud om at drøfte de tunge spørgsmål, som man tænker på, men som man som ung ofte er for blufærdig til at tage op. Reglerne giver metoden en altafgørende legitimitet.

Yderligere information:
Finn Thorbjørn Hansen: Sokratisk citizenship. Om etisk og demokratisk dannelse på multietniske skoler. I Uddannelse nr. 8, 2002. Udgivet af Undervisningsministeriet.

Opdragelse til demokrati – styrk elevrådet

Abildgårdskolen i Odense

Uddannelse til demokrati kan blandt andet foregå gennem elevrådet. Elevrådet giver mulighed for i praksis at arbejde med de demokratiske processer. På Abildgårdskolen i Odense har man i de seneste år forsøgt at styrke demokratiet ved at styrke elevrådet. Udgangspunktet var, at skolen ønskede at tage formålet med undervisning i demokrati alvorligt, og at eleverne ønskede at få lidt flere elevrådsmøder og at få indflydelse på nogle af skolens forhold.

Frem til 2003 var det kontaktlæreren, der havde rollen som mødeindkalder, dagsordensætter, mødeleder og referent. Herefter valgte elevrådet, at det skulle være elevrådsformanden og næstformanden, der skulle have disse opgaver. Men da formand og næstformand gik i 9. klasse, havde de fra årsskiftet ikke den nødvendige tid til arbejdet, og man besluttede derfor, at rollerne skulle gå på skift blandt alle elevrådets medlemmer. Det betyder, at kontaktlæreren i højere grad bliver en coach, der kan gribe til timeout, hvis han skønner, der er behov for det.

Samtidig har det været vigtigt at finde nogle emner, hvor eleverne kan få succesoplevelser og demonstrere handlekraft over for sig selv, kammeraterne og skolen. I 2004 drejede det sig om afholdelse af et venskabsfodboldstævne og i skoleåret 2005-06 om at inddrage elevrådet i udarbejdelse af skolens undervisningsmiljørapport. Det handler således ikke kun om at opdrage eleverne til demokrati, men også om, at de gennem elevrådet varetager deres interesser. Et vellykket elevrådsarbejde afhænger af, at elevrådsarbejdet ikke bliver en ø i skolen, men en integreret del af et demokratisk arbejde, der gennemtrænger hele skolekulturen.

Skolen tager eleverne som demokratiske medspillere alvorligt, ved at de fra små regelmæssigt trænes i at tale sammen om fælles sager. I indskolingen kan det for eksempel være trin for trin-træningen. Længere oppe er det klassens trivsel, hvor det er vigtigt, at klassens tid forstås og tages alvorligt som timen, hvor der identificeres sager, der vedrører den enkeltes og den fælles trivsel, også kaldet klassens undervisningsmiljø. I klassens tid får eleverne formel træning i på skift at lede møderne, at tage referat samt at forberede møderne og at efterbehandle dem.

Det er skolens erfaring, at det ikke er nok, at kontaktlæreren er tændt, og at skolens leder er positiv. Det skal trænes formelt og regelmæssigt og nok mere i en flerkulturel sammenhæng. Ellers bliver det uformelle former, der overtager.

Forløbet er evalueret, fordi det indgår i et forskningsog udviklingsprojekt, som medarbejdere ved CVU Fyn/Odense Seminarium har gennemført. I den forbindelse vurderes det, at eleverne i højere grad lytter, taler efter tur og er opmærksomme, når der konkluderes. Endvidere har elevrådet besluttet, at kun én af de to, formand/næstformand, må komme fra 9. klasse, og at denne person i givet tilfælde er på valg i januar.

På lærermøderne er elevrådet på som fast orienteringspunkt, og cirka hver tredje måned er det på som diskussionspunkt. Et godt elevrådsarbejde kræver opbakning fra samtlige lærere.

Yderligere information:
Der er udarbejdet en redskabsliste til elevrådsarbejdet, som kan hentes på skolens websted. Om modsætningen mellem lærere og elevers opfattelse af elevrådsarbejdet kan man læse i Jens Peter Christiansen og Stefan Ting Grafs artikel, Elevråd – en enestående mulighed, på www.folkeskolen.dk.

