6 Hovedforløb

Når eleverne krydser tærsklen til hovedforløbet, er de generelt langt mere målrettede. Dette fremgår også af frafaldsstatistikkerne. Eleverne sætter stadig pris på faste rammer og overskuelighed, men arbejder samtidig langt mere selvstændigt og er langt mindre afhængige af sociale arrangementer og kontaktlærerordning.

Hvis en elev får problemer, for eksempel en tvist med mester, er hurtig opfølgning fra skolens side det bedste værn mod frafald. Gode relationer mellem skole og virksomheder medfører, at eventuelle konflikter kan tages i opløbet.

Opstart på hovedforløb

Afstemning af forventninger

Skiftet til et højt arbejdstempo og en kontant arbejdspladsjargon inden for nogle brancher kan virke afskrækkende på nogle elever og få dem til at overveje at give op. Her kan et besøg af en faglærer tidligt i praktikforløbet være med til at få afstemt forventninger mellem virksomhed og elev. Flere skoler, der udbyder uddannelser, som retter sig mod viden- og teknologiintensive virksomheder, såsom inden for indgangen Teknologi og kommunikation, oplever, at virksomhederne i stigende grad forventer, at eleverne kan indgå i produktionen fra første dag. Arbejdet foregår ved kostbart udstyr, som skal udnyttes intensivt for at give afkast. Skolerne ser en voksende udfordring i, at virksomhederne har forventninger til eleverne, som eleverne ikke umiddelbart kan efterleve. Sker det, gør skolen meget for at få forholdet til at virke igen.

Vurdering af realkompetencer hos voksenelever

Enkelte skoler gør opmærksom på, at det kan være nødvendigt at vurdere realkompetencerne hos voksenelever, hvad angår deres færdigheder i matematik og dansk. Nogle voksenelever får disse færdigheder godskrevet på grund af deres formelle tidligere uddannelse. Men den kan ligge lang tid tilbage, og det, eleven lærte, er måske delvist glemt. Det kan også dreje sig om praktiske joberfaringer, så eleverne får et afkortet grundforløb. Der kan derfor være behov for en særlig indsats tidligt i hovedforløbet, for eksempel i forhold til matematik, hvis der er tale om uddannelserne inden for Teknologi og kommunikation.

Skoleskift

Undervisningsministeriet har udarbejdet skærpede regler om et formaliseret samarbejde mellem grund- og hovedforløbsskoler. Alligevel oplever nogle skoler vanskeligheder ved overgangen fra grund- til hovedforløb, når elever skal skifte fra skoler, der ikke er godkendt til hovedforløb, til hovedforløbsskolen. På Vejle Tekniske Skole er der gode erfaringer med at samarbejde med fødeskoler om fællesudvikling af undervisningsmaterialer for at gøre overgangen mere glidende.

Gruppearbejde udligner forskelle i kompetencer

Silkeborg Tekniske Skole, Fra jord til bord, samler også elever op fra andre skoler til nogle af deres hovedforløb. Således modtager skolen i første skoleperiode i hovedforløbet gastronomer, kokke og smørrebrødsjomfruer fra flere forskellige skoler. Skolen sørger derfor for, at eleverne kommer til at arbejde sammen på kryds og tværs i begyndelsen af forløbet for at udligne eventuelle forskelle i færdigheder.

Respekt for mester

Hovedforløbsskolerne oplever, at eleverne er langt mere målrettede og fokuserede, når de kommer til hovedforløbet. Der er sjældent store problemer med fravær eller disciplin. Derfor spiller de løbende samtaler med kontaktlæreren ikke så stor en rolle som i grundforløbet. Hvis en elev alligevel får problemer med fravær, er det vigtigt at være konsekvent forebyggende og hurtigt opfølgende. Inddragelse af mester er ofte meget effektivt, når der hurtigt skal sættes en stopper for fravær.

På EUC NORD, Mekanik, transport og logistik, skal eleven give besked til både skole og virksomhed ved én dags fravær. Det fører til, at fraværet reduceres. Er der ikke en meget god grund til fravær, trækkes eleven i løn.

En evaluering af forsøgsordningen med frafaldstruede elever på skolehjem i erhvervsuddannelserne viser, at skolehjemmene har haft succes med at hjælpe en stor del af de frafaldstruede elever og dermed fastholde dem i uddannelse. Fra 1. januar 2004 er ordningen blevet permanentgjort, og det er nu muligt for skolerne at optage frafaldstruede elever i erhvervsuddannelserne på skolehjem, når særlige forhold taler herfor^[5].

