2 Indledning

De seneste mange år er frafaldet i erhvervsuddannelserne i Danmark blevet større år for år. Der har været ganske små ændringer undervejs. Tendensen har været en svag stigning i antallet af elever, som har påbegyndt en erhvervsuddannelse, men frafaldet undervejs har været endnu større, således at stadig færre elever færdiggør den erhvervsuddannelse, de påbegynder. Ifølge bilagsmateriale til Globaliseringsrådets arbejde er det samlede frafald i erhvervsuddannelserne ca. 35%. Frafaldet fordeler sig således for erhvervsuddannelsernes forskellige dele og perioder:

(http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_sessionid=38221045&z_ logid=46380601&z_transnr=2&z_action=tabel)

Som det fremgår, er frafaldet gennem de seneste 10 år steget fra ca. 10.000 til mere end det dobbelte. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at frafaldet er fortsat med at stige også efter implementeringen af den seneste store reform af erhvervsuddannelserne. Reformen blev vedtaget blandt andet for at mindske frafaldet.

Der har været gennemført et stort antal undersøgelser til belysning af frafaldets årsager, og der har været igangsat og gennemført et stort antal forsøgs- og udviklingsarbejder med henblik på at mindske frafaldet.

Globaliseringsrådet har med statsministeren i spidsen ved rådets møde den 25. og 26. august 2005 stillet skarpt på blandt andet frafaldsproblemet i erhvervsuddannelserne, og der er planer om at iværksætte forskellige initiativer i den sammenhæng. Det drejer sig om at gennemføre en konsekvent trindeling i alle erhvervsuddannelser og at genindføre en mesterlærelignende ordning, hvor eleverne gennemfører større dele af uddannelserne i virksomhederne (Mesterlæreudvalget 2005). I forbindelse med Globaliseringsrådets arbejde er der udarbejdet et notat om årsager til frafaldet i erhvervsuddannelserne. Heraf fremgår det, at der ikke findes simple forklaringer på frafaldet, men det fremhæves, at et stort antal undersøgelser peger på, at de faglige og personlige færdigheder, som de unge har erhvervet sig gennem opvæksten og i grundskolen, har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i det videre uddannelsesforløb. Desuden peges der på, at de unges læsefærdigheder og deres selvvurdering har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Begge elementer ses som et resultat af det sociale læringsmiljø og af den prægning, der kommer fra hjemmet. Konkret peges der i notatet på, at årsagerne til frafaldet skal findes i, at eleverne:

• savner faglige udfordringer,
• savner respons og er usikre på, om de er gode nok,
• savner opmærksomhed og indflydelse,
• har lav selvopfattelse,
• tidligere har afbrudt en uddannelse,
• kun har 9. klasse som baggrund,
• er under 19 år, når de påbegynder,
• har anden etnisk baggrund end dansk,
• mangler praktikplads.

Det største frafald inden for erhvervsuddannelserne finder vi blandt mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Frafaldet for den gruppe er inden for visse uddannelser helt oppe på 60%. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig næsten lige så godt som etniske danskere. Frafaldet er forskelligt afhængig af uddannelsesretning. Det største frafald findes inden for indgangene Teknologi og kommunikation samt Service, henholdsvis 51% og 52% i 2003. Grundforløb inden for Mekanik, transport og logistik tegner sig for et frafald på 45% i 2003. Det laveste frafald ses inden for det merkantile grundforløb og social- og sundhedsuddannelserne, hvor det er på ca. 20%.

Frafaldet i hovedforløbet er generelt lavere end i grundforløbet. Inden for de merkantile erhvervsuddannelser stopper ca. 12% i hovedforløbet, mens 28% ikke gennemfører hovedforløbet inden for levnedsmiddel og jordbrugsuddannelserne. (Bilag om Frafald på Erhvervsuddannelserne:1, Undervisningsministeriets dynamiske statistikdatabase).

På forskellig vis er frafaldet problematisk:

• Det er samfundsmæssigt et økonomisk problem, at der investeres i unges uddannelse, men at investeringen er spildt, fordi de unge ikke fuldfører den uddannelse, de påbegynder.
• For erhvervsskolerne er det ligeledes et økonomisk problem, fordi elever, som ikke fuldfører deres uddannelse, optager uddannelsespladser, der ellers kunne være besat med elever, som vil fuldføre uddannelsen.
• For den elev, som afbryder sin uddannelse, kan det vise sig at være et personligt problem ikke at kunne gennemføre en uddannelse.