Klassemøde – en mulighed for bedre forståelse af demokratiske processer

Vestre Skole i Odense

På Vestre Skole i Odense har en lærer regelmæssigt afholdt klassemøder i sin klasse, fra eleverne var helt små. Ideen opstod, fordi det var en såkaldt vanskelig klasse. Oprindelig blev klassemøderne gennemført 100 procent lærerstyret, men i forbindelse med et demokratiprojekt besluttede læreren at lade eleverne i højere grad selv gennemføre deres egne møder. Det gjorde de med held fra 6. klasse og fremefter.

Klassemøderne er blevet gennemført to gange om ugen af et kvarters varighed. Mødet har en klar og præcis form. Ved hvert møde fordeles rollerne som ordstyrer, referent og “politibetjent”. Den sidste rolle – som primært handler om at holde øje med, om talerækken bliver overholdt, om eleverne taler pænt til hinanden, eller om at vurdere, om der skal holdes timeout i forhold til processen – er indtil videre varetaget af læreren.

Ideen er, at eleverne selv kan ønske problemer taget op, og at de selv skal arbejde sig frem til en mulig løsning af problemerne. I klassen er der en liste, hvorpå man kan skrive forslag til emner, og ved klassemødet må den elev, der har foreslået emnet, selv kort redegøre for det. I det omfang klassen ikke selv suverænt kan løse problemet, oplyser læreren om rammerne, eksempelvis hvis det angår skolens regler. Interpersonelle konflikter holdes uden for klassemødet, men søges i stedet løst med læreren som mediator.

Det er erfaringen, at denne metode har været medvirkende til at skabe et bedre miljø i klassen, og at det er bemærkelsesværdigt, at især de stille elever og de tosprogede elever er kommet til orde. Det har også givet klassen et samlet initiativ. Det viste sig blandt andet, da klassen efter en pause med klassemøderne selv ønskede dem genoptaget, fordi der var opstået nogle nye problemer, som de ønskede løst. I det hele taget faldt antallet af konflikter på baggrund af den gensidige forståelse, der blev udviklet i klassens offentlige rum.

I forhold til diskussion af politiske emner – eksempelvis diskussion i faget historie om en eventuel nedsættelse af valgalderen – har det også vist sig, at eleverne har udviklet en bedre politisk forståelse af partiernes synspunkter.

Forsøget med at inddrage eleverne i styringen af klassemøderne er blevet evalueret, da forløbet indgår som en del af et større forsknings- og udviklingsprojekt, som medarbejdere ved CVU Fyn/Odense Seminarium har gennemført.

Yderligere information:
Jens Peter Christiansen og Stefan Ting Grafs artikel, Klassemødet – demokratisk konfliktløsning og udvikling af fællesskab, på www.folkeskolen.dk og i tidsskriftet Unge Pædagoger nr. 4/5, 2005.

En mobningsfri skole, der skaber muligheder…

Vejlby Skole i Århus

I april 1999 erklærede Vejlby Skole sig som en mobningsfri skole. Baggrunden var en henvendelse fra skolens elevråd. Siden da har det været skolens officielle holdning, at man ikke vil acceptere mobning. At man standser mobning, når man ser det, og at man udvikler redskaber til at gøre det med. Det har været vigtigt for skolen at se indsatsen over for mobning i sammenhæng med andre tiltag, for eksempel ro i klassen og udvikling af den rummelige skole.

At skolen er erklæret mobningsfri, er ikke det samme som, at der ikke finder mobning sted, men at der konsekvent bliver slået ned på den, hver gang den dukker op. Da der både findes en plan for forebyggelse og en handlingsplan for, hvad man skal gøre, når mobning forekommer, ved lærerne, hvordan de skal håndtere tingene.

Efterhånden har skolen udviklet en lang række redskaber, som skal støtte den vigtige forebyggende indsats:

Man har indlagt social læring i skemaet, hvilket betyder, at alle lærere er forpligtet til at arbejde med social læring. Det foregår i klassens tid. Man har en værktøjskasse med redskaber, der er udarbejdet til arbejdet med elevernes sociale kompetencer. Værktøjskassen er en kommenteret oversigt over forskellige materialer, der kan bruges i indsatsen mod mobning i indskolingen, på mellemtrinnet, på det ældste trin og for alle klassetrin.

I hver klasse bliver der udarbejdet et sæt spilleregler for god opførsel. De tages op til revision én gang hvert år. Man har et venskabsklassesystem, der går ud på, at en 0. klasse er venskabsklasse med en 5. klasse og en 1. klasse med en 6. klasse og så fremdeles, som sikrer, at de små elever altid har venner blandt de store.

