2. Regeringens strategi for internationalisering af uddannelserne

Det danske uddannelsessystem er decentraliseret og bygger i høj grad på en grundlæggende tillid til, at man lokalt og på den enkelte skole/institution udnytter de givne rammer og muligheder for at skabe den bedste kvalitet for elever og studerende. Regeringens opgave er først og fremmest at sætte mål og fastlægge rammer for arbejdet. Dette afspejler sig også i hovedpunkterne i den strategi, som regeringen her fremlægger for internationaliseringen. Strategien omfatter:

• Den internationale dimension i uddannelsernes indhold
• Mobilitet blandt elever, studerende og lærere
• Brug af it som et redskab til internationalisering
• Institutioners muligheder for at samarbejde og konkurrere internationalt
• Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne
• Opfølgning og evaluering.

2.1 Den internationale dimension i uddannelsernes indhold skal styrkes

Motivation

Danske elever, studerende og arbejdstagere skal kvalificeres til at klare sig i internationale miljøer. Derfor skal den internationale dimension integreres i uddannelsernes indhold, i de overordnede love og bekendtgørelser, og – hvor det er hensigtsmæssigt – i målbeskrivelser, studieordninger, læseplaner og vejledninger. Alle fag skal ikke have den samme grad af internationalisering. Nogle fag er født internationale, fx sprogfag, mens andre fag skal vurderes med hensyn til behovet for internationalisering. Desuden bør arbejdet med internationalisering på skole- og institutionsniveau synliggøres, både i undervisningen og i institutionens relationer til omverdenen, således at borgernes frie valg også på dette område kan ske på et kvalificeret grundlag.

Handlinger

• Regeringen vil sikre, at den internationale dimension bliver tilgodeset, når lovgrundlaget for et uddannelsesområde ændres og implementeres, fx som det er sket i forbindelse med gymnasiereformen og universitetsloven.
• Uddannelsesinstitutioner samt kommuner og amter bliver opfordret til at medtænke den internationale dimension i deres målsætninger og planlægning samt synliggøre arbejdet med den internationale dimension i undervisningen.
• Regeringen vil sætte fokus på øget brug af engelsk som undervisningssprog i de videregående uddannelser med henblik på bl.a. at tiltrække højt kvalificerede udenlandske studerende og forskere.
• Regeringen understøtter som led i sin fokusering på sproglige kompetencer et pilotprojekt med titlen "Min første Sprogportfolio".

Status

Generelt set er den internationale dimension godt integreret i de fleste uddannelser. Den internationale dimensions betydning er understreget i de seneste flerårsaftaler for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Men der er forskelle, som dels begrundes i den enkelte uddannelses særlige karakter og dels skyldes, at uddannelsens indhold ikke er blevet revideret i nogen tid.

Tværgående initiativer

Sproglige, kulturelle og kommunikative kompetencer er en forudsætning for internationalisering. Derfor skal dette gives tilstrækkelig opmærksomhed i hele uddannelsesforløbet og ikke mindst i grunduddannelsernes fremmedsprogsundervisning. Skoler og institutioner bør formulere en politik for sprog og kommunikation jf. Rektorkollegiets rapport, "Sprogpolitik på de danske universiteter", marts 2003.

Grundskole

På grundskoleniveau er der sat fokus på udvikling af sproglige og kulturelle kompetencer, bl.a. gennem tidlig sprogundervisning og øget brug af informationsteknologi. Fagenes læseplaner og undervisningsvejledninger lægger op til, at den internationale dimension medtænkes i den lokale planlægning.

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret den internationale dimension som tværgående tema i folkeskolen. For at styrke den internationale dimension i undervisningen anbefales det i rapporten, at ministeriet præciserer indsatsniveauet. Desuden skal kommuner og skoler samarbejde om at opstille fælles mål for dette tværgående arbejde. På baggrund af rapporten vil regeringen udarbejde et inspirationshæfte om, hvorledes arbejdet med internationalisering hensigtsmæssigt kan gribes an i kommuner og på skoler.

I forbindelse med det Europæiske Sprogår i 2001 er der lanceret en såkaldt "Sprogportfolio". I 2004 gennemføres et pilotprojekt omfattende i alt ca. 15.000 elever i 3. klasse. Udgangspunktet for projektet er de sproglige kompetencer, som børnene har på dette alderstrin. Der tages afsæt i dansk, men med fokus på andre sproglige kompetencer. Pilotprojektet vil bl.a. afdække, om eleverne inden skoleundervisningen har kompetencer i engelsk. Portfolioen er i øvrigt et redskab, der kan anvendes på alle uddannelsesniveauer.

De gymnasiale uddannelser

En øget faglighed og kvalitet målt med internationale standarder forudsætter, at den internationale dimension i de gymnasiale uddannelser styrkes. Internationale problemstillinger og perspektiver skal integreres i undervisningen, således at de unge opnår kompetence til at begå sig i en international verden. Regeringen vil med gymnasiereformen, der træder i kraft 2005, sikre sig, at der sættes fokus på den internationale dimension ved udformning af nye læreplaner.

Erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelsesområdet fortsætter en mangeårig tradition for at beskæftige sig med internationale forhold og engagere sig i internationalt samarbejde og transnationale udviklingsprojekter om undervisningsindhold, metoder mv.

De videregående uddannelser

I alle bekendtgørelser er der nu krav om, at uddannelsen og undervisningen skal relateres til tilsvarende internationale uddannelser. Som anbefalet af MVU-Rådet skal der fokuseres på den internationale dimension i de mellemlange uddannelser, men denne fokusering skal være differentieret afhængigt af uddannelsens indhold og de studerendes fremtidige virke.

