Elevplan i praksis

7 Elevplan i et arbejdsgiverperspektiv

Der er gennemført samtaler med to arbejdsgivere fra henholdsvis en mindre og en stor virksomhed. I dette kapitel skitseres og perspektiveres deres tilgang til brugen af Elevplan.

Samtalerne var organiseret sådan, at første del omhandlede virksomhedernes arbejde med elevers uddannelse i dag. Anden del omhandlede den rolle, Elevplan kan spille i fremtiden.

Den mindre virksomhed før Elevplan

I den mindre virksomhed, der arbejder med jern og metal, har man to elever ansat. To opfattes som et passende antal i for- hold til virksomhedens størrelse med ca. 18 medarbejdere, hvor de ti er maskinarbejdere.

Ejeren af virksomheden er meget aktiv i uddannelsesspørgsmål. Han sidder i det lokale uddannelsesudvalg og er med i bestyrelsen på den lokale tekniske skole.

Ofte rekrutteres eleverne blandt de folkeskoleelever, der har været i praktik i virksomheden. Virksomheden har let ved at rekruttere elever.

Der udarbejdes ikke nogen egentlig uddannelsesplan i praktikperioden, men eleverne får hele tiden nogle produktionsrelevante opgaver, som de kan klare. Efterhånden bliver opgaverne mere komplicerede.

Virksomheden har indgået en aftale med nabovirksomheden, som er en smedevirksomhed, om at der i praktikperioden fore- går en elevudveksling. Smedeeleverne fra nabovirksomheden får i 14 dage lov til at snuse til industriteknikerarbejde, og omvendt får industriteknikereleverne lov til på nabovirksomheden i 14 dage at prøve lidt smedearbejde. Den lokale tekniske skole synes, det er en fin idé, når virksomhederne kan ordne det indbyrdes. I nabovirksomheden, hvor der er 80 medarbejdere, udarbejdes der en uddannelsesplan for smedeeleverne, så det er planlagt, hvor lang tid de skal arbejde med de forskellige funktioner i virksomheden.

I den besøgte virksomhed opstilles der ikke egentlige mål for eleven i praktikperioden. Erfaringen siger, at når eleverne har lavet de ting, elever i virksomheden plejer at lave, og når de kan udføre dem tilfredsstillende, så har de opnået den nødvendige kompetence. Både indehaver og værkfører taler med ele- verne hver dag og har rimelig styr på, hvordan det går.

Indehaveren har en aftale med teknisk skole om, at elever fra hans virksomhed skal have ekstra fokus på slibning, når de er på skoleophold, da denne proces ikke forekommer i virksomheden. Det er en generel aftale, som ikke diskuteres med skolen i forbindelse med den enkelte elev. Men den enkelte elev bliver selvfølgelig gjort opmærksom på, at der skal arbejdes med slibning under skoleopholdet.

Inden skoleophold modtager eleven en meddelelse fra skolen om, at der skal vælges valgfag, inden skoleopholdet starter. Der er i virksomheden tradition for, at indehaveren og eleven taler om valgmulighederne, inden valglisten indsendes til skolen.

Efter skoleophold taler indehaveren og/eller værkføreren med eleven om, hvordan det er gået på skolen. Indehaveren er med ved afslutning af sidste skoleophold. Det er ca. 50 procent af mestrene. I den forbindelse ses på de opgaver, eleven har lavet, og der bliver talt med lærerne om, hvordan skoleperioden er gået.

Samtaler i praktikperioden mellem indehaver/værkfører og elever bliver ikke dokumenteret, og det er i det hele taget sjæl- dent eller rettere ikke forekommende, at der laves skriftlige referater fra samtaler.

Der er under skoleopholdet ikke kommunikation mellem virksomhed og elev. Der foregår heller ikke kommunikation mellem virksomhed og skole om skolens udbud af læringsaktiviteter.

Den store virksomhed før Elevplan

Den besøgte virksomhed har elever inden for en lang række uddannelser: Plastmager, Automatik- og proces, Elektriker, Smed og Kontoruddannelsen. Den interviewede produktionsleder er ansvarlig for virksomhedens plastmagerelever. Virksomheden har i alt 18 plastmagerelever, idet man som regel ansætter tre nye elever hvert halve år.