Endelig har man oprettet et Antimobningsråd, AMOR, der består af to repræsentanter fra hver af de store klasser (fra 6. og opefter), og som har til opgave at holde kontakt med de små klasser. Rådet mødes med den lærer, der fungerer som tovholder på indsatsen, én gang om måneden, og eventuelle problemer – både i de små og i de store klasser – rapporteres her. Disse elever er ofte også med til arrangementer uden for skolen, således at de bliver udfordret på mange måder.

Det andet ben er den handlingsplan, som træder i funktion, når der opstår mobning. Den har fire trin:

• Først tager AKT-læreren (Adfærd, Kontakt, Trivsel) en samtale med de involverede parter. Det er en systematisk opbygget samtale, som fungerer meget effektivt. De fleste sager afsluttes på det niveau.
• Næste trin er at inddrage klassen på en måde, hvor reaktioner på mobningen aftales. Det er vigtigt, at der både sættes ord og handling på. Kun enkelte sager når til dette niveau.
• Tredje trin er at inddrage forældrene aktivt i løsningen af problemet. Det foregår på skolens kontor.
• Fjerde trin er at overgive sagen til de sociale myndigheder. De to sidste trin har endnu ikke været anvendt.

En AKT-lærer er udpeget som tovholder for indsatsen og sørger for, at hele skolen fastholdes på sporet. Det har også vist sig, at det er nødvendigt, at man hele tiden tager indsatsen op til revision. Som løbende evaluering af indsatsen gennemfører skolen én gang om året en mobningsundersøgelse, baseret på et spørgeskema, som Børnerådet har udarbejdet. Denne undersøgelse kan på empirisk basis afdække, i hvilket omfang indsatsen bærer frugt.

Århus Kommune vedtog i 2002 en skolepolitik, der sikrer alle børn en tryg hverdag: Det hedder, at alle børn skal opleve, at skolen er et sted, der fremmer fællesskab og beskytter dem mod mobning og andre former for krænkelser. I 2003 udarbejdede Århus Kommune en værktøjsmappe mod mobning. Den indeholder forskelligt materiale, blandt andet inspiration til udarbejdelse af handle- og beredskabsplan og inspiration til aktiviteter og undervisning.

Yderligere information:
På Vejlby Skoles websted ligger blandt andet en statusredegørelse og værktøjskassen. Århus Kommunes værktøjsmappe ligger på: www.aarhuskommune.dk

Skolen for alle elever i skoledistriktet

Bakkeskolen i Esbjerg

På Bakkeskolen i Esbjerg har man taget udgangspunkt i en kommunal beslutning om, at alle skoler skal arbejde med den inkluderende skole. Visionen er en inkluderende skole, hvor alle elever har en værdi, og den lokale skole tilgodeser de forskellige elever, der bor i skolens lokalområde. Skolen har derfor været inde i en proces, hvor undervisningsbegrebet for elever med særlige behov blev udvidet, og hvor man har måttet ændre organiseringen af undervisningen for at opnå målet.

I implementeringen af arbejdet med den inkluderende skole har det været et mål at ændre organisationen, så den enkelte klasse og den enkelte elev møder et mindre antal lærere. For at styrke fagligheden organiseres der årgangsteam, fagteam og en række videncentre, som har opgaver i forhold til årgangsteam. Det er årgangsteamet, der leverer skolens kerneydelse, undervisning. Det er ansvarligt for al undervisning, inklusive specialundervisning og dansk som andetsprog, idet det er et krav, at dansk som andetsprog er en dimension i al undervisning. Lærerne skal ud til eleverne og ikke omvendt. Alle ressourcer ligger i årgangsteamet, og det organiserer selv undervisningen fleksibelt i forhold til elevernes behov – med brug af undervisningsdifferentiering og skiftende holddannelser.

Det betyder også, at videncentrenes faglige ressourcer er til stede i årgangsteamet, samtidig med at videncentret har til opgave at tage initiativ til udvikling og gennemførelse af centrale initiativer. Dertil kommer, at skolen arbejder med fleksible personressourcer, som gør, at de enkelte team kan beslutte at allokere lærerressourcer på tværs af de enkelte årgangsteam, såfremt der måtte være behov for det, og at ressourcerne skævdeles til fordel for tidlig og forebyggende indsats.

Videncentre:

• Helhedsskole
• Sprogcenter
• Støttecenter
• Specialklassecenter
• Vejledningscenter
• Pædagogisk servicecenter
• Specialcenter med AKT-team
• Pædagogisk team
• Tværfagligt team
• Administration
• Service
• Ledelse.

