1. Internationalisering af uddannelserne

Overordnet skal internationaliseringen af uddannelserne bidrage til:

• at danske uddannelser kan måle sig med de bedste i verden, og at danske forskeruddannelser kan leve op til den højeste internationale standard
• at danske uddannelser er så tidssvarende og attraktive, at hjerneflugt undgås
• at Europa inden 2010 er den mest konkurrencedygtige, videnbaserede økonomi i verden, og at danske virksomheder er i front i denne udvikling.

Hovedpunkterne i regeringens strategi for en styrket internationalisering af uddannelserne er:

• at sikre, at uddannelserne kvalificerer danske elever, studerende og arbejdstagere til at klare sig i internationale miljøer
• at understøtte danskere i at studere, forske og arbejde i udlandet
• at tiltrække kvalificerede udenlandske studerende, forskere, lærere og arbejdskraft
• at forbedre danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at deltage i samarbejde og konkurrence på det globale uddannelsesmarked
• at sikre kvaliteten i det danske uddannelsessystem gennem deltagelse i transnationalt samarbejde og internationale sammenligninger.

1.1 Hvorfor internationalisering af uddannelserne?

Verden bliver mindre, men samtidig mere kompliceret. Globaliseringen forstærker økonomisk, politisk og kulturel integration på globalt plan, og dette påvirker vilkårene på det nationale og det lokale plan. Den internationale konkurrence skærpes, og det økonomiske grundlag for et demokratisk velfærdssamfund er ikke en given ting. Valgmulighederne for den enkelte med hensyn til at arbejde, øve indflydelse og for at leve et rigt og spændende liv har altid været afhængige af, om man kan bringe relevante kompetencer og viden i spil. Dette sker nu på globaliseringens præmisser, og det udfordrer det danske uddannelsessystem på alle niveauer og i hele bredden af dets virkefelt, idet uddannelse både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet er nøglen til vækst og velfærd.

Mobiliteten på det internationale arbejds- og uddannelsesmarked vil stige i de kommende år. Væksten i Danmark afhænger af, om vi kan tiltrække kvalificerede medarbejdere, studerende og forskere på de områder, hvor der er brug for det, og om vi kan give vore egne borgere afsæt til at klare sig i den skærpede konkurrence, uanset om de vælger at blive herhjemme eller drage udenlands.

Danske virksomheder organiserer sig nu ofte på et transnationalt grundlag. De trækker på uddannelse, forskning samt viden- og kompetenceudvikling på tværs af grænserne. Virksomhedens opgaver løses overalt på kloden, hvor det nu er mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet økonomisk og funktionel betragtning. Der rekrutteres medarbejdere med forskellig national baggrund. I mange tilfælde er koncernsproget ikke dansk, og der skal kommunikeres og samarbejdes effektivt på dette grundlag.

For at sikre Danmarks velstand og velfærd må vi udnytte vore potentialer i den internationale arbejdsdeling, og vi må være blandt de fremmeste, når det gælder om at indhente ny viden og afprøve nye muligheder. Globaliseringens udviklingsmønster tegner lovende for erhvervsliv, borgere og institutioner, men der er også risiko for, at nogle sejles agterud, og at der opstår nye skel mellem nationer og mellem befolkningsgrupper i de enkelte lande. Navnlig må ungdommen ikke lades i stikken. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at sikre de unge et godt udgangspunkt i en globaliseret verden.

1.2 Hvad er internationalisering af uddannelserne?

For den enkelte elev, studerende, forsker eller lærer er internationalisering typisk forbundet med fysisk mobilitet i form af et udlandsophold med et studierelevant indhold. Eller det kan være en håndværker, som får anerkendt sine kvalifikationer, så han eller hun kan arbejde eller dygtiggøre sig i udlandet. I kraft af informationsteknologien kan mobiliteten også være virtuel, så man i en undervisningssituation befinder sig ét sted, men er i elektronisk kontakt med elever, studerende og lærere, der befinder sig et andet sted.

Internationalisering er også en dimension i undervisningens indhold. Mest indlysende i formidlingen af fremmedsprog til såvel private som professionelle formål. Men det handler også om indsigt i sammenhængen mellem det lokale, det nationale og det internationale samt de forudsætninger, som disse forhold hviler på – denne indfaldsvinkel til internationalisering er relevant i mange fag.

Der er forskel på den internationale dimension i de enkelte uddannelser. For en ingeniør er det afgørende, at uddannelsen har en høj international standard, ellers bliver man udkonkurreret af udenlandske ingeniører. For en folkeskolelærer er kvaliteten ligeledes afgørende, men indholdet i folkeskolen og i læreruddannelsen er forankret i dansk kultur og tradition. Her handler internationalisering især om, at læreren gennem sin undervisning kan formidle viden og holdninger, der sætter eleverne i stand til at begå sig i det globaliserede samfund uden tab af national og personlig identitet.

