Uddybning af Visionspanelets 10 anbefalinger til ministeren

1. Formulerede uddannelsesmål for de enkelte uddannelser

Undervisningsministeriet skal igangsætte et arbejde med at formulere mål for alle uddannelser for, hvilket kundskabsniveau og hvilke kompetencer eleverne og de studerende skal nå inden for innovation og iværksætteri.

Uddannelsesmål bør indføjes i regelsættet for uddannelserne, så iværksætterområdet er en del af de gældende curricula på et relevant niveau (fx. lov, bekendtgørelse, studieordning eller fagbeskrivelse). Rammerne for undervisningen skal understøtte, at innovation og entreprenørskab inddrages i emner, fag og undervisning.

Fokus på både faglige og personlige kompetencer
Målene skal nuanceres i forhold til forskellige målgrupper/uddannelsesområder inden for de enkelte uddannelsesniveauer, men på en måde så der sikres sammenhæng på tværs af uddannelser og uddannelsesniveauer. Hvilke kompetencer og hvor megen vægt der skal lægges på undervisning i innovation og iværksætteri, vil afhænge af den enkelte uddannelses formål. Det er vigtigt, at der udover faglige kompetencer er opmærksomhed på personlige og handlingsorienterede kompetencer.

Forskellig indsats på forskellige klassetrin og uddannelsesniveauer
Visionspanelet mener, at der allerede på grundskoleniveau fra de yngste klasser skal sættes mål for udvikling af alle elevers innovative kompetencer (f.eks. evnen til at opdage muligheder og håndtere ressourcer). Jo højere op i uddannelsessystemet og jo mere erhvervsrettet uddannelsen er, jo større vægt skal der lægges på faglige mål om innovation på et teoretisk, praktisk og systematisk grundlag. Etablering og drift af virksomhed skal vægtes. Det vil være naturligt, at eleverne i de ældre klasser i folkeskolen og ungdomsuddannelserne begynder at arbejde med problemstillinger relateret til virksomhedsetablering og -drift.

Inspiration fra udland og inddragelse af erhvervsliv
Arbejdet med at udarbejde mål kan med fordel lade sig inspirere af allerede udarbejdede modeller og kompetencebeskrivelser fra andre lande fx den amerikanske "National Content Standards for Entrepreneurship Education", Consortium for Entrepreneurship Education ^[2].

Visionspanelet lægger vægt på, at der sker en inddragelse af virksomheder i arbejdet med udarbejdelse af uddannelsesmål. Utraditionelt samarbejde åbner for en mere dynamisk tænkning og det kan bidrage til, at virksomheders erfaringer med kreativitet og innovation inddrages.

2. Strategiske mål for alle skoler og uddannelsesinstitutioner

Sideløbende med formulering af mål for uddannelserne skal et strategi- og målformulerende arbejde igangsættes på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner. Målene skal tage hensyn til, at tværfagligt arbejde er nødvendigt for at opnå mål, der har de ønskede resultater.

Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne
Loven åbner op for, at institutionerne skal informere om alt det, de finder er af væsentlig betydning for at vurdere kvaliteten af den undervisning og uddannelse, eleverne og de studerende får. Institutionerne skal fortælle om, hvordan de vil nå målene og lægge deres resultater åbent frem.

På tværs af uddannelsessystemet må lærere, studerende og elever, ledelser og forældre udnytte mulighederne for at inspirere hinanden gennem dialog og spredning af gode erfaringer. Samtidig må skolerne og uddannelsesinstitutionerne sikre, at de har systemer, der kan understøtte videndeling og samarbejde - både organisatorisk og pædagogisk.

Netværk og videndeling rækker udover den enkelte klasse, team og skole og giver plads til nye samarbejdsflader - dels med andre lignende skoler og uddannelsesinstitutioner, dels med lokale og regionale virksomheder og organisationer, der kunne tænkes at bidrage til skolernes og institutionernes læreprocesser.