Der satses massivt på, at eleverne skal beherske dansk, og der er konstant fokus på læseindlæring. Der er etableret fagteam for samtlige fag, hvor fagspecifikke temaer og fagdidaktikken er i centrum, og hvor der er særligt fokus på evaluering. Teamet fastsætter mål for årets indsats, som det evaluerer i løbet af året. Evalueringen sker skriftligt og systematisk – og der følges op.

For at indfri målsætningen om at fastholde skoledistriktets børn afholdes der hvert år et orienterende møde for de kommende forældre. Her orienterer både skolens ledelse og forældrerepræsentanter om skolen. Skolen kan konstatere, at et stigende antal forældre fra skoledistriktet nu vælger Bakkeskolen. I øvrigt evalueres indsatsen én gang om året af det pædagogiske team. Sidst blev det gennemført ved en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne. Derudover kan det konstateres, at trækket på skolens hærværkskonto er meget lavt, hvilket indikerer, at eleverne føler, det er deres skole.

Selv om der er lagt op til en kraftig udvidelse af rummeligheden, er det forventningen, at cirka fem til seks procent af eleverne fortsat vil skulle have specialundervisning. Men de visiteres først dertil, når det er konstateret, at de forebyggende tiltag er afprøvet og fundet utilstrækkelige. Over for politikerne advarer skolen mod inklusionsfælden, som opstår, såfremt ressourcer og kompetencer ikke følger med.

Yderligere information:
Henning Grønborg: Udfordringer i klasselokalet. Tidsskriftet Uddannelse nr. 7, 2005. Udgivet af Undervisningsministeriet.

Takt og Tone

Bryndum skole i Esbjerg

I forlængelse af at Esbjerg Kommune i sin skolepolitik for 2005-2008 har opstillet en vision om udvikling af en “demokratikultur” på kommunens skoler, har man fra skoleåret 2005-06 på Bryndum Skole indledt projektet Takt og Tone. Projektet er blevet forberedt af en arbejdsgruppe med inddragelse af pædagogisk råd og SISU (Sikkerheds- og samarbejdsudvalget – “medudvalget”) og endeligt godkendt af skolebestyrelsen.

Det nye skoleår indledes med, at man i den første uge i samtlige klasser drøfter og udfærdiger et sæt spilleregler for klassen, som hænges op uden for klasseværelset. Disse vil fremover fungere som udgangspunkt for eventuelle diskussioner. I august og september afholdes der forældremøder, hvor skolelederen præsenterer projektet for forældrene, og hvor alle opfordres til at bakke skolen op.

Alle forældre modtager en folder med retningslinjer for, hvordan man agerer på skolen:

På Bryndum Skole:

• Passer vi på hinanden, så alle har mulighed for at trives og udvikle sig bedst muligt.
• Taler vi et ordentligt sprog til hinanden, så alle kan føle sig trygge og værdsatte.
• Møder vi til tiden, er velforberedte og har pakket tasken med de nødvendige ting til skoledagen.
• Holder vi orden og passer på tingene, så skoledagen fungerer.
• Er vi opmærksomme på signaler, vi udsender, og har tøj på, der passer til en arbejdsdag.

Ligeledes er det kendt, at urimelig opførsel ikke tolereres, for eksempel elever, der bevidst ødelægger og forstyrrer undervisningen, er truende eller har en voldelig adfærd, bruger groft og nedladende sprog eller adfærd over for kammerater eller personale eller laver hærværk mod skolens inventar og bygninger. Såfremt dette ikke overholdes, kontaktes forældrene med henblik på at udarbejde en konkret handleplan for deres barn. For større børn kan det betyde bortvisning fra skolen.

Skolen har forberedt projektet ved blandt andet at afholde en kursusdag for personalet med henblik på at få personalet til at trække på samme hammel på trods af forskellige tolerancetærskler og på at sikre, at alle medarbejdere har et fælles ansvar over for de fælles beslutninger og opgaver, samt at de bliver bedre til at kommunikere med hinanden om fastholdelse af de fælles beslutninger.

Yderligere information:
Folderen Takt og tone på Bryndum Skole kan hentes på skolens websted.

