7 Institutionel praksis

Skolernes ledelse har stigende fokus på frafald og fastholdelse som et fælles anliggende mellem flere aktører. Faglighed og trivsel er i højsædet. For at det kan lykkes, går skolernes ledelser nye veje for at professionalisere indsatsen for den enkelte elev, allerede før eleven påbegynder grundforløbet. Det sker i en erkendelse af de voksende forskelle, der er i elevgruppens profil, når eleverne påbegynder grundforløbet. Skolerne går gerne langt geografisk for at hente inspiration, og de indgår i nye samarbejdsrelationer for at kunne yde en helhedsorienteret indsats for eleverne. Kvalitetsmål og aktiv brug af statistikker er med til at understøtte de institutionelle strategier.

Indledende visitering

Kundeservicecenter

På skolerne kommer der stadig flere elever, som ikke er afklarede og i stigende omfang har personlige og sociale problemer. Dette er også tilfældet på EUC Vest. Som en konsekvens heraf er indgangen til skolen og skolens vejledningsfunktion omorganiseret i, hvad skolens ledelse kalder for et Kundeservicecenter. Eleverne bliver visiteret, inden de påbegynder grundforløbet, så skolen kan vurdere, om der er brug for en særlig indsats. For det første betyder det, at faglærerne siden hen kan have fokus på at understøtte elevernes faglige udvikling og progression. For det andet betyder det, at de elever, som har særlige behov af forskellig art, kan få en særligt tilrettelagt støtte med henblik på at gøre dem uddannelsesparate. Desuden har skolen i de senere år sat ekstra ressourcer ind på at holde fast i de frafaldstruede elever. Konkret lader skolen en erfaren lærer, som har et godt tag på de unge, følge op på eleverne, når de ikke passer skolen.

Løbende kvalitetsudvikling

Inddragelse af skolens interesser

På CEU Kolding har direktionen formuleret en vision om Praktikpladsgaranti for alle. Visionen bygger på skolens kvalitetsudvikling^[6]. Med visionen ønsker skolens ledelse at signalere udvikling af en institutionel fastholdelsespolitik, som har fokus på at skærpe skolens attraktivitet over for skolens interessenter. Fra august 2005 sættes et udviklingsforløb i gang i et samarbejde med skolens bestyrelse, mellemledere og lærere. Projektet bygger på en kombination af pædagogisk og organisatorisk udvikling med omdrejningspunkt i et såkaldt læringsteam. Eleven bliver inden opstart inviteret til en dybdegående introduktionssamtale, som stiller skarpt på elevens valg og overvejelser samt realismen i dette. Læringsteamet vil involvere eleven, elevens lærere, forældrene, hvis eleven er under 18 år, og en virksomhed, hvad enten eleven har uddannelsesaftale eller ej. Eleven skal siden arbejde med en konkret problemstilling stillet af de involverede virksomheder og præsentere sin opgaveløsning. Der indgår et panel, som kan stille spørgsmål af forskellig karakter til elevens præsentation, og som skal give eleven en tilbagemelding på opgaveløsningen. Det vil stille nye krav til samarbejdet mellem skole og virksomheder, men vil også medføre, at virksomhederne får mulighed for mere aktivt at påvirke skoledelen af uddannelserne.

Fokus på særlige elevgrupper

Netværkssamarbejde

Mange elever har svære problemer og ondt i livet. For en voksende elevgruppe er det ikke omfanget af teori eller læsevanskeligheder, som skaber frafaldet, men sociale problemer. CEUS har valgt at styrke indsatsen for denne gruppe unge ved, hvad skolen karakteriserer som en 24 timers indsats for den unge i et netværkssamarbejde med kommunen, kriminalforsorgen og SSP. Skolen vurderer, at det for de mest marginaliserede unge ikke hjælper at forfine eksisterende instrumenter og metoder. Der skal en mere radikal indsats til.

Målrettet vejledning af flygtninge/ indvandrere

CEUS har gennem årene opbygget en nuanceret viden om flygtninge/indvandrere. En differentieret vejledning, der bygger på kendskab til de enkelte kulturer, er en af nøglerne til succes. Erfaringen er for eksempel, at bosniske flygtninge, som skolen har en del af, kommer med en håndværkstradition i bagagen. Det giver dem gode forudsætninger for at klare sig i en håndværksmæssig uddannelse. Derimod har de somaliske flygtninge – givet deres baggrund – generelt bedre forudsætninger inden for det merkantile område og inden for social- og sundhedsområdet.

Ansæt en streetwalker

På EUC Syd har ledelsen, som en konsekvens af udviklingen i elevgrundlaget, ansat en streetwalker (gadearbejder) på skolen. Modellen kendes fra det socialpædagogiske arbejde i bymiljøer, hvor en person med en socialpædagogisk erfaring er aktivt opsøgende i urolige miljøer. Gennem sit nærvær og sin interaktion skal gadearbejderen være med til at afværge, at der opstår konfrontationer og ballade. Den person, som skolen har ansat, har en socialpædagogisk baggrund og skal have samme funktion på skolen.

Brug af statistik og indikatorer

Nøgledata som indikator på problemer

Flere skoler gør systematisk brug af statistik som et værktøj til opfølgning på eleverne. På CEU Vest er man begyndt at forbedre skolens samlede datagrundlag på en måde, så det bliver let tilgængeligt for alle som en del af skolens kvalitetsudvikling. Det er planen fremover, at skolens administration vil producere og bearbejde alle relevante data af både statistisk og økonomisk art for skolen. Konceptet er, at nøgledata vil blive leveret som et trafiklys på de valgte indikatorer. Grønt betyder, at indikatoren er positiv. Rødt kræver øjeblikkelig handling. Skolen er i gang med at identificere de relevante indikatorer.

Identifikation af frafaldsmønstre

Aarhus tekniske Skole har også fokus på, hvordan statistikken kan bruges bedre til at identificere forskellige årsager til frafald og dermed forbedre indsatsen mod frafald. Det kræver et tæt samarbejde med centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning, da der til tider er elever, som bliver administrativt frameldt, fordi de ikke længere dukker op, og hvor skolen ikke kan få fat i dem på det mobilnummer og den adresse, de har oplyst. Samtidig sætter skolen fokus på specifikke problemstillinger, såsom elever, der talrige gange har skiftet uddannelse. Målet er at få større viden til en videre pædagogisk praksis.

Videreudvikling af Elevplan

Aalborg tekniske skole har etableret en udviklingsgruppe på tværs af indgange. Gruppen skal videreudvikle Elevplan for at understøtte, at både den enkelte elev og kontaktlærerne hele tiden kan skabe sig overblik over undervisningen, hvad enten det drejer sig om skemalægning, konkret indhold i de enkelte moduler og projekter eller i forhold til at trække fraværslister ud.

Fodnoter

6) CEU Kolding er i deres arbejde med vision og kvalitetsudvikling inspireret af et Community College på Long Island, USA.

Denne side indgår i publikationen "Fra frafald til fastholdelse" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2005