Frafaldet blandt etniske minoritetsunge i erhvervsuddannelserne

I dette kapitel vil vi se nærmere på sammenhængen mellem frafald og etnisk baggrund. Baggrunden herfor er, at et stort antal undersøgelser peger i retning af, at de problemer, der eksisterer generelt i relation til frafald i uddannelsessystemet, er endnu større for store grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der er tale om betydelige forskelle blandt de unge i denne gruppe, blandt andet i relation til nationalitet og køn, men det generelle billede er ikke til at tage fejl af: Risikoen for at falde fra en uddannelse er større blandt etniske minoritetsunge, end den er blandt unge med etnisk dansk baggrund.

I sammenhæng med at chancen for at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet i stigende grad er afhængig af, at man har gennemgået specifikke uddannelser, og at uddannelsestiden generelt er stigende, stiller der sig særlige udfordringer i relation til gruppen af unge med etnisk minoritetsbaggrund.

I den netop udgivne rapport fra LO, "Zoom på arbejdsmarkedet 2005" kan man læse, at børn af indvandrere står svagt på arbejdsmarkedet. Så svagt, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er mindre end deres forældres. Ifølge rapporten er den helt store barriere i denne sammenhæng, at de etniske minoritetsunge mangler formelle uddannelseskvalifikationer (LO 2005). I en situation, hvor gruppen af efterkommere af indvandrere forventes at stige i de nærmeste år, vil dette problem vokse sig større, hvis ikke der foretages indgreb, der kan sikre de etniske minoritetsunges deltagelse i uddannelsessystemet og dermed sikre den integration i det danske samfund, hvoraf tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed muligheden for at forsørge sig selv og sin familie, er helt afgørende. I forvejen er erhvervsfrekvensen for efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande betydelig lavere end for etnisk danske. Tallene for henholdsvis mandlige og kvindelige efterkommeres erhvervsfrekvens er ifølge LO's undersøgelse henholdvis 64,1% og 61,6%, mens de tilsvarende tal for mænd og kvinder af dansk oprindelse er henholdsvis 81,2% og 75,4%.

I relation til erhvervsuddannelserne stiller der sig særlige udfordringer: Frafaldet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund er endog meget højt. Erik Bonnerup, formand for Integrationsministeriets tænketank, udtaler, at kun ca. 40% af de unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der påbegynder en erhvervsuddannelse, når at gennemføre den. Ifølge statistikkørsler fra UNI•C er gennemførelsesprocenten for erhvervsuddannelsernes grundforløb ca. 68% for etniske danskere og 60% for etniske minoritetsunge. Tilsvarende er gennemførelsesprocenten for erhvervsuddannelsernes hovedforløb ca. 77% for etniske danskere og 70% for etniske minoritetsunge (Fuldførelsesprocenter for de erhvervsfaglige uddannelser 2001-2003). Det skal bemærkes, at der for alle grupper i den nævnte periode er sket et fald i fuldførelsesprocenterne på mellem 5 og 10%, hvilket i sig selv peger i retning af fortsatte analyser af relationerne mellem de kompetencer og kvalifikationer, som elever, uanset etnisk baggrund, bærer med sig ind i en erhvervsuddannelse, og den måde, som uddannelserne er tilrettelagt på. Samme statistikkørsel viser, at kvinder, uanset etnisk baggrund, i større udstrækning end mænd, er i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Forskellene mellem mænd og kvinders gennemførelsesprocent er dog markant større blandt etniske minoritetsunge, end tilfældet er for etniske danskere.

Titel: Udlændinge på ungdomsuddannelserne - frafald og faglige kundskaber

Forfatter(e): Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 7.

Tidspunkt: Januar 2005. Redaktionen er afsluttet december 2004.

Opdragsgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark.

Udførende: amternes og kommunernes forskningsinstitution (akf).

Omhandlende: Unge på uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der potentielt kunne have de unge i praktik.

Metode: 42 individuelle kvalitative interview med strategisk udvalgte personer og yderligere kontakt med 131 unge på uddannelsesinstitutionerne.

Konklusioner: Rapporten fremhæver, at der er to hovedforklaringer på frafaldet. For det første er det begrænsede udbud af praktikpladser et problem, for at etniske minoritetsunge kan gennemføre deres uddannelse. For det andet peger de unge selv på, at det faglige niveau i erhvervsuddannelserne er for højt i nogle fag i uddannelserne.

Desuden bidrager rapporten med en større forståelse for, hvor varieret gruppen af unge udlændinge i erhvervsuddannelserne er, og hvordan de står over for forskellige barrierer i forhold til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Undersøgelserne identificerer således fire forskellige typer af unge udlændinge i erhvervsuddannelserne, der har forskellige problemer i forhold til fastholdelse af uddannelse.

Eksempelvis har den ene type, "de isolerede", både faglige, sproglige og sociale problemer, mens den anden type, "de veltilpassede", primært falder fra erhvervsuddannelserne, fordi de har vanskeligt ved at finde en praktikplads.