Den gode klasse

Valhøj Skole i Rødovre

Respekt er et meget brugt ord i folkeskolen. Det kan betegne elevernes ønske om at have et ukrænkeligt rum omkring sig – også selv om det ikke drejer sig om specielt belastede klasser. Derfor besluttede klasselærerne for en 6. klasse på Valhøj Skole i Rødovre sig for at indlægge konflikthåndteringskurset Hvornår er nok, nok i undervisningen.

Det er utrolig vigtigt, at man som lærer er opmærksom på det sociale samspil i klassen. Men det kan være svært for alle i det daglige at løse op for de indlærte roller. Derfor kan et konflikthåndteringskursus være et godt redskab til at få nogle andre øjne på det gammelkendte. Kurset drejer sig om at få eleverne til at give bedre udtryk for deres følelser og at sige fra over for bemærkninger eller handlinger, der overskrider den enkeltes grænser. Det sker, ved at eleverne på kurset agerer nogle andre personer end dem selv.

Således fokuseres der på mekanismerne og ikke på den enkelte, og eleverne lærer at sætte ord på deres følelser.

For 6. klasse på Valhøj Skole betød kurset, at de fik en fælles referenceramme, som de tit vendte tilbage til i tiden efter kurset. Det har afstedkommet et sæt fælles spilleregler om at lytte efter og ikke at afbryde, når andre taler, en bedre orden i klassen, som betyder, at affald kommer i skraldespanden, stolene sættes op mv., og at man i klassens tid taler om det, når nogle elever eksempelvis har følt sig overdrevent kommenteret af andre.

Fokuseringen på roller betyder også, at læreren synes, at det i forhold til eleverne er blevet tydeligere, at hendes rolle er at være faglig og i den forstand at “være efter” eleverne.

Der skal hele tiden holdes gang i “den gode klasse”, men kurset har givet redskaber til at fastholde fokus, og ikke mindst har læreren i forhold til eleverne fået et mandat til hele tiden at tage det op.

Yderligere information:
Information om konflikthåndteringskurset Hvornår er nok, nok kan hentes på webstedet:
www.inet-spf.dk

Udvikling af et respektfuldt, hjælpsomt og nuanceret sprog

Hellig Kors Skole i København

Der har i de senere år været fokus på ændringer i skolebørns sprogbrug. De taler hårdere til hinanden og bruger udtryk, der kan opfattes som meget nedværdigende. På Hellig Kors Skole på Nørrebro i København har man også konstateret denne udvikling og derfor besluttet sig for at gøre noget ved det.

Skolen har i stigende grad oplevet, at konflikter med unge i skolen er knyttet sammen med konflikter ude i den store verden, og at flere tosprogede unge giver udtryk for vrede over uretfærdig behandling, diskriminerende kommentarer mv. Det betyder, at det er en udfordring, at skolen skaber tillid og dialog, og at lærerne forholder sig til verdensbegivenhederne og bidrager til at bearbejde de ting, der sker.

I pressede, konfliktfyldte situationer anvendes ofte et grimt sprog. Det kan være udtryk for afmagt; en sidste mulighed for at klare en situation. Her må læreren gribe ind, for eksempel med konflikthåndteringsmetoder og ved at bruge konfliktnedtrappende sprog (girafsprog, ikke-voldelig kommunikation). Derfor har skolen udviklet et beredskab med fokus på udvikling af et respektfuldt, hjælpsomt og nuanceret sprog.

På Hellig Kors Skole ønsker man et respektfuldt, hjælpsomt og nuanceret sprog:

• Uden trusler
• Uden racisme
• Uden sexisme
• Uden sprog, som har til formål at stigmatisere.

Målet er:

• At eleverne udvikler et respektfuldt, hjælpsomt og nuanceret sprog
• At der i ethvert undervisningsforløb er et sprogperspektiv, som lærergruppen er bevidst om og har ansvar for bliver dækket
• At lærergruppen har høje kompetencer inden for sprog- og kulturforståelse.

Skolen har udarbejdet et arbejdspapir, Sprogbrug på Hellig Kors Skole, som er en beskrivelse af skolens indsats for at udvikle et respektfuldt, nuanceret og hjælpsomt sprog på skolen. Papiret er udarbejdet af skolens ledelse på baggrund af diskussioner i lærergruppen på personaleuddannelsesdage. Papiret er godkendt i skolens pædagogiske råd og i skolebestyrelsen i marts 2005. Endvidere er indholdet i arbejdspapiret blevet diskuteret i skolens klasser og i elevrådet.

Skolens indsats vil blive evalueret internt i efteråret 2006.