Der skal i de videregående uddannelser udbydes flere forløb på fremmedsprog, især på engelsk. Dette er en forudsætning for at tiltrække udenlandske studerende, og det gavner danske studerende, der herved får lejlighed til at udvikle sproglige kompetencer i en faglig sammenhæng. Denne strategi skal ses i sammenhæng med regeringens bevidste bestræbelse på at styrke det danske sprog uden at nedprioritere engelsk eller andre relevante fremmedsprog, som det fremgår af den sprogpolitiske redegørelse fra december 2003. Heri hedder det: "For at imødegå domænetab er det regeringens ønske, at doktorafhandlinger, herunder ph.d.-afhandlinger, udarbejdet af danske forskere på fremmede sprog i fremtiden skal ledsages af en mere udførlig sammenfatning på dansk end den, der stilles krav om i dag. Tilsvarende bør afhandlinger skrevet på dansk ledsages af en mere udførlig sammenfatning på det relevante hovedsprog end den, der stilles krav om i dag"⁴. Udvidet anvendelse af engelsk rokker således ikke ved den kendsgerning, at der i det danske uddannelsessystem tales dansk.

De fleste uddannelser vil fortsat være forankrede i det danske sprog, men engelsk har opnået status af "lingua franca", en neutral platform, som kan anvendes og udvikles, hvor mennesker med forskellig national og kulturel baggrund har brug for at kommunikere. Erfaringer viser, at udenlandske studerende ønsker at lære det lokale sprog og den lokale kultur at kende, når der er adgang hertil. Kulturmødet muliggør gensidig berigelse. Derfor skal der udvikles strategier for integration af de udenlandske studerende uden at give slip på danske værdier.

2.2 Mobiliteten blandt elever, studerende og lærere skal styrkes

Motivation

Udvikling af det europæiske arbejdsmarked forudsætter, at der skabes øget mobilitet og adgang til uddannelse, så arbejdskraftens bevægelighed fremmes, hvilket er væsentligt for samfundsudviklingen og den økonomiske vækst. Det er et gode, når danske studerende uddanner sig i udlandet og bringer internationale erfaringer med hjem. På samme måde er det en berigelse, når udlændinge uddanner sig i Danmark. Efter endt uddannelse er det tillige en gevinst for samfundet, hvis de studerende får ansættelse i danske virksomheder og fungerer som ambassadører for Danmark, når de kommer hjem. Det er til gengæld uhensigtsmæssigt, hvis mange af vore bedste studerende og forskere tager varigt ophold i udlandet, uden at et tilsvarende antal højt kvalificerede udlændinge tager ophold i Danmark – det såkaldte "brain-drain". I rapporten "Vækst Gennem Globalisering" fra september 2003 har Økonomi- og Erhvervsministeriet påpeget, at der er en – om end beskeden – ubalance til ugunst for Danmark i dette forhold.

Danske virksomheder, der organiserer sig på et transnationalt grundlag, efterspørger i stigende grad arbejdskraft med forskellig national baggrund. Det Økonomiske Råd påpegede i en rapport fra maj 2003, at de lande, der selv kan uddanne højt kvalificeret arbejdskraft, eller som er i stand til at tiltrække højtuddannede, klarer sig bedst i den internationale konkurrence. I rapporten "Samspil – nye veje mellem forskning og erhverv" peger Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ligeledes på en række hidtil uudnyttede potentialer i samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.

Handlinger

• Regeringen vil etablere et internationaliseringstaxameter for korte videregående uddannelser og for erhvervsuddannelserne.
• Regeringen vil tage initiativ til at gennemføre en målrettet kampagne for ledere og vejledere.
• Regeringen vil fremme udviklingen af strategiske partnerskaber bl.a. med henblik på "joint-degrees".
• Regeringen vil fastholde studerendes mulighed for at tage SU med til studier i udlandet.
• Regeringen vil øge adgangen til praktik i udlandet.
• Regeringen vil styrke den internationale dimension i vejledningen.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i at udvikle EU's nye uddannelsesprogrammer fra 2007.
• Regeringen vil opfordre institutionerne til at fastlægge målsætning og måltal for fordelingen mellem danske og udenlandske studerende i uddannelserne.

Status

Mobilitet i uddannelsessystemet rummer en mangfoldighed af aktiviteter, og der er etableret mange forskellige finansieringsformer og incitamenter. Mangfoldigheden giver sig også udtryk i, at disse aktiviteter prioriteres meget forskelligt i uddannelsessystemets mange grene og niveauer. Den følgende liste giver et rids af de rammer, der aktuelt er etableret omkring mobilitet i uddannelsesøjemed:

• Elev- og lærerudvekslinger som led i kommuners og amters internationale samarbejde med fx venskabsbyer.
• Uddannelsessøgende fra EU-området har lige mulighed for at blive optaget på uddannelser i hele området. Muligheden for mobilitet dækker både hele uddannelser og udvekslingsophold af forskellig varighed.

• Nordisk Ministerråds og EU's uddannelsesprogrammer støtter bl.a. udlandsophold. Erasmus-programmet, det største EU-program, der retter sig mod de videregående uddannelser, har siden starten i 1988 været en katalysator for studenterudvekslinger og internationalt uddannelses- og netværkssamarbejde inden for EU.
• PIU-ordningen (Praktik i udlandet), der finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion, har siden 1992 givet tilskud til erhvervsuddannelseselevers praktikophold i udlandet.
• Bilateralt samarbejde mellem Danmark og USA. Den senest indgåede aftale omfatter udvekslinger og praktikophold på erhvervsskoleområdet. Studie- og praktikophold i USA støttes også af traditionsrige ordninger inden for rammerne af Danmark-Amerika Fondet, Denmark's International Studyprogram (DIS) og Fulbright-programmet.
• Samarbejdsaftaler mellem uddannelsesinstitutioner – især på universitetsområdet.

