IV. Den administrative basis for uddannelsessystemet

19. Lokalsamfundet (kommunen) havde ansvaret for etableringen og styringen af den lokale skole på grundlag af centrale dokumenter, såsom folkeskoleloven. I midten af det forrige århundrede havde de mindre kommuner problemer med at etablere og vedligeholde skoler med en tilpas høj kvalitet for at leve op til de lokale familiers behov. Landkommunerne ville have den samme høje standard i deres skoler som byerne. Kvalitet og lighed var i fokus, og man iværksatte flere tiltag for at tilpasse skolesystemet, så kvaliteten kunne hæves over hele landet, og lighed opnås mellem forskellige undergrupper inden for systemet, såsom grupper opdelt efter køn eller personer med forskellig demografisk baggrund.

20. Som konsekvens af disse ambitioner inden for uddannelsessektoren og flere andre grunde ændrede Danmark i 1970'erne sin lokaladministrative struktur. Mange kommuner blev lagt sammen i større enheder, der var økonomisk stærke nok til at understøtte den moderne folkeskole. Antallet af kommuner blev reduceret til 275, der alle havde ansvaret for at styre folkeskolen baseret på et ikke særlig detaljeret antal regler. Lovene om lokal styring af skoler og om folkeskolen, introduceret i 1974 og 1977, regulerer måden, som det lokale demokrati blev tilpasset til at arbejde for skolerne i den enkelte kommune.

21. De nye vedtagne love om det danske folkeskolesystem var endnu mere decentraliserede. I det gamle skolesystem ansatte staten lærere, forhandlede løn og pligter og udarbejdede regler for arbejdet. Staten fastlagde også rammerne for læseplanen med hensyn til det formelle indhold af den "undervisningsplan", som de lokale myndigheder havde pligt til at formulere. Planen skulle indeholde: Antallet af undervisningstimer på hvert klassetrin, fag og antal undervisningstimer i hvert fag, undervisningsmål og en ferieplan. Staten kontrollerede eksaminer direkte og foretog inspektioner gennem regionale rådgivere. Kommunalbestyrelsen traf siden hen beslutninger om skoleplaner og om undervisningsplaner i kommunens skoler, der forventedes at følge retningslinjerne i skolelovgivningen. Skoleplanen er den administrative struktur for skoler i kommunen. Heri findes navnene på skolerne, deres størrelse, definitioner af, hvilket opland de dækker, og hvorvidt en af skolerne anvendes som en central skole for et større opland. Der er også informationer om lærerråd på skolerne. For hver skole i kommunen bør der også være en lokal undervisningsplan, hvor skemaet for alle timerne kan findes såvel som mængden af tid tildelt de forskellige fag og beskrivelsen af perioder, hvor der er ferier. I denne plan skal undervisningsmålene også beskrives.

22. I dag ejes og drives skolerne af kommunerne. Det betyder, at alle ressourcer i skolen i sidste ende tildeles gennem kommunens konto, der er struktureret ifølge national standard. I Danmark opkræves skat af kommuner, amter og stat. Staten sørger for differentieret overførsel af ressourcer til kommunerne (og amter) i forhold til den potentielle skatteindtægt i en bestemt kommune (baseret på borgernes økonomi og indtægt). Overførslen er et engangsbeløb, som kommunen kan omfordele til forskellige opgaver i forhold til den lokale prioritering, som kommunalbestyrelsen har valgt. Disse overførsler forhandles på jævnlig basis mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Fra tid til anden vil staten meddele, at en bestemt del af engangsbeløbet blev givet for at kunne gøre kommuner i stand til at iværksætte bestemte initiativer, f.eks. forsyne skolerne med den nyeste computerteknologi, men dette vil ikke bringe kommunernes valg om anderledes brug af midlerne i fare.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 6 af 23
© Undervisningsministeriet 2004