III. Grundlæggende samfundsmæssige værdier

14. Der er en lang tradition i Danmark for at stræbe efter at opnå enighed om eller i det mindste opnå et stabilt kompromis om landets uddannelsespolitik. Siden den tyske besættelse af landet under Anden Verdenskrig er uddannelsessystemet blevet opfattet som et af de vigtigste værktøjer til at stimulere og garantere eksistensen af et liberalt demokrati. Inden for den danske stat er det vigtigt, at alle individer respekteres på sine egne betingelser. Accept af alle mennesker, der er en del af staten uanset deres situation i livet, har længe været kendetegnende for Danmark. Et andet kendetegnende træk har været, at alle individer har ret til at handle, som han eller hun ønsker, så længe ingen andre kommer til skade.

15. Dette afspejles i loven, der regulerer det generelle formål med folkeskolen. Heri står, at skolen i samarbejde med forældrene skal fremme elevernes viden, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksmåder, der bidrager til den personlige udvikling. Folkeskolen er opbygget til at kunne favne forskellige individer, der vil finde deres personlige vej gennem skoleårene støttet af professionelle lærere.

16. I Danmark er princippet om individets frihed, som mange lande kun overholder i teorien, blevet fastholdt. Indholdet af skriftligt materiale er virkelig åben for enhver smag, og mange forskellige måder at leve sit liv på accepteres. På en komprimeret måde er eksistensen af den lille fristad Christiania i midten af København, hvor folk lever deres liv på deres egen måde, og hvor salg af mindre farlig narkotika tolereres, en illustration af, hvor langt danskerne tager princippet om personlig frihed. Myndighederne har vendt det blinde øje til dette eksperiment i mere end 25 år, selvom politiet indimellem gennemfører razziaer i området. Omsætning af princippet om personlig frihed til praksis af individet kombineres ofte med en holdning præget af tolerance og omsorg. Samtidig opfattes accepten af de ret vidtstrakte grænser for frihed som den danske stats manglende mod og manglende evne til at sætte oplagte grænser for sameksistensen mellem folk. Diskussionen om demokrati i praksis i den danske stat viser, hvor tæt en laissez faire-praksis og anvendelsen af regler og lederskab kan være inden for grænserne af et demokrati.

17. Regler og vedtægter lader ofte til at følge danskernes handlinger i stedet for at tvinge dem til at handle på måder, der er fastlagt på forhånd. For eksempel lægger julefrokostsæsonen pres på håndhævelse af love mod spirituskørsel. Ud over at anvende traditionelle politikontrolposter håndterer danskerne problemet ved at tilbyde gratis offentlig transport i Storkøbenhavn for at gøre det nemmere for folk at tage toget og busser. Ofte virker det, som om den danske stat behandler sine borgere på samme måde, som en gammel gartner lægger en ny græsplæne. Man sår græs alle vegne. Dernæst venter man på at se, hvor folk går, før der lægges fliser.

18. Det danske samfund er baseret på gensidig tillid mellem dets borgere. Samfundet er præget af tolerance, hvor det forventes, at borgerne handler ud fra deres egen dømmekraft i stedet for et samfund fuldt af regler eller retningslinjer. Et af mange udtryk for disse principper er formuleringen i grundloven, der garanterer alle borgere gratis, grundlæggende skolegang i folkeskolen, men der står også, at denne ret til gratis skolegang kan gennemføres i en anden skole end folkeskolen (yderligere detaljer i bilag 2 om folkeskolen). Skolegang er altså ikke obligatorisk i Danmark, men det er ni års undervisning. Derfor modtager 12% af børnene undervisning uden for folkeskolesystemet i private, uafhængige skoler, som kan modtage op til 70% statsstøtte (yderligere detaljer om privatskoler i Danmark i bilag 3). Folkeskolen er vidtfavnende, dvs. børnene er ikke opdelt på grundlag af evner eller social baggrund. Den gennemsnitlige procentdel af tosprogede børn, især børn fra indvandrerfamilier, er 8,6%, men i visse kvarterer i større byer kan det nå helt op på en tredjedel. Tidligere skulle elever, der ville fortsætte deres skolegang på højere niveau, have en anbefaling fra den skole, de forlod. Fra 2001 er det ikke længere nødvendigt. Eleverne træffer selv beslutningen. Efter gymnasiet er der fem universiteter og en bred vifte af højere læreanstalter. Næsten al uddannelse er gratis. Fra det fyldte 18. år kan unge under uddannelse modtage offentlig understøttelse – den såkaldte Statens Uddannelsesstøtte – på op til 4.231 kr. pr. måned, så ingen er udelukket fra at læse videre pga. social eller økonomisk status. Danmark lægger stor vægt på uddannelse, og som nation investerer man mere i uddannelse i procentdel af BNP end noget andet land.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 5 af 23
© Undervisningsministeriet 2004