Danmark har desuden tradition for frivillig og ofte ikkekompetencegivende undervisning for voksne. Disse aktiviteter udbydes af fx folkehøjskoler, daghøjskoler og folkeoplysningsforbundenes aftenskoler. Især folkehøjskolerne har vist øget interesse for internationalisering. Dette viste sig bl.a. i forbindelse med det danske EU-formandskab i efteråret 2002, hvor ca. 25 pct. af højskolerne deltog i projektet Youth 2002. Her deltog 1000 unge fra hele Europa i et ophold af 2 ugers varighed, og resultatet heraf var et samlet forslag til en ny forfatning i den udvidede europæiske union.

Den overvejende del af udenlandske studerende er i Danmark som led i udvekslingsprogrammerne, bilaterale statslige aftaler eller institutionsaftaler. Omfanget af udvekslinger kan ikke opgøres præcist, men i løbet af 2001 var der på de videregående uddannelsesinstitutioner ca. 5,9 pct. udenlandske studerende. Langt de fleste studerende opholder sig her i korte studieperioder, men mindst af 3 måneders varighed, hvis de skal opnå merit for uddannelsen.

Danske elever, studerende og lærere deltager ofte i udvekslinger og udlandsophold som led i uddannelse (se bilag med mobilitetsstatistik). Men sammenligner man med de andre nordiske lande er Danmark bagefter. Studerende deltager typisk i EU-programmerne Leonardo, Sokrates, Ungdom og den danske PIU-ordning. I 2001 var der 4.735 studerende, som tog en hel uddannelse i udlandet (med SU).

Der er en stærk vækst i forskeruddannelserne, og der er p.t. 500 udenlandske ph.d.-studerende i Danmark, svarende til 9 pct. af de studerende. 250 danskere studerer i udlandet med henblik på erhvervelse af en ph.d.-grad i udlandet.

Tværgående initiativer

Internationaliseringstaxameter Regeringen vil indføre et internationaliseringstaxameter for korte videregående uddannelser og for erhvervsuddannelserne, således at alle uddannelser, der er omfattet af Bologna- og Københavner-deklarationerne, er stillet ens med hensyn til økonomiske incitamenter til internationalisering.

Forberedelse af mobilitet via etablering af projektstøtte Regeringen vil iværksætte en kampagne for at engagere lærere, vejledere samt skole- og institutionsledere i denne opgave. Kampagnen indeholder en kombineret rejsestipendie- og projektforberedelsesordning, ligesom kampagnen skal medvirke til, at de nye muligheder for mobilitet, som er opnået gennem initiativerne i regeringens handlingsplan "Bedre Uddannelser", udnyttes bedst muligt. Formålet er at skabe kontakter og samarbejdsrelationer til andre lande med henblik på fælles projekter og udvekslinger.

Strategiske partnerskaber Traditionen for at arbejde i partnerskaber inden for de forskningsbaserede universitetsuddannelser bør styrkes og udbredes i hele uddannelsessystemet, fx gennem udarbejdelse af fælles curricula, gennem udveksling af elever, studerende, lærere og forskere samt gennem udarbejdelse af "joint-"og "double-degrees". Det vil lette adgangen for danskere til det internationale uddannelses- og arbejdsmarked.

SU med til udlandet Regeringen vil fastholde danske studerendes mulighed for at tage en dansk SU med til studier i udlandet i op til 4 år. Regeringen vil i det internationale samarbejde forsøge at påvirke andre lande til at indføre tilsvarende muligheder. Et første skridt er taget i forbindelse med Berlin-kommunikeet fra sept. 2003 (se s. 32).

Øget adgang til praktik i udlandet MVU-Rådet anbefalede, at der sættes øget fokus på den internationale dimension i de mellemlange videregående uddannelser, der typisk er professionsrettede. Fokuseringen skal være differentieret i forhold til uddannelsens art og sigte. Adgangen til kvalitetssikret praktik i udlandet for lærere og pædagoger bør fastholdes. Adgangen bør imidlertid øges for andre uddannelser på MVU-området. EU's Leonardo-program kan anvendes til denne udbygning.

Vejledning om mulighederne for mobilitet Elever og studerende skal have et fyldestgørende kendskab til de eksisterende muligheder gennem en kompetent vejledning. Med vejledningsreformen fra foråret 2003 bliver den nye institutionsuafhængige vejledning om muligheder for mobilitet, herunder mulighederne for at få anerkendt et studieophold i udlandet, styrket.

EU's nye uddannelsesprogrammer Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i at udvikle EU's Erasmus Mundus program, og regeringen vil arbejde for, at EU's nye uddannelsesprogrammer fra 2007 bidrager til øget og forbedret mobilitet og samtidig aktivt understøtter målsætningerne for Lissabon-strategien fra år 2000.

Synliggørelse af internationaliseringen og mobiliteten Danske og udenlandske studerende skal have mulighed for at vurdere den internationale dimension på de danske institutioner, når de søger optagelse. Uddannelsesinstitutionerne vil blive opfordret til at offentliggøre deres internationaliseringspolitik på institutionens websted. Institutionerne vil endvidere blive opfordret til at fastlægge målsætning og måltal for fordelingen mellem danske og udenlandske studerende på uddannelserne.

Grundskolen

Der er behov for, at gode eksempler synliggøres, hvilket kommuner og skoler vil blive opfordret til at drage omsorg for. Navnlig bør det synliggøres, hvorledes aktiviteterne bidrager til udvikling af sprog og interkulturel kompetence samt viden om andre lande og kulturer.