Virksomheden samarbejder med én teknisk skole om uddannelse af unge plastmagerelever og med ét amu-center om voksenlærlinge.

Rekrutteringen af nye elever foregår primært gennem et annonceret tredages forløb, hvor forskellige aktiviteter (information, lege, projektarbejde, problemløsning, samtale) er med til at klargøre for virksomheden og for deltagerne, om det er en god idé at blive elev i virksomheden. Virksomheden har særdeles let ved at rekruttere elever og har i øvrigt løbende et større antal folkeskoleelever i praktik.

Når et nyt hold elever starter i virksomheden, arrangeres der et 14-dages fælles forløb for alle elever, på tværs af uddannelser og afdelinger i virksomheden. Derved lærer eleverne hinanden at kende, de kommer rundt i alle afdelinger og får en fornemmelse af hinandens uddannelser. Kontorelever får en fornemmelse af, hvad en plastmager laver og omvendt.

For elever inden for plastområdet udarbejdes der for et halvt år en uddannelsesplan for den enkelte elev. Planen foreligger som et Excel-regneark, der viser det forløb, eleven skal igennem i de enkelte afdelinger samt en forventet tidsplan. Hver fase i planen er defineret ved en kombination af maskiner, støbeforme og arbejdsopgaver, der har stigende kompleksitet.

For virksomhedens teknikere skelnes mellem fire niveauer for læringsdybde, som dokumenteres løbende:

1. Hørt om
2. Prøvet
3. Behersker
4. Er i stand til at instruere andre.

Samme dokumentationsform er ikke i brug for virksomhedens elever, men det er en ambition, at man f.eks. gennem brug af Elevplan får mulighed for at arbejde med en tilsvarende form for dokumentation af elevernes uddannelse i virksomheden.

Hver enkelt elev er tilknyttet en uddannet plastmager, som er praktikansvarlig, og som følger den enkelte. I uddannelsesplanen indgår, at eleverne i perioder arbejder i en særskilt uddannelses-/øvelsesafdeling, hvor der trænes specifikke virksomhedsprocedurer, kvalitetskrav og standarder inden for plastarbejdet.

Den praktikansvarlige følger den enkelte elev så tæt, at praktikperioden har karakter af sidemandsoplæring. Den praktikansvarlige har derfor en meget indgående viden om den enkelte elev og et godt grundlag for at bedømme, om eleven kan udføre arbejdet tilfredsstillende. Hvis det ikke er tilfældet, justeres uddannelsesplanen, og et modul kan blive forlænget. Det er den generelle erfaring, at nogle elever er hurtige til at klare forskellige opgaver, mens andre behøver mere tid. Der blev under interviewet ikke givet udtryk for, at der i sidste ende er stor variation i varigheden af elevernes uddannelsesforløb i virksomheden.

Forud for skoleophold er der en samtale mellem den enkelte elev og den praktikansvarlige. Det er op til eleven at vælge læringsaktiviteter og valgfag. Det blander virksomheden sig ikke i. Virksomheden har en god kontakt til skolen, og eleverne fra virksomheden udgør løbende en stor andel af skolens plastmagerelever. De praktikansvarlige besøger skolen jævnligt, i gennemsnit hvert halve år. Under disse besøg tales der med lærerne, og hvis virksomheden har ønsker eller krav til skolen, formuleres de ofte under disse besøg. Virksomheden tager imidlertid ikke stilling til de enkelte læringsaktiviteter i skolens udbud. Det er virksomhedens opfattelse, at der er et godt samarbejde med skolen.

Efter et skoleophold gennemfører den praktikansvarlige igen en samtale med eleven. Samtalen har til formål at informere om og i fællesskab at vurdere planen for det næste halve år i virksomheden.

Der er ikke tradition for, at samtaler mellem praktikansvarlig og elever bliver dokumenteret. Dokumentation for uddannelsesforløbet foreligger alene i form af det tidligere omtalte Excel-regneark. Her kan den praktikansvarlige og den enkelte elev se uddannelsesforløbet i virksomheden. Planlægningen kan ændres efter behov, såfremt der træffes beslutninger derom i samtaler mellem den praktikansvarlige og eleven.