I relation til praktikpladsproblematikken viser undersøgelserne, at virksomhederne generelt opfatter ansættelsen af etniske minoritetsunge som noget, der er forbundet med ekstraomkostninger, enten fordi virksomhederne har en forventning om, at den unge ikke passer ind i virksomhedens kultur og derfor kan være årsag til uro og problemer blandt de øvrige ansatte, eller fordi virksomhederne har en forventning om, at de unge, på grund af dårligere sproglige kundskaber, dels vil skræmme kunderne væk og dels vil påføre virksomhederne yderligere udgifter til sprogundervisning. Desuden har nogle af de unge problemer med at skrive gode ansøgninger og mangler et dansk netværk til at anbefale dem over for virksomhederne. (Rapporten : 18)

Figur 2.1: Fire grupper af unge udlændinge i erhvervsuddannelserne

Rapporten peger på skolepraktik som et godt alternativ til virksomhedspraktikken, idet det viser sig, at de etniske minoritetsunges chancer for at gennemføre en erhvervsuddannelse gennem skolepraktik, i modsætning til hvad der gælder for danske unge, er lige så stor, som hvis praktikken foregår i en virksomhed. Den begrænsningen af skolepraktikken, der blev indført i begyndelsen af 2005, kan i denne sammenhæng indebære, at etniske minoritetsunge har fået endnu sværere ved at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Rapporten slår fast, at det faglige niveau og læringsmiljøet er en barriere for, at etniske minoritetsunge kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Der refereres til andre undersøgelser, som viser, at etniske minoritetsunge generelt har svagere sproglige kundskaber end etnisk danske unge, når der tages udgangspunkt i karaktergivningen i folkeskolen. Dette kan i sig selv være en barriere for at deltage i undervisningen på erhvervsskoler. Yderligere kan de svage sproglige kundskaber indebære, at de etniske minoritetsunge isoleres i forhold til de etnisk danske elever. De etniske minoritetsunge, som klarer sig godt i uddannelserne, er dem, for hvem det lykkes at komme i gruppe med etnisk danske elever, mens de, der falder fra, ofte er dem, der forbliver i grupper med andre etniske minoritetsunge.

Desuden påpeges, at undervisningsformen kan være et problem for etniske minoritetsunge. Generelt har de svært ved de meget selvstændige arbejdsformer, der lægges op til på erhvervsskolerne. Rapporten peger på, at det kan skyldes, at disse unge har svært ved at afkode de forventninger, der ligger til dem i forhold til opgavernes løsning. De etniske minoritetsunge foretrækker opgaver, hvor de faglige krav er tydeligt formulerede, og hvor responsen på deres arbejde kommer hurtigt og kontant.

De etniske minoritetsunge udtaler selv, at det snarere er deres etniske netværk (venner og bekendte), der har indflydelse på uddannelsesvalget, end det er forældrene, som for danske unge i flere undersøgelser viser sig at være meget afgørende for uddannelsesvalget. Etniske minoritetsunge kan i mange tilfælde ikke hente hjælp hos forældrene, fordi forældrene ikke kender det danske uddannelsessystem og derfor ikke kan bidrage i uddannelsesvalget. Tværtimod tyder undersøgelsen på, at forældrene har urealistiske forventninger til deres børns uddannelsesvalg, hvilket kan skyldes, at erhvervsuddannelser ikke er forbundet med prestige i forældrenes bevidsthed.

De unge, som indgår i undersøgelserne, er karakteriseret ved at have en svag socio-økonomisk baggrund 8. Men forældrene til de etniske minoritetsunge, der klarer sig bedst i erhvervsuddannelserne adskiller sig fra andre forældre til etniske minoritetsunge ved at have en mere tolerant holdning til de unges orientering mod dansk ungdomskultur, og ved selv at være velintegreret i det danske samfund.

Specielt blandt pigerne opleves familien og hjemmemiljøet som en barriere i forhold til at gennemføre en uddannelse (larm fra søskende, forældres skænderier mv.). Disse forhold rammer de etniske minoritetsunge hårdere, fordi de etniske minoritetsunge ikke har samme tradition for at flytte hjemmefra tidligt – og dermed væk fra problemerne – som etnisk danske unge. Og de etniske minoritetsunge har oftere mange små søskende, og de skal som ældste søskende udfylde et større socialt ansvar over for deres mindre søskende, end etnisk danske unge normalt skal.

Opsamlende konkluderer rapporten, at de primære årsager til frafaldet er manglen på praktikpladser, manglende faglige og sproglige kompetencer, og at en mindskelse af frafaldet vil indebære, at de etniske minoritetsunge sikres en praktikplads. Hvis dette ikke er muligt på ordinære vilkår, anbefaler rapporten en udvidelse af skolepraktikordningen for denne gruppe. Desuden anbefales det, at uddannelsespraksis eftergås med henblik på at iværksætte tiltag, der kan gøre uddannelserne rummelige, også for de elever, som ikke i samme grad som etnisk danske elever, på forhånd er i stand til at indfri kravene om selvstændige arbejdsformer, og til at sikre, at undervisningen bliver tilrettelagt praksisnær og i forhold til konkrete og umiddelbart forståelige opgaver.

Kommentar: I relation til rapportens anbefalinger kan man diskutere, hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger, og hvordan de harmonerer med disse unges evner og kompetencer. Men det må være uden for enhver diskussion, at en inkluderende erhvervsuddannelse må tilrettelægges på en sådan måde, at uddannelsen kan rumme de potentielle elever og dem, som søger uddannelserne, frem for at de bliver tilrettelagt for elever, som besidder karakteristika, man ønsker (fra politisk side og fra erhvervslivet), men som ikke ønsker en erhvervsuddannelse. Ellers kan resultatet meget vel blive, at erhvervsuddannelserne hverken formår at tiltrække et større antal unge eller at fastholde dem, som gerne vil have en erhvervsuddannelse.

Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som kapitel 4 af 8
© Undervisningsministeriet 2005