De gymnasiale uddannelser

På gymnasialt niveau bør de øgede muligheder for udlandsophold udnyttes. Der er relativt flere programmidler afsat til dette niveau end på grundskoleområdet, og udlandsophold og interkulturel forståelse indgår med større vægt. Hertil kommer, at sproglige færdigheder understøttes gennem ophold i udlandet. Nordplus Junior og Comenius dækker ud over grundskoleområdet også det gymnasiale område, herunder hf-kurser og erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

Erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser

Inden for de erhvervsrettede uddannelser vil der blive fokuseret på øget praktik i udlandet, meritoverførsel og gensidig anerkendelse af faglige uddannelser. Antallet af erhvervsskoleelever på udveksling er p.t. ca. 400 elever pr. år, hvortil kommer ca. 1.000 i praktik i udlandet (PIU). Dette kan gennem vejledning og en forstærket udnyttelse af Leonardo-programmet øges væsentligt.

Danmark og USA indgik i 2000 en uddannelsesaftale, "Memorandum of Understanding", om de erhvervsrettede uddannelser. Det blev besluttet at forlænge aftalen i september 2003. Aftalen omfatter bl.a. leder- og lærerophold i USA, college-ophold for erhvervsuddannelsesstuderende inden for metaluddannelserne og praktikophold for kvu-studerende inden for det merkantile område. Inden for it-området er målsætningen at skabe grundlag for gensidig anerkendelse af it-uddannelser på tværs af Atlanten. Nye samarbejdsfelter vil bl.a. omfatte metoder til måling og akkreditering af it-kompetencer, herunder kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem.

Voksenuddannelse og folkeoplysning

For voksenuddannelsescentrene, der beskæftiger sig med almen voksenuddannelse, sprogcentre og specialundervisning for voksne har internationalt samarbejde først i de senere år taget et betydeligt opsving, hvilket understøttes af EU's Grundtvig program. På højskolerne kan der optages op til 49 pct. udenlandske elever med taxametertilskud. Flere højskoler har desuden udlandsophold som led i et dansk forløb.

Videregående uddannelser og forskeruddannelser

Fra en spæd start med relativt få deltagere er antallet af danske studerende på ophold i andre europæiske lande steget støt (se bilag 5). Men der er stadig behov for at styrke mobiliteten inden for de videregående uddannelser, og den danske andel af projekter og studentermobilitet bør øges. Efterspørgslen af forskningskompetencer er stigende på det globale marked. Dynamik og mobilitet blandt forskere og ph.d.-studerende er nødvendig for, at kompetencer og viden kan være tilgængelig, hvor og når der er behov for dem. Danmark skal fortsat bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Antallet af ph.d.-studerende er steget gennem 1990'erne, men i fx Sverige og Finland har væksten i antallet af erhvervede ph.d.- grader dog været større.

På institutionsniveau er der veludviklede samarbejdsrelationer med USA. Herigennem sikres danske studerende pladser på universiteter, hvor danskere ellers har vanskeligt ved at blive optaget.

2.3 Brugen af it som et redskab til internationalisering skal styrkes

Motivation

It spiller en central rolle i globaliseringsprocessen. Regeringen vil sikre, at it integreres i undervisningen, så elever, studerende og lærere opøves i brugen af tidssvarende kommunikationsteknologi, som er en nødvendig forudsætning for begå sig i en international verden. Investeringer i it skal bidrage til, at det danske uddannelsessystem sikres en plads i den teknologiske verdenselite.

It skal have en særlig plads i uddannelsessystemet. Teknologien skal integreres i fagene på alle trin og udnyttes på alle niveauer, hvor det er relevant. Øget brug af it i uddannelsessystemet kan medvirke til øget faglighed og kvalitet. Eleverne skal allerede i folkeskolen lære at udnytte it i faglige sammenhænge. Kendskab til og beherskelse af it som dagligt værktøj giver børn og unge de bedste betingelser for senere at begå sig i arbejdslivet og som borgere i samfundet.

Desuden foregår der en stigende handel med uddannelse over Internettet. Danmark er kun sparsomt repræsenteret på dette marked, og uddannelsesinstitutionerne har her et stort uudnyttet og potentielt lukrativt aktivitetsområde. Udviklingsmulighederne begrænser sig ikke blot til økonomi; deltagelse i konkurrencen vil automatisk også bidrage til institutionernes egen kompetenceudvikling. Der må gøres en indsats for at sikre, at vi fortsat kan følge med i udviklingen.

Handlinger

• Regeringen har med henblik på yderligere integration af it i folkeskolen afsat 495 mio. kr. til indkøb af computere, efteruddannelse af lærere samt udvikling af nye metoder og materialer.
• Regeringen vil arbejde for, at Danmark deltager aktivt og får størst muligt udbytte af EU's E-learning-program.
• Regeringen vil arbejde for, at Danmark deltager aktivt i samarbejdsorganisationerne Det europæiske skolenet (EUN) og ICT-league.
• Regeringen vil undersøge mulighederne for at etablere en elektronisk undervisnings- og uddannelsesplatform.
• Regeringen vil opfordre uddannelsesinstitutionerne til alene eller i konsortier at engagere sig på markedet for elektronisk formidlede uddannelsesydelser.

Status

Der er i de forløbne år taget flere initiativer – både centralt og lokalt – og Danmark er dermed sikret en god placering i det globale it-landskab. Fx blev der i 1999 oprettet et ICT- league bestående af Canada, Holland og de nordiske lande. Baggrunden for samarbejdet er, at denne gruppe lande er førende med hensyn til integration af it i uddannelserne. I organisationen deles der viden om nye udviklingstendenser, og der samarbejdes om konkrete udviklingsprojekter på bieller multilateral basis. Imidlertid er udviklingsmulighederne langt fra udtømte.

Tværgående initiativer

Regeringen vil arbejde for, at it bruges til at øge muligheden for, at danske børn og unge kan modtage undervisning i dansk, selv om de opholder sig i udlandet. Regeringen vil undersøge mulighederne for at åbne en elektronisk platform for uddannelse og undervisning. Platformen skal sikre adgang til undervisningsmaterialer og information om det danske uddannelsessystem. På den måde kan danske børn og unge, der opholder sig i udlandet, lettere få undervisning i dansk, og danskere i udlandet får i almindelighed lettere ved at opretholde kontakten med det danske uddannelsessystem.

