Gjellerupskolen i Herning
Fra flinke Fona-pædagoger til forandringsagenter

Skolebibliotekarerne – omdrejningspunkt for skolens pædagogiske udvikling

Skolebibliotekets styrke er, at det er det team, som har fingeren på pulsen i forhold til aktiviteter og undervisning på skolen, fordi mange lærere og elever hver dag bruger biblioteket. Derfor er det oplagt, at skolens ledelse arbejder sammen med teamet i det pædagogiske udviklingscenter om at sætte skub i skolens pædagogiske udvikling og integrere det nye læringsbegreb i skolens hverdag, pointerer pædagogisk leder Birthe Langhoff-Jensen fra Gjellerupskolen:

- Vi i skolens ledelse bruger teamet i det pædagogiske udviklingscenter som sparringspartner, fordi vi dermed får en langt bedre indsigt i, hvad der rører sig blandt lærere og elever, hvor der er behov for, at vi gør en indsats, og i hvor høj grad det reelt lykkes os at implementere nye tiltag. Samtidig får teamet i det pædagogiske udviklingscenter mange input om nye pædagogiske metoder og materialer, som de formidler videre til os. Derfor er teamet både en aflastning og en inspirationskilde for os som ledelse.

Vi kender lærernes og elevernes behov, forklarer skolebibliotekar Karen-Margrethe Clauber:

- Vi ved, hvad lærerne arbejder med, så vi kan præsentere dem for nye relevante metoder og tilgange. Vi ved, hvordan eleverne arbejder på egen hånd, og hvad de mangler af færdigheder i forbindelse med f.eks. projektopgaven. Og via vores samarbejde med ledelsen har vi godt indblik i de overordnede visioner med skolens virke.

I et tæt samarbejde med skolens pædagogiske ledelse og pædagogiske udvalg har teamet de seneste par år udviklet metoder, som sikrer, at skolebiblioteket i rollen som pædagogisk udviklingscenter hele tiden er på forkant med de nyeste pædagogiske teorier.

Formålet med at deltage i projektet Fra PSC til PUC har derfor været:

• at inspirere og formidle nye pædagogiske tanker til hele lærerkollegiet,
• at understøtte de mange intelligensers pædagogik,
• at understøtte den enkelte elevs læringsstile,
• at indgå i dialog og samarbejde med lærere og team om de nye læringsbegreber,
• at indgå i samarbejde med skolens ledelse om skolens samlede pædagogiske udvikling.

Konkret har Gjellerupskolens pædagogiske udviklingscenter f.eks.

• afholdt pædagogiske arrangementer og workshops om de mange intelligenser og læringsstile,
• lavet arbejdsgrupper, der afprøver pædagogisk materiale til individuelle læringsstile,
• arbejdet med forældreinformation, indretning af lokaler og elevprofiler ud fra de mange intelligenser og læringsstile,
• været ramme om aktiviteter som f.eks. otte værksteder i ét, der appellerer til hver sin af de mange intelligenser, interaktive udstillinger lavet i samarbejde med eleverne og andre klasseaktiviteter, som har sat fokus på den enkelte elevs læringsstile.

I det daglige sørger det pædagogiske udviklingscenter også for at have aktiviteter og lave udstillinger, som appellerer til elevernes mange intelligenser – ikke kun den sproglige.

Rollen som udviklingscenter er desuden blevet bredt forankret i skolens hverdag via stormøder, ligesom personalet på skolebiblioteket har fået en god fornemmelse af lærerkollegiets behov ved at deltage i alle fagudvalg og årgangsteammøder.

Samtidig har forvaltningen bevilget penge til, at det pædagogiske udviklingscenter kan fortsætte, efte at projektet formelt er slut. Til gengæld har Gjellerupskolen forpligtet sig til at sprede ideen til de øvrige skoler i kommunen. Interessen for projektet er i forvejen stor, men på de fleste skoler sker den pædagogiske udvikling drypvis. Der er ikke tradition for så overordnet og gennemgribende en indsats, som Gjellerupskolens pædagogiske udviklingscenter og ledelse i fællesskab har kunne foretage.

- Vi har fået en ny rolle i skolens hverdag. Vi er ikke længere kun flinke Fona-pædagoger, vi er forandringsagenter, som går i dialog med vores brugere og udfordrer vanetænkningen.

- Vi er blevet pædagogiske sparringspartnere og konsulenter for lærerne, som vi underviser og inspirerer til at bruge de nye læringsbegreber. Dén nye rolle er mange andre skolebiblioteker også interesseret i at få, forklarer Karen-Margrethe Clauber.

Fakta om Gjellerupskolen

Gjellerupskolen i Herning Kommune har 600 elever og ligger i et villakvarter med en særdeles engageret forældregruppe. Skolen har bl.a. været Grøn skole i mange år og har stor erfaring med projektorganiseret undervisning og andre nye læringsformer. Skolebiblioteket havde allerede inden, projektet startede, skabt gode rammer for lærings- og undervisningssituationer, som understøtter elevernes individuelle læringsstile.

Gjellerupskolen er en tresporet folkeskole med elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Skolen er desuden hjemsted for tre specialklasser. Skolen, der er beliggende i et villakvarter øst for Herning, er indviet i 1972.

I indeværende skoleår har skolen ca. 600 elever, men vil i løbet af de kommende år øge sit elevtal til ca. 650.

Skolens pædagogiske personale omfatter 55 personer.

Udover speciel interesse for skole-hjem-samarbejde og forskelligartede udviklingsopgaver, kendetegnes skolen også ved sit engagement i miljøarbejde.

Få flere informationer om Gjellerupskolens projekt på www.gjellerupskolen.dk/

Denne side indgår i publikationen "En stjernerolle til skolebiblioteket - fra pædagogisk servicecenter til pædagogisk udviklingscenter" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2004