Tilgængelige oplysninger på internettet
Hver institution skal i sit formål forholde sig til 'innovation og iværksætterkultur'. Institutionernes prioritering af området og målopfyldelse skal fremgå af hver institutions hjemmeside. Informationerne kan fx oplyse om skolens mål for, hvor mange elever der modtager undervisning i innovation og/eller iværksætteri, og for, hvor mange dimittender, der etablerer sig om selvstændig. Den enkelte skole eller uddannelsesinstitution bør så vidt muligt have udpeget mindst én kvalificeret lærer eller underviser med innovation og iværksætterkultur som ansvarsområde.

3. En sammenhængende iværksættersøjle i uddannelsessystemet

Der skal oprettes en iværksættersøjle i uddannelsessystemet. Den skal bestå af et sammenhængende tilbud af undervisning og aktiviteter inden for innovation og iværksætteri fra grundskole til Ph.d. ^[3].

Iværksættersøjlen skal indeholde både obligatoriske og valgfrie forløb. Obligatoriske forløb er nødvendige for at sikre en bred indsats, hvor alle får mulighed for at arbejde med området. Valgfri forløb skal give udviklingsmuligheder for de særligt interesserede.

Tilbudene kan bestå af fagspecifikke og tværgående emner i de eksisterende fag, projekter, særskilte fag, målrettede linier/retninger osv. Der skal oprettes en let tilgængelig oversigt over tilbudene.

Undervisning og aktiviteter skal være præget af et handlingsorienteret, dynamisk og retningsgivende kvalitetskoncept. Hensigten er, at værktøjerne skal være handlingsorienterede i den forstand, at de peger på, hvordan iværksætteren løser sine problemer i praksis.

Forankring af innovation og iværksætteri i kendte fag
I etableringen af iværksættersøjlen er det vigtigt at fastholde, at fokus på innovation og iværksætterundervisning ikke behøver at fjerne opmærksomhed og ressourcer fra uddannelsessystemets kerneopgave. Undervisning inden for emnet innovation og iværksætteri kan ske inden for kendte fag og fremme allerede eksisterende uddannelsesmål.

I folkeskolen kan innovation og iværksætteri fx indarbejdes som obligatoriske elementer i folkeskolens centrale fag dansk, matematik, historie, natur og teknik fysik/kemi og samfundsfag og som element i tværgående projektarbejde. Det vil også være relevant at stille krav om at inddrage produktorienteret undervisning, elevvirksomheder og opfinderforløb (fx i stil med det svenske "Snillarblixtarne").

For de interesserede elever bør der oprettes et nyt valgfag i innovation og iværksætteri og drift af egen virksomhed. Det skal ske for folkeskolens ældste klasser samtidig med, at der oprettes nye iværksætterlinier og valgfag på erhvervsuddannelserne.

Samarbejde med erhvervsliv, anvendelse af praktiske øvelser, spil og konkurrencer
Det bør være et kendetegn ved institutionernes uddannelsestilbud, at de så vidt muligt inddrager samarbejde med erhvervslivet og bygger på praksisnære uddannelseselementer, da elevers og studerendes egne erfaringer er afgørende for deres tilgang til selvstændig virksomhed i bred forstand.

Der findes allerede i dag mange aktiviteter inden for iværksætterområdet, der er relevante for uddannelsessystemet, men ikke er igangsat eller finder sted inden for dette, fx forretningsspil, konkurrencer og praktik. Sådan skal det fortsat være, men i uddannelsessystemet bør der i højere grad åbnes op for, at disse aktiviteter indgår i undervisningen. I ungdomsuddannelserne bør der således gives formel mulighed for at inddrage elevvirksomhed i undervisningen i relevante fag.

Undervisningen bygger på ny viden om indlæring og eksperimentel metodik
Iværksættersøjlen bør bygge på den nyeste viden om læring og pædagogisk metode, der styrker elever og studerendes innovative kompetencer. Området er velegnet til afprøvning af nye pædagogiske metoder fx med tværfagligt arbejde og kreativ problemløsning og kan dermed også have positive afledte effekter på undervisningen i andre fag.

Det skal være et kendetegn ved undervisningsforløbene i iværksættersøjlen, at der sker en evaluering af elevernes og de studerendes innovative og iværksætterrelaterede kompetencer. Der bør derfor ske en udvikling af evalueringsformer i takt med formuleringen af uddannelsesmål og undervisningsforløb.

