Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Forord







I erhvervsuddannelserne er der gennem de seneste reformer og ændringer sat fokus på elevens muligheder for at vælge uddannelsesspor, projekter, valgfag mv. Det medfører, at elevens valgkompetence skal videreudvikles i erhvervsskolen, og at en del elever har behov for vejledning i forbindelse med disse valg. Antallet af vejledningsopgaver er steget, og der er endvidere indført en kontaktlærerfunktion.

Med den kraftige fokus på elevernes individualiserede og moduliserede uddannelses- og udviklingsprocesser bliver der skabt yderligere behov for, at kontaktlærere og vejledere på forskellig måde vejleder eleverne i uddannelsernes mange valgmuligheder.

Mange flere lærere end tidligere har fået vejledende funktioner og har behov for metoder og redskaber, som de kan anvende. En fortsat nyudvikling af vejledningsmetoder kan bidrage til at sikre den fornødne kvalitet i vejledningsarbejdet.

De to forfattere fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har gennemført et forsøgs- og udviklingsarbejde med fokus på, hvordan en almindelig menneskelig handling – at fortælle historier – kan medvirke til at opbygge identitet og skabe mening for eleverne, og dermed hvordan fortællingen, narrativiteten, kan bruges i en pædagogisk praksis som vejledning af unge og voksne.

Der er ikke på dansk udviklet hverken teori eller metoder om narrativ vejledning, som kan bruges i en erhvervspædagogisk sammenhæng. Udviklingsarbejdets hovedmål var derfor at studere andre materialer om narrativitet og narrativ metode og at stille denne viden til rådighed for vejledere, kontaktlærere og andre, der kan bruge en sådan tilgang i deres praksis.

Denne håndbog er et resultat af forfatternes udviklingsarbejde. Den giver nyttig inspiration, råd og vink til erhvervsskolernes vejledning, men vil sagtens kunne anvendes i andre skolesystemer.

Undervisningsministeriet har finansieret det bagvedliggende forsøgs- og udviklingsarbejde samt udgivelsen af publikationen. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes regning.

Jørgen Brock
Fagkonsulent
Undervisningsministeriet
Maj 2004

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Fortællingen i vejledningen - Narrativ vejledning" som Forord
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top