3. Tidlig indsats – pædagogiske metoder

Barnets kommunikation med forældre og personale i dagtilbud er centralt for den tidlige indsats over for småbørn.

Der er et særligt fokus på barnets sprogudvikling, fordi:

• sproget er et redskab for kommunikation,
• sproget tilegnes i de relationer, som barnet indgår i,
• sproget berører barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling.

I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelse af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet, hvor barnet får mulighed for at forstå og blive forstået i samspillet med andre, derfor centralt. Målet er, at barnet opnår optimale muligheder for deltagelse og læring i dagtilbud og skole.

Børns sprogudvikling

Børn tilegner sig sproget i forskellige tempi og med forskellige strategier, som er et produkt af både arv og miljø. Børn tilegner sig sprog i de relationer, de indgår i. Herved bidrager forskelle i opdragelsesmønstre og kulturel baggrund til stor mangfoldighed i børns sprogudvikling.

Uanset social eller kulturel baggrund er det vigtigt, at pædagogen eller dagplejeren i samværet med barnet er opmærksom på:

• at barnet har mulighed for at imitere og efterligne en mere kompetent sprogbruger,
• at barnet møder et barnetilpasset sprog, hvor f.eks. pædagog eller dagplejer i et anerkendende samspil “tuner ind på barnet”,
• at barnet i dagligdagens kendte og forudsigelige rutiner lærer, hvordan sproget bruges,
• at barnet i dagligdagens kendte og forudsigelige rutiner får et dagligt “dryp” af ord og ytringer, som “løfter” barnets hverdagssprog,
• at pædagogen eller dagplejeren følger barnets behov og interesser.

I dagtilbuddet spiller pædagogen og dagplejeren en væsentlig rolle i forhold til barnets sprogudvikling og dermed for barnets mulighed for læring og deltagelse i fællesskabet.

Tidlig forebyggende indsats

En tidlig forebyggende indsats i dagtilbud bør først og fremmest være koncentreret om dagtilbuddets almene pædagogiske indsats. I dag er der en differentieret forståelse for variationer af barnets sprogudvikling. Den tidligere opfattelse af særlige kritiske perioder for barnets sprogudvikling med dertilhørende træningsprogrammer, er nu afløst af en mere almen pædagogisk indsats. Samtidig er det stadig vigtigt, at der er særlig opmærksomhed på børn med alvorlige sproglige vanskeligheder. Pædagoger kan efter rådgivning og vejledning tilrettelægge et særligt pædagogisk miljø for disse børn.

Etablering af sproggrupper anvendes ofte som en vigtig målrettet pædagogisk foranstaltning. Dette udtrykker en pædagogisk konsulent på følgende måde: “

Det er vigtigt, at barnet forstår hensigterne i legen. Magter barnet ikke det, kan det have brug for et sted, hvor der er fred og ro til at øve sig, for derefter at komme tilbage til børnehaven.”

Sprogscreening

Sprogscreening af småbørn gennemføres i danske kommuner på forskellig måde. Der tilbydes f.eks.

• toårsscreening ved besøg i hjemmet af både talepædagog og sundhedsplejerske,
• treårsscreening foretaget af talepædagog i hjemmet,
• toårssamtale i dagplejen med deltagelse af forældre, dagplejer og dagplejepædagog med evt. sprogscreening foretaget af dagplejepædagogen.
• screening af tosprogede småbørn foretaget af talepædagogen.

I daginstitutionerne bliver der også foretaget screening af børn. Aktuelt påtænker en række PPR-kontorer fx at introducere TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) som en tidlig opmærksomhed på børns sprogudvikling.

En screening foretaget af pædagoger i daginstitutioner forudsætter refleksioner over:

• børns sprogudvikling,
• risikoen for en tidlig stigmatisering af småbørn,
• den efterfølgende pædagogiske indsats.

En pædagogisk konsulent udtrykker det på denne måde:

“Pædagogerne har ikke specialviden om sprog, derfor er det problematisk, hvis pædagogerne begynder at arbejde med TRAS uden at være uddannet. Det kan indsnævre pædagogernes perspektiv på børn.”

