|
|
1. Loven og dens virkemidler
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø bestemmer,
at et godt undervisningsmiljø skal fremme deltagernes mulighed for
læring, og at det er en elementær og grundlæggende rettighed for elever,
studerende og andre deltagere i al offentlig og privat undervisning.
Loven omfatter alle uddannelsesinstitutioner uanset hvilket ministerområde,
institutionen tilhører. Ansvaret for at føre tilsyn med, at loven
bliver overholdt på de forskellige institutionsområder, påhviler vedkommende
ressortministerium. Undtaget fra lovens anvendelsesområde er dog forsvarets
undervisning og dele af undervisningen inden for søfart og fiskeri.
Sigtet med loven er at samle trådene fra den meget omfattende regulering
af de faktorer, der har betydning for undervisningsmiljøet, og som
er foretaget gennem lovgivning inden for en række ministerområder.
Der er ikke tale om at konstituere nye konkrete rettigheder med hensyn
til de enkelte fysiske og psykiske indsatsområder eller om at indføre
nye specifikke standarder for undervisningslokaler mv. I den forbindelse
fremhæves det i loven, at et godt undervisningsmiljø ikke alene drejer
sig om gode og sunde fysiske indretninger, men også om det psykiske
miljø (bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget)
og det æstetiske miljø på uddannelsesstedet.
Loven indeholder tre virkemidler til fremme af formålet:
- Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde (lovens kapitel 3)
Elever, studerende og andre deltagere i uddannelse har ret til at vælge
undervisningsmiljørepræsentanter og til at deltage i uddannelsesstedets
sikkerhedsgrupper, der er dannet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som
beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.
Undervisningsmiljørepræsentanterne har observatørstatus, men har taleret.
Eleverne og de studerende kan vælge indtil 2
undervisningsmiljørepræsentanter til hver af disse grupper.
- Udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering (lovens kapitel 4)
Loven forpligter ledelsen af uddannelsesstederne til at sørge for, at der
udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og
sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske
miljø på uddannelsesstedet. En undervisningsmiljøvurdering skal udarbejdes
mindst hvert tredje år og skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for
elever og studerende og andre interesserede. Som borger har man således ret
til at få udleveret en kopi af undervisningsmiljøvurderingen eller på anden
måde få den stillet til rådighed. Vurderingen forudsættes endvidere gjort
tilgængelig på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet efter
reglerne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv.
For at tilgodese, at uddannelsesstederne i kraft af deres forskellighed kan
tilpasse undervisningsmiljøvurderingen til de lokale forhold, giver loven
det enkelte uddannelsessted frihed til selv at vælge metode til at udarbejde
undervisningsmiljøvurderingen. Det er dog et krav, at uddannelsesstedets
ledelse skal inddrage de valgte undervisningsmiljørepræsentanter i
planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen samt opfølgningen på
undervisningsmiljøvurderingen.
Loven specificerer en række krav til indholdet af
undervisningsmiljøvurderingen:
1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske
undervisningsmiljø
2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og
rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
4. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Det forhold, at et konkret problem med undervisningsmiljøet er omtalt i
undervisningsmiljøvurderingen, medfører ikke, at problemet kan kræves løst
her og nu, men skaber opmærksomhed på det, og på hvilken placering løsningen
af problemet måtte have i den samlede prioritering af uddannelsesstedets
problemer.
- Oprettelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø (lovens kapitel 2)
Centret (DCUM) skal i henhold til sit overordnede formål medvirke til at
sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø og fik ved loven følgende tre
hovedopgaver:
- At yde vejledning og rådgivning i undervisningsmiljøspørgsmål til alle
interessenter
- At samle viden og erfaring på området og stille dette til rådighed for
offentligheden
- At være forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø,
herunder selv at tage initiativer og udtale sig om spørgsmål som centret
finder af betydning for undervisningsmiljøet.
