I. Danmark – et moderne land i global sammenhæng

1. Danmark har en befolkning på 5.368.354 (januar 2002) fordelt på 2,4 millioner husstande. Den årlige befolkningstilvækst var på omkring 0,29% mellem 1991 og 2001 og 0,49% mellem 2001 og 2002. Det er geografisk et forholdsvis lille land, der dækker ca. 43.000 kvadratkilometer, hvoraf tre fjerdedele udgøres af landbrug. Befolkningstætheden – 124 personer pr. kvadratkilometer – er lidt over gennemsnittet for EU og meget højere end i de andre nordiske lande.

2. Danmarks aktuelle økonomi er stærk. Landet har det sjette højeste BNP pr. indbygger i OECD (USD 29.900 tilpasset vha. købekraftparitet). Blandt eurolandene overgås dette kun af Luxembourg. Blandt de nordiske lande overgås det kun af Norge (data fra 2001). De mellemlange udsigter er gode. Den seneste økonomiske under- søgelse fra OECD bemærkede, at "Danmark er i den misundelsesværdige position, at de ikke står over for nogle aktuelle makroøkonomiske problemer". Regeringen har haft overskud siden 1997, og den offentlige gæld fortsætter med at falde. Arbejdskraftproduktiviteten er forholdsvis høj, og arbejdsløsheden er under det europæiske og OECD's gennemsnit. Landet er internationalt konkurrencedygtigt, og væksten er generelt på niveau med eller over gennemsnittet for OECD og over det europæiske gennemsnit. Den vanskeligste opgave vil være forberedelserne til at imødekomme det økonomiske pres, der opstår med en aldrende befolkning. Danmark er bedre placeret end de fleste OECD-lande, eftersom folkepensionen for de ældre er udformet til at yde et grundlæggende indkomstniveau, og de fleste på arbejdsmarkedet har private pensionsordninger fra deres arbejde, som de kan trække på, når de pensioneres. Dog vil antallet af arbejdsdygtige personer blandt befolkningen falde om et par år, og den afhængige del vil stige ret voldsomt. På samme tid er der visse forventninger fra befolkningen og krav om forbedringer af kvaliteten af offentlige ydelser, som den ældre del af befolkningen ofte nyder godt af i betydelig højere grad. Disse to udviklingstendenser lægger uundgåeligt pres på de offentlige finanser (se mere detaljerede komparative statistikker i bilag 1)¹.

3. Den danske velfærdsstat omtales ofte som den danske model. Med indkomst fra skatter og afgifter skaber staten stor sikkerhed for sine borgere. En dansk borger, der bor i dette land, har en bred vifte af behov, der dækkes gratis ved leveringsstedet. Dette omfatter uddannelse, lægebehandling, hospitalsindlæggelse, førtidspension for personer med reduceret arbejdsevne og en folkepension, der er høj nok til at kunne leve af. Det omfatter også statsstøtte, understøttelse til de arbejdsløse, tandlægeudgifter og plejehjemspladser for dem, der ikke længere kan klare sig selv.

4. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) skrev i en sang om Danmark, at landet har udviklet sig så vidt, at "få har for meget og færre for lidt". Dette er præcis opskriften på den danske velfærdsstat. Ved hjælp af skatter som værktøj opnås indkomstlighed, så alle har de materielle midler til at leve et rimeligt liv. Tilbud med hensyn til uddannelse, sundhed og omsorg resulterer i en stor offentlig sektor, og endnu 29% af opkrævede skatter og afgifter betales tilbage til befolkningen som overførselsindkomster såsom uddannelsesstøtte, kontanthjælp og forskellige slags pensioner. Den tunge skattebyrde frister nogle af de dygtigste til at finde arbejde i udlandet, og den garanterede adgang til sociale ydelser kan virke som incitament til misbrug. På trods af denne kritik ønsker et stort flertal af danskere at bevare deres velfærdsstat.

5. Kønsdiskrimination i jobannoncer er forbudt. 75% af de danske kvinder deltager i arbejdsstyrken – en af de højeste andele i verden. En relativt lille andel heraf er på deltid. Det offentlige børnepasningssystem forbedrer kvinders muligheder for at have en karriere uden for hjemmet. Omkring 90% af alle børn i alderen 3-5 passes i daginstitutioner.

6. Valgretsalderen er 18. I de seneste 20 år har stemmedeltagelsen ligget mellem 82% og 88%. Siden 1909 har intet parti haft absolut flertal. Derfor er lovgivningen præget af kompromiser og en midtsøgende holdning, hvilket har givet dansk politik navnet "samarbejdsdemokrati".