Yderligere information:
Arbejdspapiret Sprogbrug på Hellig Kors Skole kan hentes på skolens websted.

Demokrati, ligeværd og tolerance

Søholtskolen i Brøndby Strand

På Søholtskolen i Brøndby Strand oplevede man, at et antal muslimske elever på et tidspunkt begyndte at udvise en problematisk adfærd. De viste stor mangel på respekt over for forældre og lærere, begyndte at obstruere undervisningen og havde en meget aggressiv opførsel. De var meget opmærksomme på, hvordan andre muslimer var klædt, om de overholdt ramadanen, og de familier, der ikke opførte sig korrekt, kunne modtage trusselsbreve. AKT-læreren (Adfærd, Kontakt, Trivsel) fik opringninger med beklagelser over, hvad navngivne lærere havde sagt i undervisningen. Forældremøder kunne blive invaderet af personer, som ingen relation havde til børnene.

Samtidig kunne skolen konstatere, at Hizb-ut-Tahrir rekrutterede i området. Derfor besluttede man at igangsætte en flerstrenget strategi til imødegåelse af ekstremistiske holdninger.

Skolen begyndte straks en koordineret indsats. Lærerne læste det materiale, der cirkulerede på skolen, og drøftede det internt med henblik på at kunne argumentere i forhold til det i undervisningen, i det omfang man valgte at gøre det. Man holdt møder med forældrene og orienterede dem om de ting, skolen havde kendskab til i lokalområdet. Man samarbejdede med Etnisk Råd, nærpolitiet og beboerforeningerne i området. Den indledende fase resulterede i en række initiativer, som har til formål at håndtere problemerne, i det omfang de måtte dukke op fremover. Initativerne omfattede:

1. Systematisk orientering af alle forældre gennem obligatoriske forældremøder og breve.
2. Udarbejdelse af en beskrivelse af skolens værdigrundlag, herunder fastlæggelse af holdninger til en lang række praktiske spørgsmål.
3. Fastholdelse af fokus på problemstillingen.
4. Kontakt til de familier, hvis børn, skolen vurderer, er kommet i klemme.

På Søholtskolen er der udarbejdet en handleplan ved ekstremistisk adfærd:

1. Inddragelse af AKT-læreren, som først observerer i klassen og dernæst kan tage en samtale med de pågældende.
2. Inddragelse af skoleledelsen med henblik på at involvere forældrene. Såfremt det skønnes, at samarbejdet med forældrene fungerer, forbliver eleven i AKT-lærerens regi.

På det pædagogiske plan valgte skolen på baggrund af en beslutning i skolebestyrelsen at afholde en respektuge for alle 7. klasserne, hvor man drøftede demokrati, ligeværd, tolerance og åndsfrihed. Efter en fælles optakt om demokrati og en præsentation af lærernes opfattelse af begrebet respekt gik eleverne i forskellige værksteder, hvor de arbejdede med maling, udsmykning, film, avis og fairplay. Skolen inviterede forældrene til at komme og deltage i løbet af ugen.

Forløbet har bidraget til en fælles holdningsdannelse og til, at der er kommet mere ro på skolen i forhold til de problemer, der førte til initiativerne. Handlingsplanen har skabt sikkerhed for, hvad skolen skal gøre, når der opstår nye situationer.

Yderligere information:
Handleplanen ved ekstremistisk adfærd ligger på skolens websted under “Information”/“Handleplaner”.

Indlæg

Demokrati og integration i skolen

Af Palle Kristensen, skoleleder på Søholtskolen i Brøndby Strand, og Henning Grønborg, skoleleder på Bakkeskolen i Esbjerg.

Palle Kristensen

Henning Grønborg

Søholtskolen i Brøndby Strand har 500 elever, hvoraf 82 procent er tosprogede, Bakkeskolen i Esbjerg har 580 elever, hvoraf 67 procent er tosprogede. Mange af eleverne kommer fra lande og kulturer, hvor demokratiet aldrig har eksisteret. En række fundamentale værdier, som vi anser for selvfølgelige, bliver sat under pres af denne mangfoldige række af kulturer og religiøse opfattelser.

Vi har overvejet, hvad der er god praksis i folkeskolen for at få en skole til at fungere, så eleverne forstår demokrati og efterlever demokratiske omgangsformer.

