Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Udfordringen fra identifikation til handling







Visionspanelet har en fælles opfattelse af, at det danske uddannelsessystem allerede i dag udvikler selvstændighed, initiativ og en række relevante kompetencer hos elever og studerende. Men der er en række svagheder, og profilen er ikke skarp nok til i tilstrækkeligt omfang at kunne ændre kulturen og understøtte udviklingen af flere iværksættere.

En spredt og usynlig indsats
Indsatsen er spredt og ikke understøttet tilstrækkeligt af faglige netværk, ressourcer og nedskrevne mål for uddannelser, undervisere og institutioner. Der sker heller ikke en systematisk identifikation, synliggørelse og udbredelse af tiltag, "der virker".

Kløft mellem de unges drømme og deres motivation, redskaber og kompetencer
Uddannelsessystemet er med til at stimulere interesse hos de unge for en karriere som iværksætter, men formår ikke at give de unge de redskaber og kompetencer, der er nødvendige for at leve drømmen ud og få succes.

Svage koblinger mellem uddannelsessystemet og det omgivende samfund
Koblingerne er svage mellem uddannelsessystemet og det omgivende samfund - ikke mindst erhvervslivet. Underviserne har derfor ringe muligheder for at få indblik og holde sig ajour. Det betyder, at uddannelsessystemet nogle steder fastlåses i en manglende forståelse for erhvervsliv og for den nødvendige værdiudvikling og værdiskabelse.

Kulturel modstand i det etablerede system
Det er en særlig udfordring, at en del af uddannelsessystemets undervisere og institutionsledere oplever innovation og iværksætterkultur som modepræget, og at området risikerer at blive nedprioriteret i konkurrencen om ressourcer og tid. Udbredelse af iværksætterkulturen bæres i for høj grad på få ildsjæles skuldrer, og de får ikke tilstrækkelig opbakning i egne rækker.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Til udvikling af innovation og iværksætterkultur i det danske uddannelsessystem" som kapitel 6 af 11
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top