Loven trådte i kraft den 1. august 2001 og centret påbegyndte sin virksomhed
i april 2002. Centrets virksomhed er budgetteret til knap 5 mio. kr. Centret
udfører derudover indtægtsdækket virksomhed for ca. 0,5 – 1,5 mio. kr.
årligt.
Finanslovsbevillinger, DCUM
Mio. kr. |
FL 2001 |
FL 2002 |
FL 2003 |
FL 2004 |
FL 2005 |
Nettoudgiftsbevilling |
0,1 |
5,1 |
4,9 |
5,0 |
5,0 |
Udgift |
0,1 |
5,6 |
6,5 |
5,4 |
5,7 |
Indtægt |
- |
0,5 |
1,6 |
0,4 |
0,7 |
Centret har som fastsat i loven afgivet årlige beretninger om sit arbejde,
dvs. foreløbig foreligger beretninger for 2002, 2003 og 2004.
DCUM’s strategi har været at etablere information med størst muligt potentiale i
forhold til at nå den bredest mulige målgruppe. Centrets hjemmeside har således
haft høj prioritet som informationskanal, hvilket er i nøje overensstemmelse med
lovens forarbejder.
For DCUM har samling, systematisering og tilgængeliggørelse af relevante love og
regler derfor været en vigtig opgave, og som et konkret resultat af denne
virksomhed åbnede DCUM medio 2003 en webbaseret regelservice, hvor det er muligt
at skaffe sig indsigt i gældende regler på undervisningsmiljøområdet og
beslægtede områder. Denne service er fra DCUM’s side første skridt mod en
ligeledes netbaseret undervisningsmiljøguide, der opbygges som en elektronisk
håndbog, hvor de enkelte emner og spørgsmål inden for undervisningsmiljø belyses
ikke kun teoretisk, men også gennem praksis og cases til inspiration.
Miljøguiden blev lanceret i sommeren 2004 og vil være under løbende udvikling i
takt med, at centret indsamler ny viden.
DCUM og undervisningsmiljøvurderingerne
Undervisningsmiljøloven forpligter uddannelsesinstitutionerne til at udarbejde
en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene
samt af forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø. I loven oplistes
fire overordnede krav til indholdet i en sådan vurdering, men grundet ønsket om
metodefrihed er der ikke foretaget en nærmere specifikation af, hvordan
institutionerne forventes at gennemføre en sådan vurdering. En væsentlig del af
DCUM’s rolle som vejleder og rådgiver har fra centrets start været at støtte
uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med vurderingerne, og DCUM har således
blandt andet udarbejdet og udsendt vejledning herom samt i slutningen af 2002
lagt komplette spørgeskemaer frem på hjemmesiden. Derudover tilbyder centret
tillige som indtægtsdækket virksomhed hjælp i form af foredrag om og kurser i
undervisningsmiljøvurdering og konkret gennemførelse af
undervisningsmiljøvurderingens første fase, dvs. kortlægningen af et givet
uddannelsessteds fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
DCUM har to gange undersøgt, i hvor høj grad skolerne faktisk lever op til
lovens krav om gennemførelse af undervisningsmiljøvurderinger, og i hvor høj
grad elever og studerende faktisk udnytter lovens mulighed for at vælge
undervisningsmiljørepræsentanter. Første undersøgelse heraf blev gennemført
september 2002, dvs. godt et år efter lovens ikrafttræden. Undersøgelsen blev
foretaget ved postudsendelse af et fysisk spørgeskema, som 67% af skole- og
uddannelsesinstitutionslederne besvarede. Undersøgelsen viste, at godt og vel
hver tiende skole og uddannelsesinstitution havde lavet eller var i gang med en
vurdering, mens der var valgt undervisningsmiljørepræsentanter på hver fjerde
uddannelsessted. Centrets anden undersøgelse, der blev gennemført i september
2003 ved elektronisk udsendelse af spørgeskemaer, blev besvaret af 42% af de
adspurgte uddannelsesinstitutioner. Af disse var der kun 36%, der reelt havde
gennemført en undervisningsmiljøvurdering, og 37% der havde udpeget
undervisningsmiljørepræsentanter. DCUM tolkede i sin årsberetning for 2003
tallene som udtryk for, at der var fremgang i arbejdet, men at der ville gå lang
tid, før lovens intentioner var opfyldt.
