3 Oversigt over og resume af den gennemgåede litteratur om frafaldsproblemet

Resumé af de enkelte bidrag

Titel: Rapport om forebyggelse af frafald i erhvervsuddannelser på de tekniske skoler

Forfatter(e): Udviklingscentret for vejledning i Ringkøbing Amt.

Tidspunkt: Juni 2003.

Opdragsgiver: Det regionale arbejdsmarkedsråd for Ringkøbing Amt.

Udførende: Udviklingscentret for vejledning i Ringkøbing Amt.

Omhandlende: Uddannelsescenter Herning, Holstebro Tekniske Skole, Skjern Tekniske Skole og Struer Erhvervsskole.

Metode: Der er gennemført manuelle optællinger af frafaldne på de involverede erhvervsskoler med henblik på at oparbejde et kvantitativt materiale, der kan belyse frafaldets årsager og tidspunktet for frafaldet. På baggrund af denne kortlægning foretages en kvalitativ vurdering af frafaldets årsager.

Konklusioner: Undersøgelsens konklusioner falder i flere dele:

1. En del, der viser, at der blandt skolerne ikke er enighed om definitionen af "frafald". Der eksisterer forskellige holdninger til frafaldsproblemet afhængig af, om det ses i et samfundsperspektiv, et vejledningsfagligt perspektiv eller et uddannelsesmæssigt perspektiv. Desuden sondrer skolerne på forskellig vis mellem frafald "med perspektiv" og frafald "uden perspektiv".

2. Rapporten siger desuden, at der ikke eksisterer et elektronisk system, som kan opgøre frafaldet validt. Rapporten konkluderer derfor, at der ikke eksisterer valide tal for det faktiske frafald. De eksisterende elevregistreringssystemer er udviklet med henblik på administration af taxameterfi nansieringen. Der peges på en række konkrete problemer i disse registreringssystemer, og det konkluderes, at for elever med "ikke-typiske" forløb gennem uddannelsen, sker der i mange tilfælde mangelfuld eller fejlagtig registrering. Blandt de involverede skoler er der dog enighed om, at frafaldet i grundforløbet ligger på mellem 20 og 50% afhængig af uddannelsesretning.

3. Den tredje del af konklusionerne omhandler det frafald, som de involverede skoler er enige om eksisterer. Rapporten konkluderer, at årsagerne til frafaldet er komplekse, utallige og personlige. Der registreres i undersøgelsen mindst 21 forskellige kategorier af uddannelsesstop. Disse er opregnet i rapportens bilagsdel og omhandler blandt andet, at eleven ikke er fremmødt, er overflyttet til en anden indgang, er blevet udelukket eller har stoppet sin uddannelse på grund af manglende praktikplads.

Trods anerkendelse af de her beskrevne uenigheder og begrænsninger, der kan henføres til det inkonsistente datamateriale og uenighederne om "frafald", peger rapporten på 22 konkrete initiativer til forebyggelse af frafald i grundforløbet.

Samlet konkluderes, at forebyggelse af frafald vil være afhængig af, at skolen giver eleven de bedste muligheder for at sammensætte sit uddannelsesforløb og den bedste støtte undervejs. Dette kan ske ved, at skolen er synlig og til stede i alle uddannelsens dele, således at eleven oplever sammenhæng i den samlede uddannelse.

Konkret kan det realiseres ved, at skolen, praktikvirksomheden og eleven arbejder efter det samme mål, og at antallet af valg, som eleverne skal foretage i udviklingen af den personlige uddannelsesplan, begrænses.

Realiseringen af disse mål involverer fortsat kompetenceudvikling af skolens ledelse og lærere samt af de oplæringsansvarlige i praktikvirksomheden.

Kommentar: Rapportens væsentligste bidrag er konstateringen af, at der ikke i elevregistreringen eksisterer elektronisk mulighed for at udlede valide tal om frafaldets størrelse. Selve det forhold, at afhængig af, hvilket perspektiv der lægges på spørgsmålet, kan elevens afbrud af uddannelse, overflytning etc. forstås som frafald med perspektiv eller uden perspektiv, retter fokus mod frafaldsproblemetss kompleksitet og mod det forhold, at den centrale registrering af frafaldet i erhvervsuddannelserne ikke kan blive bedre end det datagrundlag, som skolerne indberetter, giver mulighed for.

Rapporten præsenterer intet talmateriale. Det er således ikke muligt at vurdere undersøgelsens opgørelser af det faktiske frafald eller at vurdere, hvordan den kvantitative del af undersøgelsen hænger sammen med den kvalitative, som præsenteres i form af de 22 anbefalinger.

Titel: Pædagogikken og frafaldet (FoU-projektnr.: 101231)

Forfattere: Jørgen Brock (DEL), Lene Gonnsen (EUC Nordvestsjælland).

Tidspunkt: Marts 2004.

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet.

Udførende: Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og de fem tekniske skoler i Region Sjælland (Selandia, EUC Sjælland, EUC Lolland, CEUS og EUC Nordvestsjælland).

Omhandlende: Samme skoler som ovenfor.

Metode: Projektet har gjort brug af triangulering:

• En spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på de nævnte skoler, der begyndte teknisk grundforløb i efteråret 2002, og som ikke gennemførte grundforløbet. Undersøgelsen er besvaret af 610 elever ud af ca. 1230 frafaldne, hvilket giver en svarprocent på 48,6. Der begyndte ca. 3000 elever i det tekniske grundforløb i efteråret 2002, hvilket giver en samlet frafaldsprocent på 41.
• Desuden er der gennemført tre runder kvalitative interview. Til 1. runde udvalgtes to elever fra hver skole. Til 2. runde udvalgtes seks elever fra hver skole og til 3. runde igen to elever fra hver skole. Der har været forskellige kriterier for udvælgelsen med det formål at sikre en så bred repræsentation blandt respondenterne som muligt.
• Sidst er der med ledelsesværktøjet "Discoverer" foretaget udtræk af den samlede elevpopulation. Som i det foregående projekt konstateres det, at det ikke er muligt at konstruere 100% valide tal for frafaldet. Det skyldes registreringssystemernes utilstrækkelighed. Som konsekvens heraf har skolerne i Region Sjælland efter projektet ensartet udmeldelsesproceduren.

