VII. Resultatet af skolegang i Danmark

28. Danmark har nu og da deltaget i internationale sammenligninger med hensyn til uddannelse. For eksempel blev danske og amerikanske unges holdninger til uddannelse sammenlignet tidligt i 1970'erne². Sammenligningen tog også højde for forholdet mellem teenagere og deres forældre. Blandt andet viste undersøgelsen, at en større andel af de danske unge og deres mødre mente, at det er vigtigt at få en videregående uddannelse (henholdsvis 23% og 27%) sammenlignet med deres amerikanske modstykke (henholdsvis 18% og 22%). Sammenligningerne, som forskere foretog i 70'erne mellem amerikanske og danske teenagere, viste, at amerikanere var meget mere optagede af status og magt, mens danskerne var meget mere tilfredse med individuel lykke og selvudfoldelse³.

29. Danskerne udtrykte et lavere ambitionsniveau angående skolearbejde end amerikanske teenagere. For eksempel sagde 39% af amerikanske unge sammenlignet med 31% af danskerne, at de foretrak at lære en masse i skolen. 54% af amerikanerne sammenlignet med 32% af danskerne sagde, at de anså det for meget vigtigt at arbejde intensivt med deres skolegang, og 78% af amerikanerne sammenlignet med 38% af danskerne anså det for meget vigtigt at planlægge fremtiden. Dog viste andre data et andet billede. I begge grupper opfattede en stor andel af de unge karakterer som meget vigtige, men blandt danskerne var der dobbelt så mange (38% sammenlignet med 20%) som blandt amerikanerne, der anså det for meget tilfredsstillende at arbejde intensivt med skolearbejde. Det var mere almindeligt blandt danskerne i denne undersøgelse end amerikanerne at forsøge at arbejde hårdt, samtidigt med at de stræbte efter at få gode karakterer, mens amerikanerne i større grad end danskerne stræbte efter at få gode karakterer, men i meget mindre grad mente, at de skulle arbejde hårdt for at få dem.

30. Selvom undersøgelsen blev gennemført for 30 år siden, illustrerer den visse kulturelle tendenser i forskellige samfund, som synliggøres gennem en sammenlignende undersøgelse. Forskerne bag undersøgelsen, der sammenlignede danske unge med amerikanske unge, konkluderede på det tidspunkt, at danske unge var mere frie i deres skole med henblik på at opfylde deres stræben på akademiske områder såvel som på de fleste andre områder, eftersom deres omgivelser tillod dem at gå mere i deres egen personlige retning, mens amerikanske unge på det tidspunkt var fastlåst af mere præcise sociale normer, der ikke tillod dem at satse på akademiske bedrifter, men som ansporede dem i en mere snæver retning for social opførsel.

31. Selvom Danmark har deltaget i internationale sammenligninger, har man ikke været blandt de mest ivrige efter at deltage. Når man har deltaget, har kvaliteten af resultatet af skolegangen primært vist sig at være god, men ikke enestående. I TIMSS- undersøgelsen fra 1995⁴ scorede de 13-årige lidt under middel for gennemsnittet blandt de deltagende lande med hensyn til deres matematiske færdigheder. I undersøgelsen, der blev gennemført af IEA, om læsefærdigheder blandt 14-årige i 1991, blev de unge danskere placeret et godt stykke over det internationale gennemsnit for de 31 lande, som deltog i undersøgelsen, selvom resultaterne var mindre imponerende i sammenligning med OECD-lande alene. Når man ser på resultaterne, som de danske skoler har frembragt, som målt i PISA-undersøgelsen fra 2000, kan man se, at de 15-årige, der deltog i denne undersøgelse, landede i midten af de 31 deltagende lande med hensyn til læsefærdigheder (16. plads ud af de 27 OECD-lande, der deltog, og en 12. plads for matematik). Selvom dette kan være et acceptabelt resultat i mange andre lande, opfattes det ikke som acceptabelt i Danmark. Danmark tilhører den gruppe af lande i verden, der bruger flest penge pr. indbygger på uddannelse. Forventningerne til uddannelsessystemet i Danmark er meget højere end det faktum, at de hører til i den gennemsnitlige gruppe i internationale sammenhænge. Danmark opfatter sit uddannelsessystem som et af de bedste i verden, og resultaterne fra nylige internationale undersøgelser er langt fra tilfredsstillende.

