|
|
5 Opsamling og anbefalinger
De gennemgåede rapporter lægger meget forskellige perspektiver på de problemstillinger, der knytter sig til frafaldet i erhvervsuddannelserne. Nogle undersøgelser har fokus på frafaldet i praktikdelene, mens andre har fokus rettet mod skoledelene. Desuden fokuserer nogle rapporter på frafaldet i grundforløbet, mens andre har fokus mod frafaldet i hovedforløbet. I tillæg hertil er der rapporter, der viser, at undersøgelsen er begyndt med ét udgangspunkt, men er strandet, da det ikke meningsfuldt har været muligt at diskutere frafaldet, fordi der ikke eksisterer en standardiseret frafaldsregistrering. Registrering af frafald Flere af de gennemgåede rapporter peger på, at der ikke eksisterer en entydig og standardiseret registrering af frafaldet i erhvervsuddannelserne. Det gælder dels den registrering, som foretages på de enkelte skoler, hvor der nogle steder sker en sondring mellem frafald "med perspektiv" og frafald "uden perspektiv". Dels gælder det den centrale registrering i EASY- systemerne, hvor der ikke eksisterer en entydig fortolkning af, hvornår frafaldet skal registreres i én eller i en anden kategori. Dette forhold indebærer, at der ikke eksisterer valide tal for frafaldet blandt eleverne i erhvervsuddannelse, hvilket også påpeges i flere af rapporterne. Hvis vi ser dette forhold i sammenhæng med en af rapporterne, der viser, at der eksisterer et antal forskellige afbryderkategorier, kan det pege i retning af, at afbrud, forstået som at eleven falder ud af ungdomsuddannelsessystemet, er betydeligt mindre, end det umiddelbart ser ud til. Anbefalinger Det anbefales, at der udarbejdes en simpel og ensartet registrering af frafaldet i erhvervsuddannelserne, der tager højde for, hvor eleven bevæger sig hen efter at have afbrudt sin uddannelse, uanset om der er tale om et skifte blandt indgangene i erhvervsuddannelserne, overgang til anden ungdomsuddannelse eller overgang til anden uddannelse, til arbejde eller til ledighed. Dette forudsætter imidlertid, at der på skolerne foretages opfølgende samtaler med alle elever, der afbryder den uddannelse, de er i gang med, og at årsager til afbruddet klarlægges og registreres entydigt, samt at denne registrering indberettes centralt, med henblik på at skabe et overblik over problemet. Den eksisterende praksis, hvor det er op til skolerne selv at fortolke afbrud, og det forhold, at registreringen af afbrud tilsyneladende sker gennem et system, der primært er udviklet til at administrere skolernes taxameterfinansiering, eller et system, der er udviklet til at administrere virksomhedernes elevrefusion, levner ikke mulighed for, at det reelle frafald kan registres. Skolernes bidrag til mindskelse af frafaldet Samlet set peger de gennemgåede rapporter på, at en afgørende forudsætning for nedbringelse af frafaldet er, at der sker en styrkelse af vejledningsindsatsen over for den enkelte elev med henblik på at skabe det optimale uddannelsesforløb. Samtidig peger rapporterne på, at udviklingen af et godt socialt miljø på erhvervsskolerne har afgørende betydning for, at eleverne kan fastholdes i uddannelse. Set i sammenhæng indebærer disse forhold, at der på skolerne skabes opmærksomhed om og mulighed for, at individualiseringen af uddannelserne, herunder at undervisningen skal udbydes i moduler, tager skyldigt hensyn til elevernes behov for at kunne etablere stabile relationer til kammerater og til lærere. Dette gælder både i og uden for den konkrete undervisningssituation. Samlet set peger rapporterne i retning af, at frafaldet blandt elever i erhvervsuddannelserne kan mindskes, hvis eleverne hurtigt møder det erhverv, de forventer at være under uddannelse til og først senere – i hovedforløbet – bliver mødt med kravene om undervisning i de almene grundfag. Desuden peger rapporterne på, at undervisningen i grundfag må have udgangspunkt i problemstillinger fra det erhverv/den branche/det håndværk, som eleverne er under