4. Vekselvirkning mellem teori og praksis, understøttet af en udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmaterialer

Vekselvirkning mellem teori og praksis
Undervisning i entreprenørskab og innovation fordrer utraditionelle undervisningsmetoder og praksisnære læringsforløb. Den faglige viden om finansiering, markedsføring o.l., som især er relevant på de videregående uddannelsestrin, indlæres bedst i vekselvirkning med praksis. Sideløbende med den faglige opkvalificering bør elever og studerende prøve kræfter med praksisnære opstartsprocesser. De skal lære at tage initiativ, gå forrest og overvinde modstand, dvs. udvikle personlige egenskaber af stor værdi for iværksættere og entreprenante medarbejdere og ledere.

Undervisningen "om" det faglige stof skal kombineres med træning "i" at iværksætte. Praksisnær undervisning og træning kan blandt andet bestå i etablering af prototypevirksomheder og deltagelse i konkurrencer som Young Entreprise og Venture Cup.

Samarbejde om relevant undervisningsmateriale
Ud over at være et officielt forpligtende dokument har en bekendtgørelse og en læseplan en indirekte virkning: Forlagene tilrettelægger deres udgivelsespolitik efter læseplanernes retningslinjer, læseplanerne er retningsgivende for hele efteruddannelsesvirksomheden og endelig danner de grundlag for konsulenternes rådgivende virksomhed i Amtscentre for Undervisning og pædagogiske centraler.

For yderligere at lægge pres på udviklingen skal et samarbejde igangsættes mellem undervisningsmiddelbranchen, Undervisningsministeriet og øvrige interessenter fx organisationer, foreninger, kommuner, faglige foreninger og uddannelsesinstitutioner om udvikling af undervisningsmaterialer. Ikke mindst til folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Målet er, at samarbejdet om forsyningen af materialer til skolernes undervisning i innovation og entreprenørskab og derigennem sikrer udvikling og udbredelse af velegnede undervisningsmaterialer. En vellykket iværksætterundervisning sker ikke på ad hoc basis, men ved en systematisk og gennemgribende metode i hele uddannelsessystemet.

Der bør bygges videre på allerede indhøstede erfaringer med afprøvning af pædagogiske metoder. Undervisningsmaterialer skal dermed også bidrage til, at metoder - der virker - bliver udbredt.

For at sikre størst mulig og hurtig udbredelse af undervisningsmaterialer kan der etableres en sponsor-ordning, hvor virksomheder, ministerier m.fl. kan vælge at sponsorere, at undervisningsmaterialer distribueres til nedsat pris eller gratis.

5. Indsamling og spredning af virkningsfulde erfaringer

Der skal ske en særlig og systematisk indsats for at identificere, synliggøre og sprede erfaringer og tiltag "der virker". Målet er at sikre, at de eksisterende erfaringer og ressourcer udnyttes bedst muligt. Indsatsen skal være vedholdende og langsigtet.

Erfaringsspredning og -validering kan ske på en række måder. Visionspanelet foreslår konkret, at der oprettes flere faglige netværk mellem de ansvarlige lærere og undervisere på tværs af institutioner, og at der i samarbejde med organisationer som fx Young Enterprise, European Business Games og Venture Cup udvikles og iværksættes et sæt af værktøjer, paradigmer og vidensbaser, der gør det let for lærere og ledere at arbejde med innovation og entreprenørskab og bruge feltet som tilgang til at opfylde allerede stillede uddannelseskrav.

At fungere aktivt i et netværk kræver tid, tålmodighed og ressourcer. Ofte er velfungerende netværk med videndeling og udveksling af praktiske ideer et resultat af en langvarig proces, hvor man ikke kun lærer at nyde, men også at der skal ydes.

I dag netværker alle, og som iværksætter kan man ikke undvære et personligt netværk af personer, man kender, og samtidig udgør en ressource for én. Netværk skal vedligeholdes, og det er ressourcekrævende, men det er en vigtig investering, der kan give et stort afkast, hvis man finder balancen mellem at vedligeholde vigtige netværksrelationer samtidig med, at nye udvikles.