32. I den generelle måling af læsefærdighed i PISA-undersøgelsen scorede Danmark (497 points) så tæt som muligt på gennemsnittet for alle OECD-landene (499 points). Resultatet for danske 15-årige på de tre underskalaer angående læsefærdigheder er så tæt på gennemsnittet for OECD-landene som det generelle resultat. Der blev i PISA- undersøgelsen anvendt to andre instrumenter, som foretog mere begrænsede vurderinger af kvaliteten af matematiske færdigheder og færdigheder i naturfag, og her lå Danmark lidt højere end det gennemsnitlige OECD-land med hensyn til matematik og langt under gennemsnittet i naturfag.

33. Et nærmere kig på de danske resultater (se tabel 1) viser, at der er mindre varians mellem skolerne angående læsefærdigheder sammenlignet med andre OECD-lande. Kun syv lande har mindre varians mellem skoler angående læsefærdigheder målt i procentdel af den gennemsnitlige varians i elevpræstationer i OECD-lande. Det samme gælder for varians mellem skoler, når man ser på resultatet for færdigheder inden for matematik og naturfag. Med hensyn til resultatet for matematiske færdigheder har kun seks lande mindre varians mellem skoler, og med hensyn til færdigheder i naturfag er der kun otte lande med mindre varians mellem skoler. Ved at anvende denne observation som en indikator for måden, hvorpå landet har implementeret sin politik om lighed, har Danmark haft succes sammenlignet med de fleste andre lande, der deltog i PISA. Sammenlignet med sine nordiske naboer er Danmark bagud, primært fordi den større varians mellem skoler afspejler en større tendens til at handle på en laissez faire-agtig måde i forhold til socioøkonomisk mangfoldighed i samfundet i modsætning til de andre nordiske lande. I en intens analyse af PISA-data⁵ viser forfatteren, at Danmark står til at have mere at vinde ved at finde metoder til at opnå en mere forskelligartet sammensætning af eleverne i skolerne. I denne undersøgelse lader især dem med dårlige læsefærdigheder til at drage fordel af at arbejde i grupper med større forskelligartethed, end man ser i øjeblikket i den danske folkeskole.

Tabel 1. Varians mellem skoler og inden for skoler med hensyn til elevers færdigheder i læsning, matematik og naturfag ifølge skalaerne i PISA 2000

Kilde: Tabel 2.4 og 3.5 i OECD (2001)a

34. Danmark har haft en inkluderende politik i længere tid, så alle burde være i stand til at finde deres plads side om side med andre mennesker og blive respekteret for sin egen person. Et område, hvor denne politik er blevet praktiseret, er i skolerne. I Danmark er meget få elever udelukket fra det daglige liv. Hvis det sker, indgår kommunen og forældrene i intensive samtaler og forsøger sammen at fastslå, om deltagelse eller ej i en særløsning måske kan være det bedste for eleven. Meget få elever i Danmark deltager i specialundervisning, der udelukker dem fra den almindelige undervisning i folkeskolen (i 2002 lidt mere end 1%). Praksis af denne politik er også angivet i PISA- resultater, når man ser på målingerne af varians inden for skolen. Med hensyn til færdigheder i naturfag har Danmark den største varians af alle de undersøgte lande angående varians inden for skoler. Angående varians inden for skoler i læsefærdigheder har kun tre lande en større varians. Med hensyn til matematiske færdigheder har 14 lande større varians end Danmark. Disse målinger viser dog, at landet på en ret relevant måde praktiserer sine egne værdier – at der vil blive draget omsorg for alle i den samme skole. Resultatet i matematiske færdigheder er dog et advarselssignal til Danmark om at holde øje med praksis af egne principper på alle områder.