Grundskolen

It skal integreres i undervisningen i folkeskolen, således at eleverne bliver forberedt til at begå sig i en international verden. Regeringen har afsat 495 mio. kr. over 4 år (2004-2007) til "IT i Folkeskolen". Pengene skal dels gå til indkøb af nye computere og dels til udvikling af nye undervisningsformer og -materialer.

Videregående uddannelser

Uddannelsesinstitutionerne vil blive opfordret til at engagere sig på det voksende marked for elektronisk formidlede uddannelsesydelser. EU's E-learning-program vil også på de videregående uddannelsers område give nye og forstærkede muligheder for, at institutionerne kan deltage i udviklingen på dette felt.

2.4 Institutioners muligheder for både at samarbejde og konkurrere internationalt skal øges

Motivation

I et globalt perspektiv er der stigende behov for højtuddannede med internationale kompetencer. Derfor er mobiliteten blandt studerende og arbejdstagere af afgørende betydning. Allerede nu studerer flere millioner uden for deres hjemland, og antallet ventes at stige i de kommende år.

For at opfylde det stigende behov for studiepladser til studerende, der vælger at studere uden for deres eget land, kan det konstateres, at der ved siden af et nationalt, offentligt uddannelsessystem i stigende grad udbydes uddannelsesydelser på det internationale uddannelsesmarked med øget konkurrence og stigende kommercialisering til følge.

I flere lande udbydes der i stigende grad brugerbetalt uddannelse. Dette medvirker til øget konkurrence og dermed til en forventning om højere kvalitet i uddannelserne. Det danske uddannelsessystem bør være rustet til at deltage i denne udvikling, fordi det øgede internationale samkvem vil styrke kvaliteten i de danske uddannelser. Det vil gavne danske studerende, og det vil øge tiltrækningen af udenlandske studerende.

Der er ligeledes vækst i antallet af internationale analyser og sammenligninger⁵, som udbydes i licitation af internationale samarbejdsfora. Danske universiteter og institutioner bør alene eller som partnere i internationale konsortier sikre sig deres del af sådanne opgaver – ikke kun af økonomiske grunde, men også for at få del i den kompetenceudvikling, der knytter sig til levering af komplekse udredninger med et højt vidensindhold.

Handlinger

• Regeringen vil lade taxametertilskuddet for studerende fra lande uden for EU/EØS bortfalde og etablere en betalingsordning (studieafgift) for disse studerende.
• Regeringen vil samtidig etablere en stipendieordning, der målrettes højt kvalificerede studerende fra tredjelande inden for danske prioritetsområder (fx de højteknologiske områder, herunder naturvidenskab).
• Regeringen vil etablere en stipendieordningen på universitetsområdet ved omlægning af de nuværende kulturaftaleprogrammer.
• Regeringen vil arbejde for at udbygge universitetssamarbejdet uden for Europa med fokus på fx Canada.
• Regeringen vil tage initiativ til, at der gennemføres en professionel markedsføring af danske uddannelser.
• Regeringen vil i samarbejde med Rektorkollegiet undersøge mulighederne for at anvende den kommende efter- og videreuddannelsesportal (www.unev.dk) til markedsføring af danske videregående uddannelser.
• Regeringen vil understøtte danske institutioners deltagelse i internationale samarbejdsprogrammer med henblik på innovation og metodeudvikling.
• Regeringen vil skabe øget fleksibilitet i administrationen af de internationale uddannelsesprogrammer, således at danske aktiviteter kan få størst muligt udbytte af programmidlerne.

Status

Danske uddannelsesinstitutioner har siden begyndelsen af 1980'erne haft mulighed for at sælge særligt tilrettelagte uddannelser på det internationale marked. Der udbydes fx en række korte og mellemlange uddannelser samt masteruddannelser på engelsk. Disse aktiviteter gennemføres som indtægtsdækket virksomhed, hvor de studerendes betaling dækker alle omkostninger, og der er ingen offentlig støtte til uddannelserne.

Imidlertid deltager der også udenlandske studerende i ordinære uddannelser, når disse udbydes på engelsk til både danske og udenlandske studerende. Disse udenlandske studerende udløser i lighed med de danske studerende fuldt taxametertilskud. Det skal understreges, at de ordinære uddannelsers indhold og overordnede formål ikke ændres som følge af flere eller færre udenlandske studerende. På universitetsområdet udgør studerende fra lande uden for EU/EØS ca. 1 pct. af de studerende inden for de ordinære uddannelser. På korte og mellemlange ordinære uddannelser har der været et stort antal studerende fra lande uden for EU/EØS. Dette førte i sommeren 2003 til, at Undervisningsministeriet indførte en kvoteordning for optaget af udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS inden for korte og mellemlange videregående uddannelser. Der blev ikke indført kvoteordning på universitetsområdet.

Formålet med kvoteordningen var at begrænse taxameterudgifterne, efter at det kunne konstateres, at der inden for ganske få uddannelser var en meget betydelig overvægt af udenlandske studerende. Kvotens størrelse på 15 pct. udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS pr. uddannelse blev fastsat på baggrund af opgørelser over antallet af disse udenlandske studerende i de korte og mellemlange videregående uddannelser. Antallet af uddannelser, der blev berørt af kvoteordningen, er begrænset, men det samlede antal af udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS var på opgørelsestidspunktet i størrelsesordenen knap 1.000 studerende, og tallet forventedes at ville stige. Ordningen gælder foreløbig til og med vinteroptaget 2004/2005.

Der er i flere andre europæiske lande en debat om betaling for studerende fra lande uden for EU/EØS, herunder i flere af vore nabolande fx Sverige og Tyskland. Mange lande opkræver allerede studieafgifter af nationale studerende og dermed også af udenlandske studerende. Disse lande har en stor tiltrækningskraft på udenlandske studerende, bl.a. fordi betaling vurderes som et signal om højere kvalitet i uddannelserne.

