II. En lang skoletradition

12. Danmark fik sin første skolelov, der introducerede obligatorisk skolegang for alle unge borgere under enevældet i 1814, før den første demokratiske grundlov i 1849. I denne periode blev Danmark på grund af en økonomisk, økologisk, kulturel og også intellektuel krise ansporet til at foretage dramatiske ændringer på næsten alle områder. Produktionsformen blev ændret fra store godser til små familieejede landbrug, og dette var starten på en proces, der med tiden ændrede nationen – regering, familieliv, national identitet, litteratur, kunst – alting blev ændret med utrolig fart. Målgruppen for den første skolelov var den overvældende befolkningsandel ude i landområderne, men i takt med, at industri skød frem i byer og købstæder, opstod der gradvist nye uddannelsesbehov. En skoleorganisation blev udviklet i byerne – anderledes end skolerne på landet. Da mellemskolen blev introduceret i 1903 og udvidet i 1937, blev skolegangen tilpasset behovene blandt unge, der boede i byer, og behovene i et mere bymæssigt samfund. Mellemskolen gjorde det muligt for nogle børn at fortsætte på eliteskoler efter 5. klasse som forberedelse til mere teoretiske studier. Den dobbelte organisation af grundlæggende uddannelse baseret på to forskellige lovmæssige grundlag blev opretholdt i løbet af den første halvdel af det 20. århundrede, og forskellene blev endeligt fjernet med skoleloven fra 1958, der skabte det første helhedssystem for alle klassetrin i folkeskolen.

13. Skolefilosofien i Danmark er i stor grad påvirket af Grundtvig. Han var ophavsmanden til den frivillige, uformelle videre uddannelse af unge, især fra landområder (de såkaldte folkehøjskoler, hvoraf den første åbnede i 1844), hvor de unge lærte at værdsætte og anvende det talte ord og selvstændig tankegang. Selvbevidste, som de nu var, blev de dygtige landmænd, der også respekterede deres naboer, så de kunne slå sig sammen i grupper på andelsbasis angående produktion, avl og eksport med lige stemmeret for alle uanset størrelsen på deres landbrug eller besætning. Tonen blandt danskerne er afslappet. Næsten alle tiltales med det uformelle du. I skolerne kalder eleverne deres lærere ved fornavn.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 4 af 23
© Undervisningsministeriet 2004