I folkeskolen er det sjældent at møde udtrykket “Undervisning i demokrati”. Opfattelsen hos os er, at eleverne særligt skal lære demokratiet gennem demokratiske omgangsformer, blandt andet i skolens undervisning og i den almindelige praksis. Under alle omstændigheder er det et kompliceret emne, og der gives ikke enkle svar på komplicerede spørgsmål.

Ledelsen har en central opgave i fællesskab med skolebestyrelse og lærere om at udarbejde skolens vision, mission og værdigrundlag. Kun derved kan det sikres, at alle arbejder ud fra et fælles grundlag og mod fælles mål. Endvidere er det vigtigt, at der er en fælles forståelse af, hvad kvalitet i undervisningen er. Vi arbejder med, at faglige, personlige og sociale kompetencer skal udvikles. Med indførelsen af den inkluderende skole skal disse kompetencer også udvikles yderligere hos lærere og ledelse.

Også det narrative element har betydning. Hver skole har sin fortælling, og hvis den peger i retning af skolens vision, er det vigtigt, at ledelsen fortæller med. Hos os er det fortællingen om socialt engagement, omsorg for samfundets svage og et stærkt ønske om at skabe social mobilitet. “Vi kan!”, og det er selvforstærkende.

Centralt er et positivt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem de afgivende institutioner, forældre og skole/SFO. Dette samarbejde forebygger mange misforståelser og tilstræber en smidig overgang fra daginstitution til SFO og skole. Samarbejdsformerne er mangfoldige.

Ved modtagelsen af eleverne er det vigtigt, at skolens værdigrundlag og daglige praksis fremlægges, så både elev og forældre forstår hensigten med skolens dagligdag og rutiner. Der orienteres om rettigheder, og pligter understreges.

Hos os er tidlig indsats nøgleord. Her satses der blandt andet på normdannelse, og vi antager, at det er en af årsagerne til, at hærværkskontoen sjældent påføres udgifter. Konsensus om, hvilken adfærd der kan tillades, er nødvendig, hvis en skole med mange forskellige elever skal kunne sikre en optimal læring. Ledelsens opgave i denne sammenhæng er helt afgørende. “Fælles handling” trods “forskellig holdning” er det blevet kaldt.

God ro og orden er afgørende for en udbytterig undervisning. I nogle tilfælde viser det sig ikke at være tilstrækkeligt med tidlig normdannelse. Social træning, hvor ydre autoritet vendes til indre ansvarlighed, kan derefter være en mulighed. Ved dårlig opførsel er hurtig og konsekvent indgriben nødvendig, og her har ledelsen en central rolle.

Den inkluderende skole

Elever med en anden kulturel og social baggrund opfattes ofte som en belastning og ikke en ressource. Det forekommer paradoksalt i en globaliseret verden. Derfor er der behov for udviklingsarbejder, der nyttiggør elevernes indsigt i og forståelse for andre kulturer og religiøse retninger. Det vil kunne kvalificere undervisningen af alle elever og give de tosprogede elever øget selvværd.

Målfastsættelse og evaluering er centrale i de didaktiske overvejelser, der skal gøres lokalt. De er under stærk udvikling i disse år og bliver en del af skolekulturen. Det er en fordel for alle elever og vil måske i særlig grad være til gavn for tosprogede elever. På skoler med mange tosprogede elever er det nødvendigt, at “Dansk som andetsprog” indgår som en dimension i alle fag. Det forudsætter efteruddannelse af pædagoger, lærere og ledelse.

Vigtigt er det at undgå en nedsættelse af kravene til målopfyldelse af trinmål og slutmål for de tosprogede elever, sådan som det finder sted nogle steder. Den enkelte skole har ansvaret for at sikre undervisningens kvalitet. Hvis man sænker forventningerne, kan det blive en selvopfyldende profeti ifølge Rosenthaleffekten. Dermed bliver det umuligt at skabe chancelighed og bryde den negative sociale arv.

Pædagogikken skal være anerkendende. Anerkendelse virker på os alle, og omsorg for den enkelte elev er alle pædagogers, læreres og lederes pligt. Lærernes opgave er at tage udgangspunkt i elevernes styrkesider. Pædagogik er ikke en fejlfindingsproces.

Uacceptabel adfærd

På Bakkeskolen er der ikke altid kun tale om et kulturmøde, men snarere et kultursammenstød. Vi oplever helt uacceptabel adfærd fra forældre og enkelte elever over for vores kvindelige lærere. Her skal ledelsen handle hurtigt, og manglende accept af ligestilling tolereres ikke. Tolerancen ophører, hvor vi møder intolerancen.