Som led i en forstærket indsats for at stoppe frafaldet har Undervisningsministeriet bedt Danmarks Pædagogiske Universitet om at udarbejde denne publikation med henblik på at systematisere den viden, der eksisterer på området, forsøge at uddrage hovedkonklusioner og give anbefalinger, som kan anvendes i indsatsen for at mindske frafaldet.

I 2001 udarbejdede Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) en analyse af frafaldet i erhvervsuddannelsernes praktikdele. Den rapports opbygning ligger til grund for nærværende publikations opbygning, således at der er mulighed for at sammenligne de to med henblik på at skabe opmærksomhed om udviklingen siden 2001. I lyset af, at frafaldet er fortsat med at stige i både grund- og hovedforløb, vil publikationen inddrage begge vekseluddannelsens elementer i analysen.

Rapporten fra 2001 gennemgår 16 rapporter og forsøgs- og udviklingsarbejder om frafaldet i erhvervsuddannelserne udarbejdet eller gennemført i perioden 1990 til 2001. Hovedkonklusionerne er, at der er meget forskellige perspektiver på frafaldsproblemet. Nogle rapporter har fokus på frafaldet i praktikdelene, andre på frafaldet i skoledelene, og endelig har en gruppe af undersøgelserne fokus på manglen af praktikpladser og uoverensstemmelsen mellem udbud af praktikpladser inden for specifikke erhverv og søgningen. Det sidste viser sig som et mis-match mellem udbud og efterspørgsel, således at der kan være mangel på praktikpladser inden for visse erhverv, mens der kan være mangel på elever inden for andre erhverv. En situation, som fortsat eksisterer.

Rapporten fra 2001 konkluderer at:

• Det gensidige kendskab mellem elever og virksomheder er for lille.
• Tilsvarende er den gensidige kommunikation for ringe.
• Når aftaler ophæves, ser virksomhederne årsagerne hos eleverne og omvendt. Gensidigt mener man, at modparten er uegnet.
• En stor gruppe elever har savnet vejledning og støtte i praktikken.
• En tilsvarende gruppe savner koordination mellem skole- og praktikdele.
• Mange elever mener ikke, de bliver hørt i virksomheden.
• "Tøvende" elever får problemer og tilbydes i stigende omfang dårlige arbejdsopgaver.
• "Målrettede" elever får problemer pga. manglende udfordring.
• Eleverne begrunder opsagt uddannelsesaftale med dårligt forhold til virksomhed/mester, dårligt psykisk arbejdsmiljø, samarbejdsvanskeligheder.
• Virksomheder begrunder opsigelse af uddannelsesaftale med umodenhed hos elever, samarbejdsvanskeligheder og elevernes manglende kvalifikationer.
• Virksomhederne efterlyser engagement og ansvarlighed, at eleverne indordner sig.

Samme rapport anbefaler følgende:

• Mere individuel vejledning ift. planlægning af uddannelsesforløbet.
• Bedre samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskoler.
• Bedre uddannelsesplanlægning, præcise mål, variation, struktur og praksisnær oplæring.
• Afstemning af forventninger mellem elev og virksomhed.
• Kurser for oplæringsansvarlige på virksomhed
• Anvendelse af kombinationsaftaler.

Det er kun ganske få af rapportens anbefalinger, der er blevet implementeret. Dog er der med reformen i 2001 sket en styrkelse af vejledningsindsatsen. Denne styrkelse er sket gennem indførelsen af kontaktlærerordningen og elevens personlige uddannelsesplan.

Der er ligeledes i større udstrækning end tidligere blevet åbnet for indgåelse af kombinationsaftaler. Elevens individuelle indgåelse af uddannelsesaftale med en enkelt virksomhed for hele uddannelsesforløbet er dog stadig klart den mest udbredte form for uddannelsesaftale. Der har fra forskellige sider været fremsat en række forslag med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Det har blandt andet drejet sig om etablering af uddannelsesaftaler, hvori der indgår obligatorisk skolepraktik, og som dermed kan medvirke til at øge antallet af praktikpladser. Ligeledes er det foreslået – og i perioder afprøvet – gennem præmieordninger at øge virksomhedernes tilskyndelse til at tage elever i praktik.

Der kan konstateres et sammenfald mellem begrænsningen af muligheden for skolepraktik inden for visse uddannelser, blandt andet bygge- og anlægsuddannelserne, og en stigning i antallet af praktikpladser. Selvom der inden for byggeriet i samme periode har været en kraftig vækst, kan en del af stigningen i praktikpladsantallet efter al sandsynlighed tilskrives begrænsningen i mulighederne for skolepraktik.