Tværgående initiativer

Øget satsning på uddannelser på markedsvilkår for studerende fra lande uden for EU/EØS Det danske uddannelsessystem bør sikres de fornødne virkemidler til at deltage i konkurrencen på det internationale uddannelsesmarked på kommercielle vilkår. Derfor foreslår regeringen som et offensivt redskab til internationalisering, at der indføres en betalingsordning.

Oversigt over studieafgiftspolitikker i udvalgte europæiske lande:

Kilde: Cirius

Med henblik på at kvalificere efterspørgslen og at opnå balance mellem ønsket om at tiltrække flere udenlandske studerende og ønsket om styring af merudgifter som følge heraf, vil taxametertilskuddet til studerende fra lande uden for EU/EØS bortfalde. Samtidig tillades det, at institutionerne opkræver betaling for disse studerende.

Regeringens forslag om bortfald af taxameter og indførelse af deltagerbetaling vil omfatte de studerende, som ifølge EU- retten (herunder EØS-aftalen) mv. ikke har ret til ligebe handling med danske statsborgere. Disse studerende kaldes "studerende fra lande uden for EU/EØS". Deltagerbetaling skal som noget nyt være muligt for individuelle studerende, der optages på almindelige adgangsvilkår i ordinære uddannelser, og hvor opholdsgrundlaget er uddannelse. Betalingsordningen omfatter således ikke personer, der på andet grundlag end uddannelse allerede har lovligt ophold i Danmark.

Indførelse af en betalingsordning vil ikke anfægte Danmarks position i de igangværende forhandlinger i World Trade Organisation (WTO) om handel med serviceydelser. Her har Danmark sammen med de øvrige EU-lande den holdning, at offentligt styret uddannelse er et public-service område, der ikke er omfattet af aftalen General Agreement on Trade in Services (GATS).

Betalingsordningen skal fra 2005 erstatte den nuværende og tidligere omtalte kvoteordning, da denne ikke harmonerer med ønsket om øget mobilitet. På universitetsområdet, hvor der ikke eksisterer kvoter, vil der ske en gradvis indfasning af betalingsordningen frem til 2008.

Det skal pointeres, at der med forslaget ikke er lagt op til ændringer i forholdene for de udenlandske studerende i videregående uddannelser, der kommer på kortere udvekslingsophold. Der vil derfor fortsat være behov for at udnytte og forstærke anvendelsen af de eksisterende udvekslingsprogrammer og aftaler, hvor studerende "bytter" studieplads med hinanden i en kortere periode. Antallet af udenlandske studerende på udvekslingsophold i Danmark er langt større end det antal, der er berørt af den nuværende kvoteordning og den kommende betalingsordning.

Etablering af en stipendieordning Indførelsen af betalingsordningen (studieafgift) og bortfaldet af taxametertilskud skal gennemføres samtidigt med, at der etableres en stipendieordning som – efter en nærmere udvælgelse – er rettet mod højt kvalificerede studerende fra lande uden for EU/EØS. Stipendierne skal finansiere studieafgiften gennem tildeling af friplads og yde tilskud til leveomkostninger.

De 3 ændringer skal tilsammen danne grundlaget for, at der kan føres en offensiv og ekspansiv målrettet uddannelsespolitik. Regeringen har planer om at etablere en stipendieordning på universitetsområdet ved omlægning af de nuværende kulturaftaleprogrammer.

Ordningen indebærer, at det offentlige fremover vil stille følgende finansielle rammer til rådighed for studerende inden for videregående uddannelser i Danmark:

• Danske studerende kan studere gratis og samtidig modtage SU.
• Studerende fra EU-/EØS-lande kan studere gratis, men kan i udgangspunktet ikke modtage SU.
• Højt kvalificerede studerende fra lande uden for EU/ EØS kan studere gratis ved tildeling af en friplads og modtage et stipendium til leveomkostninger mindst svarende til den danske SU. Der sker en udvælgelse af disse studerende efter nærmere fastlagte kriterier.
• Øvrige studerende fra lande uden for EU/EØS finansierer selv såvel studieafgift som leveomkostninger.
• Studerende fra u-lande kan modtage tilskud til leveomkostninger fra Danidas Scholarship-program på ca. 40 mio. kr. årligt, fordi uddannelse betragtes som et centralt element i bekæmpelsen af fattigdom og som en forudsætning for bæredygtig vækst. Danida's program har dermed et andet sigte end den foreslåede stipendieordning.
• Højt kvalificerede studerende fra lande uden for EU kan endvidere modtage stipendier (1.600 euro om måneden) til dækning af undervisningsafgifter m.m. til tværnationale kandidat- og masteruddannelser via et nyt EU-stipendieprogram "Erasmus Mundus". Der er afsat 230 mio. kr. til formålet i perioden 2004-2007.

Stipendierne udbydes til højt kvalificerede studerende fra prioriterede lande og inden for prioriterede uddannelser. For fx 4 år ad gangen udarbejdes der er en liste over de prioriterede uddannelser, hvortil der kan søges stipendier. Ordningen vil ikke berøre de stipendieaktiviteter, der foregår på Danidas område, hvor uddannelse behandles som et centralt element i bekæmpelsen af fattigdom og en forudsætning for bæredygtig vækst – jævnfør regeringens plan, "En verden til forskel", fra juni 2003.

Før de europæiske mobilitetsprogrammer blev etableret, foregik studentermobilitet på grundlag af gensidige udvekslinger under kulturaftaler, som Danmark havde indgået med europæiske og oversøiske lande. Disse aftaler vil regeringen integrere i et samlet stipendieprogram for højt kvalificerede udenlandske universitetsstuderende. Andre lande har foretaget en lignende omlægning.

