Introduktion

Det danske uddannelsessystem spiller en vigtig rolle for skabelsen af et velfungerende demokrati og et samfund præget af velfærd. Et grundlæggende mål for uddannelsessystemet må være at alle børn og unge får de bedste muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt i løbet af deres uddannelsesforløb og senere gennem voksenlivets livslange læring.

På væsentlige områder lever det danske uddannelsessystem op til målet. Danske elever er glade for og trygge ved deres daglige møde med undervisere og andre elever. Det betyder at de unge møder dagligdagens udfordringer med betydelig selvtillid, og at mange af dem vælger videregående uddannelse. Internationale undersøgelser viser at danske elevers parathed til at leve og handle i et demokratisk samfund er i særklasse. Det skal vi holde fast i.

Imidlertid er der tegn på at uddannelsessystemet på visse områder ikke lever op til forventningerne. Dette gælder ikke mindst elevers og studerendes faglige niveau. For eksempel viser OECD’s PISA-undersøgelse fra 2000 at danske 15-16-årige elevers kompetencer hvad angår læsning og matematik, er på det jævne, mens de på naturfagsområdet ligger i den tunge ende blandt 32 landes elever. Det faglige niveau blandt elever i Danmark er endvidere mindre ensartet end det er tilfældet i de fleste andre lande.

For Danmarks vedkommende er der i PISA-undersøgelsen dokumenteret en sammenhæng mellem social baggrund og lavt fagligt udbytte af undervisningen. Andre undersøgelser støtter samme konklusion. Når man yderligere tager i betragtning at 13% af en ungdomsårgang hverken opnår erhvervseller studiekompetence, ligger det snublende nær på disse punkter at karakterisere uddannelsessystemets indsats med karakteren “dumpet”. Det danske uddannelsessystem er langt fra at kunne tilbyde lige og tilstrækkelige uddannelsesmuligheder til alle.

Meget tyder på at systemets indretning er en del af problemet. Det danske uddannelsessystem er sammenlignet med andre landes systemer uhyre opsplittet i en række delsystemer der fungerer som adskilte verdener. Det flerdelte ejerskab (stat, amter, kommuner og selvejende institutioner) har den kedelige konsekvens at ansvar og økonomiske byrder atomiseres og skubbes rundt i systemet. Dette svækker yderligere mulighederne for at sikre sammenhæng og progression i uddannelserne.

Fremtidens uddannelser

Publikationen Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger er udarbejdet med henblik på at præsentere en kortfattet analyse og konkrete anbefalinger til uddannelsespolitiske tiltag der kan sikre fagligheden og dens forudsætninger i hele det danske uddannelsessystem.

Publikationen er skrevet på baggrund af det arbejde som fire arbejdsgrupper inden for undervisningsfagene matematik, dansk, fremmedsprog og naturfag gennemførte i perioden 2001-2003 med støtte fra Uddannelsesstyrelsen. Arbejdsgruppernes formænd, hhv. Mogens Niss, Frans Gregersen, Peter Harder, Per Øhrgaard og Nils O. Andersen, har undervejs i denne periode i fællesskab formuleret analyser og anbefalinger som går på tværs af de fire fagområder. Arbejdsgrupperne havde fokus på fagligheden, på dens vilkår og forudsætninger på alle uddannelsesniveauer fra grundskoleniveau til de videregående uddannelser.

Opgaven med at skrive Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger er af Uddannelsesstyrelsen blevet stillet til en forfattergruppe bestående af Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Sebastian Horst, som har været medforfattere til henholdsvis naturfags- og danskgruppens rapporter. Kilderne er primært rapporterne som de fire arbejdsgrupper har udsendt, men de oplæg til dialog med Undervisningsministeriet som arbejdsgruppernes formænd har udarbejdet og fremlagt i det forløbne år, er også inddraget.

Publikationen fokuserer primært på fagligheden og dens forudsætninger. Dermed signaleres ikke at eksempelvis sociale kompetencer og forandringskompetencer skal negligeres. Det er slet og ret et spørgsmål om at afgrænse analysen. Der ligger i fokuseringen også en erkendelse af begrænsningerne i forfatternes og formandsgruppens baggrund. Vi er fagfolk i begge ordets betydninger og har derfor vægtet faglige og fagdidaktiske problemstillinger frem for almenpædagogiske.

Det er publikationens konklusion at fremtidens danske uddannelsessystem må have tydelige, fælles og ambitiøse mål på mindst tre områder. Uddannelsessystemet skal således:

• sikre alle lige og tilstrækkelige muligheder for faglig udvikling uanset social, etnisk, økonomisk eller kulturel baggrund,
• være kendetegnet ved en tydelig faglig progression set såvel fra lærendes som fra læreres perspektiv,
• fungere i sammenhæng, så de enkelte delsystemer ikke modarbejder hinanden, men tværtimod arbejder i gensidig respekt for hinandens mål og midler.
  

En forudsætning for at denne vision kan blive til virkelighed, er at fagligheden grundlæggende nytænkes i ord og handling. Et centralt formål med denne publikation er netop at fremlægge grundtrækkene af en sådan ny faglighedsforståelse.