En strategi for internationalisering af uddannelserne skal tage højde for formål og niveau i den enkelte uddannelse, og kvaliteten er et afgørende kriterium. Det er fx ikke et mål i sig selv at sende studerende udenlands. Hvis uddannelsen i udlandet savner kvalitet og relevans, er det bedre at blive hjemme.

For uddannelsesinstitutionerne betyder internationalisering samarbejde og konkurrence med institutioner uden for Danmarks grænser. Borgerne kan i dag vælge uddannelser og kurser i hele verden – og gør det. En styrkelse af danske institutioners position på det internationale uddannelsesmarked kan også tage udgangspunkt i et rent dansk samarbejde.

På samfundsniveau betyder internationalisering først og fremmest, at vi har ansvar for at udvikle det danske uddannelsessystem bedst muligt. Internationalisering betyder deltagelse i internationalt uddannelsessamarbejde, sammenligninger og målinger og dermed adgang til inspiration og kvalitetsudvikling. Men samarbejdet omhandler også fælles forståelse af uddannelsespolitiske spørgsmål, udvikling af fælles strategier, fælles regler og gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

1.3 Hvor langt er vi?

I 2002 investerede Danmark – såvel stat som amter og kommuner – i alt 110,9 mia. kr. i uddannelse. Heraf anvendes store beløb til internationalisering. Det er med andre ord ikke et nyt område, vi skal opdyrke – det drejer sig om at give retning, sætte fokus og understøtte processer, der allerede er i gang.

Følgende tabel rummer et overslag over, hvilke midler der fra centralt hold, dvs. Undervisningsministeriet (UVM) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU), afsættes til internationalisering i snæver forstand samt et overslag over den danske andel af internationale uddannelsesprogrammer. Der er taget udgangspunkt i finansåret 2002¹:

Der er en lang tradition for, at uddannelsesverdenen arbejder med internationalisering i uddannelserne. Med iværksættelsen af regeringens strategi "Vækst Med Vilje", handlingsplanen "Bedre Uddannelser", den nye universitetslov, regeringens plan om "Vækst Gennem Globalisering" og senest det supplerende regeringsgrundlag, "Vækst, Velfærd og Fornyelse II", er der taget hul på den overordnede strategi for internationalisering generelt, herunder også af uddannelserne. Det fremgår bl.a. også af "Vækst Gennem Globalisering", at regeringen vil søge at øge udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft ved at indgå flere bilaterale aftaler med tredjelande om gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

For at støtte internationaliseringen oprettede Undervisningsministeriet i 2000 et Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter (Cirius) og et Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser (CVUU). Desuden arbejder regeringen på at udbygge overblikket over internationalisering i hele uddannelsessystemet og på at vurdere, i hvilken udstrækning mulighederne udnyttes. Der er således under Cirius' ledelse nedsat en arbejdsgruppe, som skal kortlægge omfanget af den aktuelle mobilitetsstatistik samt stille forslag om forbedringer. Derudover har EU-kommissionen nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forbedring af den europæiske mobilitetsstatistik.

Men i øvrigt gælder det, at internationalisering i højere grad handler om holdninger, visioner, innovation og bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer end om tilførelse af nye bevillinger.

1.4 Den eksisterende lovgivning og internationalisering

Uddannelsessystemets opgaver er differentierede, og uddannelsesområderne er specialiserede, hvilket afspejles i lovgivningen. De lovgivningsmæssige rammer for en fortsat inter nationalisering er generelt til stede. Derimod er de økonomiske rammer ikke ens for alle sammenlignelige uddannelser. Disse forskelle skal udlignes i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer, ligesom der er behov for at udvide institutionernes muligheder på det internationale uddannelsesmarked.

Globaliseringen har haft væsentlig betydning for udformningen af den nye universitetslov, dannelsen af centre for videregående uddannelse (CVU) og lovgivningen inden for erhvervsuddannelserne og erhvervsakademierne. Med loven om mellemlange videregående uddannelser (MVU-loven) og introduktionen af professionsbachelortitlen er mulighederne for at styrke den internationale profil forbedrede².

Fodnoter

1 Tabellen afspejler udgifter til internationale aktiviteter som fx udveksling, men indeholder ikke udgifter til undervisning i fremmedsprog eller internationale forhold. Det bør også medtænkes, at kommuner, amter, skoler og institutioner afsætter betydelige beløb på egne konti til internationalisering.

2 MVU-rådets rapport, "Internationalisering af MVU-uddannelserne" (2003) og Rektorkollegiets "Internationalisering af de danske universiteter" (2004) indeholder en lang række anbefalinger.

Denne side indgår i publikationen "Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2004