Konklusioner: Undersøgelsen konkluderer på flere niveauer. 1. Det ene niveau angår de frafaldne eller frafaldstruede elever. Her peges der på, at det ser ud som om, at der ikke skal være ret meget galt med elevernes uddannelse, før de vælger at stoppe. De har med andre ord en "kort lunte", som det bemærkes i rapporten. 2. Et andet niveau angår samarbejdet mellem skolen og eleven, herunder særligt kontaktlærerens rolle. Det fremhæves, at kontaktlæreren, uden at blive omklamrende, skal besidde en særlig følsomhed og indlevelsesevne over for eleven. Ikke mindst er det vigtigt at være opmærksom på elevens sociale og personlige forhold og problemer, der ikke direkte har med skolen at gøre. De forhold, som direkte har med skolen at gøre som undervisningens tilrettelæggelse, synliggørelse af faglige elementer og gennemførelse af et grundforløb, hvor erhvervet kommer i første række, er alle væsentlige for fastholdelse af frafaldstruede elever. Desuden peger rapporten på, at eleverne oplever manglende skolemiljø som en årsag til frafald. De føler sig ensomme, og de føler ikke, at de tilhører en gruppe eller en sammenhæng. 3. Sidst viser rapporten, at det især er elever, som ikke begynder i de ordinære/normale optag, der falder fra, men at frafaldet i særlig grad rammer elever, som kommer ind i løbende optag. Kontaktlæreren er her central for fastholdelsen.

Kommentar: Undersøgelsens konklusion, at de frafaldne elever ofte er karakteriseret ved at "have en kort lunte", indebærer mindst tre forskellige fortolkninger:

• Dels at eleverne i realiteten ikke er motiveret for den uddannelse, de møder på skolen, og at de ikke er i stand til at udholde distancen med henblik på at opnå et uddannelsesmål, som ligger et stykke ude i fremtiden.
• Dels kan det være udtryk for, at skolens tilrettelæggelse af undervisningen er ude af trit med eleverne, at tilrettelæggelsen er mangelfuld, og at der ikke bliver fulgt op på planer og udmeldinger.
• Dels kan det ses i sammenhæng med indførelsen af det "løbende optag", som gør det let for eleven at vælge om. Før reformen i 2001 skulle eleven vente et halvt til et helt år på at komme i gang med noget andet, hvis man fortrød et valg. Nu kan man komme videre inden for maksimalt fem uger.

På baggrund af det præsenterede materiale er det ikke muligt at bestemme nærmere, hvad der gemmer sig i formuleringen om, at eleverne tilsyneladende har en "kort lunte".

I forhold til kontaktlærerens rolle peger projektet på et generelt problem i relationerne mellem lærernes kvalifikationer og de skiftende krav, der stilles til dem i forlængelse af skiftende lovgivninger. Det er en kendt sag, at mange lærere på skolerne selv har erfaringer fra erhvervslivet f.eks. som faglærte håndværkere. Mange af lærerne er oprindeligt begyndt deres lærerarbejde med udgangspunkt i en identitet, der baserer sig på, at de er gode til deres håndværk og til at formidle deres viden i den praktiske værkstedsundervisning. Med de ændrede krav til lærerrollen, som etableringen af kontaktlærerordningen indebærer, om eksempelvis at være i stand til at samtale med eleven og i en vis udstrækning være i stand til at etablere en relation, som primært baserer sig på mundtlig fortrolighed, stilles der krav til disse lærere om, at de grundlæggende forandrer deres eget forhold til deres arbejde. Rapporten sætter dermed fokus på den fortsatte kompetenceudvikling af lærerne ved erhvervsskolerne. Et forhold, som der også gøres opmærksom på i Regeringens oplæg til Globaliseringsmødet den 26. og 27. september 2005 (Regeringen: 18).

I relation til de elever, som rapporten vurderer som frafaldstruede, fordi de møder erhvervet for sent i uddannelsesforløbet, har de seneste ændringer i bekendtgørelser åbnet mulighed for, at eleverne ikke, som tilfældet ofte var ved implementeringen af reformen fra 2000, bliver mødt med undervisning i almene grundfag i begyndelsen af deres uddannelsesforløb. I bekendtgørelserne pointeres det, at de erhvervsfaglige elementer skal have en mere central og styrende position i uddannelsesforløbet. Den seneste revision af grundfagsbekendtgørelsen, der lægger op til, at undervisningen i de almene grundfag skal tage udgangspunkt i problemstillinger, som knytter sig til den erhvervsuddannelse, eleven er i gang med, ligger i forlængelse af denne bestræbelse.

Der er nogen uenighed om, hvilken status undervisningen i de almene grundfag i praksis har i erhvervsuddannelserne. Der er undersøgelser af frafald i grundforløbet, der peger på, at den kompetenceafklaring, der skal ske med henblik på at formulere elevens personlige uddannelsesplan, er sket gennem at afklare elevens kompetencer i relation til grundfagene, og at dette i sig selv har været årsag til betydeligt frafald (Stein Michelsen 2002).

Samtidig kan det som nævnt konstateres, at de erhvervsfaglige elementer i lov og bekendtgørelser er sat i forgrunden, mens det oprindelige fokus på udvikling af elevernes studiekompetencer kun i meget ringe grad er blevet realiseret. Der er således meget få elever, der vælger undervisning i de almene grundfag på et højere niveau end det obligatoriske.

Det står stadig tilbage at sikre etableringen af et godt skolemiljø. Redegørelser, der gik forud for vedtagelsen af erhvervsuddannelsesreformen i 2000, påpegede samme problemstilling (Andreasen m.fl. 1997) som nærværende rapport. I betragtning af at manglen på et velfungerende socialt miljø på erhvervsskolerne blandt andet skyldes, at eleverne ikke oplever tilknytning og stabilitet i forhold til klassekammerater og lærere, er det spørgsmålet om en øget modulisering af undervisningen og en stadig større individualisering af den enkelte elevs uddannelse, er den rigtige vej at gå.

I den forbindelse peger andre rapporter på, at der er et forøget frafald blandt de elever, som begynder ved løbende optag, i forhold til de, der begynder i ordinære forløb.

Undersøgelsen viser, at frafald er uhensigtsmæssigt for eleven, skolen og for samfundet. For eleven, fordi han eller hun åbenbart ikke har valgt rigtigt. For skolen, fordi den anvender ressourcer på elever, som ikke vil gøre uddannelsen færdig. Det er uhensigtsmæssigt i relation til, at ressourcerne med fordel kunne anvendes på kernegruppen (elever, der vil gøre uddannelsen færdig) og for samfundet, fordi økonomiske ressourcer forspildes (: 4). Rapporten diskuterer ikke dette nærmere. Andre undersøgelser vedrørende unges uddannelsesvalg peger imidlertid på, at det endelige uddannelsesvalg sker i de unges direkte konfrontation med arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Og at denne konfrontation er afgørende for, at de unge vælger en uddannelse (og et arbejde), som de kan bestride (se eksempelvis Hutters 2004). Man kan derfor stille spørgsmålet, om påbegyndelse og afbrydelse af uddannelser er en nødvendig procedure i mange unges uddannelsesvalg, der ikke alene kan afskrives som et uhensigtsmæssigt ressourcespild.