Iværksætterakademiet skal tildeles en særlig rolle
Visionspanelet forestiller sig, at iværksætterakademiet, der er under etablering i forhold til de videregående uddannelser, kan få en særlig rolle i forhold til ovenstående og foreslår, at der i tilknytning til iværksætterakademiet etableres et forum for iværksætteruddannelse med inspiration i fx det amerikanske "Consortium for Entrepreneurship Education".

Selvstændighedsfonden kan konsulteres og anvendes aktivt
Selvstændighedsfonden, der er under oprettelse, forventes at skulle arbejde for at styrke iværksætterkulturen i uddannelsessystemet og den generelle holdning til selvstændige i det danske samfund. Fondens formål vil blive at yde støtte til holdningspåvirkende aktiviteter for at skabe flere iværksættere i Danmark. Fonden skal gøre det mere prestigefyldt at drive egen virksomhed og fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri på alle niveauer i uddannelsessektoren.

Visionspanelet forestiller sig, at den kommende fond vil få stor betydning for den videre udvikling på området. Fonden må forventes at få pæne økonomiske ressourcer til rådighed for støtte til konkrete projekter, og fondens bestyrelse og øvrige bagland vil i sig selv kunne blive en ressource af engagerede personer, der kan tænkes at indgå aktivt i udviklingen, fx som sparringspartnere til ministerielle tiltag og som ressourcepersoner for projekter, der gennemføres.

6. Iværksættere optræder som rollemodeller

Visionspanelet finder det vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at fremme brugen af iværksættere som rollemodeller og ildsjæle i uddannelsesinstitutionerne, og tror på, at den bedste rådgivning kommer fra folk, der selv har været eller er iværksættere.

Iværksættere er med til at skabe et erhvervsliv. De øger beskæftigelsesmulighederne ikke blot for iværksætteren selv, men også for de personer, som han eller hun med tiden ansætter i sin virksomhed. Iværksættere er positive rollemodeller for elever og studerende. De viser dem, at det kan nytte at gøre en indsats, og at samfundet rent faktisk støtter dem i at gøre det.

Alle elever og studerende skal i løbet af hvert uddannelsestrin og som led i undervisningen møde mindst én iværksætter, fx som oplægsholder på temadag, som timelærer, som mentor eller som vejleder/rådgiver. I den sammenhæng kan skolens forældrekreds være en kilde til erfaringer og engagement, og kan med fordel inddrages, hvor det er relevant, at de fortæller om deres arbejdsliv.

Ny teknologi i form af hjemmesider og e-mail øger uafhængigheden af tid og sted og åbner op for nye samarbejdsmuligheder.

Hver skole og institution må i forventes at opbygge et netværk af lokale erhvervsfolk og iværksættere, der vil deltage i skolens undervisningsaktiviteter, samt gennemfører besøg på virksomheder.

7. Formaliserede partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv

Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomheder skal styrkes. Hver skole og institution skal – gerne i samarbejde med andre skoler og institutioner - forpligte sig til at indgå i netværk/partnerskaber med virksomheder.

Partnerskab med mærkbar værdi for alle
Målet er at skabe gensidigt kendskab og gensidig respekt. Partnerskabet skal være ligeværdigt og have værdi for alle deltagere. Erfaringsmæssigt er innovation og iværksætteri et område, hvor der er gode muligheder for fundraising.

Genstanden for partnerskabet kan være forskelligt, fx fadderskab af klasser, gæstelærer, virksomhedsbesøg, udgangspunkt for netværk med gensidig inspiration, vejledning til elevvirksomheder, almindelig information samt løsning af konkrete problemer/opgaver inden for proces- og produktudvikling.

Elever og studerende løser konkrete opgaver for erhvervslivet
Et konkret forslag i forhold til de videregående uddannelser kunne være at lave et "innovationsdating-bureau", hvor studerende fra forskellige uddannelsesretninger sættes sammen om at skabe innovative løsninger på virkelige problemer stillet af offentlige og private virksomheder. Forskellen fra en traditionel projektbørs er, at projektgruppen sammensættes på tværs af studieretninger af en proceskonsulent, der også understøtter gruppens arbejde med at nå frem til målet: En innovativ løsning på et virkeligt problem.