Der foregår kun i begrænset omfang kommunikation mellem den praktikansvarlige og eleven under skoleophold. Det sker dog, at elever ringer og stiller spørgsmål om procedurer og normer i virksomheden i relation til undervisningen på skolen.

Den mindre virksomheds forventninger til Elevplan

Hvis Elevplan skal finde udbredelse i mindre virksomheder, skal brugerfladen være let tilgængelig, så også mestre og svende, der ikke er it-vante, kan hente relevant information.

Det er vigtigt, at det er skolen, der tager initiativet i forhold til Elevplan. Det betyder, at skolen skal bruge Elevplan selv – både i grundforløb og i hovedforløb, hvor kommunikation mellem skole og arbejdsgiver typisk vil forekomme.

Når skolerne kommunikerer med virksomhederne via Elevplan, skal det være med information, som virksomhedslederne umiddelbart finder relevant.

Det er vigtigt, at det er skolen, der lægger op til, at virksomhederne kan følge med i f.eks. elevens "Mine projekter". Det skal indarbejdes af skolen, så lærerne gør elever og mestre opmærksom på de muligheder, der ligger i brugen af Elevplan, såvel under som efter skoleopholdet.

Indehaveren af den mindre virksomhed ser en mulighed for, at der f.eks. kommunikeres om elevfravær i forbindelse med sygdom eller andet under skoleopholdet. Der kan evt. gå en mail til den uddannelsesansvarlige i virksomheden med et link til de relevante opslag i Elevplan. Der kan også være faglige spørgsmål, eller der kan være ændringer af uddannelsesplanen, fordi eleven går hurtigere eller langsommere frem end forventet.

Efter et skoleophold kan Elevplan evt. bruges til en opfølgningssamtale med eleven med udgangspunkt i uddannelsesbogen, scorekort og "Mine projekter".

Der er ikke forventninger til, at Elevplan også skal fungere som et værktøj til brug ved elevsamtalerne. Der er ikke mange små virksomheder, der udarbejder egentlig dokumentation for aftaler, målbeskrivelser og beslutninger – heller ikke hvis der foreligger et edb-værktøj. Men måske kan man blive inspireret af gode eksempler fra de større virksomheder.

Den store virksomheds forventninger til Elevplan

Den uddannelsesansvarlige fra den store virksomhed ser for sig, at Elevplan på sigt bliver en webbaseret CV-database, der giver mulighed for, at alle elever og ansatte altid har en opdateret og dokumenteret beskrivelse af kompetencer og kvalifikationer. Elevens CV bliver opbygget under uddannelsen, og efter uddannelsen kan Elevplan opdateres, hver gang medarbejderen har opnået nye kompetencer og kvalifikationer gennem kursusaktiviteter eller andre relevante aktiviteter.

Perspektivet er endvidere, at virksomheden får adgang til at beskrive og dokumentere uddannelsesforløbet i praktikdelen som læringsaktiviteter i Elevplan, så der er en ensartet, sammenhængende og samlet beskrivelsesform for uddannelsen i både skole- og praktikdelen. På den måde kan der udarbejdes én uddannelsesplan, hvor elever, praktikansvarlige og lærere kan se hele elevens uddannelse beskrevet.

Som det er i dag, har eleven en uddannelsesplan, der ligger beskrevet i Elevplan. Når eleven er på skole, er skoleopholdet detaljeret beskrevet i Elevplan, mens praktikopholdet er et rødt felt.

Når eleven er i praktikvirksomheden, er elevens uddannelses- plan et Excel-regneark, hvor de enkelte moduler er beskrevet med datoer m.m., mens skoleopholdet er et rødt felt.

Virksomheden ønsker, at Elevplan på sigt bliver et værktøj, der kan håndtere begge elementer.

Ved at bruge læringsaktiviteter som beskrivelsesform også for praktikopholdets enkeltforløb, vil der være en ensartet måde at beskrive mål og delmål på.