DCUM har tillige som indtægtsdækket virksomhed bistået skoler mv. med at
kortlægge undervisningsmiljøproblemer og udarbejde løsningsmuligheder.
I 2003 købte 40 grundskoler sig for eksempel til hjælp til udarbejdelse af en
kortlægning af deres undervisningsmiljø hos DCUM. Kortlægningen skete ved hjælp
af en spørgeskemaundersøgelse, som nåede ud til 7.948 skoleelever på 5. til 10.
klassetrin. Datamaterialet forelå i december 2004 og er offentliggjort på
www.dcum.dk.
Eleverne peger gennem undersøgelsen på nogle konkrete problemer med det fysiske
arbejdsmiljø på de undersøgte skoler. Det drejer sig især om mangel på plads i
klasselokalerne, dårlig rengøring og utilstrækkelig udluftning, uhensigtsmæssige
møbler og edb-arbejdspladser, der ikke kan tilpasses den enkelte bruger. Cirka
70% af eleverne mener, at der er mangler med hensyn til sæbe og håndklæder på
toiletterne, hvilket er problematisk i relation til hygiejne og smittespredning.
Skolebygningerne som sådan er et stort flertal dog tilfredse med, og de fleste
synes, at de har spændende faglokaler og gode idrætsfaciliteter.
På området for det psykiske undervisningsmiljø afdækker undersøgelsen, at 55% af
eleverne mener, at de keder sig i timerne. Omkring 30% af eleverne mener, at
lærerne stiller for store krav til dem, mens andre 30% mener, at lærerne stiller
for små krav til dem. Med hensyn til det æstetiske undervisningsmiljø svarer
omkring to ud af tre elever, at lokalerne og gangene er kedelige, og at der
mangler udsmykning og grønne planter på skolen.
Særlige initiativer
Udover de mere bundne opgaver som vejledning og rådgivning samt indsamling af
viden og erfaringer på undervisningsmiljøområdet er DCUM ved loven tillige
tillagt rollen som dialog- og udviklingsforum. DCUM har derfor mulighed for af
egen drift at tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål af betydning for
undervisningsmiljøet. DCUM har i denne forbindelse i særlig grad beskæftiget sig
med kampen mod mobning og for social trivsel i grundskolen.
Særlige
initiativer fra DCUM:
Mobbenøglen
Mobbenøglen er et elektronisk, internetbaseret spørgeskema-værktøj til
brug for grundskolen. Den enkelte klasse, skole eller kommune kan bruge
værktøjet til både at kortlægge omfanget af mobning blandt eleverne og
at forebygge og bekæmpe mobning.
Trivselserklæringen
Trivselserklæringen af 10. marts 2004 er en erklæring underskrevet af
undervisningsministeren og en lang række organisationer på
uddannelsesområdet om gensidig forpligtelse til at arbejde for fremme af
god trivsel mv. på landets grundskoler.
Initiativer til bekæmpelse af mobning
Initiativer i forbindelse med punktet om mobning i udviklingsprogrammet
”En skole i bevægelse” (opfølgning på fornyelse af folkeskoleloven 2003)
er overdraget til videreudvikling i DCUM. Under dette initiativ udvikler
DCUM flere modelprojekter om blandt andet mægling, konfliktløsning og
netværksdannelse med skoler, der arbejder systematisk med
konflikthåndtering, og forbereder formidlingsprodukter.
|
Denne side indgår i publikationen "Redegørelse om erfaringer med
undervisningsmiljøloven - Redegørelse til Folketinget – Marts 2005" som kapitel 1 af 3 © Undervisningsministeriet 2005
|
|