Forfatterne skriver, at der har været problemer i forhold til spørgeskemaet. Det har blandt andet været for langt. Samtidig må det konstateres, at skemaet lider af andre problemer, som angår den måde, spørgsmålene er formuleret på. Eksempelvis gives der i spørgsmålet om, hvad der har haft indflydelse på valg af skole (spm. 10 og 10a), som den første mulighed for at svare: "Uddannelsen". I litteratur om udarbejdelse af spørgeskemaer (se eksempelvis Olsen 2001) bliver det fremhævet, at antallet af "tomme pladser", det vil sige antallet af svarmuligheder, som respondenterne selv skal fortolke, skal begrænses. Det synes ikke at være tilfældet her, hvor svarkategorien "Uddannelsen" lægger det op til respondenten selv at lægge indhold ind. Det er så meget mere problematisk, fordi langt over 50% har afkrydset denne kategori. Besvarelserne stemmer heller ikke overens med andre undersøgelser, der eksempelvis viser, at forældrenes indflydelse er betragtelig, når det gælder unges uddannelsesvalg (Se eksempelvis Koudahl 2004).

Titel: Undersøgelse af årsager til "restgruppens" frafald fra erhvervsuddannelserne

Forfatter(e): Analyseinstituttet "Instant Answer".

Tidspunkt: Besvarelserne er indhentet i perioden 27. september til 4. oktober 2004.

Opdragsgiver: LO.

Udførende: Instant Answer.

Omhandlende: Respondenterne er mellem 15 og 40 år og har alle afbrudt en erhvervsuddannelse, der i denne sammenhæng omfatter merkantil og teknisk EUD, social- og sundhedsassistentuddannelsen, landbrugsuddannelsen og pædagogisk grunduddannelse. 51,6% har afbrudt en uddannelse på teknisk skole. Respondenterne har folkeskolen som højest fuldførte uddannelse.

Metode: Spørgeskemaundersøgelse blandt 341 respondenter.

Konklusioner: Undersøgelsen konkluderer, at den mest udbredte årsag til frafald blandt denne udsatte respondentgruppe er, at de har haft personlige problemer. Hele 23,5% svarer, at dette er den primære årsag til afbrud. Til sammenligning svarer 21,1%, at frafaldet skyldes, at de ikke kunne finde en praktikplads. 18,8% svarer, at de fandt ud af, at uddannelsen ikke var noget for dem. 44,1% svarer, at de har fortrudt, at de har afbrudt deres uddannelse. Hver tredje svarer, at de ikke er i arbejde og et tilsvarende antal, at de ikke i dag ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse. Hver tredje kender ikke til mulighederne for at gennemføre en uddannelse som voksenelev eller en grundlæggende voksenuddannelse.

Kommentar: Det er meget bemærkelsesværdigt, at den mest udbredte årsag til frafald blandt denne udsatte respondentgruppe – mere udbredt end manglen på praktikpladser – ser ud til at være personlige problemer. Det er ikke muligt på baggrund af det offentliggjorte talmateriale at foretage krydstabuleringer. Derfor kan man ikke finde ud af, hvordan besvarelserne fordeler sig blandt de uddannelser, som undersøgelsen omfatter, og man kan heller ikke finde frem til, om der i materialet findes en systematik i besvarelserne.

I betragtning af hvor betydningsfulde personlige problemer er for frafaldet inden for denne gruppe, er det bemærkelsesværdigt, at der på erhvervsskolerne ikke eksisterer psykologisk rådgivning, som man eksempelvis kender det fra en række andre uddannelsesinstitutioner og universiteter, hvor man oven i købet har en præst ansat.

Indførelsen af kontaktlærerordningen kan muligvis være en del af løsningen på problemer af personlig karakter, men med de forbehold, at lærerne ikke er uddannet til at tage sig af elevernes personlige problemer.

I en kommentar til undersøgelsens resultat forklarer klinisk psykolog Hanne Søltoft, som er tilknyttet handelsskolen Niels Brock i København, at mange elever henvender sig til hende med eksamensangst og mistrivsel i uddannelsen, men, at når samtalen går lidt dybere, viser det sig, at problemerne ofte angår dårlig trivsel i familierne, voldelig adfærd, misbrug, uopdagede spiseforstyrrelser og for lidt kontakt mellem forældre og deres børn (Artikel i Politiken 1. november 2004).

Titel: Frafald – Hvorfor og hvordan? Hvad siger eleverne? Kan vi gøre noget ved det på erhvervsskolerne?

Forfattere: Lena Nørgaard og Inga Stein Michelsen (EUC Syd). (FoU-projektnr.: 103157)

Tidspunkt: 2004.

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet.

Udførende: EUC Syd. (Rapporten er overvejende baseret på Inga Stein Michelsens MBA-dissertation i Educational Management ved University of Leicester, der bærer titlen: "How is it possible for EUC Syd to identify and reduce the dropouts in the VET area?" (Michelsen 2002)).

Omhandlende: Grundforløbselever, EUC Syd, årgang 2000.

Metode: Spørgeskemaundersøgelse gennemført som telefoninterview, suppleret med resultater fra andre undersøgelser.

Konklusioner: Rapporten har som formål at give faglærere, kontaktlærere, vejledere og andre aktører i erhvervsuddannelsesområdet nogle bud på:

• Hvordan der kan skabes fokus om frafaldsproblematikken.
• Hvordan emnet kan sættes på den pædagogiske dagsorden
• Hvordan erfaringer kan udveksles.
• Afprøvning af nye tiltag.
• Forsøgsarbejder som kan iværksættes.

Rapporten er således opbygget tematisk, og der peges under hvert tema på følgende konkrete arbejdsområder:

• Erfaringer med frafald.
• Lærerrollen og reformerne.
• Personlige uddannelsesplaner.
• Engagement, nærhed og kvalifikationer.
• Pædagogisk synsvinkel.
• Samarbejde med eksterne aktører i regionen.
• Vejledning.
• Andre veje/overgange, fælles definitioner og begrebsrammer.
• Perspektivering.