Efter- og videreuddannelse af (potentielle) iværksættere er et særligt område, hvor der er gode muligheder for partnerskab.

8. Strategi for opkvalificering af undervisernes kompetencer

Efteruddannelse er en vigtig forudsætning for fortsat udvikling af iværksætterindsatsen. Der skal sættes særligt fokus på underviserne, og der skal lægges en strategi for opkvalificering af undervisernes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab på alle niveauer. Der skal også her tages hensyn til, at en vis grad af tværfaglighed er nødvendig.

Iværksætterindsatsen skal bæres igennem af lærerne og rollemodellerne. Det vil ikke være muligt at realisere visionen, hvis lærerne ikke selv har innovative kompetencer, er eksponenter for en iværksætterkultur og har kendskab til erhvervslivet. Visionspanelet anbefaler derfor, at der sættes særligt fokus på underviserne. Dette gælder såvel lærernes grunduddannelse som efteruddannelse.

Obligatorisk innovativ metodik fremmer innovation i tanke og handling
Alle lærere skal kunne anvende en innovativ pædagogik ^[4] og kunne virke som proceskonsulent i elevstyrede processer. Særligt interesserede lærere skal kunne undervise i iværksætterrelaterede fag og innovative processer. Innovation og virksomhedsdrift er særskilte fagområder, hvor lærernes kompetence til at beherske faget i sammenhæng med andre fag er afgørende.

Innovation og iværksætteri skal indgå i læreruddannelsen. Både i den teoretiske undervisning og i de studerendes praktik.

Innovation og pædagogiske metoder, der fremmer innovation, skal være en obligatorisk del af pædagogikum for nye gymnasie- og erhvervsskolelærere.

Seminarier kan udvikle spydspidskompetencer, hvor man er særlig fokuseret på undervisningsmetoder og -former, som udvikler innovative iværksætterkompetencer, og hvor målet er, at alle studerende i uddannelsesforløbet kommer i kontakt med selvstændighedskulturen og iværksætterproblematikken set i en pædagogisk sammenhæng.

9. Måling og formidling af indsatsen på alle institutionsområder

Visionspanelet foreslår, at der bliver igangsæt iværksætterbarometre på alle uddannelsestrin, således at der sker en benchmarking af uddannelsessystemets indsats i dag og nye initiativers effekt. Formålet er at måle, formidle og synliggøre uddannelsessystemets indsats.

Anbefalingen sker med inspiration fra det iværksætterbarometer som allerede findes for universiteterne, og med udgangspunkt i Visionspanelets opfattelse af, at det er nødvendigt at identificere best practice og synliggøre indsatsen, herunder at kunne måle, i hvilket omfang Visionspanelets vision realiseres.

Der bør stræbes efter, at analysen giver et struktureret overblik over indsatsen, og at der redegøres for, hvordan visionerne er omsat til konkrete former for praksis. Det bør ske efter et fælles og centralt fastlagt system med mulighed for at foretage sammenligninger og få vurderet, om der er balance mellem indsats og resultater. Man skal måle iværksætterkulturen i folks holdninger til iværksættere, i præferencerne for at være selvstændig og i iværksætterdynamikken.

Barometeret er et analyseredskab, som giver et billede af institutionernes og virksomhedernes arbejde med iværksætteri, partnerskaber og innovation samt fremtidige indsatsområder. Iværksætterbarometeret udgør på den måde en ramme for kvalificeret at finde frem til samarbejde, dialog og udvikling. Måling er ikke et mål i sig selv, men et redskab i institutionernes og virksomhedernes udviklingsproces.

Det er den nuancerede og brede vurdering af indsatsen, som er interessant. Ideelt set skal barometret være et redskab til at dokumentere og påvise fælles 'bevægelse' og kollektiv kompetencetilvækst på iværksætterområdet.

Visionspanelet peger på fem pejlemærker, der kan indgå i iværksætterbarometret, jf. side 14.

