Kildemarkskolen i Næstved
Når skolebiblioteket slår takten an til fælles multikulturelt fodslag
Kunsten at udvikle samarbejdet med tosprogedes forældre og skabe gode rammer om kulturmøder på skolen
Hvordan kan man blive bedre til at engagere forældrene i skolens liv. Især de forældre til tosprogede børn, som ikke forstår det nødvendige i at engagere sig netop der?
Og hvordan kan man skabe en bedre gensidig forståelse og respekt mellem de mange forskellige etniske kulturer på skolen?
Det har Kildemarkskolen undersøgt i sit pædagogiske udviklingscenter-projekt, som med overskriften "Kulturmødet" har afprøvet forskellige aktiviteter og metoder til at skabe et større
fælles fodslag mellem elever og forældre fra de mange forskellige etniske kulturer, som indgår i skolens hverdag.
- Vi er særligt kompetente til at løse den opgave, pointerer skolebibliotekar Bent Nygaard.
- Vi har i forvejen et stort netværk blandt lærere, elever, kontaktperson-forældre osv. Vi har også mange års erfaring med den pædagogiske vejledning og rådgivning af lærerne. Og
lærerne har tit bedt os om at hjælpe med at tilrettelægge og gennemføre den interkulturelle undervisning på skolen. Skal den realiseres konsekvent, kræver det rådgivning, sparring og
hjælp fra skolebiblioteket til koordineringen.
Skolebiblioteket havde derfor før projektstarten erfaring med aktivt og udadvendt at engagere sig i arbejdet med de mange forskellige kulturer på skolen, og det pædagogiske udviklingscenter har helt naturligt spillet hovedrollen i projektarbejdet med at skabe kulturmøder for elever, forældre og lærere.
For at styrke den fælles bevidsthed om projektet, indledte skolen forløbet med en stor fest i sportshallen med etnisk mad og underholdning, og hvor 500 elever, lærere og forældre
deltog.
Derefter gik en lang række forskellige aktiviteter og tiltag i gang. Bl.a.:
- Cafemøder for tosprogede forældre med oplæg og diskussion om skoleforhold i Danmark, som mange tosprogede forældre intet kender til.
F.eks. begreber som læring og godt forældresamarbejde. På møder fik mange også for første gang via tolken mulighed for at forklare deres eget skolesyn og deres frygt for den danske
kulturs negative påvirkning af deres børn.
- Tosprogede forældre underviser elever i etnisk dansk, madlavning m.m.
- Øremærkede pladser til tosprogede forældre i alle klasseråd og i skolebestyrelsen.
- Alle vigtige meddelelser skrives på både dansk, tyrkisk og arabisk.
- Interkulturelle undervisningsforløb og flerkulturelle arrangementer for eleverne. F.eks. har voksne elever fra kommunens sprogskole fortalt historier fra deres hjemland for de mindste
klasser. Skolen har også haft besøg af en ulandsfrivillig fra Lesotho, workshops med en orientalsk danser, serbisk kultur og traditioner osv. Og eleverne har undervist hinanden i deres
respektive kulturbaggrund. Det giver en særlig læring, samtidig med at den undervisende elev får en etnisk selvbevidsthed ved at formidle sin særegne kultur videre til andre.
I alle klasser arbejder man desuden ud fra den enkelte elevs mange intelligenser-profil og læringsstile, som skolebiblioteket har udarbejdet.
For at styrke elevernes indsigt i, hvordan man lærer sig noget – f.eks. ved at kunne forundres og acceptere det der er anderledes – diskuterer lærerne løbende med eleverne, hvad der
får os til at lære noget.
Eleverne har også skullet stille sig selv spørgsmål som optakt til undervisningsforløb og særlige aktiviteter. Før de gik i gang med et tema om den arabiske verden, fik de f.eks. en kuvert
med hjem med ting, de skulle finde ud af: æselhår, couscouskorn, anisfrø, noget fra Koranen, et billede af bedetæpper osv. Forældrene fik samtidig et brev om, at de gerne måtte gætte
med. Og børnene fandt ud af rigtig meget, som de fortalte om på projektets første dag.