Publikationens opbygning og indhold er af forfattergruppen afhandlet med arbejdsgruppernes formænd, som således har tilsluttet sig den præsenterede analyse. De fire arbejdsgruppers øvrige medlemmer har ikke været inddraget i arbejdet, om end publikationen aldrig var blevet til uden deres grundige og engagerede forarbejde. Arbejdsgruppernes medlemmer har således ikke noget ansvar for denne publikation.

En række store fagområder er ikke dækket af de fire arbejdsgruppers analyser; herunder eksempelvis det samfundsfaglige og det musiskkreative område. Denne publikations forfattere vil derfor ikke foregive at levere en udtømmende beskrivelse af den ny fagligheds forudsætninger. På den anden side er der med matematik- og danskfaget samt fremmedsprogs- og naturfagene tale om en betydelig dækning af det samlede spektrum af fagligheder i uddannelsessystemet. Publikationen bør derfor kunne fungere som et bredt og solidt grundlag for uddannelsespolitiske tiltag.

Det skal understreges at hensigten med nedsættelsen af de fire arbejdsgrupper og denne publikation primært har været at pege på områder i uddannelsessystemet hvor der kan konstateres problemer, og hvor der derfor er behov for indgreb. Styrker findes i stor stil i det nuværende uddannelsessystem - det har blot ikke været opgaven at beskrive dem i denne publikation.

Publikationens afsendergruppe tager afstand fra det kunstige modsætningsforhold som ofte søges skabt mellem ambitionen om markant at styrke fagligheden og en fortsat insisteren på at skabe rummelighed i undervisningen. Denne rummelighed der i mødet mellem lærer og elev kommer til udtryk i respekt og omsorg, bør forblive en central målsætning for undervisning i det danske uddannelsessystem. Hvis vi skal modvirke uddannelsessystemets nuværende cementering af sociale forskelle, må eleverne behandles forskelligt - for i højere grad at blive bragt det samme sted hen. Det er formands- og forfattergruppens klare holdning at en sideløbende styrkelse af fagligheden og rummeligheden kan og bør finde sted - og betinger hinanden.

Langt fra alle publikationens analyser og anbefalinger er nye på den uddannelsespolitiske scene. De fleste kan opfattes som en sammentænkning af tidligere fremførte kritikker og velbegrundede forslag til forbedring af det danske uddannelsessystem. De forskere og praktikere som gennem den sidste snes år har tilvejebragt ny viden på dette brede felt, har derfor også bidraget til konklusioner og anbefalinger i nærværende publikation.

Den primære målgruppe for publikationen er uddannelsespolitiske beslutningstagere - på nationalt, regionalt og lokalt plan. Forfattergruppen har imidlertid en forhåbning om at ledere, lærere samt institutions- og skolebestyrelser med interesse vil læse publikationen og gøre dens analyser og anbefalinger til en del af grundlaget for den løbende udvikling af uddannelserne.

Forfatterne har bestræbt sig på at gøre teksten kortfattet og handlingsorienteret med angivelse af modtagerorienterede anbefalinger. Imidlertid har det også været en ambition at introducere en præcis sprogbrug angående faglighedens forudsætninger. En række centrale begreber er således forholdsvis uddybende beskrevet. Det er håbet at disse centrale begreber kan bidrage til at etablere en fælles terminologi og forståelsesramme blandt læserne. Dette vil i sig selv være et vigtigt resultat i forbindelse med den uddannelsespolitiske debat som denne publikation bidrager til.

Publikationens fokusområder og struktur

De fire arbejdsgrupper er på en række tværgående områder enige om diagnosen og om behovet for indgreb. Del I behandler disse fokusområder i syv kapitler.

I kapitel 1 argumenteres for nødvendigheden af en kompetencebeskrivelse af faglighed. En sådan fagbeskrivelse skal erstatte en emne- og pensumorienteret beskrivelsesmåde som man kender den i dag. I kapitel 2 knyttes kompetencebeskrivelsen af fag til ønsket om at skabe bedre progression i uddannelsessystemet. Progressionen skal formuleres i kompetencetermer og gennem opstilling af undervisningsmål og minimalkrav. I kapitel 3 beskrives hvordan progressionen i faget og for eleven kan understøttes gennem en bred vifte af evalueringsformer. I kapitel 4 fremhæves den lokale uddannelseskulturs betydning for fagligheden; efteruddannelse, forventninger og krav til elever/studerende/ kursister og pædagogisk ledelse anføres som centrale indsatsområder. Kapitel 5 fokuserer på lærerne^1. En styrkelse af læreres kompetencer kan og skal ske i form af bedre uddannelser kombineret med en ret og pligt til løbende kompetenceudvikling. I kapitel 6 påpeges det at udviklingen af læremidler og læringsrum er en nødvendig forudsætning for at mange af publikationens anbefalinger kan få en reel betydning for elevers og studerendes vilkår for læring. Endelig fokuseres i kapitel 7 på behovet for at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsessystemets enkelte delsystemer, og tre anbefalinger fremlægges: Formaliserede overdragelsesforretninger, styrket samspil mellem fagdidaktisk forskning og praksis samt en gen-og sammentænkning af uddannelsessystemets struktur.