Markedsføring af danske videregående uddannelser i udlandet Hvis Danmark skal begå sig på det internationale uddannelsesmarked, må synligheden forbedres gennem markedsføring.

Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil tage initiativ til et pilotprojekt om en koordineret markedsføring af danske uddannelser fra de korte videregående uddannelser til universitetsuddannelserne. Markedsføringen kan medvirke til, at danske uddannelsesinstitutioner fremstår som kvalitetsudbydere for udenlandske studerende og attraktive samarbejdspartnere for udenlandske institutioner for videregående uddannelse og forskning. Som et væsentligt værktøj i markedsføringen vil det blive afklaret, om der kan etableres et samarbejde med universiteternes portal for efter- og videreuddannelse. Herudover skal det undersøges, om der kan skabes mulighed for at etablere en portal efter svensk model, hvor udenlandske studerende kan finde både faglige og praktiske oplysninger om at studere i Sverige.

Det skal afdækkes, hvilke dele af uddannelsessystemet det er relevant at inddrage i en international profilering, og det skal overvejes, hvilke lande og hvilke befolkningssegmenter markedsføringen skal målrettes, så der tiltrækkes den type studerende og udbydes den type uddannelser, der giver den største nyttevirkning. Det skal desuden afdækkes, hvilke øvrige danske interessenter der kunne bidrage. Inddragelse af andre interessenter skal også bidrage til løsningen af nødvendige følgeopgaver.

Understøtte danske institutioners deltagelse i internationale samarbejdsprogrammer med henblik på innovation og metodeudvikling Regeringen vil støtte danske institutioners deltagelse i europæiske udviklingsprojekter. Støtten gives i form af analyser af projekters relevans i forhold til den europæiske uddannelsespolitiske dagsorden eller i form af rådgivning til de skoler og institutioner, der ikke eller kun i begrænset omfang har erfaringer med at deltage i transnationale partnerskaber. På denne måde hjælpes skoler og institutioner til at modne projekterne, og dermed mindskes risikoen for afslag eller dårligt udbytte af imødekomne projekter. Det er ligeledes muligt gennem en øget fleksibilitet i planlægning og budgetlægning at sikre, at programmidler, der afsættes til danske aktiviteter, udnyttes fuldt ud.

2.5 Danmarks deltagelse i internationale samarbejdsfora for uddannelse – herunder i internationale sammenligninger af uddannelsessystemerne – skal styrkes

Motivation

Uddannelse er ikke længere en rent national sag, men også et fælles anliggende for Europa. Dette giver sig udtryk i Bologna-processen for de videregående uddannelser, Københavnerprocessen for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser og i bestræbelserne på at gøre Europa til den mest dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010, som det blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000. Dette mål indebærer også, at samarbejdet uden for Europa – ikke mindst med Nordamerika, Australien og Asien – må udbygges.

Danmarks uddannelsespolitiske interesser fremmes i flere internationale fora, EU, OECD, UNESCO, Europarådet, Nordisk Ministerråd og i det bilaterale samarbejde. Der arbejdes her på at skabe fælles forståelse for uddannelsespolitiske spørgsmål, på at formulere fælles regler for meritoverførsel og gensidig anerkendelse af uddannelser, ligesom der samarbejdes om kvalitetsudvikling.

Vi skal sikre, at det danske uddannelsessystem kan måle sig med verdens bedste, og derfor skal Danmark deltage i sammenligninger, vurderinger og målinger af uddannelsessystemer, som de fx udvikles og gennemføres af OECD. Det er en forudsætning, at resultaterne nyttiggøres i udviklingen af dansk uddannelsespolitik og i udviklingen af metoder og pædagogik på skole- og institutionsniveau.

Handlinger

• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i internationale sammenligninger, målinger og kvalitative vurderinger af uddannelsessystemet.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat deltager aktivt i de ekspertgrupper, der understøtter arbejdet med Målsætningsrapporten i EU-kommissionens regi. Der vil blive formuleret anbefalinger og defineret benchmarks.
• Regeringen vil sikre, at Danmark fortsat bidrager aktivt til, at målsætningerne i Københavner- og Bologna-deklarationerne gennemføres, herunder at:
  – kvalifikationsnøglen for de videregående uddannelser fortsat udvikles, og dens anvendelse udbredes,
  – anbefalingerne om etablering af "joint-" og "doubledegrees" følges op,
  – kvalitetssikring af uddannelserne styrkes og videreudvikles,
  – mobilitet og gensidig anerkendelse styrkes, herunder anerkendelse af realkompetence.
• Regeringen vil tage initiativ til, at der etableres samarbejdsaftaler, der fremmer mulighederne for at etablere forskningssamarbejde med regeringer, virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner uden for Europa.
• Regeringen vil initiere pilotprojekter, hvor 2-3 universiteter går sammen i netværk med et universitet uden for Europa.
• Regeringen vil overveje mulighederne for at modernisere den danske karakterskala.

Status

En del af de formelle barrierer for overførsel af merit, gensidig anerkendelse af eksamen og transparens fjernes ved at gennemføre principperne i Lissabon-konventionen (se bilag 4). Bologna-deklarationen (se bilag 1), Københavner-deklarationen (se bilag 2) og EU's Målsætningsrapport (se bilag 3) er væsentlige for den danske internationaliseringsproces, specielt på det centrale niveau. Danmark deltager i en række aktiviteter, som er initieret af OECD, fx PISA, og reviews som fx evalueringen af universiteterne og det igangværende OECD review "Pilot Review to Examine Quality and Equity of School Outcomes". Dertil bør nævnes, at Danmark har en ledende rolle i samarbejdet mellem asiatiske og europæiske lande (ASEM) inden for livslang læring, idet der på projektbasis foregår en fælles konceptudvikling og dannelse af partnerskaber.

