3. Sprog og kultur

I Danmark er der i stadig stigende grad børn, som i deres opvækst har brug for at kunne flere sprog. Nogle af dem har behov for støtte i dansktilegnelsen.

De(t) sprog, et barn tilegner sig i sit hjem i den tidlige barndom, er dets modersmål, mens andetsproget som oftest tilegnes senere.

Det er afgørende for tosprogede børn i Danmark, at de lærer dansk inden skolestart, så de kan få det fulde udbytte af skolens undervisning. Fra officiel side støttes tilegnelsen af dansk som andetsprog i samarbejde med forældrene, mens modersmålet først og fremmest læres fra forældrene.

Nogle af de aspekter, som er vigtige at medtænke i arbejdet med tosprogede børns sprogtilegnelse, er nedenstående.

3.1 Sprog som en del af identiteten

Sprog er en del af vores personlighed, vores opfattelse af os selv og vores oplevelse af at tilhøre bestemte grupper. En af forudsætningerne for indlæring er en positiv identitet og selvopfattelse.

Den første sprogtilegnelse er tæt knyttet til modersmålet og de nære følelsesmæssige relationer i familien i den tidligste barndom. Derfor er der en stærk følelsesmæssig tilknytning til modersmålet hele livet. Når et barn vokser op, lærer det, hvordan verden skal tolkes og forstås, hvad der er rigtigt og forkert, ordentligt og upassende, hvordan man skal opføre sig i forskellige sammenhænge osv.

I den tid, hvor barnet tilegner sig sin families normer og vurderinger, spiller sproget en vigtig rolle. Alle de holdninger, forestillinger og opfattelser af os selv, som vi tilegner os og integrerer i vores personlighed, udgør en basis for vores ståsted i den personlige verden og er i høj grad med til at styre de forventninger, vi har til os selv og vores omverden.

Sproget udvikles først som et omverdenssprog, det vil sige betegnelser for ting og begreber i den fysiske omverden. Derefter følger ord og beskrivelser af den indre verden: Følelserne og tankerne.

3.2 Sprog som redskab for erkendelsen

Vi bruger sprog, når vi skal løse problemer, huske, bearbejde erfaringer, forstå sammenhænge, danne nye begreber osv. Barnet kan godt have begreb om noget, som det (endnu) ikke har ord for, og omvendt. I nogle situationer har barnet forståelsen af begrebet, men kan mangle ordet. Andre gange har barnet ordet, men ikke forståelsen af det.

I den tidlige sprogudvikling er det tydeligt at se, hvordan barnets forståelse for fænomener i omverdenen følges af dets tilegnelse af de sproglige udtryk herfor.

3.3 Den tidlige sprogtilegnelse

Den første sprogtilegnelse udspringer af barnets kommunikative samvær med forældrene eller med andre nære personer i barnets liv.

Det er almindeligt, når man taler med et lille barn, at den voksne under samtalen tolker barnets ytringer og gentager dem i en udvidet form. Derved får barnet tilbagemelding på sine forsøg på udtale, ordbrug, bøjninger, sætningsdannelse mv.

Den voksne tolker og reagerer sprogligt på barnets udtryk, bevægelser og pludren og inddrager herved barnet i kommunikative mønstre, hvorved barnet blandt andet lærer, at man skiftes til at tale, den såkaldte turtagning. Mange spædbørnslege har netop et forløb med faste skift, hvor barnet kan udfylde sin tur med hvad som helst, som den voksne så reagerer sprogligt på.

Barnet har i lang tid før denne fase øvet sig i sprogets lyde: Pludret og efterlignet lyde i omgivelserne. Alle børn i verden pludrer på samme måde i starten. Senere pludrer de sprogspecifikt, hvilket vil sige, at de begynder at opbygge lydsystemet i det eller de sprog, de hører i omgivelserne.

Tilegnelsen af sprogregler foregår således i en sammenhæng, hvor der ofte er tilbagemeldinger på barnets hypoteser (kvalificerede gæt) og afprøvningen af dem. Herved tilegner barnet sig tillige reglerne for anvendelse af sproget i forskellige sociale sammenhænge.

3.4 Modersmålets betydning for andetsprogstilegnelsen

Ligesom førstesprogstilegnelsen foregår andetsprogstilegnelsen blandt andet som hypotesedannelse og afprøvning.

Det tosprogede barn lærer dansk på baggrund af sine tidligere sproglige erfaringer og trækker på alt, hvad det ved og kan om sprog i forvejen. Det kan derfor have stor betydning, at der findes personale, der taler modersmålet, når barnet begynder i dagtilbud. Herved gives mulighed for at give god feedback på barnets sproglige forsøg.

Det tager tid at tilegne sig to sprog, og der stilles store krav til barnet, hvilket forældre såvel som dagtilbud skal være bevidste om. Forældrene kan støtte dansktilegnelsen ved blandt andet at tale meget med deres børn på modersmålet om mange forskellige ting, hvis det er det sprog, forældrene føler sig mest sikre på.

3.5 Tosprogede småbørns sproglige og kulturelle opvækst

Tosprogede småbørn tilegner sig sprog gennem kommunikation ligesom etsprogede småbørn. De tosprogede småbørn får sproglige input dels på modersmålet, dels på andetsproget. Tosprogede småbørns erfaringer med hvert af sprogene kan være færre end etsprogede børns erfaringer, mens deres samlede sproglige kompetence kan være større.