35. Resultatet af PISA-undersøgelsen er blevet analyseret på højt kvalificeret vis af de fem nordiske lande i rapporten Northern Lights on PISA⁶, hvor en gruppe nordiske forskere fremlægger deres indgående vurdering af resultaterne. I denne analyse fremhæves lighedsperspektivet, der i nogen tid har været en af hjørnestenene i alle fem landes politik. I Danmark, såvel som de fire andre nordiske lande, er politikken, at alle børn og unge skal have lige adgang til uddannelse, og at forhindringer, som individer måske skal overvinde for at få nødvendig erfaring og viden, skal fjernes. Det blev først set som vigtigt at etablere lighed mellem unge mennesker fra forskellige amter, dernæst mellem kønnene og mellem forskellige socioøkonomiske grupper og mest nyligt mellem grupper med forskellig etnisk baggrund⁷.

36. Danmark har en af de mindste forskelle mellem læsefærdigheder hos drenge og piger mellem de 31 deltagende stater i PISA-undersøgelsen (tabel 2). I Northern Light-undersøgelsen foretages en sammenligning mellem resultaterne af læsefærdighedsundersøgelsen i 1991 og PISA-resultaterne i 2000 for danskerne, eftersom nationen deltog ved begge lejligheder. Selvom sådanne sammenligninger skal foretages med forsigtighed, viser forskerne bag Northern Light-undersøgelsen (som anvendte

Rasch-skalapoint, der i den aktuelle sammenligning virker både relevante og pålidelige), at kønsforskelle i Danmark steg i løbet af det sidste årti. Analysen af udviklingen af kønsforskellene viser dog, at de andre fire nordiske lande har oplevet samme udvikling, og at Danmark har den mindste forandring blandt dem. I alle landene scorer pigerne bedre end drengene i læsefærdigheder.

Tabel 2. Kønsforskelle i elevpræstationer i færdigheder i læsning, matematik og naturfag ifølge skalaerne i PISA 2000

Kilde: Fra figur 5.1 i OECD (2001)a

37. Kønsforskellene viser forskellige mønstre i målingen af færdigheder i matematik og naturfag over for læsefærdigheder. Piger scorer ikke så godt som drenge i matematiske færdigheder i Danmark, og kønsforskellene i Danmark er en lille smule større end gennemsnittet blandt de deltagende lande i PISA-undersøgelsen. Den er især større med hensyn til opgaver, der kræver større forståelse af matematik i virkeligheden og brug af matematik som en slags sprog, at piger falder bagud i forhold til drenge i Danmark. Selvom PISA er en meget begrænset måling af matematiske færdigheder, er det muligt at foretage en sammenligning med den mere grundige undersøgelse, der blev gennemført med TIMSS i 1995. I denne undersøgelse var 13-årige danske elever for eksempel tydeligt bagefter deres svenske modstykke. I PISA-undersøgelsen lader det til, at danske 15-årige har forbedret deres præstationer, og de har indtaget en kneben førsteplads blandt de nordiske lande⁸.

38. Kønsforskellene falder ud til pigernes fordel i målinger af færdigheder i naturfag i fire ud af fem nordiske lande. I Danmark oplever man det modsatte mønster. Drengene scorer betydeligt højre end pigerne. Som Kjaernsli og Molander (2003)⁹ pointerer, hvilket er på linje med resultaterne fra TIMSS i 1995, hvor Danmark sammen med Israel var det land, der havde de største kønsforskelle i naturfag, som faldt ud til drengenes fordel. I PISA-undersøgelsen lader de danske piger til at have mindre forståelse for de anvendte koncepter i naturfag sammenlignet med drengene.

39. Lighedspolitikken er i stor grad rettet mod uretfærdigheder mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet. Folkeskolesystemet er konstrueret til at tillade alle at udvikle sig mest muligt, og skolerne er lavet til at støtte alle individer uden hensynstagen til deres familiemæssige baggrund. Flere undersøgelser i løbet af årene har vist, at det danske skolesystem ikke har haft særlig stor succes på dette område. PISA-undersøgelsen understreger dette. Dette opleves som et meget alvorligt problem i Danmark, og situationen med tosprogede børn er især utilfredsstillende. Integrationen af nydanskere i skolerne og i samfundet er et vigtigt område, der kræver opmærksomhed i landet.