7. Der har været regeringer bestående af både et parti og koalitioner. Statsministeren har oftest været socialdemokrat. Ved folketingsvalget i november 2001 rykkede det parlamentariske flertal mod højre fra midten, og en ny koalitionsregering blev dannet med Anders Fogh Rasmussen, f. 1953 (Venstre), som statsminister. Valgkampen, der gik forud for valget i 2001, var domineret af to hovedemner: Danmarks fremtid som velfærdsstat og tilstrømningen af indvandrere med de problemer, der opstår ved mødet med danske traditioner og de nye danskeres kulturelle værdier, sprog og religion. Indvandrere og deres efterkommere udgør nu 7,8% af en ellers traditionelt meget ensartet befolkning. Et stort antal af indvandrere er arbejdsløse på trods af det faktum, at Danmark har opnået næsten fuld beskæftigelse.

8. Danmark som velfærdsstat trues af en demografisk tendens mod et flertal af børn og ældre mennesker med færre i den mellemliggende gruppe, der skal understøtte resten. Hvor der i dag er fire borgere i den arbejdsdygtige alder mod hver borger, der har brug for støtte, vil der om et årti eller to kun være tre. Valgkampagnen viste bred enighed om at forsøge at bevare velfærden på det aktuelle niveau. Derudover agter regeringen, anført af Anders Fogh Rasmussen, at introducere valgfrihed inden for social- og sundhedsydelser og opnå større effektivitet helst gennem en grad af privatisering. Dernæst viste stemmefordelingen, at et flertal af danskerne ønskede en stramning af indvandrerpolitikken. Parallelt med mindskningen af indvandring vil Dan- mark introducere flere tiltag for at integrere dem, der allerede opholder sig i landet, i den danske arbejdsstyrke og samfundet.

9. Siden midten af 1960'erne har industriel eksport overgået landbrugseksport. Med en åben økonomi og stor afhængighed af, hvad der sker i omverdenen, har danskerne nydt godt af deres åbne og internationale holdning. Et tusinde år gammelt landbrugsog fiskeriland har således udviklet sig for nylig til en fuldt udviklet industriel nation, hvor fly, biler og tunge våben er blandt de meget få ting, der ikke produceres. Den hurtige industrielle udvikling kan virke forvirrende, i betragtning af at Danmarks eneste naturrigdomme af nogen værdi er olie og naturgas, og disse blev først opdaget i 1960'erne.

10. Det er dog lykkedes for danskerne at udvide konceptet naturrigdomme. I stedet blev mælk, sukkerroer, æg og kød fra landbruget brugt som naturrigdomme. De blev grundlaget for en produktion af mælkepulver, sukker, kager, kødkonserves osv. Der skulle bruges maskiner til denne forarbejdning, så danskerne begyndte at fremstille – og eksportere – disse. Eksportvarer betyder behov for transport. Dette blev grundlaget for skibsbygningsindustrien. Skibene skulle males, så en malings- og fernisindustri blev udviklet. Varerne skulle opbevares koldt under transporten. Dette skabte en kølingsindustri. Set udefra kan den dramatiske industrielle vækst og konstante forgrening til nye former for produktion virke tilfældig, men der var rent faktisk en stærk og logisk indre sammenhæng.

11. Internationale markedsledere blandt danske virksomheder inkluderer firmaer, der blandt andet producerer maskinel til cementfremstilling, høreapparater, enzymer til fødevareforarbejdning og vaskepulver, vandrensningsanlæg, fadølsarmaturer, medicinsk måleudstyr, insulin og vindmøller. Kultur er i stigende grad blevet synlig som eksportvare på betalingsbalancen, herunder film, bestsellerbøger og musik. Danske virksomheder er ofte opstået fra en god idé eller opfindelse, som opfinderen begynder at producere ved hjælp af egne midler. På denne måde er industri blevet spredt over hele landet blandt mange relativt små virksomheder. Hvis opfinderen har fundet en niche på verdensmarkedet, kan et lille værksted i en landsby eller mindre by vokse til en international virksomhed. Denne udvikling har man kunnet opleve for virksomheder såsom Danfoss (termostater), Grundfos (pumper) og Lego (legetøj).

Fodnoter

I. 1 Se OECD (2003)a for at få flere oplysninger om makroøkonomiske og strukturelle elementer i dansk økonomi.

Denne side indgår i publikationen "OECD-rapport om grundskolen i Danmark - 2004 - Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 5 - 2004" som kapitel 3 af 23
© Undervisningsministeriet 2004