Tosprogede børn skal ud over at beherske dansk blive i stand til at forstå normer og værdier fra både deres egen kultur og den danske kultur. Og de skal lære at håndtere, at de kan blive stillet over for mange, ofte modstridende, krav og forventninger.

Tosprogede børn har som alle andre børn brug for omsorg, tryghed og udfordringer for at forstå deres omgivelser og selv blive forstået. De har også brug for at blive mødt med anerkendelse på egne og deres families vegne.

Et tosproget barn, uden kendskab til dansk, kan føle tab af kompetence, når det ved start i dagtilbud oplever, at kommunikation ikke lykkes på det sprog, det hidtil har benyttet. Barnet har været vant til at få opfyldt sine behov, til at kunne samtale, at få kontakt, at blive trøstet, og det har kunnet bruge sproget til at spørge, undersøge, regulere, planlægge og styre med.

Det tosprogede barn lærer dansk på baggrund af sine tidligere sproglige erfaringer og trækker på alt, hvad det ved og kan om sprog i forvejen.

Den særlige pædagogiske opgave i forbindelse med tosprogede småbørn består i at udvikle en pædagogik, der støtter børnenes dansktilegnelse og den øvrige udvikling i en opvækst med flere sprog og flere kulturer. I den sammenhæng er det vigtigt, at de sprogstimulerende aktiviteter tænkes sammen med indholdet i de pædagogiske læreplaner, som dagtilbuddet udarbejder. Sprog er det ene af seks obligatoriske læringstemaer i disse læreplaner.

3.6 Særtræk ved tosprogede småbørns sprog

Fra det tidspunkt, hvor barnet påbegynder sin andetsprogstilegnelse, starter inter- eller mellemsprogsudviklingen. Intersproget – eller mellemsproget – er det sprog, der udvikler sig mellem barnets modersmål og målsproget dansk, og er et udtryk for den særlige måde, hvorpå barnet forstår og bruger det sprog, som det er ved at lære. Intersproget består af karakteristika fra barnets modersmål og karakteristika fra andetsproget.

Viden om intersproget er af stor betydning i forbindelse med sprogvurderingen og planlægningen af den støtte, barnet har behov for. Barnets sprogbrug, med de afvigelser det indeholder, skal ikke vurderes som fejl, men skal betragtes som en del af barnets sproglige udvikling. Barnet skal støttes i at kommunikere om oplevelser og viderebringe sit budskab samtidig med, at det lærer dansk.

Intersprogsudviklingen er præget af barnets sproglige erfaringer fra modersmålet. Derudover forekommer generelle og logiske afvigelser, som på mange måder minder om etsprogede danske børns sprogudvikling. Vi kender disse overgeneraliseringer af for eksempel verbernes bøjning, når barnet siger "løbede" og "bagede" i forsøget på at omsætte kendte regler i nye sammenhænge.

Det tosprogede barn tilpasser samtalen alt efter, hvem det taler med, og forholder sig dermed til de mennesker, det er sammen med, og til deres forskellige sprog. Barnet vælger sprog efter samtalepartneren og er på et meget tidligt tidspunkt i stand til at skifte hensigtsmæssigt mellem deres forskellige sprog. Vi ser eksempelvis allerede i daginstitutionen, hvordan børnene leger sammen på deres modersmål, hvorefter de kan vende sig om og sige noget på dansk til en voksen.

Tosprogede børn kan imidlertid have svært ved på dansk at referere en oplevelse, som er foregået på modersmålet. Det kan være, at barnet har ord for eksempelvis bryllup på modersmålet, men ikke på dansk, og omvendt kan barnet måske sige muslingeskal på dansk, men ikke på modersmålet.

3.7 Stille perioder

Mange tosprogede børn kan have længere perioder, hvor de ikke bruger det talte sprog. En sådan stille periode behøver ikke at være udtryk for manglende sproglig aktivitet, for barnet suger til sig forståelsesmæssigt. Hvis barnet i øvrigt virker trygt og harmonisk, ser ud til at trives og er nysgerrigt efter at deltage i aktiviteter med andre børn og voksne, er en sådan periode ikke urovækkende.

Børnene bruger sådanne stille perioder til at få styr på sprogene i forhold til hinanden, før de selv begynder at bruge andetsproget. Nogle børn vælger at være stille over for alle i deres omgivelser. Andre børn vælger at tale til de øvrige børn, men ikke til de voksne, eller de vælger at tale til de voksne, men ikke til børnene.

Man kan opleve, at børn, som har en stille periode, med glæde fortæller om deres oplevelser fra dagtilbuddet, når de kommer hjem. Dermed viser de, at de både profiterer af dagtilbuddet og er i fin sproglig udvikling.

De stille perioder kan vare flere måneder og kan vække stærke følelser hos både forældre og pædagoger, som kan føle afmagt og afvisning. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets nonverbale kommunikation og udvise tålmodighed frem for at stille krav til barnet i de stille perioder om, at det skal tale. Der kan være tale om en helt naturlig udvikling, hvor barnet er ved at få det nye sprog på plads.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn - Folkeskoleloven § 4 a" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2005