I den sidste tid har vi mærket en stigning i eksemplerne på social kontrol. Nogle tosprogede forældre, der har flere børn på skolen, har accepteret, at deres børn har kristendomskundskab. Når der så kommer en mere fundamentalistisk imam til området, kommer flere forældre og melder deres børn fra kristendomskundskab. Og det, selv om deres ældre børn har haft kristendomskundskab gennem hele skoleforløbet. De muslimske elever er alt andet end venlige over for hinanden. Udtryk som “Du er ikke en rigtig muslim” er ikke ukendt og er et tydeligt udtryk for disrespekt for dansk kultur og danske værdier. Her skal lærere og ledelse hurtigt gribe ind og sætte grænser.

På Søholtskolen er der forekommet mere drastiske hændelser. Efter 11. september 2001 og efter Irakkrigen er der sket en polarisering mellem muslimer og kristne. Den radikale islamisme har fået fremgang. I skolens område er der kvarterer med mange nydanskere. I mange tilfælde må det konstateres, at integrationen er svær. Der er her grobund for fundamentale holdninger og eventuelt afstandtagen fra samfundet og de vestlige/danske værdier.

På skolen har man oplevet grupper af børn, som har haft en bekymrende ændret adfærd. De fremviste en adfærd, hvor andre muslimske kammerater blev retledet/ presset/truet til at være “rigtige muslimer”, til “at have Islam i sig”. Samtidig blev der brugt bedehatte for at demonstrere den rette holdning og sende de rigtige signaler. Vi oplever det gennem fremkomsten af ekstreme fundamentalistiske holdninger. Der fremkom provokationer mod lærerne i og uden for undervisningen. Vi observerede en adfærd, hvor eleverne i flere tilfælde var hårde, lukkede og respektløse samt flabede over for deres lærere. Ovenstående adfærd har været ny for os på skolen, og når vi spørger, hvor eleverne har deres tanker og ideer fra, nævnes for eksempel forskellige steder i den lokale bebyggelse.

Vi har været bekymrede, stærkt bekymrede, og vi har derfor besluttet, at alle forældre skal orienteres om det, vi ved. Det er vores ansvar at informere alle berørte parter samt at arbejde med problemstillingerne på skolen, hvilket vi har gjort på forskellige måder.

Vi har afholdt en respektuge, hvor der blev talt om demokrati, ligeværd, tolerance og åndsfrihed. Alt det, som en dansk folkeskole bygger på, og som står beskrevet i folkeskoleloven. Vi har beskrevet Søholtskolens værdigrundlag og føjet det til vores skoleplan. Skolen har udadtil i området og opadtil i det kommunale system fortalt om vores oplevelser og mistanke om fundamentalistisk hvervning af unge. I alle klasser har der været afholdt forældremøder med mødepligt, hvor der er blevet informeret om problemstillingen. Vi har inddraget skolebestyrelsen og Etnisk Råd, som har været samarbejdspartnere, også i denne problematik. Der har ligeledes været samarbejde med nærpolitiet og boligforeningerne. Men mest af alt forsøger vi at holde øjne og ører åbne over for børnene for at komme en fundamentalistisk udvikling i forkøbet.

Det opfordrer vi også forældrene til: Vær vågne over for, hvor jeres børn kommer i fritiden, især de større drenge. Vær interesserede i, hvem de kommer sammen med, og hvad de begynder at tale om. Vær åbne over for dialog derhjemme og nysgerrige over for tanker og spørgsmål, som de kan gå rundt med.

Børn i dag er meget afhængige og påvirkelige af deres kammerater, ofte langt mere, end vi voksne synes om. Vi voksne må stå sammen om at dæmme op for den påvirkning, der er begyndt at brede sig. Hvis vi ikke gør det, kan vi i løbet af få år måske opleve et nærområde, hvor der er gravet dybe grøfter mellem mange grupper. Først og fremmest mellem børn/unge og deres forældre, men også mellem kønnene og mellem forskellige etniske grupper.

Forældrene har det endelige ansvar for børnene. De kender også børnene bedst og har de største muligheder for at påvirke dem i den rigtige retning. Tag denne udvikling alvorligt – og det er ikke kun lige nu, men også i fremtiden.

Denne side indgår i publikationen "Undervisning i demokrati - inspiration til grundskoler og ungdomsuddannelser"
© Undervisningsministeriet 2006