40. Ved sammenligningen mellem IEA-undersøgelsen fra 1991 og PISA-undersøgelsen i 2000 er der i Danmarks tilfælde mere tale om en tilnærmelse. Som del af PISA-rotationsstrategien af måling af læsefærdigheder blev et hæfte, der blev anvendt i 1991, genanvendt i 2000¹⁰. Denne unikke situation viser, at læsefærdigheden blandt danske teenagere i en vis grad var blevet forværret mod slutningen af sidste århundrede. Dette resultat er et advarselstegn til det danske skolesystem, da det angiver, at kvaliteten i systemet er for nedadgående. Derudover er det et advarselssignal til systemet om, at den samme analyse viser, at der ikke er nogen målbar stigning i læsefærdigheder i aldersgruppen 14-15 i det læste materiale¹¹.

41. Northern Light-undersøgelsen belyser også, i hvilken grad det er lykkedes for Danmark at realisere politikken om kvalitet og lighed med hensyn til socioøkonomiske forhold. Ved at anvende en total regressionsmodel for forholdet mellem målingen af familiemæssig baggrund og læsefærdighed viser den familiemæssige baggrund sig at være forklaringen på en noget større varians blandt danske unge end i det gennemsnitlige OECD-land og i nogen af de andre nordiske lande. Dette antyder, at Danmark i mindre grad end de andre lande har haft succes med at håndtere forskelle mellem socioøkonomiske grupper. Man har ikke haft held med sin stræben efter lighed. De tre forskellige konstruktioner af socioøkonomisk status (kulturelt, økonomisk og socialt kapital), som PISA indeholder, anvendes til analysen sammen med resultatet af testen i læsefærdighed¹². Svagheden ved disse konstruktioner er den sociale kapital, da det kun måles med tre spørgsmål, som alle omhandler forholdet mellem eleven og dennes forældre og overser andre sociale netværk såsom venner og andre grupper af personer, der omgiver de unge, og hvor de kan hente hjælp til at løse uddannelsesmæssige problemer.

42. Blandt de nordiske lande viser analysen, at den kulturelle kapital har større magt med henblik på at forudsige resultatet af testen i læsefærdigheder for de 15-årige i Danmark end i de andre fire lande. På samme tid er den kulturelle kapital lige velegnet i Danmark til at forklare variansen i læsefærdigheder som det gennemsnitlige OECD-land. Økonomisk kapital forklarer variansen i læsefærdigheder i mindre grad i alle de nordiske lande sammenlignet med andre lande, der deltog i PISA-undersøgelsen. Danmark er her ingen undtagelse. Socialt kapital, målt på meget restriktiv vis som i PISA, viser sig at være en stærkere forudsigelse af læsefærdigheder i Danmark og Norge end i de andre nordiske lande og de fleste andre lande, der deltager i PISA- undersøgelsen. Analysen af andre sammenhænge, der eksisterer mellem denne måling og læsefærdigheder, viser, at danske teenagere mener, deres forældre kommunikerer mere hyppigt med dem, end forældre i andre lande gør.

43. På visse områder berører PISA-undersøgelsen kvalitetsspørgsmålet inden for skolen. Nogle af spørgsmålene handler om arbejdsmetoder i skolen, hvad angår både forholdet mellem elever og lærere såvel som eleverne imellem. Som man kan se i tabel 3, afviger svarene fra de danske elever ikke fra det generelle mønster, bortset fra den tid, det tager at begynde på at arbejde i en time, hvor det lader til at være mere tilladeligt i danske skoler at tage det roligt.

Tabel 3. Elevers holdning til opførsel i klassen (a)

(a) Procent af elever, der er enige i, at dette sker i de fleste timer eller i hver time. Kilde: tabel W7.10, W7.12, W7.13 og W7.15 i OECD (2001)b.

44. Svarene fra eleverne såvel som skoleledere fra deltagende skoler medtages. Nogle andre spørgsmål belyser elevernes indlæringsstrategier, deres motivation, deres selvagtelse, og hvilke præferencer de har med hensyn til arbejdsmetoder. Angående forholdet mellem elever og lærere tillægger danske skoleledere dette mindst værdi blandt deltagerlandene i PISA-undersøgelsen som værende en hindring for indlæring. De er også mere tolerante over for forskellige slags forstyrrende opførsel blandt elever som en hindring for indlæring. De opfatter i mindre grad end forstandere i andre nordiske lande eller i de fleste lande, der deltog i PISA-undersøgelsen, mobning, mangel på respekt, pjæk, forstyrrelse eller fravær som årsag til større problemer i deres skoler.