Der lægges vægt på at præsentere eleverne som værende forskellige, hvorfor standardforklaringer og forklaringer på frafald, der har udgangspunkt i stereotypificeringer af eleverne, ikke er tilstrækkelige. Konkret arbejdes der med udgangspunkt i resultater fra Michelsen 2002 med en opdeling i fire elevtyper:

1. "De målrettede", der ved hvad de vil, og som udgør ca. 20% af eleverne.
2. "De vejledte", der ikke har tradition for uddannelse, som typisk har afbrudt andre ungdomsuddannelser, som typisk er visiteret fra sociale myndigheder, og som udgør 45 til 50%.
3. De med "alternative" uddannelsesplaner, som påbegynder en erhvervsuddannelse og samtidig ved, at de ikke vil færdiggøre den, og som udgør ca. 15%.
4. De elever, som søger venner og netværk, som ikke er specielt interesseret i uddannelsen, og som udgør 15 til 20%.

Teoretisk lægger rapporten sig op ad Howards Gardners idé om, at mennesket besidder flere intelligenser, og at pædagogiske og didaktiske overvejelser og tiltag må tage udgangspunkt i, at forskellige mennesker lærer på forskellige måder. Det anbefales derfor, at eleverne gennemgår en test, som kan klarlægge deres personlige læringsstil.

Kommentar: Publikationen har karakter af erfaringsopsamling. Der præsen teres ikke systematiske undersøgelser, ligesom eventuelt eksisterende talmateriale ikke præsenteres. Det svækker i nogen grad anbefalingerne, idet det ikke er muligt at se, hvad der ligger som baggrund herfor. Anbefalingerne lægger sig helt op ad intentionerne med erhvervsuddannelsesreformen fra 2000.

I sammenhæng med at datagrundlaget for anbefalingerne ikke er tilgængeligt, svækkes anbefalingernes troværdighed. I relation til at rapporten opregner en lang række funktioner, som kontaktlæreren skal varetage, og at disse kræver udvikling af en lang række personlige kompetencer og egenskaber, kan det synes påfaldende, at det samtidig fastslås, at tilbøjeligheden til at lære er størst, når:

• Ny viden er overkommelig at lære; ikke alt for meget nyt på en gang, ikke for stor modstrid mellem det nye og det, vi allerede ved.
• Ny viden skal være let at demonstrere og videregive til andre (Rapporten : 27).

Her har lærerens egne erfaringer kun plads i relation til anbefalingerne i den udstrækning, de ukritisk kolporterer intentionerne i erhvervsuddannelsesreform 2000 om fleksibilitet, modulisering og udvikling af brede personlige kompetencer. Den typificering af eleverne, som der opereres med, giver mulighed for at skabe opmærksomhed om det forhold, at eleverne i erhvervsuddannelserne er forskellige, men typificeringen rummer samtidig den fare, at alle elever skal forstås ud fra en af de fire kategorier, og at der ikke eksisterer andre måder at være elev på end de, som kategorierne giver mulighed for.

Konkret viser rapporten, at der blandt de frafaldne er en overvægt af elever med gode skoleerfaringer. De elever har et højere karaktergennemsnit, og de har oftere gennemført 10. klasse. Det resultat er i direkte modstrid med andre undersøgelser, der blandt andet peger på, at elever med afsluttet 10. klasse har større chancer for at gennemføre den erhvervsuddannelse, de påbegynder, end elever som kommer direkte fra 9. klasse. En mulig forklaring på resultatet kan være, at den uddannelsesmæssige praksis varierer ganske betydeligt på skolerne, og at den praksis, man har på EUC Syd, er årsag til det forøgede frafald blandt elever med 10. klasse, mens det modsatte er tilfældet på andre skoler.

Det er bemærkelsesværdigt, at Gardners idé om de mange intelligensers pædagogik kolporteres fuldstændigt ukritisk, og at det anbefales, at de etableres som fundament for testning og udvikling af elevernes personlige uddannelsesplan. Gardners teorier er meget omdiskuterede, både teoretisk og i forhold til de praktiske implikationer, når de implementeres.

Samlet set bidrager rapporten med at rette fokus på, at indsatsen for at mindske frafaldet må tage udgangspunkt i, at eleverne i erhvervsuddannelserne er en sammensat gruppe. Følgelig må der tages forskellige initiativer, som retter sig mod speci fikke grupper af elever, hvis indsatsen for at mindske frafaldet og for at højne fastholdelsen af eleverne skal være en succes.

Titel: Hvorfor, hvordan og hvornår falder eleverne fra i EUD? (FoU-projektnr.: 101263).

Forfatter(e): Finn Poulsen og Anette Lauridsen begge uddannelseschefer på Aarhus tekniske Skole og inspektør Peder Sørensen og uddannelsesleder Lars Remtoft fra Københavns Tekniske Skole.

Tidspunkt: Marts 2005 (afsluttet), 2002 (dataoparbejdning).

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet.

Udførende: Københavns Tekniske Skole og Aarhus tekniske Skole.

Omhandlende: Grundforløb i Bygge og anlæg, Københavns Tekniske Skole og grundforløb i Bygge og anlæg samt Håndværk og teknik, Aarhus tekniske Skole.

Metode: Fra de involverede skoler er det forsøgt at konstruere et antal kort, som skal bruges til registrering af eleverne med henblik på at finde frem til eventuelle sammenhænge mellem deres baggrunde og frafaldet.

Konklusioner: Der er blevet indsamlet et så lille antal kort, at forfatterne konkluderer, at der ikke kan drages sikre konklusioner på baggrund af materialet. Det er heller ikke lykkedes at finde frem til det reelle frafald, som oplyses at være mellem 15 og 35% for Københavns Tekniske Skoles vedkommende og på mellem 10 og 50% for Aarhus tekniske Skoles vedkommende. Det skyldes dels utilstrækkelig registrering (EASY), dels at arbejdsprocessen i projektet har været meget ujævn. De anvendte kategorier har tilsvarende vist sig at være utilstrækkelige: En besvarelse med "manglende studieaktivitet" som årsag til frafald er ikke informativ og kan ikke tilføre viden om reelle frafaldsårsager, som det bemærkes i rapporten.

Kommentar: Projektet er kendetegnet ved, at det ikke er lykkedes at indfri de forventninger, der oprindelig har været, hvorfor det heller ikke er lykkedes at opbygge et validt datagrundlag for de konklusioner, projektet drager. Samlet set er projektet gennemført så ujævnt og med ringe dokumentation, at det ikke tilfører diskussionerne om årsager til frafald nye elementer.

Titel: Frafald i erhvervsuddannelsernes hovedforløb

Forfatter(e): Arbejdergivernes Elevrefusion (AER).

Tidspunkt: November 2004.

Opdragsgiver: AER's bestyrelse.

Udførende: AER.

Omhandlende: Elever i hovedforløb.