Samspil mellem skole og virksomhed

Et tæt samspil mellem virksomhed og skole er altafgørende, for at eleverne oplever et godt hovedforløb. Det er ikke altid lige let at få kommunikationen til at fungere i praksis, selv om nogle virksomheder er begyndt at anvende Elevplan mere aktivt.

Afkrydsningsskemaer

Det kan være nødvendigt at have andre og mere enkle redskaber end Elevplan, der kan holde styr på, hvad eleven har lært i praktikvirksomheden og på skolen. Det kan for eksempel være afkrydsningsskemaer, hvor elev og mester skal afkrydse, hvad eleven har gennemgået i løbet af praktikopholdet. Det kan også gøres som på Odense Tekniske Skole, Service, hvor skolen afholder en introduktionssamtale med både mester og elev inden første skoleperiode. Siden inviteres mester med til de evaluerende samtaler i hver anden skoleperiode.

Virksomhedsbesøg er godt

Noget af det mest befordrende for samspillet mellem virksomhed og skole er, at faglæreren tager på besøg i praktikvirksomhederne. Det øger det gensidige kendskab og skaber tillid. Opstår der alligevel problemer i forbindelse med en elev, kan en hurtig opfølgning i samarbejde med mester gøre forskellen.

Indimellem kan det hjælpe at inddrage det lokale uddannelsesudvalg, hvis det kniber med kontakten.

Pædagogik, progression og faglighed

Sammenhæng mellem teori og praksis

Selv om overskuelighed og faste rammer også i hovedforløbet er af betydning, skal eleverne samtidig lære at arbejde selvstændigt, så de kan klare sig på en arbejdsplads. Noget af det, der virkelig motiverer eleverne, er oplevelsen af en tæt sammenhæng mellem oplæringen i virksomheden og skoleopholdet. Det kan gøres, ved at eleverne tager virksomhedsproblemer med tilbage på skolen for at gå i dybden med dem under faglærerens vejledning og hjælp. EUC NORD lader mekanikerelever komme med deres egne biler. Hvis en elev kommer med en bil med defekte bremser, tager faglæreren udgangspunkt i dette. Eleverne lærer at problemdiagnosticere, og undervisningen bliver mere virkelighedsnær, når der er tale om et virkeligt problem på en rigtig bil smurt ind i snavs og olie. Inden for Service, Uddannelsescenter Herning, er alle undervisningsmål for klinikassistenterne omskrevet til handlekompetencer. Det udmønter sig i tre forskellige typer patientforløb, hvor eleverne skal kunne assistere praktisk, fagligt og sundhedspædagogisk.

Praktikum

Patientforløbet fungerer som en slags praktikum – en fremlæggelse af forløbet, hvor der i vurderingen fokuseres på udførelsen og elevernes redegørelse for denne. Det fungerer godt, fordi eleverne får mulighed for at koble erfaringer fra deres praktikvirksomhed til skoleundervisningen.

Når udlandet kalder

Øget interesse for udlandsophold

Internationalisering er i stigende omfang en af de strenge, skolerne kan spille på, hvis de skal være attraktive for en voksende gruppe af elever. Et udlandsophold er samtidig med til at øge elevernes beskæftigelsesmuligheder. Inden for kokke- og tjeneruddannelserne er der på Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, stadigt flere elever, der gerne vil færdiggøre deres uddannelse i udlandet. Skolens kontakter og muligheder for at hjælpe eleverne med at få en plads i udlandet er med til at øge uddannelsernes attraktivitet og påvirker samtidig det samlede uddannelsesmiljø på skolen.

EU-programmidler

På Jysk Håndværkerskole i Hadsten, køleteknikerne, har man via Leonardo-programmet et tæt samarbejde med udenlandske skoler i Frankrig, England og Irland. I løbet af sidste del af hovedforløbet kan eleverne tage et tre ugers ophold i udlandet. Der er en voksende interesse for dette blandt eleverne. Samtidig oplever skolen, at eleverne ofte vender hjem fra et udlandsophold med et jobtilbud. Det er med til at styrke elevernes fagstolthed.

Fodnoter

5) Skolehjemsforsøg med frafaldstruede elever, se: http://www.emu.dk/erhverv/mestforlaerere/udviklingsprojekter/skolehjemsforsoeg.doc, Teknologisk Institut, 2002.

Denne side indgår i publikationen "Fra frafald til fastholdelse" som kapitel 6 af 8
© Undervisningsministeriet 2005