45. De danske elevers opfattelse af skolegangen viser, at de i større grad end det gennemsnitlige land, der deltager i PISA-undersøgelsen, oplever et godt forhold til deres lærere, og at de får støtte fra deres lærere i deres indlæringsanstrengelser på et gennemsnitligt niveau (tabel 4). Der er en større andel af elever i Danmark end i det gennemsnitlige land, der deltager i PISA-undersøgelsen, som føler sig presset til at udmærke sig i skolen. Ligesom i andre nordiske lande beskriver de danske teenagere i større grad end et gennemsnitligt land, der deltager i PISA-undersøgelsen, deres hverdagsindsats i skolen på en sådan måde, at arbejdsvilkårene ikke kræver stilhed og øjeblikkelig koncentration, men tillader diskussion, bevægelse og afklaring. Analysen af indlæringsstrategierne ifølge elevernes egne udtalelser og deres forhold til læsefærdighed viser, at danske elever ikke afviger fra det generelle mønster blandt landene. De forskellige strategier, som PISA-instrumenter har belyst, forklarer faktisk ikke ret stor del af variansen blandt eleverne, hvilket antyder, at andre indlæringsstrategier kan gøre det. Eleverne i Danmark viser ifølge egne udtalelser, at deres brug af udenadslære er i midten af gennemsnittet for de lande, der deltager i PISA-undersøgelsen, mens deres brug af uddybelse og kontrolstrategier ligger under middel for det gennemsnitlige land. Interessen blandt danske elever for samarbejde (nummer 2) såvel som konkurrence (nummer 6) er blandt de højeste i de 31 lande, der deltog i PISA-undersøgelsen.

Tabel 4. Elevers holdning til forholdet mellem elever og lærer i klassen (a)

(a) Procentdel af elever, der beskrev det, der skete i de fleste timer eller i hver time. Kilde: tabel W7.1, W7.2 og W7.3 i OECD (2001)b

46. De danske teenagere erklærede i nogen mindre grad end i det gennemsnitlige deltagerland i PISA-undersøgelsen, at de føler sig motiverede for skolearbejde for at kunne få bestemte stillinger senere i livet, og at de er motiverede for at fortsætte, selvom en opgave føles svær, og de har lyst til at stoppe. Elevernes opfattelser af deres egne muligheder for at kontrollere deres uddannelse og andre aspekter af deres liv viser, at Danmark tilhører den tredjedel af deltagerlande i PISA-undersøgelsen, hvor eleverne har den største fornemmelse af at have kontrollen, mens landet er blandt de gennemsnitlige, når det kommer til opfattelsen af elevernes selvtillid. Selvagtelse måles i forhold til bedrifter i matematik og læsning i PISA. Danske unge hører til blandt landene med den højeste score på begge disse områder, som skal ses i kontrast til resultatet af testen. En forklaring på denne relativt høje evaluering af ens egen evne til at læse og regne kan være det venlige responssystem, der eksisterer mellem danske elever og deres lærere – også demonstreret andetsteds i PISA-undersøgelsen. Eleverne kan modtage mere positiv respons end almindeligvis i mange andre lande, hvilket kan være årsag til resultaterne. De danske elever er også blandt dem, der scorer højest blandt landene, når selvtillid i skolen generelt er i fokus – et faktum, der understøtter denne forestilling.

Fodnoter

VII. 2 Kandel, D.B. og Lesser, G.S. (1972)

VII. 3 ibid

VII. 4 Beaton, A.E. et al, (1996)

VII. 5 Schindler Rangvid, B. (2003)

VII. 6 Lie.S, Linnakylä, P. og Roe, A. (2003)

VII. 7 ibid

VII. 8 Turmo, A., Kjaernsli, M. and Petterson, A. (2003)

VII. 9 Kjaernsli, M. and Molander, B-O. (2003)

VII. 10 Allerup, P. og Mejding, J. (2003)

VII. 11 ibid

VII. 12 Pilegaard Jensen, T. og Turmo, A. (2003)

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 9 af 23
© Undervisningsministeriet 2004