1. Loven og dens virkemidler

 Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø bestemmer, at et godt undervisningsmiljø skal fremme deltagernes mulighed for læring, og at det er en elementær og grundlæggende rettighed for elever, studerende og andre deltagere i al offentlig og privat undervisning. Loven omfatter alle uddannelsesinstitutioner uanset hvilket ministerområde, institutionen tilhører. Ansvaret for at føre tilsyn med, at loven bliver overholdt på de forskellige institutionsområder, påhviler vedkommende ressortministerium. Undtaget fra lovens anvendelsesområde er dog forsvarets undervisning og dele af undervisningen inden for søfart og fiskeri.

Sigtet med loven er at samle trådene fra den meget omfattende regulering af de faktorer, der har betydning for undervisningsmiljøet, og som er foretaget gennem lovgivning inden for en række ministerområder. Der er ikke tale om at konstituere nye konkrete rettigheder med hensyn til de enkelte fysiske og psykiske indsatsområder eller om at indføre nye specifikke standarder for undervisningslokaler mv. I den forbindelse fremhæves det i loven, at et godt undervisningsmiljø ikke alene drejer sig om gode og sunde fysiske indretninger, men også om det psykiske miljø (bekæmpelse af mobning og fremme af god trivsel i det hele taget) og det æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Loven indeholder tre virkemidler til fremme af formålet:

1. Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde (lovens kapitel 3)
   Elever, studerende og andre deltagere i uddannelse har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter og til at deltage i uddannelsesstedets sikkerhedsgrupper, der er dannet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. Undervisningsmiljørepræsentanterne har observatørstatus, men har taleret. Eleverne og de studerende kan vælge indtil 2 undervisningsmiljørepræsentanter til hver af disse grupper.
    
2. Udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering (lovens kapitel 4)
   Loven forpligter ledelsen af uddannelsesstederne til at sørge for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet. En undervisningsmiljøvurdering skal udarbejdes mindst hvert tredje år og skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede. Som borger har man således ret til at få udleveret en kopi af undervisningsmiljøvurderingen eller på anden måde få den stillet til rådighed. Vurderingen forudsættes endvidere gjort tilgængelig på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet efter reglerne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv.
   
   For at tilgodese, at uddannelsesstederne i kraft af deres forskellighed kan tilpasse undervisningsmiljøvurderingen til de lokale forhold, giver loven det enkelte uddannelsessted frihed til selv at vælge metode til at udarbejde undervisningsmiljøvurderingen. Det er dog et krav, at uddannelsesstedets ledelse skal inddrage de valgte undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.
   
   Loven specificerer en række krav til indholdet af undervisningsmiljøvurderingen:
   1. Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
   2. Beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
   3. Udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
   4. Forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
   
   Det forhold, at et konkret problem med undervisningsmiljøet er omtalt i undervisningsmiljøvurderingen, medfører ikke, at problemet kan kræves løst her og nu, men skaber opmærksomhed på det, og på hvilken placering løsningen af problemet måtte have i den samlede prioritering af uddannelsesstedets problemer.
    
3. Oprettelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø (lovens kapitel 2)
   Centret (DCUM) skal i henhold til sit overordnede formål medvirke til at sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø og fik ved loven følgende tre hovedopgaver:

• At yde vejledning og rådgivning i undervisningsmiljøspørgsmål til alle interessenter
• At samle viden og erfaring på området og stille dette til rådighed for offentligheden
• At være forum for dialog om og udvikling af et godt undervisningsmiljø, herunder selv at tage initiativer og udtale sig om spørgsmål som centret finder af betydning for undervisningsmiljøet.
  
  Loven trådte i kraft den 1. august 2001 og centret påbegyndte sin virksomhed i april 2002. Centrets virksomhed er budgetteret til knap 5 mio. kr. Centret udfører derudover indtægtsdækket virksomhed for ca. 0,5 – 1,5 mio. kr. årligt.

Finanslovsbevillinger, DCUM

Centret har som fastsat i loven afgivet årlige beretninger om sit arbejde, dvs. foreløbig foreligger beretninger for 2002, 2003 og 2004.

DCUM’s strategi har været at etablere information med størst muligt potentiale i forhold til at nå den bredest mulige målgruppe. Centrets hjemmeside har således haft høj prioritet som informationskanal, hvilket er i nøje overensstemmelse med lovens forarbejder.

For DCUM har samling, systematisering og tilgængeliggørelse af relevante love og regler derfor været en vigtig opgave, og som et konkret resultat af denne virksomhed åbnede DCUM medio 2003 en webbaseret regelservice, hvor det er muligt at skaffe sig indsigt i gældende regler på undervisningsmiljøområdet og beslægtede områder. Denne service er fra DCUM’s side første skridt mod en ligeledes netbaseret undervisningsmiljøguide, der opbygges som en elektronisk håndbog, hvor de enkelte emner og spørgsmål inden for undervisningsmiljø belyses ikke kun teoretisk, men også gennem praksis og cases til inspiration. Miljøguiden blev lanceret i sommeren 2004 og vil være under løbende udvikling i takt med, at centret indsamler ny viden.