I forbindelse med opfølgningen på EU's Målsætningsrapport er Danmark aktiv i bestræbelserne på at gøre Europa til den mest dynamiske region i den videnbaserede økonomi. Der er tale om et langsigtet arbejde frem til 2010, hvor målsætningsrapportens mål skal være nået. Der er tale om 3 hovedmål:

Disse hovedmål er specificeret i 13 delmål. Der er nedsat 9 ekspertgrupper med dansk deltagelse. Grupperne arbejder på at formulere initiativer og definere indikatorer. EU's ministerråd og EU-kommissionen har i foråret 2004 afleveret en midtvejsrapport om de opnåede resultater til det europæiske råd.

Tværgående initiativer

Danmark skal spille en aktiv rolle i formuleringen af fx OECD's uddannelsespolitiske arbejdsprogram samt deltage i konceptudviklingen for de enkelte undersøgelser/analyser, og danske universiteter og institutioner skal deltage i løsningen af opgaverne. Danmark skal ligeledes deltage i relevante kvalitative vurderinger, der kan belyse sammenhænge mellem uddannelsessystemets praksis og de opnåede resultater.

Regeringen vil overveje mulighederne for at modernisere den danske karakterskala, bl.a. i lyset af internationale erfaringer og med henblik på at forbedre sammenlignelighed internationalt. Der er på nuværende tidspunkt nedsat en kommission med henblik på at afdække problemstillingen og stille forslag om ændringer. Overvejelser herom vil indgå i arbejdet med et samlet oplæg til modernisering af prøver, eksamener og karakterer, som regeringen har igangsat med baggrund i det supplerende regeringsgrundlag.

Grundskoler

Danmark deltager også i de kommende PISA-undersøgelser. December 2004 offentliggøres resultaterne af matematikundersøgelsen fra 2003, og i 2006 sætter PISA fokus på naturfag. Der skal lægges en plan for, hvorledes undersøgelsesresultatet kan nyttiggøres på skoleniveau.

Erhvervsuddannelser

Der er fortsat behov for en stor indsats i forbindelse med opfølgningen på Københavner-deklarationen fra november 2002, hvor de europæiske ministre under det danske EU-formandskab vedtog et forstærket samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Det skal i de kommende år gøre det nemmere for studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet og få anerkendt uddannelsen på det europæiske arbejdsmarked. Samarbejdet omhandler bl.a.:

Videregående uddannelser og forskeruddannelser

Med Bologna-deklarationen af juni 1999 og de efterfølgende kommunikeer fra ministermøderne i Prag, 2001, og Berlin, 2003, har 40 europæiske lande forpligtet sig til at etablere et "Europæisk område for videregående uddannelse" (The European Higher Education Area), som skal være fuldført inden 2010. Deklarationen har det overordnede mål – under hensyntagen til det fælles demokratiske værdigrundlag og i fuld respekt for forskelligheden i kultur, sprog og nationale uddannelsessystemer – at fremme:

Danmark vil gøre en særlig indsats for kvalitetssikring, udvikling af europæiske fællesuddannelser og "joint-" og "doubledegrees" samt for en videreudvikling af kvalifikationsnøglen for videregående uddannelser.

2.6 Internationaliseringsinitiativerne skal følges op og evalueres

Regeringen sætter med denne redegørelse fokus på internationalisering af uddannelserne og opstiller en strategi for det kommende arbejde. Regeringen vil sikre, at strategien føres ud i livet, og at der tages de fornødne skridt i tilknytning hertil. Arbejdet med administration af og information om Danmarks deltagelse i internationale uddannelsesprogrammer samt vurdering af udenlandske uddannelser skal yderligere styrkes. Dette sker ved at samle opgaveløsningen i en ny og slagkraftig statslig international uddannelsesforvaltning, der er en sammenlægning af Cirius og CVUU (se side 9). Regeringen vil ligeledes følge den internationale udvikling med henblik på at tage yderligere nødvendige initiativer. Som led i gennemførelsen af regeringens strategi vil der på Undervisningsministeriets område blive afsat en ramme på 15 mio. kr. til brug for særlige initiativer. Der synes i øvrigt ikke at være behov for meget store omlægninger, idet der allerede eksisterer et veludbygget juridisk, fagligt, indholdsmæssigt og økonomisk fundament for uddannelsernes internationalisering:

• Regeringen vil tage initiativ til, at der udvikles metoder til at følge og diskutere internationaliseringens langsigtede effekter. Fx vil regeringen forbedre statistikkerne, så det bliver lettere at belyse internationaliseringen, herunder mobiliteten. Det vil på sigt gøre det muligt at opstille konkrete kvantitative mål for internationaliseringen.
• Regeringen vil sikre, at arbejdet med internationaliseringen indgår i såvel nationale som internationale kvalitetsvurderinger, og senest sommeren 2007 skal der som grundlag for det videre arbejde være foretaget en evaluering af den samlede uddannelsessektors arbejde med internationaliseringen. Der kan fx gennemføres eksterne evalueringer, som det netop er gennemført af EVA på folkeskolens område og af OECD på universitetsområde.
• Der etableres en statslig international uddannelsesforvaltning ved sammenlægning af bl.a. Cirius og CVUU. Forvaltningen skal medvirke til at styrke internationaliseringen i uddannelserne generelt.
• Som led i gennemførelsen af regeringens strategi vil der udover stipendieordningerne og it-midlerne blive afsat en ramme på 15 mio. kr. til brug for særlige initiativer.

Fodnoter

3 European Credit Transfer System

4 Sprogpolitisk redegørelse, Kulturministeriet, 2003, p 3.

5 Fx PISA-undersøgelsen eller ALL (adult literacy lifeskills survey).

Denne side indgår i publikationen "Styrket internationalisering af uddannelserne - Redegørelse til Folketinget April 2004" som kapitel 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2004