![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Den gode oplærerHvilke gode råd har de unge til dig som oplærer?
Unge spørger om meget, og de kan virke kritiske, hvis man ikke forstår at afkode ungdomskulturen, som den er i dag. Til gengæld skaber det motivation, hvis de unge får en begrundelse for det, man beder dem om at gøre. De påskønner, at man lytter til dem, og de vil gerne kunne stille spørgsmål uden at få én over næsen. Frafald hænger ofte sammen med mangel på trivsel i praktikken. Den manglende trivsel skyldes tit den lidt barske tone, der findes i nogle virksomheder. Oplærere, som formår at slå den gode tone an, er derfor med til at mindske risikoen for frafald. De unge vil gerne gøre en forskel og være synlige i forhold til kollegaer og kunder. En del af de unge er meget målbevidste i forhold til deres uddannelsesvalg. De er derfor meget fokuserede på at lære, og de oplever rutineopgaver som spild af tid. Det er derfor vigtigt, at du – som oplærer – formår at synliggøre over for eleven, hvad han/hun faktisk har lært (elevens faglige udvikling) – også når der er tale om at lave det samme mange gange, og eleven netop skal opnå rutine! Andre elever er mere usikre og tøvende. De kræver støtte og omsorg for ikke at miste modet. Endelig er det vigtigt at huske på, at selv om de unge på mange måder virker, som om de kan klare hele verden, så har de alligevel et stort behov for ros og anerkendelse. ![]()
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |