4 Grundforløb – pædagogik, progression og faglighed

Når de første uger af grundforløbet er overstået, og hverdagen på en erhvervsskole tager form, er der til stadighed en række forhold for eleverne, der har betydning for, om de trives og bliver fastholdt i uddannelsen. Det handler om:

• Faste strukturer og overblik med udgangspunkt i det lille lærerteam, kontaktlæreren og aktiv brug af Elevplan.
• Hurtig opfølgning og konsekvens med udgangspunkt i elevernes forskellighed. Skolerne har mange værktøjer og metoder at gribe til, når en elev får problemer med skole eller privatlivet og bliver frafaldstruet.
• Balancen mellem fokus på den individuelle elev og hensynet til fællesskabet.

Gode erfaringer med Elevplan

Grundforløbet indeholder mange mål og delmål. Det kan være svært for eleverne at få overblik over, hvad der skal nås af mål i løbet af grundforløbet, og hvordan tingene hænger sammen. Elevplan og den personlige uddannelsesplan er værktøjer, der kan hjælpe eleverne med at skabe en faglig forankring og fokus. Det varierer en del fra skole til skole, hvor langt man er nået med implementering af Elevplan. Det er imidlertid en fælles erfaring for de skoler, som har taget Elevplan til sig, at både elever og lærere er glade for dette værktøj. Elevplan kan bruges som en samlet ramme om den enkelte elev, hvad angår beskrivelse af slutmål og delmål, udarbejdelse af personlig uddannelsesplan og fravær. Elevplan kan give eleven mulighed for selv at følge op. Nogle mestre er også begyndt at anvende Elevplan for at følge op på deres elever.

Flere af skolerne udarbejder desuden skemaer for en uge eller fem uger ad gangen, og som eleverne får udleveret, så de hele tiden kan følge med i, hvad der skal ske. For mange elever, ikke mindst de yngre, og for mange unge med anden etnisk baggrund end dansk, er faste strukturer og fælles regler vigtige og med til at skabe det rum og de rammer, som de kan orientere sig ud fra.

Differentiering

Afkortning af grundforløb

Skolerne er generelt meget opmærksomme på, at det at tage vare på de svage elever ikke må ske på bekostning af de socialt og fagligt stærke elever. Skolerne prøver på forskellig vis at tilgodese differentiering gennem tilrettelæggelse af opgaver og materialer for at fastholde elevernes motivation og sikre, at de fagligt stærke elever også får tilstrækkelige udfordringer. På Aarhus tekniske Skole, Bygge og anlæg, har man for eksempel tilrettelagt de indledende, afklarende kompetenceforløb på en måde, så lærerteamet kan vurdere, om en elev får brug for flere udfordringer eller et afkortet grundforløb. Skolen er af den opfattelse, at der ikke er grund til at uddele ekstraopgaver i en uendelighed til de stærke elever. Hvis en elev har nået målene i grundforløbet, er et afkortet grundforløb en reel mulighed. De gode elever vil gerne ud til mester. Det er med til at understrege, at man tager elevernes faglighed alvorligt.

Turboklasser og virksomhedsrettede opgaver

På Hamlet anvender man forskellige modeller for at tilgodese de stærke elever. Det handler blandt andet om turbogrundforløb, studenterklasser og virksomhedsrettede projekter gennemført på skolen. Inden for rammerne af bekendtgørelsen for grundforløb og med udgangspunkt i den personlige uddannelsesplan løser eleverne som en del af undervisningen en virkelig problemstilling formidlet af deres nuværende eller potentielle praktikvirksomhed.

Pædagogiske virkemidler

Motivationen er den vigtigste drivkraft

Elevernes motivation for at lære er afgørende både for at få undervisningen til at fungere og for at kunne hjælpe eleverne. Såvel skoler som elever giver udtryk for, at hvis blot den enkelte elev er motiveret, gør det ikke så meget, om han eller hun har svært ved nogle ting. Når det drejer sig om de elever, som ikke gider, synes den øvrige elevgruppe til gengæld, at der skal være en hurtig konsekvens fra skolens side.

Brug af jobannoncer og branchearrangementer

Skolernes erfaring er, at det er nemmest at holde eleverne motiveret, når undervisningen er konkret og direkte branchefaglig relevant eller bygger på virksomhedsnære problemstillinger som i eksemplet med Hamlet ovenfor. Andre virkemidler er at inddrage jobannoncer i undervisningen, så eleverne får et realistisk billede af, hvilke kompetencer der er brug for i arbejdslivet.

I indgangen Fra jord til bord på Aalborg tekniske skole inviterer skolen ofte branchefolk til at fortælle om, hvordan det virkelige arbejdsliv former sig. Også Aalborg Handelsskole holder en brancheorienteringsdag hvert år. De virksomheder, som deltager, bliver opfordret til at sende egne elever, så det bliver elev til elev-samtaler. Det er skolens vurdering, at brancheorienteringsdagen er med til at afklare mange elever og fjerne fordomme om og glansbilleder af, hvordan det er at arbejde inden for de enkelte brancher.

Virksomhedsforlagt undervisning

Skolerne gør i stigende grad brug af virksomhedsforlagt undervisning i grundforløbet som et element i elevernes personlige uddannelsesplan. Det bruges både i forhold til elever, som er helt uafklarede, og til elever, som har mistet motivationen og dermed er i risiko for at falde fra. Erfaringerne er gode. For det første får eleverne i virksomhedsforlagt undervisning ofte en positiv ahaoplevelse ud af det, som er med til at afklare dem og motivere dem til at fortsætte. For det andet fører forløbet indimellem til, at den involverede elev får en praktikplads. For det tredje kan virksomhedsforlagt undervisning give en virksomhed mulighed for at afprøve, hvordan det er at have elever, inden en eventuel praktikaftale indgås. Nogle skoler er dog lidt varsomme med at bruge virksomhedsforlagt undervisning for de mest umotiverede elever, da skolerne gerne vil bevare de gode relationer til virksomhederne.

Motiverende at omgås elever fra hovedforløb

Det virker motiverende for elever i grundforløb at omgås elever fra hovedforløb. På den måde får grundforløbselever mere fokus på slutmål. Det kan for eksempel gøres ved at lade kokkeelever i grundforløb arbejde sammen med hovedforløbselever ved større arrangementer eller ved at lade frisørelever i grundforløb gå side om side med elever i hovedforløb, så de kan opleve alle de spændende ting, som hovedforløbseleverne har lært og får lov til. Endvidere kan det gøres ved at invitere elever fra hovedforløb og lade dem fortælle om, hvad de laver i hovedforløbet.

Kontaktlærer, lærerteam og samtaler

Hurtig opfølgning

En gennemgående erfaring fra kortlægningen er, at kontaktlæreren og det lille lærerteam udgør en vigtig ramme om eleverne. Eleverne føler sig set, de ved, at der bliver holdt øje med dem, og de ved, hvor de skal henvende sig. Med det lille lærerteam oplever eleverne, at der bliver reageret hurtigere, at der stilles krav, og at der er konsekvens, hvilket er vigtigt for elevernes motivation og uddannelsesadfærd. Det giver tryghed. Det er dog en forudsætning, at lærerteamet arbejder godt sammen.

For eleverne er det vigtigt, at de lærer sig selv at kende og også kender til omverdenens krav som forudsætning for at vælge og komme på rette hylde. De løbende samtaler med kontaktlærerne hjælper eleverne med at få kød og blod på personlige og faglige mål og er med til at rette op, hvis eleverne er kommet ud på et sidespor. Kontaktlæreren kan lytte, men også hjælpe elever på vej, hvis de har brug for professionel vejledning.

Selvrefleksion og uddeling af smiley

Det varierer fra skole til skole, hvordan kontaktlærerordningen er organiseret. På nogle skoler er ordningen skemalagt ugentligt. Andre skoler afholder evaluerende samtaler hver femte uge. På Slagteriskolen, Uddannelsescentret i Roskilde, skal eleverne evaluere sig selv skriftligt som forberedelse til samtalen. På den måde tvinges eleverne til at reflektere mere. På Nordvestjysk Uddannelsescenter i Thisted, Teknologi og kommunikation, har man udviklet et smiley-system, som både elever og lærere bruger som et middel til at afstemme forventninger.

Elevplan – et målrettet redskab

Nogle skoler lader Elevplan indgå i de formaliserede samtaler. For eksempel kan de opstillede målpinde være et godt udgangspunkt for samtalen. Med Elevplan som værktøj kan uddannelses- og erhvervsvejledningen lægge realistiske planer for en elev. Det kan gøre det mere overskueligt for eleven at nå i mål.