Også scorekortet er et værktøj, der kan bruges i praktikdelen. Til aktiviteterne i virksomheden kan knyttes et antal målpinde, som eleven skal opnå for at komme videre til næste modul/ læringsaktivitet. Elevplan kan således blive et værktøj, der bruges af virksomheden til planlægning af praktikforløbet i form af læringsaktiviteter, målpinde, datoer osv. – akkurat på samme måde, som værktøjet i dag bruges af skolen til planlægning af skoleopholdet.

I forbindelse med en overgangsfase, hvor virksomheden skal overgå til at beskrive praktikdelen med læringsaktiviteter, vil der være basis for et tæt samarbejde med skolen med henblik på at finde fælles formuleringsmåder i beskrivelse af læringsaktiviteter. Et sådan samarbejde kan have en positiv effekt begge steder.

På kort sigt vil det imidlertid dreje sig om, at virksomheden gør brug af informationer om skoleopholdet i sit samarbejde med eleven. Når eleven kommer tilbage fra skoleopholdet vil det f.eks. være oplagt at se på scorekort og "Mine projekter" i forbindelse med den uddannelsesansvarliges samtale med eleven.

Ligesom i den mindre virksomhed er der ikke tradition for skriftlighed i forbindelse med elevsamtalerne. Meldingen er derfor, at hvis Elevplan skal bruges til dokumentation af sådanne samtaler, skal der være tale om meget simple værktøjer.

Opsamling

Den mindre virksomhed tilrettelægger typisk praktikperioden ud fra tradition og erfaring og uden større skriftlig dokumentation i form af en uddannelsesplan. Eleven indgår i den daglige produktion og er underlagt det samme arbejds- og tidspres som de øvrige ansatte i virksomheden.² Arbejdet tilrettelægges, så elevens arbejde gradvis får en større og større sværhedsgrad. Der lægges vægt på, at eleven arbejder med både rutinemæssige opgaver og med opgaver, hvor der skal findes selvstændige løsninger. Arbejdsopgaverne udføres i tæt samarbejde med svendene og værkføreren, som derfor nøje ved, hvordan eleven udvikler sig fagligt.

Den mindre virksomhed ser primært tilbuddet om at benytte Elevplan som en mulighed for at blive bedre informeret fra skolen. Primært for at forbedre dialogen mellem virksomhe- dens uddannelsesansvarlige og eleven f.eks. efter et skoleop- hold. Ved at have mulighed for at se elevens arbejde i Elevplan kan opfølgningssamtalen tage udgangspunkt i noget mere konkret. Der er ingen ønsker om større skriftlighed fra virksomhedens side. Det kan godt være, at de større virksomheder af nødvendighed skal dokumentere den enkelte elevs situation, men det er der efter virksomhedslederens mening ikke behov for i den mindre virksomhed.

I den store virksomhed er der udarbejdet en uddannelsesplan i form af beskrivelse af de arbejdsfunktioner, eleven skal igennem samt en tidsplan for forløbet. Virksomheden ser Elevplan som en mulighed for at få et værktøj, der kan harmonisere aktivitetsbeskrivelserne både i en elevs praktik og i skoleperioder. Ved at bruge Elevplans begreber om læringsaktiviteter, mål- og delmål mv. kan man forbedre beskrivelse og løbende dokumentation af uddannelsesforløbet i virksomheden og samtidig skabe sammenhæng i beskrivelserne mellem praktik og skole.

Heller ikke den store virksomhed ser noget behov for mere daglig dialog og skriftlighed mellem skole og virksomhed. Ligesom i den mindre virksomhed er der en tæt forbindelse mellem eleven og den praktikansvarlige i virksomheden.

Fodnoter

2 Virksomheden oplever, at det ofte er en meget anderledes situation under skoleopholdene. Eleverne kommer ofte tilbage fra skoleophold og klager over den enorme spildtid. Det undrer virksomhedslederne, at undervisningen ikke kan organiseres, så eleverne har relevante aktiviteter i 37 timer om ugen.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan i praksis - erfaringer og perspektiver" som kapitel 7 af 9
© Undervisningsministeriet 2004