DCUM og undervisningsmiljøvurderingerne
Undervisningsmiljøloven forpligter uddannelsesinstitutionerne til at udarbejde en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt af forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø. I loven oplistes fire overordnede krav til indholdet i en sådan vurdering, men grundet ønsket om metodefrihed er der ikke foretaget en nærmere specifikation af, hvordan institutionerne forventes at gennemføre en sådan vurdering. En væsentlig del af DCUM’s rolle som vejleder og rådgiver har fra centrets start været at støtte uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med vurderingerne, og DCUM har således blandt andet udarbejdet og udsendt vejledning herom samt i slutningen af 2002 lagt komplette spørgeskemaer frem på hjemmesiden. Derudover tilbyder centret tillige som indtægtsdækket virksomhed hjælp i form af foredrag om og kurser i undervisningsmiljøvurdering og konkret gennemførelse af undervisningsmiljøvurderingens første fase, dvs. kortlægningen af et givet uddannelsessteds fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

DCUM har to gange undersøgt, i hvor høj grad skolerne faktisk lever op til lovens krav om gennemførelse af undervisningsmiljøvurderinger, og i hvor høj grad elever og studerende faktisk udnytter lovens mulighed for at vælge undervisningsmiljørepræsentanter. Første undersøgelse heraf blev gennemført september 2002, dvs. godt et år efter lovens ikrafttræden. Undersøgelsen blev foretaget ved postudsendelse af et fysisk spørgeskema, som 67% af skole- og uddannelsesinstitutionslederne besvarede. Undersøgelsen viste, at godt og vel hver tiende skole og uddannelsesinstitution havde lavet eller var i gang med en vurdering, mens der var valgt undervisningsmiljørepræsentanter på hver fjerde uddannelsessted. Centrets anden undersøgelse, der blev gennemført i september 2003 ved elektronisk udsendelse af spørgeskemaer, blev besvaret af 42% af de adspurgte uddannelsesinstitutioner. Af disse var der kun 36%, der reelt havde gennemført en undervisningsmiljøvurdering, og 37% der havde udpeget undervisningsmiljørepræsentanter. DCUM tolkede i sin årsberetning for 2003 tallene som udtryk for, at der var fremgang i arbejdet, men at der ville gå lang tid, før lovens intentioner var opfyldt.

DCUM har tillige som indtægtsdækket virksomhed bistået skoler mv. med at kortlægge undervisningsmiljøproblemer og udarbejde løsningsmuligheder.

I 2003 købte 40 grundskoler sig for eksempel til hjælp til udarbejdelse af en kortlægning af deres undervisningsmiljø hos DCUM. Kortlægningen skete ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som nåede ud til 7.948 skoleelever på 5. til 10. klassetrin. Datamaterialet forelå i december 2004 og er offentliggjort på www.dcum.dk.

Eleverne peger gennem undersøgelsen på nogle konkrete problemer med det fysiske arbejdsmiljø på de undersøgte skoler. Det drejer sig især om mangel på plads i klasselokalerne, dårlig rengøring og utilstrækkelig udluftning, uhensigtsmæssige møbler og edb-arbejdspladser, der ikke kan tilpasses den enkelte bruger. Cirka 70% af eleverne mener, at der er mangler med hensyn til sæbe og håndklæder på toiletterne, hvilket er problematisk i relation til hygiejne og smittespredning. Skolebygningerne som sådan er et stort flertal dog tilfredse med, og de fleste synes, at de har spændende faglokaler og gode idrætsfaciliteter.

På området for det psykiske undervisningsmiljø afdækker undersøgelsen, at 55% af eleverne mener, at de keder sig i timerne. Omkring 30% af eleverne mener, at lærerne stiller for store krav til dem, mens andre 30% mener, at lærerne stiller for små krav til dem. Med hensyn til det æstetiske undervisningsmiljø svarer omkring to ud af tre elever, at lokalerne og gangene er kedelige, og at der mangler udsmykning og grønne planter på skolen.

Særlige initiativer
Udover de mere bundne opgaver som vejledning og rådgivning samt indsamling af viden og erfaringer på undervisningsmiljøområdet er DCUM ved loven tillige tillagt rollen som dialog- og udviklingsforum. DCUM har derfor mulighed for af egen drift at tage initiativer med hensyn til ethvert spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet. DCUM har i denne forbindelse i særlig grad beskæftiget sig med kampen mod mobning og for social trivsel i grundskolen.
 

Denne side indgår i publikationen "Redegørelse om erfaringer med undervisningsmiljøloven - Redegørelse til Folketinget – Marts 2005" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2005