Uformelle samtaler – vigtige for fastholdelse

Fælles for skolerne er dog vurderingen af, at den løbende opfølgning af den enkelte elev, og dermed de uformelle samtaler, er mindst lige så vigtig og har stor betydning for at kunne fastholde eleverne. De problemer, som eleverne løber ind i, er jo ikke skemalagte.

Særlige elevgrupper

Nogle elever prøver bestandigt at udfordre grænserne for adfærd. Regler og normer ignoreres. Ofte er det stor erfaring og et batteri af utraditionelle virkemidler, som ligger langt ud over den traditionelle lærerrolle, der får eleverne på rette spor. Ultimativt kan bortvisning have en vis præventiv effekt. Bortvisning kan være nødvendig for ikke at demotivere den store gruppe af elever, der først og fremmest er kommet for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Håndtering af fravær

Eleverne kan indimellem have en oplevelse af, at der er et øje i det høje, som reagerer prompte, når eleverne ikke passer skolen eller får afleveret deres opgaver. Det har en vis præventiv effekt. Men eleverne skal selv lære at tage medansvar. På nogle skoler lægges fraværsprocenterne ind i Elevplan, så eleverne selv, og eventuelt mestre, kan følge op. På andre skoler har eleverne selv ansvar for at registrere deres tilstedeværelse. Det har en god virkning.

Godmorgen og farvel

Ud over registrering af fravær er flere skoler opmærksomme på fraværsmønstre. Det kan handle om fravær på bestemte dage, bestemte tidspunkter eller i bestemte fag. CEUS, den merkantile indgang, gør derfor det, at elever, som har svært ved at komme op om morgenen, kommer på godmorgen-holdet, hvilket betyder, at de hver dag skal sige godmorgen til uddannelseslederen. Tilsvarende med farvel-holdet.

“Kælderophold”

På Aalborg tekniske skole, Fra jord til bord, er et midlertidigt kælderophold sidste udvej for en elev inden udsmidning. Det er en af skolens meget erfarne lærere, der står for dette. Skolens elever har stor respekt for ham som person. Læreren har ansvaret for nogle værksteder i kælderen, hvor elever kommer i skoleforlagt undervisning. Her skal de arbejde med nogle særligt tilrettelagte projekter, som indgår i elevens uddannelsesplan. Det er skolens erfaring, at det ofte har en rigtig god indvirkning på en elev at være på et ophold i kælderen.

Unge med anden etnisk baggrund

For elever med anden etnisk baggrund end dansk kan der være mange forhindringer, som skal undgås, og barrierer, der skal overvindes, for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Uagtet sproglig kompetence kan fagsproget og specifikke fagtermer være svære at få styr på. Her kan en ekstra indsats for at tilgodese udviklingen af et før-fagsprog gøre forskellen. Elever med anden etnisk baggrund end dansk har sjældent et stort dansk netværk, så ekstra kontaktlærertid kan være en væsentlig hjælp i en række situationer ved kontakt med myndigheder og praktikpladser. Det har Aarhus tekniske Skole gode erfaringer med. Specielt for en gruppe af drengene er det endvidere vigtigt løbende at markere krav og regler og få drengene spredt på forskellige hold for at undgå gruppedannelser. De unge skal konstant mærke, at det er skolen, der sætter dagsordenen.

Skolen, både lære- og værested

For elever med de allersværeste problemer sættes grænserne mellem skolen som lærested og skolen som værested på prøve. For nogle af de elever er en erhvervsuddannelse den allersidste chance. Der er typisk tale om problemer, der kræver et tæt tværinstitutionelt samarbejde. Samarbejde med SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), baseret på en 24 timers indsats og med udgangspunkt i elevens samlede livssituation, bliver redningsplanken for nogle elever, som ellers var på vej over i det sociale system. Men det kræver ressourcer, som skolernes rammer og budgetter ikke kan klare alene.

Også for den enkelte faglærer og kontaktlærer kan det være svært at sætte grænsen mellem faglighed og det socialpædagogiske arbejde. Skolerne er generelt opmærksomme på, at det kræver et vist personligt overskud at være kontaktlærer. Det er vigtigt, at skolen som helhed har fået defineret, hvad man kan forvente af kontaktlærerrollen, og hvor grænserne går. Som en konsekvens af de ændrede elevprofiler har enkelte skoler valgt at samle kontaktlærerfunktionen og uddannelses- og erhvervsvejledningen som en helhedsfunktion og baseret på færre personer.

Denne side indgår i publikationen "Fra frafald til fastholdelse" som kapitel 4 af 8
© Undervisningsministeriet 2005