Kildemarkkvarterets beboere er desuden blev inviteret til en interkulturel fest og et foredrag, fordi skolen også gerne lokalt vil styrke bevidstheden om kulturmødets betydning.
Kulturmødeprojektet fortsætter nu med støtte fra BG-fonden og Helsefonden og vil fremover sætte særligt fokus på, hvordan man bedre kan tage imod de tosprogede forældre allerede
fra børnehaveklassen og involvere dem mere aktivt i skolens hverdag. Skolen vil også lægge op til, at de tre til fem kontaktforældre i hver klasse skaber et netværk eller en følordning,
som kan støtte de ressourcesvage forældre, så de i højere grad involveres i skoleaktiviteterne.
Formålet med kulturmødeprojektet på Kildemarkskolen er at sikre:
- at alle elever og forældre forstår og gensidigt respekterer de forskellige kulturer på skolen,
- at alle elever og forældre respekterer og forstår arbejdet med kulturmødet på skolen,
- at alle elever forstår og arbejder ud fra skolens læringssyn,
- at alle tosprogede forældre forstår ideen med skolens læringssyn,
- at alle forældre forstår, hvad der bliver kommunikeret ud fra skolen,
- at de tosprogede forældre involverer sig mere i skolens dagligdag,
- at også de tosprogede forældre deltager i kontaktudvalgene og skolebestyrelsesarbejdet.
"At uddelegere en del af skoleledelsens mange nye opgaver vedrørende integration og interkulturel undervisning til et pædagogisk udviklingscenter er en stor aflastning i en tid, hvor
skoleledelserne rundt om i landet har mange bolde i luften i forvejen. Samtidig styrker det medarbejdernes ejerskab til og engagement i nye projekter, at de selv får ansvar for den
overordnede projektstyring." Skoleleder Jørgen Nielsen, Kildemarkskolen
"At være med i et udviklingsprojekt betyder også, at man som skolebibliotekar udvikler sin egen rolle. Man ændrer sig og får en ny bevidsthed og stor indsigt i nye områder og emner."
Skolebibliotekar Bent Nygaard, Kildemarkskolen
Fakta om Kildemarkskolen
Kildemarkskolen i Næstved tæller i alt 22 forskellige etniske grupper, 18 forskellige sprog og en stor gruppe af både 1. og 2. generations indvandrere blandt eleverne. Skolen ligger
desuden i det lokalområde, som har kommunens laveste skattegrundlag.
Skolen har i forvejen tradition for og god erfaring med at arbejde med større tværgående projekter, som bidrager til den pædagogiske udvikling og mangfoldighed.
Kildemarkskolen i Næstved er en 2-3-sporet skole, som omfatter børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen har 544 elever fordelt på 27 normalklasser. Heraf er 114 elever tosprogede.
Skolen har også en modtagelsesklasse for kommunens tosprogede børn 1.-7. klasse. Skolens pædagogiske personale omfatter 59 personer.
Kildemarkskolens målsætning:
At skolen kan give alle elever en god og udviklende skolegang med udgangspunkt i det enkelte barn – inden for fællesskabets rammer.
Lokalområdet rummer en mangfoldighed og forskellighed, som skolen forsøger at indrette sig på og bruge for at fremme forståelsen for andre kulturer, påpege de værdier, der ligger i
samspillet mellem mennesker med forskellig social baggrund og styrke den enkeltes selvværd og lyst til at lære.
I arbejdet med børn og voksne tager vi udgangspunkt i vores stærke sider, så arbejdet giver engagement og selvværd.
Få flere informationer om Kildemarkskolens projekt på www.kildemarkskolen.dk
Denne side indgår i publikationen "En stjernerolle til skolebiblioteket - fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk udviklingscenter" som kapitel 4 af 8
© Undervisningsministeriet 2004
|