Metode: Det anvendte datagrundlag er baseret på oplysningerne i AER's register vedrørende indgåede udannelsesaftaler. Det omfatter dermed alene elever i hovedforløb. Undersøgelsen omfatter ikke SOSU, elever i landbrugets grunduddannelse og sidestillede uddannelser.

Konklusioner: Kortlægningen af frafaldet har vist følgende:

For hele EUD-området:

• Det gennemsnitlige frafald inden for erhvervsuddannelsesområdet i årene 1995-1999 var cirka 18%. Frafaldet var en smule større i slutningen af perioden end i starten.
• I perioden 2000-2003 vil det skønnede frafald være i størrelsesordenen 20%.
• 1/3 af frafaldet finder sted inden for hovedforløbets første tre måneder.
• Frafaldet blandt kvindelige elever er generelt lidt mindre end frafaldet blandt mandlige elever.
• Opgjort på alder er det de 25-29-årige, som har det højeste frafald, og de under 25-årige og de over 39-årige, som har det laveste.
• Det største frafald findes i uddannelser i indgangen "Fra jord til bord". Her afbryder mere end en ud af tre elever deres uddannelse. Det laveste frafald findes i indgangen "Merkantil", hvor en ud af otte afbryder uddannelsen.

Ordinære elever:

• Blandt ordinære elever finder en tredjedel af det samlede frafald sted inden for de første tre måneder af uddannelsen, svarende til at uddannelsen afbrydes inden udløbet af prøvetiden. Yderligere en tredjedel finder sted inden for uddannelsens første år.
• Ligesom for hele erhvervsuddannelsesområdet er det højeste frafald blandt ordinære elever i indgangen "Fra jord til bord" (en ud af tre) og det laveste frafald findes i indgangen "Merkantil" (en ud af otte).
• Refusionsudgifterne vedrørende ordinære elever og voksenelever, som senere har afbrudt deres uddannelse, udgjorde i perioden 1995-1999 ca. 4 pct. af de samlede refusionsudgifter.

Voksenelever:

• Elever i voksenelevaftaler har det laveste frafald; mindre end en ud af ti gennemfører ikke den påbegyndte uddannelse.
• Voksenelever har størst frafald i uddannelser i indgangen "Mekanik, transport og logistik" – hvor frafaldet er på ca. en ud af syv.
• Det mindste frafald blandt voksenelever findes på uddannelser under indgangen "Teknologi og kommunikation" – hvor frafaldet er på ca. en ud af fjorten.

Skolepraktikelever:

• Skolepraktikelever har det højeste frafald – godt en ud af tre elever fuldfører ikke den påbegyndte uddannelse.
• Blandt skolepraktikelever finder frafaldet oftest sted noget længere inde i uddannelsesforløbet.
• Blandt skolepraktikelever er det i uddannelser i indgangen "Mekanik, transport og logistik", at det største frafald finder sted. Her er det to ud af fem elever, som falder fra.
• Det laveste frafald blandt skolepraktikelever findes ligesom blandt ordinære elever i uddannelser i den merkantile indgang, hvor knap en ud af hver sjette elever falder fra.

Kommentar: I og med at undersøgelsen ikke angår elever i grundforløb, omfatter den ikke elever, som skifter indgang i grundforløbet. Det gør registreringen af frafaldet mere præcis. Samtidig gøres der i bilagsmaterialet opmærksom på, at datagrundlaget baserer sig på EASY-P registret. Det indebærer, i følge bilagsmaterialet, at på grund af registreringskodninger/praksis indgår ca. 5% af eleverne flere gange i opgørelserne (se indsatte bilag 1 nedenfor).

Rapporten har tydeliggjort definitionen af "frafald" (se bilag 2 nedenfor). Kategoriseringen kan diskuteres, men den kan danne udgangspunkt for en mere virkelighedssvarende registrering, end den nuværende praksis tillader. Dog henstår problemet med afbrud i grundforløb stadig.

Rapporten peger desuden på den generelle tendens, at der er betydelig forskel på frafaldets størrelse, årsager og frafaldstidspunktet, afhængig af om man undersøger de tekniske eller de merkantile erhvervsuddannelser.

Rapporten giver anledning til at rette fokus mod praksis for registrering af frafald med henblik på at opnå en standardiseret registrering, så der etableres en reel viden om frafaldets størrelse og årsager.

Titel: Erfaringer fra forsøg med EUD-reformen – grundforløb og hovedforløb i 2000.

Publiceret af Undervisningsministeriet i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11, 2001.

Forfatter(e): Hanne Shapiro, Mette Abrahamsen, Lizzie Mærsk Nielsen, Trine Alette Panton, Susette Gam.

Tidspunkt: 2001.

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet.

Udførende: Teknologisk Institut, Kompetencer, IT, Analyser

Omhandlende: 410 personer, som var tilmeldt en teknisk erhvervsuddannelse, men, som af forskellige årsager, var frameldt den uddannelse/indgang/skole, som de oprindeligt var tilmeldt. Respondenter er tilfældigt udvalgt.

Metode: Telefoninterview.

Konklusioner: Undersøgelsen er lavet før erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft den 1. januar 2001, som et element i forsøgsarbejderne op til reformens indførelse. Vi har derfor valgt at se bort fra de konkrete tal, hvad angår frafaldet. Hvad der derimod er interessant er, at undersøgelsen konkluderer, at der eksisterer seks typificeringer blandt de frafaldne:

1. En syvendedel, som slet ikke startede på den uddannelse på teknisk skole, de var tilmeldt. 2. En syvendedel, som fortsatte på teknisk skole (en anden uddannelse, indgang eller skole). 3. En syvendedel, som startede på en anden uddannelse. 4. En syvendedel, som gik i gang med noget andet som f.eks. produktionsskole eller kurser på VUC. 5. En syvendedel, som blev ledige. 6. To syvendedele, som kom i arbejde.

Det rejser spørgsmålet om, hvordan man skal definere "frafald". I den udstrækning man ikke ved, hvad der er sket med type 1, er de ikke nødvendigvis frafaldne. De kan have påbegyndt en anden uddannelse, været i arbejde eller ude at rejse.

Type 2 kan være eksempel på, at intentionerne med grundforløbet virker; eleverne kan være blevet afklaret og har derfor valgt en anden teknisk erhvervsuddannelse. I den udstrækning det er tilfældet, kan de vanskeligt betegnes som "frafaldne".

Type 3 har foretaget et aktivt tilvalg af anden uddannelse.