Det er vigtigt, at pædagoger kan iagttage og dokumentere børns sproglige udvikling. En screening kræver viden om sprog, overvejelser over risiko for eksklusion af småbørn, ligesom der skal følges op af en målrettet refleksion og handling.

Viden om børns sprog

Pædagogerne og dagplejepædagogerne spiller en central og betydningsfuld rolle, når det gælder henvisning af børn med sprogvanskeligheder til PPR. Pædagogernes observationer af og viden om børns sprog- og begrebsudvikling er derfor et centralt omdrejningspunkt for den tidlige indsats, ligesom inddragelse af forældre udgør en væsentlig kilde til viden, når det gælder det enkelte barns sprog og udvikling.

Interviewundersøgelsen viser, at der er stor interesse for og nysgerrighed om børns sproglige udvikling blandt det pædagogiske personale, men der efterlyses større viden om børns sproglige udvikling hos frontpersonalet.

En tale-hørekonsulent efterlyser f.eks. større systematik i forbindelse med iagttagelse af børns sproglige udvikling.

“Nyuddannede pædagoger ved ikke så meget om sprog, men de har interesse for det, og de spørger nysgerrigt.”

I den forbindelse peger en række udsagn på behovet for efteruddannelse af personalet i dagtilbud.

Dilemmaer i pædagogiske metoder

Der er knyttet en række dilemmaer til kvalificering af frontpersonalets konkrete pædagogiske indsats over for småbørns sprogvanskeligheder.

Sprogscreening kan flytte ansvar for tidlig indsats fra frontpersonalet til talepædagogerne. En tale-hørekonsulent undrer sig f.eks. over, hvorfor henvisninger fra personalet i vuggestuerne først kommer efter en sprogscreening foretaget af talepædagogen.

Der er ofte knyttet en støttepædagog til et enkelt barn med store sprogvanskeligheder, f.eks. i nogle timer om dagen. En opkvalificering af støttepædagogen giver en personbunden ressourceudnyttelse frem for at udvikle et vidensflow blandt hele det pædagogiske personale i dagtilbudet.

På den ene side skaber et entydigt fokus på screening ikke nødvendigvis en sprogstimulerende og sprogreflekterende institutionskultur. På den anden side kan screening være med til at dokumentere aspekter af sprogudviklingen, heriblandt relationen mellem barn og voksen.

Til inspiration

Kvalificering af frontpersonale

Efteruddannelse af frontpersonale skal tage udgangspunkt i den konkrete daginstitutions indsats over for småbørn. Det er vigtigt, at kurserne kvalitetssikres og følges op med evaluering, f.eks. hvert halve år som led i en løbende lærings- og udviklingsproces blandt personalet.

Kvalificeringen kan indebære, at der etableres et sprogpædagogisk miljø, som med særlig viden og indsigt kan bidrage til udvikling af en almenpædagogisk sprogstimulerende indsats.

Samarbejde med bibliotek

Et samarbejde med folke- og/eller skolebiblioteket kan omfatte:

• biblioteket udsteder lånekort til barnet, når det indskrives i daginstitution,
• biblioteket udlåner sprogkasser dels til forældre, dels til dagtilbud. Sprogkasser kan indeholde: handskedukker, legetøj, dyr, bånd, bøger m.m.,
• de ældste børnehavebørn besøger i løbet af året skolebiblioteket, hvor der f.eks. er oplæsning,
• kurser for forældre, f.eks. i samarbejde med mødregrupper og etableret af sundhedsplejen.

Sprogår

Kvalificeringen af pædagoger og dagplejere kan på kommunalt (politisk) niveau forankres ved at definere f.eks. hvert femte år som et “Sprogår”, hvor kommunens dagtilbud, sundhedspleje, biblioteker m.m. er forpligtet til at arbejde med forskellige problemstillinger om børn og sprog, f.eks.:

• udarbejdelse af pjece til uddeling blandt forældre,
• udarbejdelse af inspirationsmateriale til dagtilbud,
• kurser til personalet i dagtilbud med gennemgående tema om sprog,
• kurser til forældre,
• avisartikler om børn og sprog,
• streamers i byens busser med rim og remser illustreret med børnetegninger.

Denne side indgår i publikationen "Tidlig indsats" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2004