Visionspanelet foreslår, at der som minimum sker en måling af status for uddannelsessystemets indsats i dag og om tre år.

10. Internationalt samarbejde om formidling og udvikling af nye tiltag

Europa skal fremme iværksætterdynamikken mere effektivt, hvis de ønskede mål skal opnås: Inden 2010 skal Europa være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Et gunstigt klima for etablering og udvikling af virksomheder er af central betydning for muligheden for at nå disse mål.

Det største strukturelle problem består i en modvilje mod at løbe en risiko og en skepsis med hensyn til virksomhedsetablering, der præger de unge i mange europæiske lande. Dette problem kan ikke imødegås med nye støtteprogrammer, men der er snarere brug for at gribe tilbage til de kræfter, der styrer den sociale markedsøkonomi, og anspore potentielle iværksættere til at løbe en risiko og tage et ansvar. Danmark har et problem, som vi deler med mange andre lande.

Det internationale samarbejde med henblik på en gensidig formidling af tiltag, der virker, og udvikling af innovative og iværksætterorienterede holdninger, viden og færdigheder i en global kontekst, skal udbygges. Danmark er allerede med i en række internationale samarbejder gennem fx Young Enterprise, European Business Games, Venture Cup og Connect Denmark, ligesom der løbende gennemføres sammenlignende analyser i regi af EU-kommissionen m.fl.

Iværksætteri sat på dagsorden i hele den vestlige verden
Vi har meget at lære af andre landes erfaringer med at fremme innovation og iværksætterkulturen i uddannelsessystemet fx i USA, som er en førende iværksætternation. Innovation og iværksætterkultur er sat på dagsordenen i uddannelsessystemet i hele den vestlige verden, blandt andet fordi der er en række ensartede spor i forbrugsmønster, arbejds- og familieliv, ungdomskultur etc. Derfor kan repræsentanter fra det danske og andre landes uddannelsessystemer have god gavn af at være i dialog med hinanden og på den måde dele erfaringer og opdagelser.

Elever og studerende skal klædes på til et globalt miljø
Iværksætteruddannelse må desuden tage højde for, at virksomheder indgår i en global økonomi. Kommende iværksættere skal begå sig på et stadigt mere globaliseret marked. Det betyder, at iværksættervirksomheder i dag også kan være "born global", og at innovation finder sted på tværs af kulturer. Tilpasningsevne, kulturel forståelse, fremmedsprog m.v. er nogle af de kompetencer, der er vigtige for at kunne begå sig i den nye globale virkelighed. Iværksætteruddannelsen bør derfor også skabe opmærksomhed og interesse for internationale spørgsmål, udvikle viden og forståelse af globale spørgsmål og vise elever og studerende, hvordan virksomhedernes hverdag er international.

Fodnoter

[2] http://www.entre-ed.org/. Se bilag.

[3] Undervisningsministeriet har en samlet strategi for at styrke og udvikle en iværksættende og innovativ kultur i uddannelsessystemet. Iværksætterkæden bygger på regeringens mål om, at eleverne og de studerende skal tilegne sig kompetencer og færdigheder relateret til iværksætteri og innovation, blandt andet gennem partnerskaber. Se: "Innovation, iværksætterlyst og selvstændighedskultur i uddannelsessystemet", kapitel 6. Undervisningsministeriet 2004. http://static.uvm.dk/publikationer/2004/innovation/kap06.html

[4] Undervisningsminister Ulla Tørnæs: ”Initiativerne på folkeskoleområdet vil især handle om, hvordan skolen kan sikre, at eleverne tilegner sig de personlige egenskaber, som kræves for at blive igangsætter, uanset om det er som selvstændigt erhvervsdrivende eller som ansat: Fx kreativitet, nysgerrighed, risikovillighed og samarbejdsevne. Et udviklingsarbejde om »innovativ pædagogik« er ved at blive formuleret, og på baggrund af resultaterne herfra vil der blive udviklet efteruddannelsestilbud for lærerne.” http://www.folketinget.dk/Samling/20021/spor_sv/S1503.htm

Denne side indgår i publikationen "Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem" som kapitel 9 af 11
© Undervisningsministeriet 2004