Type 4 kan være faldet fra og derefter samlet op af daghøjskole/ produktionsskole og er som sådan egentlig frafaldne. En andel må dog formodes at komme tilbage i en erhvervsuddannelse, f.eks. efter endt ophold på produktionsskolen. Ifølge Undervisningsministeriets statistikbank fortsatte 44% af eleverne fra en produktionsskole i 2003 i en erhvervsuddannelse.

Type 5 må forstås som egentligt frafaldne, fordi de ikke længere er i uddannelse eller arbejde.

Type 6 er faldet fra uddannelsessystemet, men er i arbejde. Det betyder, at de er frafaldne i forhold til regeringens mål, om at 85% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. En andel vil formodentlig komme tilbage til uddannelsessystemet. På den anden side, hvis de kan få arbejde, har de muligheden for at realisere en almindelig tilværelse som lønmodtagere.

Rapportens typificering indebærer, i den udstrækning den er gældende, at vi må tænke kvalitativt i forhold til frafald. Man kan hævde, at der med sikkerhed kun kan redegøres i forhold til egentligt frafald for den syvendedel, der bliver ledige, eller som falder ud af uddannelsessystemet.

Blandt den syvendedel, som begynder på VUC eller produktionsskole, vil der formodentlig også på sigt være "frafaldne", men der vil også være nogle, som vender tilbage til uddannelsessystemet, herunder til erhvervsuddannelserne. Det virker ikke rimeligt, at de elever, som begynder på en anden teknisk skole, i et andet grundforløb eller en anden uddannelse, medtages blandt de frafaldne. Heller ikke de, som slet ikke møder op, kan med rimelighed betragtes som frafaldne. De kan udmærket være på en anden teknisk skole eller i gang med en anden uddannelse.

Samlet set peger rapporten altså på, at det reelle frafald er betragteligt mindre, end statistikkerne umiddelbart tyder på. Hvis rapportens resultater på dette område holder stik, er det helt nødvendigt med en kvalitativ diskussion af "frafald" og udvikling af en registreringspraksis løsgjort fra taxameteradministration, hvis der skal genereres valide tal om frafaldet.

Kommentar: Rapporten peger på, at den største sortering blandt eleverne sker i grundforløbet. Forskellene på frafaldet er mindre indgangene imellem i hovedforløbet end i grundforløbet.

Desuden peger rapporten på det problem, at det ikke er muligt med de nuværende registreringsværktøjer at opgøre det præcise frafald. I betragtning af den store opmærksomhed frafaldsspørgsmålet har, og den store energi der udfoldes for at begrænse frafaldet, synes det helt utilfredsstillende, at ingen, når det kommer til stykket, kender det reelle frafald. Man fægter så at sige i blinde, hvad angår dette spørgsmål.

Tilsvarende er det helt utilstrækkeligt og utilfredsstillende, at der ikke eksisterer konsensus om, hvornår der er tale om frafald. Der ligger en opgave i at udarbejde retningslinjer for, hvornår en elevs afbrydelse af en erhvervsuddannelse skal kategoriseres som frafald, omvalg, tilvalg etc., for at det bliver muligt at komme videre med hele frafaldsproblemet.

Titel: 4 år efter grundskolen. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne

Forfatter(e): Dines Andersen.

Tidspunkt: Maj 2005.

Opdragsgiver: amternes og kommunernes forskningsinstitut.

Udførende: akf.

Omhandlende: 6.901 personer som i 2000 gik i 9. klasse.

Metode: Udgangspunktet er den første PISA-database. Elever herfra er atter interviewet i 2004.

Konklusioner: Lige før sommerferien 2004 var 55% af de unge i gang med en ungdomsuddannelse. 1/3 havde afsluttet deres ungdomsuddannelse og var straks fortsat i en ny videregående uddannelse eller var trådt ud af uddannelsessystemet (sabbat) eller som færdiguddannede (handels- eller erhvervsuddannelse). En tredje gruppe har ikke gennemført en ungdomsuddannelse og er heller ikke i gang med anden uddannelse (restgruppe). I denne undersøgelse fylder den tredje gruppe kun 9% af den samlede population. Gruppen er sandsynligvis større, hvilket forfatteren er opmærksom på og henfører til undersøgelsens bortfald.

Overordnet resultat: Jo bedre læsefærdigheder, jo større er chancen for, at den unge har gennemført sin ungdomsuddannelse. Jo dårligere læsefærdigheder, jo større risiko for at ende i restgruppen. Nogenlunde samme mønster gælder for "faglig selvvurdering". Det kan dog ikke påvises, at unge i restgruppen har lavere faglig selvvurdering end unge, som fortsat er i gang med deres uddannelse. Men selvforståelsen har altså en selvstændig værdi som forklarende faktor 1.

Kønnet spiller en selvstændig rolle, således at piger oftere vælger en gymnasial uddannelse, og derfor har flere piger end drenge mulighed for at afslutte deres ungdomsuddannelse inden for fire år, end tilfældet er for drengene (en erhvervsuddannelse er typisk et år til halvandet længere end en gymnasial uddannelse).

Den familiære baggrund gør sig gældende indirekte gennem de unges selvvurdering og læsefærdigheder, og den gør sig direkte gældende gennem et antal indikatorer på den familiære baggrund, som fars og mors erhvervsuddannelse og mors socioøkonomiske placering. Hvis faren har en høj socioøkonomisk placering, er chancen for, at den unge allerede har afsluttet en ungdomsuddannelse og står (midlertidigt) uden for uddannelsessystemet (sabbat, rejse etc.), større 2.

Hvis faren selv tilhører restgruppen, er der forøget chance for, at den unge også gør det. Dette er en bekræftelse af alle andre undersøgelser på området.

Unge med høj score på "finkulturelle interesser" vil oftere gennemføre en ungdomsuddannelse uden straks derefter at gå i gang med en videregående uddannelse (jf. antagelse i note 3).

Hvis de unge "kedede sig" i 9. klasse, er der forøget risiko for, at de havner i restgruppen.

Sammenfattende kan undersøgelsen udlægges som, at de unges vej gennem uddannelsessystemet i høj grad er en funktion af deres faglige niveau og af deres selvopfattelse i den sammenhæng. Begge dele kan føres tilbage til det sociale læringsmiljø, som skolen har kunnet tilbyde, og til den kulturelle prægning og økonomiske status i familien.

10. klasse vælges hyppigst af de unge, som har de dårligste læsefærdigheder, og opfylder dermed ideen med 10. klasse som et tilbud til de unge, der endnu ikke er parate til at fortsætte en ungdomsuddannelse. Samtidig tyder det på, at der er en overvægt af unge med gennemført eller afbrudt 10. klasse, der havner i restgruppen (jf. : 51ff).

