IX. Konklusioner

62. I denne oversigt, som er baseret på dokumentanalyse, er der kun fundet få incitamenter til at få skoler eller faggrupper til at foretage den ønskede omdannelse. I øjeblikket lader der til at være begrænsede metoder til underretning af systemets centrale del om, hvad der foregår i andre dele af systemet. Den centrale del af folkeskolesystemet har behov for at vide, hvor hurtigt ændringsprocessen foregår, og i hvor høj grad de forskellige parter følger nye retningslinjer og politikker. Uden denne viden kan nye faser ikke indledes. Måske er der behov for nye metoder til udveksling af feedback i systemet. Danmarks stærke tradition for selvstændighed og tillid til skolerne og faggrupperne, som beskrevet i denne rapport, fører til en situation, hvor det er sjældent at få feedback på skolernes præstation. En sådan feedback vil kunne hjælpe systemet til at lære. Der kunne derfor indledes en diskussion om, hvordan skolerne kan få mere systematisk feedback fra andre, i særdeleshed fra systemets centrale del. Der skal tydeligvis en mere systematisk viden til for at belyse, hvordan forskellig behandling af børn og unge fra forskellige sociale grupper fungerer i folkeskolen. Forskellene mellem grupperne er åbenlyse, når resultaterne måles. Måske kunne det hjælpe systemet at få klarhed over, hvilke observationer folk foretager i deres skoler, og hvilke fremgangsmåder de benytter sig af, når de forsøger at forklare det fænomen, at der forekommer diskrimination mellem landets forskellige sociale grupper. Danmark har til hensigt at intensivere sine bestræbelser på at opfylde kvalitets- og lighedspolitikken i skolerne.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 11 af 23
© Undervisningsministeriet 2004