uddannelse til. Disse forhold er der i nogen grad taget højde for gennem de revisioner og justeringer af bekendtgørelser og af lovgivningen, der er sket siden reformen i 2000. Anbefalinger Det anbefales, at der i skolernes tilrettelæggelse af vejledning, individualisering og etablering af hold lægges afgørende vægt på elevernes behov for at kunne fungere i et godt socialt miljø. Forskning i læreprocesser viser, at det er gennem muligheden for at etablere længerevarende læringsforløb i stabile rammer, at de bedste muligheder for et positivt og varigt læringsresultat kan opnås. Derfor må det anbefales skolerne at (re)vurdere kravet om individualisering af uddannelserne: At tage individuelle hensyn kan i forhold til et stort antal elever i erhvervsuddannelse betyde, at der skal arbejdes med faste holddannelser, præcist formulerede opgaver, hvor perspektivet står klart for eleverne, og at individualisering ikke nødvendigvis betyder, at eleverne individuelt skal finde rundt i deres egen læreproces sammen med skiftende klasseeller holdkammerater. Skolerne anbefales at planlægge undervisningen i de almene grundfag således, at den følger anbefalingerne fra den seneste grundfagsbekendtgørelse og tager udgangspunkt i problemstillinger, som eleverne genkender fra de erhverv/brancher, de er under uddannelse til. Desuden anbefales det skolerne at tilrettelægge grundfagsundervisningen på en måde, der tager hensyn til det forhold, at eleverne er mere motiveret for den type undervisning, jo længere de er i deres uddannelsesforløb. Undervisningsministeriets bidrag til mindskelse af frafaldet Gennemgangen af rapporterne peger i retning af, at elever, som ikke begynder deres uddannelse i det ordinære optag, men i stedet begynder i et løbende optag, er mere truet af frafald end andre elever. I sammenhæng med rapporternes påpegning af betydningen af et godt socialt miljø i uddannelserne, herunder muligheden for at eleverne kan føle et tilhørsforhold til en klasse eller et hold, rettes der fokus på det hensigtsmæssige i at fastholde princippet om løbende optag til erhvervsuddannelserne. En enkelt rapport fremdrager det forhold, at den svageste gruppe af afbryderne, den såkaldte restgruppe, tilsyneladende afbryder deres erhvervsuddannelse på grund af personlige problemer. Undersøgelsen sætter som den eneste fokus på dette forhold, som heller ikke i tidligere undersøgelser har været genstand for nogen videre opmærksomhed. I den udstrækning at undersøgelsens resultater afspejler virkeligheden blandt denne truede gruppe af frafaldne elever, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke i erhvervsuddannelserne eksisterer tilbud om psykologhjælp, socialrådgiver eller mulighed for samtale med professionelle om personlige problemer. Anbefalinger Det anbefales, at der sættes et egentligt udredningsarbejde i gang med henblik på at undersøge betydningen af eksistensen af det løbende optag. Undersøgelsen skal dels have fokus på de elever, som begynder deres uddannelse gennem det ordinære optag, og hvad det betyder for dem, at der bliver ved med at dukke nye elever op i undervisningssituationerne. Dels skal fokus være på de elever, som begynder deres uddannelse gennem det løbende optag, og hvilken betydning det har for disse elever, at de begynder deres uddannelse midt i undervisningsforløb, som har været i gang i en periode. Det anbefales, at der igangsættes et udredningsarbejde, som kan tydeliggøre frafaldsårsagerne blandt forskellige grupper af elever herunder særligt de elever, som ender i den såkaldte "restgruppe", med henblik på at afklare behovet for at etablere tilbud om psykologhjælp og skabe mulighed for samtale med socialrådgiver eller anden relevant professionel "hjælper". Virksomhedernes bidrag til mindskelse af frafaldet Som tilfældet var, da DEL udarbejdede synteserapporten i 2001 (Andersen 2001), har det heller ikke i indeværende projekt været muligt at fremskaffe et særlig stort antal rapporter og