Valget af ungdomsuddannelse begrundes forskelligt, i relation til hvilken retning der vælges. Det er i den sammenhæng specielt interessant, at de unge, som vælger en erhvervs- eller en social- og sundhedsuddannelse, begrunder det med skoletræthed og med positive erfaringer fra erhvervspraktik, mens høj status og indkomst spiller en mindre rolle 3.

Sammenfattende adskiller de unge, som valgte en erhvervsuddannelse, sig fra unge i det almene gymnasium ved en "dramatisk stærkere orientering mod praktisk arbejde" (:14) og et lavere fagligt niveau. Karriereorienteringen og afhængighed af omgivelsernes accept er også lavere 4. Det samme gælder for farens uddannelsesniveau.

Det almene gymnasium kan i modsætning hertil karakteriseres ved, at det opleves som en videreførelse af folkeskolen.

I relation til frafaldproblemet i erhvervsuddannelserne konkluderer rapporten ikke direkte, men den kan alligevel bidrage med væsentlig information, som kan medvirke til at kaste lys over relationerne mellem elevernes forventninger til og begrundelser for valg af uddannelse og den situation, der møder dem, når de påbegynder en erhvervsuddannelse.

De væsentligste begrundelser for valg af erhvervsuddannelser var: Faglige interesser, forventninger om et godt arbejdsmiljø, forventninger om gode fremtidige beskæftigelsesmuligheder og ønsket om at få et godt social miljø på uddannelsen.

Desuden spillede skoletræthed og positive erfaringer fra erhvervspraktik en stor rolle i uddannelsesvalget.

Rapporten konkluderer, at for elever, som vælger en erhvervsuddannelse, lægges "kortsigtede begrundelser" (: 66) til grund, mens begrundelserne er mere langsigtede for de unge, som vælger gymnasiale uddannelser.

Hvis vi anlægger elevernes perspektiv på valget af en erhvervsuddannelse, giver besvarelserne anledning til overvejelser over, i hvilken udstrækning erhvervsuddannelserne både kan fungere som erhvervskvalificerende og og som studieforberedende uddannelser i forhold til det øvrige uddannelsessystem. Erfaringerne efter reformen af erhvervsuddannelserne, der trådte i kraft den 1. januar 2001, viser, at den mulighed for, at eleverne vælger undervisning i de almene grundfag på højere niveau end det obligatoriske, som reformen lægger op til, benyttes i meget begrænset omfang.

Som vi allerede har været inde på, er eleverne i forbindelse med den individuelle kompetenceafklaring i grundforløbet ofte blevet mødt med undervisning i de almene grundfag, som i øvrigt har været koncentreret i grundforløbet 5, hvilket formodentligt har været en selvstændig årsag til frafald.

Tilsvarende har vi også været inde på det forhold, at ønsket om et godt socialt miljø i uddannelsen næppe kan opfyldes gennem individualiserede og moduliserede erhvervsuddannelser, der indebærer, at eleverne ikke har faste klassekammerater eller faste strukturer at holde sig til.

Reformens betoning af at forberede eleverne til livslang læring harmonerer ikke med rapportens påpegning af, at det er "kortsigtede begrundelser", de unge giver som begrundelse for valget af erhvervsuddannelse.

Der er med udgangspunkt i disse forhold derfor grund til at være opmærksom på eksistensen af uoverensstemmelser mellem den måde, erhvervsuddannelserne tænkes på i det politiske niveau, og de elever, som søger uddannelserne.

Kommentar: Undersøgelsen har et betydeligt bortfald, som er skævt fordelt i relation til den samlede population. Det kan fastslås, at læsefærdigheder, etnisk baggrund, køn og familietype har betydning for bortfaldets sammensætning. Således er datamaterialet underrepræsenteret med hensyn til unge med dårlige læsefærdigheder, unge med anden etnisk baggrund end dansk, unge mænd og unge, der ikke tilhører en traditionel kernefamilie. Samlet set peger det på, at de problemer, der konstateres i undersøgelsen, er betydeligt større, end det har været muligt at vise.

Titel: God praksis for fastholdelse af elever i erhvervsuddannelserne. Skolernes erfaringer og eksempler på værktøjer

Publikationen er opsummeret i Undervisningsministeriets: Fra frafald til fastholdelse – god praksis i erhvervsuddannelserne (2005)

Forfatter(e): Hanne Shapiro, Susette Gam, Trine Alette Panton, Martin Eggert Hansen, Lone Jensen, Lene Ustrup.

Tidspunkt: 2005.

Opdragsgiver: Undervisningsministeriet.

Udførende: Teknologisk Institut, Kompetencer, IT, Analyse.

Omhandlende: Et repræsentativt udvalg af erhvervsskoler. Her er der gennemført interview med kontaktlærere, vejledere, uddannelsesledere og et antal elever.

Metode: Interview og litteraturscanning. Det fremgår dog ikke, hvilken litteratur der er omfattet.

Konklusioner: Rapportens konklusioner falder i 6 dele:

Overgang til erhvervsuddannelserne Rapporten betoner vigtigheden af, at der på et tidligt tidspunkt skabes kontakt mellem elever i folkeskolen og erhvervsskolen, med henblik på at eleverne bliver bedre i stand til at foretage uddannelsesvalg. Der henvises til forsøg, hvor elever fra folkeskolens 3. og 6. klasse laver praktiske projekter i samarbejde med f.eks. den lokale tekniske skole.

Brobygning kan gå begge veje: Folkeskolens elever kan besøge erhvervsskoler, og elever fra erhvervsskoler kan besøge folkeskolerne og fortælle om, hvordan det er at være i gang med en >erhvervsuddannelse. Desuden kan brobygningen ske mellem produktionsskoler og erhvervsskoler.

I forhold til frafaldstruede elever kan et "pusterum" på en produktionsskole, med henblik på styrkelse af de personlige kompetencer, være med til at fastholde eleverne i erhvervsuddannelse

Rapporten fremhæver "Trainee-ordningen", der også foreslås af Udvalget om mesterlære, som en succes (Udvalget om mesterlære, 2005).

Opstart af grundforløb
Rapporten betoner, at introduktionsarrangementer har en positiv effekt på fastholdelsen af elever og er på nogle skoler obligatoriske. Arrangementerne bruges til at spotte elever, der er frafaldstruede, med henblik på en tidlig indsats, til at forberede godskrivning af kvalifikationer og kompetencer erhvervet i andre uddannelser og til generelt at informere om erhvervsskolen, og hvad det vil sige at være i gang med en erhvervsuddannelse, herunder at præcisere forældrenes ansvar i den sammenhæng.

