VI. Nylige ændringer i skolepolitikken

27. I løbet af 1990'erne fastlagde staten moderniseringen af arbejdet i folkeskolen, da det blev medtaget i ændringer af beskrivelserne af de forskellige fag i folkeskolen, som ICT anvendte som værktøj. I 1996 gav staten kommunerne mulighed for at arrangere bedre sprogundervisning for indvandrerbørn fra børnehaven til 10. klasse i folkeskolen. Fra begyndelsen af det nye århundrede er staten blevet mere udtalt i sine krav til kommunerne. I 2002 foreslog regeringen, at staten skulle fastlægge endelige resultatkrav for folkeskolen, som skulle nås i 9. klasse. Forslaget indeholder også en afklaring af, hvilke resultater staten vil kræve på forskellige lavere klassetrin i folkeskolen. Dette er krav fra staten om minimumsantal af timer til dansk og matematik i de første tre klasser i folkeskolen. Den nye politik anbefaler også, at kommuner og skoler forbedrer "indskolingen" af nye elever for at stimulere tidlig brug af sprog i børnehaver og fastlægger indholdet af børnehaveklassen, som danske 6-årige går i. Engelsk som første fremmedsprog skal påbegyndes i 3. klasse, og naturfag sammen med historie gives en stærkere position i skolerne. Regeringen introducerer også ideen om, at der vil komme udvidede muligheder for differentiering i folkeskolen i fremtiden. Tanken om, at lærere skal følge den samme klasse gennem årene er overdrevet. Faktisk har få klasser de samme lærere under hele forløbet. Lærere er også mobile, og nogle skoler har endda en politik om, at lærere skal skifte en eller to gange i løbet af de ni år. Dog opfattes muligheden for at bevare et vedvarende forhold mellem en klasse og dens lærere som et dynamisk værktøj i planlægningen og organisationen af skoleåret.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 8 af 23
© Undervisningsministeriet 2004