Siden reformen af erhvervsuddannelserne i 2001, er der gennem tilpasninger af lovgivning og bekendtgørelser åbnet for muligheden af, at eleverne møder deres erhverv tidligere i uddannelsesforløbet, og at undervisningen i de almene grundfag placeres senere i det samlede uddannelsesforløb. Undersøgelser peger på, at placeringen af de almene grundfag i begyndelsen af uddannelsesforløbet i sig selv har været årsag til frafald i erhvervsuddannelserne (f.eks. Stein Michelsen 2002). Man må derfor formode, at frafaldet i grundforløbet kan nedbringes, hvis skolerne konsekvent placerer undervisningen i de almene grundfag senere i uddannelsesforløbet (Se også Aarkrog 2003).

Anvendelsen af kombinationsaftaler er kun i ringe grad implementeret. Ifølge Undervisningsministeriets statistikbank er der fra 1. januar til 31.august 2005 indgået 78 ordinære kombinationsaftaler. En stigning på fire aftaler sammenlignet med året før. Til sammenligning er der i samme periode indgået 114 flex-kombinationsaftaler, hvilket modsvarer en stigning på 37 i forhold til 2004 (Undervisningsministeriet 2005).

Forskellige undersøgelser peger på, at der stadig er et stykke vej til, at man kan tale om et godt samarbejde og samspil mellem virksomheder og erhvervsskoler. Eksempelvis konkluderes det i en rapport, som er udarbejdet af skolesamarbejdet CEU, at:

• Virksomhederne har ikke nogen entydig og klar opfattelse af erhvervsuddannelserne som en del af ungdomsuddannelsessystemet.
• Virksomhederne har ikke nogen entydig opfattelse af den funktion og det ansvar, de varetager som en uddannende virksomhed.
• Virksomhederne har tilsvarende ikke nogen klar opfattelse af en erhvervsskole som en uddannelsesinstitution (CEU 2000).

Forholdene kan naturligvis have ændret sig siden 2000, men rapportens konklusioner antyder, at der stadig er lang vej at gå i bestræbelsen på at etablere et godt samarbejde og samspil mellem de dele af erhvervsuddannelserne, som varetages af skolerne, og de dele, som foregår i virksomhederne.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt næsten 1300 elever erklærer kun 16% sig "helt enige" i, at "Virksomheden og skolen har et godt samarbejde om min uddannelse", mens halvdelen af de samme elever er "Enige" eller "Delvis enige" i udsagnet: "Virksomheden er i kontakt med skolen om min uddannelse". 26% svarer, at det ved de ikke (Koudahl 2004).

I forlængelse heraf kan det konstateres, at det stadig er undtagelsen, at de oplæringsansvarlige i praktikvirksomhederne deltager i kursusvirksomhed med henblik på at styrke indsatsen over for elevernes oplæring i virksomhederne.

I denne publikation gennemgås de undersøgelser og forsøgs- og udviklingsarbejder, der siden 2001 er publiceret eller gennemført på området. Publikationen afsluttes med en opsamling og anbefalinger til det fortsatte arbejde for at mindske frafaldet.

Publikationen omfatter et særligt afsnit, som beskæftiger sig med frafaldsproblemer i relation til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Denne opdeling er ikke valgt for at medvirke til stigmatisering af visse grupper blandt eleverne i erhvervsuddannelserne, men fordi alle undersøgelser og tal peger i retning af, at risikoen for at falde fra en erhvervsuddannelse, og i øvrigt for at falde ud af uddannelsessystemet generelt, er betydelig større for gruppen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Det gælder i særlig grad for gruppen af unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Der er derfor al mulig grund til at have særlig fokus på disse elever med henblik på at implementere initiativer, som kan fastholde eleverne i uddannelsessystemet.

I tillæg til de mange undersøgelser og udviklingsarbejder på området har der gennem årene været en gennemgående debat om problematikken. Bidrag fra debatten vil blive inddraget her i den udstrækning, de kan bidrage med ny viden eller perspektiver, også selvom bidragene ikke direkte baseres på specifikke undersøgelser eller udviklingsarbejder.

Denne side indgår i publikationen "Frafald i erhvervsuddannelserne - årsager og forklaringer" som kapitel 2 af 8
© Undervisningsministeriet 2005