2. Tidlig indsats – forældreinddragelse

Den tidlige indsats over for småbørn må nødvendigvis tage afsæt i samarbejdet med forældrene. Forældreinddragelse som metode til at sikre forældrenes indflydelse og ansvar er tydeliggjort i lovgivningen,
f.eks. folkeskoleloven, den sociale servicelov og loven om forebyggende sundhedsordninger.

Forældresamarbejde er væsentlig fra den første bekymring til ophør af en pædagogisk støtteforanstaltning. Ifølge serviceloven skal forældrenes forståelse af problemet eksempelvis veje tungt, når barnets sag undersøges. Det præciseres ligeledes, at forældrenes løsningsforslag skal medtænkes i en evt. foranstaltning. I dag ligger problemafklaring således i hænderne på forældrene og de professionelle i fællesskab.

Forældrene som aktive i det tværfaglige samarbejde

Inddragelse af forældre som en ligeværdig samarbejdspartner stiller store krav til fagpersonernes kommunikative kompetencer. Fagpersonens kendskab til barnets hele situation er begrænset, og derfor er det nødvendigt at mødes med forældrene i et gensidigt samarbejde.

Ansvaret, for at samarbejdet fungerer, ligger i hænderne på fagpersonerne. Derfor er det nødvendigt, at faggrupperne udfordrer deres egen faglighed f.eks. i refleksionsrum og til stadighed styrker samarbejdet med forældrene på alle niveauer.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at pædagoger og dagplejere er den væsentligste kilde til henvisning af børn til PPR, men dernæst peges der på forældrene som den væsentligste kilde. Forældre er således både en betydningsfuld ressource til afdækning af sprogproblemet og en væsentlig samarbejdspartner i den opfølgende indsats.

Dilemmaer ved forældreinddragelse

Samarbejdet med forældre har altid været behæftet med mange komplekse dilemmaer for fagpersonen.

Den professionelles faglighed kan komme i vejen for samarbejdet, hvis forældrene ikke anerkender den professionelle forståelse af problemet.

“Kunsten med forældrene er f.eks. at snakke med dem om, hvad vi ser hos deres barn.” “Det er svært, når en anden faggruppe eller forældre har en anden forståelse af en problemstilling.”

I relation til fagfæller kan problemet løses:

“Hvis to fagpersoner ikke kan blive enige om en fælles forståelse af problemet, må en af fagpersonerne trække sig, så det ikke blokerer for indsatsen.”

Magtfaktoren mellem fagperson og forældre kan blive yderligere forstærket i et tværfagligt samarbejde, idet tværfagligheden aktualiserer følgende problemstillinger: hvordan etableres et tillidsforhold til forældrene, når informationer spredes blandt mange fagpersoner? Og hvordan forhindres det, at forældrene føler afmagt i mødet med det tværfaglige team? Meget tyder på, at det første møde med de professionelle er afgørende for det fremtidige samarbejde.

Det tværfaglige samarbejde bygger mange steder på uformel og anonym diskussion af enkelsager. Anonymitet kan have svære betingelser i det kommunale samarbejde. Blandt andet kommunestørrelse kan være et problem:

“Det er vanskeligt at behandle en anonym sag i en lille kommune, hvor alle kender alle.”

Den uformelle kontakt er væsentlig i det tværfaglige samarbejde, men det uformelle møde er fyldt med dilemmaer.

“Sundhedsplejen sætter mærke ved det enkelte barn, som de har opmærksomhed på, hvilket betyder: “Disse børn skal vi lige snakke om.” Forældre inddrages kun, hvis bekymringen er relevant, når barnet indskrives i dagplejen.”

De professionelle har ikke tavshedspligt over for forældrene. Åbenhed og oprigtighed er væsentlig for at etablere et frugtbart samarbejde mellem forældre og de professionelle. Det er vigtigt, at de professionelle kender regelsættet: Hvor meget må de professionelle tale sammen, før forældrene inddrages? Den manglende inddragelse af forældrene skyldes tilsyneladende de professionelles “berøringsangst”. Flere kommuner nævner problemet med diskussion af anonyme børn.

“Ofte diskuteres børn anonymt. Pædagogerne skal lære, at det er ok at spørge forældrene, om sagen må tages op på et tværfagligt møde.”

For at etablere et ligeværdigt og udviklende samarbejde er det nødvendigt med åbenhed over for forældrene lige fra starten.

Til inspiration

Forældrene som bindeled mellem fagpersoner via “Barnets Bog”:

Forældre spiller en afgørende rolle i den forebyggende tidlige indsats. Meget tyder på, at forældre kan blive den afgørende faktor for at sikre en succesfuld indsats.

Det gælder både i forhold til de problemer, der kan være ved overgange mellem forskellige offentlige dagtilbud og i det konkrete arbejde med småbørn.

“Barnets Bog” kan fremhæves som et redskab i dette samarbejde. Bogen skal være forældrenes ejendom og indeholde oplysninger om barnet fra sundhedsplejerske, talepædagog m.m. Forældrene inddrages hermed i formidling af viden mellem de forskellige fagpersoner. På denne måde styrkes samarbejdsrelationerne mellem pædagoger, dagplejere og forældre. Forældrene er de gennemgående personer i indsatsen, derfor er der en indlysende fordel ved at bruge forældrene som en særlig ressource i den forebyggende indsats.

Forældrekurser:

Information til forældre kan eksempelvis ske på følgende måder:

• information og vejledning om børns sproglige udvikling - i form af pjecer fra sundhedsplejen til forældrene,
• foredrag til alle småbørnsforældre om børns sproglige udvikling eksempelvis i dagplejen, så unødige bekymringer ryddes af vejen,
• etablering af cafemøder for specielt udvalgte forældregrupper,
• hjemmebesøg.

Samarbejde med biblioteket:

• Bogsamling: talepædagoger opbygger en bogsamling, som kan udlånes til forældrene i arbejdet med deres børns sproglige udvikling.
• Talepædagoger skriver sprogvejledning til spil, som forældre kan låne på biblioteket.

Denne side indgår i publikationen "Tidlig indsats" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2004