undersøgelser, der beskæftiger sig med frafaldet i erhvervsuddannelsernes praktikdele. For de få bidrag, som er gennemgået i denne rapport, kan der uddrages følgende: Det er af afgørende betydning for fastholdelse af eleverne, at der eksisterer en kontinuerlig kontakt mellem erhvervsskolen og praktikvirksomheden gennem hele uddannelsesforløbet. Denne kontakt kan med succes varetages af elevens kontaktlærer og kan samtidig bidrage til, at der sker en koordinering af virksomhedens og skolens arbejde i forhold til den enkelte elev. Anbefalinger Det anbefales, at der sker en koordinering af skolernes og praktikvirksomhedernes indsats i forhold til den enkelte elev. Denne indsats kan dels ske i forhold til regulering af elevens adfærd i de tilfælde, det skulle vise sig nødvendigt, eksempelvis i forhold til udeblivelse fra arbejde, megen sygdom etc. Men den kan dels også ske i forhold til de problemer, eleven eventuelt måtte have i forhold til praktikvirksomheden. Det anbefales videre at tage fat i det ambitiøse projekt "Praktikum", som er gennemført på Københavns Tekniske Skole. Projektet har til formål at skabe en konkret sammenhæng mellem skolen og praktikvirksomheden. Det sker ved, at eleverne tager konkrete opgaver fra praktikvirksomheden med på skoleopholdene, og ved, at disse opgaver fungerer som udgangspunkt for de læringsaktiviteter, der sættes i gang under skoleopholdene. Denne organisering af vekseluddannelsesprincippet indebærer dels, at der eksisterer en nødvendig kontakt mellem skole og virksomhed, dels sikrer den, at skoleopholdene får direkte relevans for praktikken og ikke, som det er tilfældet i mange sammenhænge, kommer til at fungere som afbrud af praktikken. Særlig indsats over for etniske minoritetselever Alle de ovennævnte problemstillinger og anbefalinger gælder også for denne her gruppe af elever, men der knytter sig også særlige forhold for gruppen, der kalder på særlige indsatser. Det er i denne sammenhæng væsentligt at slå fast, at denne gruppe af elever, ligesom gruppen af etnisk danske elever, er en sammensat gruppe, og at indsatser for at mindske frafaldet derfor må målrettes specifikt. De gennemgåede rapporter peger på et enkelt forhold, som synes at være af særlig betydning for de etniske minoritetsunge. Det drejer sig om risikoen for, at de bliver isoleret i forhold til de etnisk danske elever. Tilsyneladende er det meget væsentligt for fastholdelsen, at etniske minoritetsunge kommer til at arbejde tæt sammen med etnisk danske elever. Et andet forhold, som påpeges i rapporterne, er, at de opgaver, der stilles til denne gruppe af elever, skal være meget konkrete, og de skal give mulighed for at svare konkret. Tilsvarende skal tilbagemeldingen fra læreren falde prompte, konkret og præcist. Et særligt forhold angår den tilsyneladende diskrimination, der eksisterer på det danske arbejdsmarked, og dermed også i relation til praktikpladser, over for mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Det kan konstateres, at der blandt de potentielle praktikvirksomheder eksisterer en udbredt mistro til og modvilje mod at tilbyde etniske minoritetsunge en praktikplads. Anbefalinger Det anbefales, at der på skolerne gøres en særlig indsats for at integrere de etniske minoritetsunge i samarbejder med etnisk danske unge. Også selvom det kan komme i konflikt med kravet om individualisering af erhvervsuddannelserne. Desuden anbefales det, at der i den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen gøres en ekstra indsats for at formulere opgaver på en måde, der giver mulighed for konkrete løsninger, også selvom det i første omgang kan betyde, at kravet om, at eleverne skal være kreative i deres opgaveløsning, må nedprioriteres. Sidst anbefales det, at der gøres en ekstraordinær målrettet indsats for at sikre etniske minoritetsunge en praktikplads og dermed muligheden for at fuldføre en erhvervsuddannelse.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som kapitel 5 af 8