Det er vigtigt, at skolerne har orden i logistikken, herunder at der findes et lille, fast og kompetent lærerteam, så eleverne med det samme oplever erhvervsskolen som en seriøs organisation. Desuden er det væsentligt, at eleverne oplever et godt socialt miljø på skolen, hvilket f.eks. kan sikres, ved at de grupper/ hold/klasser, som eleverne finder sammen i, ikke brydes op.

Den individuelle kompetenceafklaring skal ske både i forhold til de almene grundfag og i forhold til den erhvervsrettede undervisning, som knytter sig direkte til elevens valgte uddannelse.

Det fortsatte grundforløb Etablering og fastholdelse af faste strukturer, et lille lærerteam, som arbejder godt sammen, og gode sociale relationer til andre elever, er afgørende for fastholdelse i uddannelsen. Nogle skoler udleverer skemaer med oversigt over, hvad eleverne skal den næste uge eller de næste fem uger. Sådanne initiativer er særligt vigtige for de yngre elever og elever med anden etnisk baggrund end dansk, der ofte kan have svært ved at overskue de vide rammer, som individualiseringen af erhvervsuddannelserne præsenterer eleverne for.

Med henblik på at kunne differentiere undervisningen og i tilrettelæggelsen af den personlige uddannelsesplan har stadig flere skoler gode erfaringer med anvendelsen af det webbaserede planlægningsværktøj Elevplan.

Differentieringen er lige så vigtig for de "stærke" elever som for de "svage". Afkortning af grundforløbet kan være medvirkende til fastholdelse af "stærke" elever. Nogle skoler har etableret "studenterklasser" og "turboklasser". Endvidere er der etableret klasser, som arbejder med stor tilknytning til virksomhederne, herunder med virksomhedsforlagt undervisning, med henblik på at sikre, at uddannelsen har fokus på de erhvervsfaglige elementer 6.

Muligheden for at omgås hovedforløbselever kan medvirke til at fastholde elever i grundforløb. Ultimativt kan det have en positiv effekt i forhold til fastholdelse af elever, som gerne vil have en uddannelse, at de umotiverede elever bortvises. Streng kontrol med disse elever kan omvendt have en effekt i forhold til fastholdelse. Generelt viser det sig vigtigt, at eleverne konstant mærker, at det er skolen, som sætter dagsordenen, og at elevernes handlinger har konsekvenser for deres fortsatte uddannelse.

I den forbindelse kan det for elever med anden etnisk baggrund end dansk vise sig væsentligt, at de placeres i grupper med etnisk danske elever, så gruppedannelser blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk, og deraf følgende isolation, undgås.

Overgang til hovedforløb
Overgangen er et tidspunkt med stor risiko for frafald, fordi muligheden for at finde praktikplads er afgørende for at fortsætte uddannelsen. Skolernes tætte kontakt til eksisterende praktikvirksomheder og det opsøgende arbejde i forhold til potentielle virksomheder er afgørende i relation til mulighederne for at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser.

Eleverne kan blive bedre til at finde praktikplads ved at blive bedre til at præsentere sig selv, gennem at tage fritidsjob inden for den uddannelse, de søger praktikplads til eller gennem at stifte bekendtskab med beslægtede uddannelser.

Hovedforløb
Afstemning af forventninger mellem elev og praktiksted er afgørende for fastholdelse af elever i uddannelsen. Besøg af en repræsentant fra praktikvirksomheden kan være et middel i denne sammenhæng.

Realkompetencevurdering kan medvirke til fastholdelse af voksenelever. Eksempelvis kan skolekundskaberne i praksis være utilstrækkelige, fordi de er erhvervet langt tilbage i tiden og derfor eventuelt glemt, eller fordi praktiske joberfaringer kan indebære en forkortelse af uddannelsesforløbet.

Generelt gælder det, at en god kontakt mellem praktikvirksomhed og skole, så elever er bevidste om, at deres adfærd bliver kontrolleret, kan virke præventivt i forhold til fravær og dermed i forhold til muligt frafald.

Samspillet mellem skoleophold og praktikperioder kan gøres bedre, som det er beskrevet i projekt "Praktikum", hvor eleven medbringer opgaver fra virksomheden, der danner udgangspunkt for skoleforløbet (Koch m.fl. 2004), eller ved at eleverne – eksempelvis i automekanikeruddannelsen – tager udgangspunkt i deres egne biler, og gør disse til genstand for undervisningen.

Institutionel praksis Det er væsentligt, at erhvervsskolerne fastholder og videreudvikler deres indsats for at mindske frafaldet. Det kan ske gennem samarbejde med andre skoler, en stadig udbredelse af Elevplan med henblik på at identificere frafaldstruede elever (eksempelvis dem, som allerede har afbrudt én uddannelse), ved opbygning af en vidensbase om særlige elevgrupper, ved anvendelse af statistikker og indikatorer med henblik på at identificere de frafaldstruede elever. I den forbindelse er udviklingen af ensartet registreringspraksis afgørende.

Kommentar: Rapporten er medtaget her, selvom den ikke direkte adresserer spørgsmålet om frafald. Den vender problematikken om og tager fat i de positive erfaringer med fastholdelse af eleverne, der eksisterer i erhvervsuddannelserne. Som sådan udgør den et idékatalog til erhvervsskolerne.

Det er værd at bemærke, at nogle af de beskrevne initiativer, som fastholdelse af hold/grupper/klasser etc., ikke ligger umiddelbart i forlængelse af intentionerne med den seneste reform af erhvervsuddannelserne, om individualisering og modulisering af uddannelserne.

Tilsvarende er det værd at bemærke, at faste rammer, konkrete opgaver og streng kontrol kan have en positiv indflydelse på visse elevgrupper i relation til frafald. Dette er heller ikke i umiddelbar forlængelse af dele af erhvervsuddannelsesreformens pædagogiske idealer om ansvar for egen læring etc.

Praktikpladssituationen er fortsat betydende i forhold til frafaldet. I den forbindelse kan det være en mulighed fortsat at rette fokus mod alternative praktikmuligheder: kombinationsaftaler, praktik involverende skolepraktik etc. Videre peger rapporten på behovet for udvikling af ensartet registreringspraksis i forhold til frafald.

Rapporten indeholder ingen systematisk oversigt over de involverede skoler, og tilsvarende findes der ingen systematisk oversigt over de interviewede personer. Det er derfor svært at vurdere rækkevidden af de foreslåede værktøjer. De kan have helt forskellig betydning for forskellige elevgrupper og medarbejdergrupper på erhvervsskoler. En diskussion af de foreslåede værktøjer kunne have styrket rapportens gennemslagskraft.

Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2005